At føre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | Pb | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | At føre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 82 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 14 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 6 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Bloker s | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Dårligt metal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Xe ] 4 f 14 5 d 10 6 s 2 6 p 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 32, 18, 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 207,2 ± 0,1 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 180 pm ( 154 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 146 ± 17.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | 202 pm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 4, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2.33 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Amfoterisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 7.41663 eV | 2 e : 15.03248 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3 e : 31,9373 eV | 4 e : 42,32 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5 e : 68,8 eV | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 11,35 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Ansigtscentreret kubik | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 1.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Hvidgrå | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 327,46 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 1749 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 4.799 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 179,5 kJ · mol -1 ( 1 atm , 1749 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 18,26 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 1,3 mbar ( 973 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 1260 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 129 J · kg -1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 4,81 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 35,3 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i CH 3 COOH+ H 2 O 2, |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.273 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-100-4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
Fare H360FD, H362, H373, H410, H302 + H332, P201, P273, P308, P314, H360FD : Kan skade fertiliteten. Kan skade det ufødte barn. H362 : Kan være skadeligt for ammende babyer H373 : Kan forårsage organskader (liste alle berørte organer, hvis kendt) efter gentagen eksponering eller langvarig eksponering (Angiv eksponeringsvejen, hvis det er endeligt bevist, at ingen andre eksponeringsveje forårsager faren) H410 : Meget giftig med vandlevende organismer, med langvarige virkninger H302 + H332 : Farlig ved indtagelse eller om muligt indånding. P201 : Få specielle instruktioner inden brug. P273 : Undgå udledning til miljøet. P308 : I tilfælde af bevist eller mistanke om eksponering: P314 : Søg lægehjælp, hvis du føler dig utilpas. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
D2A, D2A : Meget giftigt materiale, der forårsager andre toksiske virkninger Kræftfremkaldende egenskaber: IARC gruppe 2B; kronisk toksicitet: blyforgiftning embryotoksicitet hos dyr; forringelse af den postnatale udvikling hos mennesker; human reproduktionstoksicitet 0,1% offentliggørelse i henhold til listen over ingredienser |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
90 : miljøfarligt materiale, diverse farlige materialer UN-nummer : 3077 : MILJØFARLIGT FAST STOF, NOS Klasse: 9 Etiketter: 9 : Diverse farlige materialer og genstande 9.1 Emballage: Emballage gruppe III : stoffer med lav risiko. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den ledende er det grundstof af atomnummer 82, af symbol Pb. I standardbetingelser den enkle krop Bly er et metal formbart, blågrå, som bleger langsomt blive oxideret. Ordet bly og symbolet Pb stammer fra det latinske plumbum ( metalblyet ).
Bly hører til gruppe 14 og periode 6 i det periodiske system . Det er den "tungeste" af stabile elementer.
Bly er et giftigt , mutagent og reprotoksisk element uden kendt sporstofværdi . Det blev faktisk klassificeret som potentielt kræftfremkaldende i 1980, klassificeret i gruppe 2B af International Agency for Research on Cancer (IARC) og derefter sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker og dyr i 2004. To blysalte, kromat og arsenat , betragtes som visse kræftfremkaldende stoffer af IARC.
Bly er en forurening i miljøet , giftig og øko-giftig, selv ved lave doser. De sygdomme og symptomer, det forårsager hos mennesker eller dyr, er grupperet under navnet " blyforgiftning ".
Bly - relativt rigeligt i jordskorpen - er et af de ældste kendte og bearbejdede metaller. Det er fundet i pigmenter, der dækker forhistoriske grave eller rester (40.000 f.Kr. ), men også genstande.
På trods af dets høje toksicitet og sandsynligvis takket være dets lette ekstraktion, høje smidighed og lave smeltepunkt , blev det ofte brugt i bronzealderen , hærdet af antimon og arsenet fundet på de samme steder minedrift . Det er nævnt i de sumeriske kileskriftskrifter - under navnet a-gar 5 - for næsten 5.000 år siden eller i Exodus , skrevet for omkring 2500 år siden. Det er ofte også et biprodukt fra sølvminedrift.
Gennem tiderne fortæller mange skrifter dets tilstedeværelse i objekter eller på tværs af kulturer. Sumererne, egypterne, grækerne, hebræerne og romerne vidste hvordan de skulle udtrække det. De brugte det til at farve og emaliere keramik , ballastkroge, forsegle amforaer, producere make-up , kohl eller producere hverdagsgenstande (fra 4000 til 2000 år før vores æra). Blyrør findes også på gamle romerske steder.
I middelalderen troede alkymister, at de var det ældste (og koldeste) metal og forbandt det med planeten Saturn . Derfor kaldes blyforgiftning blyforgiftning .
Dens toksicitet var kendt for antikke læger og mindreårige (ofte slaver og fanger). Romerne brugte den i form af blyacetat til at bevare og sødme deres vin og havde indset, at stærke drikkere, derfor af overklassen, led af beruselse.
Senere blev specifikke symptomer beskrevet, forbundet med brancher som minearbejdere, grundlæggere, malere eller håndværkere af farvede glasproducenter.
Død af et barn i Australien i slutningen af det XIX th århundrede, som et resultat af blyforgiftning, var den første til at rejse en regering. Det var efter undersøgelsen af adskillige tilfælde af beruselse, at regler, anbefalinger og screening gradvis blev indført i rige lande (såsom i Europa eller USA). Bly blev således forbudt til fremstilling af drikkevandsfordelingsrør i Schweiz fra 1914, men meget senere i andre lande (eksempel: blymaling blev forbudt i 1948 i Frankrig, men det samlede forbud mod rørledninger stammer kun fra 1995).
Bly har 38 kendte isotoper med massetal fra 178 til 215 samt 46 nukleare isomerer . Fire af disse isotoper, 204 Pb, 206 Pb, 207 Pb og 208 Pb, er stabile eller er i det mindste observeret stabile indtil videre, da de alle mistænkes for at henfalde ved α henfald i de tilsvarende kviksølvisotoper med ekstremt lang halvdel -liv (som ville være endnu større end den teoretiske halveringstid for dets bestanddele , nukleoner, der går ud over 10 100 år ').
De fire stabile isotoper er urnuklider , der produceres af supernovaer såvel som af neutronstjernekollisioner . Bly 204 er helt essentiel (den er ikke radiogen ). Bly 206, 207 og 208 er også slutprodukterne af tre henfaldskæder , henholdsvis kæden af uran 238 (eller radium ), uran 235 og thorium 232 , men andelen af radiogen bly er fri, tvivl mindre end 1%.
De fire stabile isotoper, 204 Pb, 206 Pb, 207 Pb og 208 Pb, er til stede i naturen i forhold, der kan variere, men i klipper, der er fattige i uran og thorium og især i blymalm ("fælles bly"), er disse proportioner er henholdsvis 1,4%, 24,1%, 22,1% og 52,4%. Fem radioisotoper er også til stede, men i spormængder . Den standard atommasse af bly er 207,2 (1) u .
Isotoper bruges undertiden til isotopisk sporing af bly og under isotopanalyser beregnet til at studere miljømæssig kinetik for visse forurenende stoffer i miljøet (fx jagtbly efter at være blevet solubiliseret i et dyrs blod, der lider af blyforgiftning. Bly fra industrielt nedfald, eller tetraethyl bly fra benzin ...).
"Geokemisk bly" (bly af naturlig oprindelse) findes i forskellige former i alle miljømæssige rum (hydrosfæren, stratosfæren, biosfæren, atmosfæren, men især i jordskorpen og jorden). Når vi ved, at der er permanent udveksling mellem disse forskellige rum, og at dette giftige element er biokoncentreret i fødekæden , forstår vi derfor, at undersøgelsen og viden om dets miljømæssige kinetik er et stort problem. Det er til stede i mange uorganiske former, især i jordskorpen og mineraler. Vi finder således acetater , nitrater , carbonater , sulfater eller endda blychlorid . Disse uorganiske forbindelser fører sjældent til akut toksicitet.
Malm: Ren oprindelig bly er sjælden. Det ekstraheres i øjeblikket fra malm forbundet med zink ( blende ), sølv og (mest rigeligt) kobber . Den vigtigste mineralske kilde er galena (PbS), som indeholder 86,6 masseprocent.
Andre almindelige sorter er cerusite (PbCO 3 ) og anglesite (PbSO 4 ). I dag giver genbrug os mulighed for at genvinde en stor del af det. De fleste mineraler indeholder mindre end 10% bly. Malm, der indeholder mindre end 3% bly, kan ikke udnyttes økonomisk. Den malm ekstraheret fra jorden koncentreres ved gravimetri og flotation , sendes derefter til en metalværker (støberi).
De største indskud er i USA , Australien , SNG og Canada . I Europa , Sverige og Polen koncentrerer de fleste indskud.
Sammen med kviksølv og cadmium er bly en af de tre mest giftige og hyppige forurenende stoffer i vores miljø.
Analyser af polarkerner eller gletschere i Arktis og Antarktis viser, at den næsten ikke var til stede i den præindustrielle atmosfære, undtagen i den græsk-romerske antikitet, hvor blysmelter forurenede miljøet, undertiden i et omfang. En grad, der oversteg den nedbrydning af bly. fra benzin i 1970'erne, blev der også fundet en underskrift i sedimenterne i gamle havne.
Den gamle metallurgi af sølv og bly injicerede en stor mængde blydamp i atmosfæren, hvis fossile spor findes i torvmarkerne i Spanien, Skotland og Færøerne , i gletscherne på Mount White og i de årlige lag af grønlandske iskappe, i sidstnævnte tilfælde med et "svimlende" detaljeringsniveau ifølge Dennis Kehoe (historiker for romersk økonomisk lov ved Tulane University i New Orleans). Undersøgelsen af disse indskud har vist, at variationerne af denne ledelse trofast følger de store historiske begivenheder (herunder de krige, der blev ført af Julius Cæsar), der viser den romerske økonomis udvidelse, liv og sammenbrud baseret på penge. Sølv kaldet "denarius" med som alt blev betalt i imperiet. Hver støbt sølvmønt involverede blyforurening, og nøjagtigheden af blymålinger i is, der plejede at være omkring toårige, er nu næsten månedligt, meget mere nøjagtig end i tørvemarker. Den seneste undersøgelse (2018) udført af Andrew Wilson (arkæolog fra University of Oxford) var i stand til at måle bly med 12 målinger af årlige lag) over ca. 400 m tyk grønlandsk is (dannet mellem 1100 f.Kr. JC og 800 e.Kr.) . Naturlig (vulkansk) bly blev vurderet og trukket fra summen, hvilket giver en kronologi af enestående præcision i detaljer med 1.900 års romersk forurening, der toppede på imperiets højde i det første århundrede e.Kr. (seks gange mere end under XI th århundrede f.Kr. ) og genvandt brutalt præromersk niveau lige efter den store epidemi af pesten Antonin (165 e.Kr. ) i omkring et halvt århundrede. Midt i den romerske æra registreres aktiviteten af Spaniens forekomster (mekkaet for fusion af bly-sølv og romersk kviksølv i løbet af de sidste århundreder) i isen. Atmosfæriske cirkulationsmodeller indikerer, at denne forurening (op til et mikrogram bly pr. Kvadratmeter) havde som hovedkilde vest for det romerske imperium (det vestlige og nordlige Europa). Mængden af bly akkumuleret på Grønland i 1990'erne var 50 gange højere, relativiserer Joe McConnell, forsker ved Desert Research Institute i Reno, Nevada og medforfatter af undersøgelsen. Undersøgelsen viser nogle afbrydelser mellem blyforureningstoppene og den kendte produktion af sølvmønter, hvilket tyder på en mulig spekulativ bestand af sølv (til en fremtidig transformation til mønter) eller andre toppe af blysmeltning (for eksempel til militær brug).
Siden da har mennesket ekstraheret bly fra malm og introduceret en stigende mængde bly i biosfæren (i alle miljøer) i forskellige former.
Siden den industrielle revolution har vej- og industriforurening , krige såvel som jagt og fiskeri (jf. Blybaseret ammunition og tackling) været kilden til undertiden betydelige blyindgange.
For eksempel var niveauet af bly på Nordpolisen i 1970'erne steget med en faktor på ca. 20 på grund af væksten af luftforurening med bly på den nordlige halvkugle. (Hovedsagelig på grund af blyet i benzin). I Frankrig har INRA og regionale universiteter i årene sent 1990-begyndelsen af 2000 vist, at omkring 45.000 tons bly blev føjet til den naturlige pedogeokemiske baggrund for skov og dyrkede jordarter i Nord-Pas-de-Calais (ikke inkluderet den, der har blevet skyllet ud i havene). Mange analyser undervurderer tilstedeværelsen af bly i jorden, fordi lavet af prøver af fint siktet jord eller mudder tager ikke højde for ammunition eller blystykker. Bly kan også virke synergi med andre giftige eller ikke-toksiske spormetalelementer og andre forurenende stoffer (f.eks. Organiske eller syrer). Men i dette samme region, bly, kobber, cadmium, kviksølv og selen er, i dag findes i de senere lag pløjet med hastigheder på + 84% til + 225% højere end i undergrund. Underliggende a priori lille eller forurenet.
I Spanien mistede fiskerne i 2005 omkring 100 ton blyudnyttelse om året i miljøet, og de omkring 200 millioner patroner, der blev fyret af omkring 1,5 millioner jægere og skyde- / kuglefælder, tilføjede ca. 6.000 ton om året (i våde og tørre områder ), bly, der er ansvarlig for den dødelige forgiftning af flere millioner fugle om året. Canadiske fiskere mister omkring 500 t bly i deres aktiviteter og USA er der cirka 3 millioner tons bly, der er blevet spredt ud over hele det tyvende århundrede (60 000 t / år i det tidlige XX th århundrede).
Kyllingæg fra små gårde og endnu mere fra fjerkræhuse i byer eller husholdninger indeholder undertiden bekymringsniveauer (for eksempel fra mindre end 0,05 µg / g (detektionsgrænse) til 0,97 µg / g i USA for indendørs på 24 æg lagt af 10 høner i et husholdning, der er installeret nær en mur, hvis maling indeholdt bly (op til 1,8 µg / g fundet i skaller).
Bly er hverken nedbrydeligt eller biologisk nedbrydeligt. Som jordforurenende stof er det meget stabilt: dets geokemiske halveringstid , dvs. den tid, hvorefter halvdelen af dette bly er spredt i miljøet, ville være cirka 7 århundreder. Det er mere mobilt og økotoksisk i miljøer, der er naturligt sure eller påvirkes af antropogen forsuring .
Ved smelteren "males" malmen først for at oxidere sulfidet og opnå blyoxid ; den svovl fjernes i form af gasformig dioxid SO 2 , transformeres og opgraderet til svovlsyre . Den ristede malm indføres derefter sammen med koks i en ovn, ved hvilken luften blæses. Omsætningen af ilt i luften med koks giver CO , hvilket reducerer blyoxidet, hvilket giver flydende metallisk bly og CO 2 .
Ved bunden af ovnen strømmer på den ene side det flydende bly, på den anden side en slagge, der generelt granuleres med vand, før den deponeres.
Leaden, der blev indsamlet på dette stadium, kaldes "work lead" ; den stadig indeholder urenheder ( kobber , sølv , bismuth , antimon , arsen , etc. ), som skal fjernes. Denne raffinering af bly, som stadig er flydende, udføres i tanke ved afkøling og tilsætning af forskellige reagenser (svovl, ilt, zink for at fange sølvet osv. ).
Raffineret bly kaldes "blødt bly" . Det hældes og størknes i støbeforme, inden det sendes til forbrugeren eller til oplagringslagre. Inden den endelige støbning, kan elementer indsættes i veldefinerede forhold at hærde det eller udvikle legeringer ( calcium , arsen , antimon , etc. ).
I nogle støberier, sammen med minekoncentrater, anvendes råvarer fra batteribrydning eller biprodukter fra andre industrielle processer ( f.eks. Blysulfat ).
Paradoksalt nok er bly, som længe har været brugt i stor udstrækning i rustbeskyttende maling (bly) af grunde, der er dårligt forstået, også under visse omstændigheder et "metallurgisk forurenende stof", der skaber problemer. Det kan især i den nukleare industri (hvor det er meget til stede, fordi det er et af de mest uigennemsigtige metaller til stråling), bidrage til opløsning, oxidation og sprødhed af stål, der udsættes for dets legeringer.
Ikke desto mindre foreslås og undersøgt (alene eller med bismuth ) som kølemiddel og kølemiddel, på grund af dets eutektiske egenskaber i reaktorer kaldet Lead-kølet hurtig reaktor (LCFR).
Temperatur (° C) |
Masse densitet ρ (kg / m 3 ) |
Dynamisk viskositet μ (10 -3 kg / (m⋅s)) |
Termisk ledningsevne λ (W / (m⋅K)) |
Varme kapacitet ved konstant tryk Cp (kJ / (kg⋅K)) |
Kommentar |
---|---|---|---|---|---|
−173.15 | 39.6 | 0.11715 | solid | ||
0 | 11 343,7 | 35,3 (35,6) |
0,129 (0,1226) |
solid | |
20 | 11.350 (11.324) |
solid | |||
25 | 11.319 | 34,6 (35,4) |
0.1277 (0.1297) |
solid | |
100 | 11,246 | 34.4 | 0,1311 | solid | |
327,46 | 10710 flydende 11 027 fast stof |
fusion | |||
340 | 10 570 | ||||
350 | 10 570 | 2,462 (2,58) |
16.2 | 0,1515 (0,1428) |
væske |
365 | 1,46 | væske | |||
400 | 10.510 (10.525) |
2.272 (2.33) |
15.9 | 0.1508 (0.1466) |
væske |
441 | 10.428 (10.514) |
2.116 | væske | ||
450 | 10.450 | 2,08 | 15,69 | 0.1501 (0.1458) |
væske |
500 | 10.390 (10.430) |
1,893 (1,84) |
15.48 | 0.1493 (0.1451) |
væske |
551 | 10.328 | 1.740 (1.700) |
15.28 | 0.1486 (0.1443) |
væske |
600 | 10.270 | 1,587 (1,38) |
15.07 | 0,1478 (0,1436) |
væske |
703 | 10.163 | 1.349 | væske | ||
844 | 9.992 | 1.185 | væske | ||
1726.85 | 0,1381 | væske |
Den historiske anvendelse af bly udgør toksicitetsproblemer forbundet med absorption af partikler af dette metal af levende organismer. Derfor er bly nu forbudt for en række produkter: maling, møbler, kunstnerens blyanter og børster, legetøj, vand og mad, køkkenredskaber i kontakt med mad, hagesmæk til babyer og kosmetik.
Det er dog vigtigt at vide, at hvert land har sine egne regler; således, i Det Forenede Kongerige, anvendes blyplader stadig til tagdækning, mens det i Frankrig er forbudt (undtagen i forbindelse med visse historiske monumenter, anvendes zink , som har det samme udseende, når det først er oxideret, og som er meget lettere).
Bly i form af metal er blevet brugt siden antikken på grund af dets store smidighed og duktilitet : fade, tagplader og tagrender. Bly bruges fortsat også i kunst VVS , halvvejs mellem beklædning og skulptur . Det blev støbt for at forsegle smedejern i stenen (balustrader).
VVSBly blev brugt overalt i den romerske verden på grund af dets relative modstandsdygtighed over for korrosion (i et ikke-surt miljø) i luft og jord og dets lave smeltepunkt: det findes i drikkevandsledninger (se VVS ) og nedløb.
AntikorrosionsbelægningRød blyoxid, minium Pb 3 O 4, blev brugt indtil 1970'erne som en antikorrosionsbelægning.
AkkumulatorbatteriDet er blevet brugt i vid udstrækning i beklædningen og rørledningen af svovlsyre , som den modstår ved at danne et uopløseligt og beskyttende lag af blysulfat : det er derfor, det stadig anvendes i dag i elektriske akkumulatorer ( batterier ), som absorberer det meste af produktion af bly og er hovedårsagen til dets prisstigninger. Dette resulterer i rentabiliteten ved genanvendelse af dette metal, især i Afrika og Kina, hvor køretøjsflåden blomstrer.
I 2004 udgjorde blybatterier beregnet til bil eller industri 72% af blyforbruget (53% bil, 19% industri). Pigmenter og andre kemiske forbindelser udgør 12% af forbruget. Andre anvendelser (legeringer til svejsninger, rør og plader, ammunition osv. ) 16%.
StrålingsbeskyttelseBly (i metalplader, i gummi eller i glas) fungerer som en beskyttelse mod stråling for at dæmpe røntgenstråler og gammastråler takket være dens densitet og dets absorberende egenskaber: ved 100 keV dæmper en tykkelse på en millimeter bly strålingsdosis med en faktor på 1000. Andre legeringer med lavt smeltepunkt såsom Newtons legering (50% Bi , 30% Sn , 20% Pb) anvendes også til strålingsbeskyttelse .
I visse meget specifikke anvendelser inden for partikelfysik, hvor den naturlige radioaktivitet af bly-210 er for høj, kan afskærmningen komme fra gamle blyblokke, der findes i tagene i gamle kirker eller i vrag, der er flere hundrede år gamle eller endda flere. Årtusinder .
SikringI en verden af elektricitet har bly længe været brugt til fremstilling af sikringer på grund af dets høje elektriske modstandsdygtighed (ti gange kobber) og dens lave smeltetemperatur. Navnet "bly" bruges stadig i dag til at betegne sikringer, selvom der anvendes andre materialer. Denne brug er oprindelsen til udtryk som "blæse pellets." "
TrykningLavet af en legering med tin og antimon , blev den brugt til fremstilling af bevægelig trykning . Det kaldes derefter typografisk bly .
Fast smøremiddelSiden slutningen af 1940'erne har blybade (" patentering ") i stålindustrien gjort det muligt at trække ståltråde til stadig større diametre (7 og derefter 8 mm ) uden at bryde dem ved tilstrækkeligt at reducere friktionskoefficienten i døden. Trådtrækning producerer hærdning af stål og giver stål med høj flydestyrke, hvis hovedanvendelser er fyrkabler og forstærkning af forspænding .
Anti-bankeFor nylig er bly blevet introduceret i sammensætningen af visse additiver (anti-knock-midler) til bilbrændstoffer , for eksempel tetraethyl-bly . Denne app er på vej ud. En af ammunitionstoksicitetsfaktorerne forbliver faktisk bly, som længe har været brugt i vid udstrækning til fremstilling af krig eller jagtammunition ( skud ). Med arsen og antimon forbundet med det, bidrager det til forurening forårsaget af ammunition . I tilfælde af blyskud findes forurenede steder stadig i dag, især omkring de gamle blytårne (tårnformet bygning, specielt designet, på princippet om det vægtløse tårn til industriel produktion af blyskuddet til påfyldning af ammunition (patroner) af jagt eller lerdueskydning ).
En halvleder: galenaCrystal Galena , første gang brugt som sort pigment og grundlæggende ingrediens for udarbejdelsen af kohl og blyhvidt i antikken, tilbød i begyndelsen af XX th århundrede, en halvleder primitiv anvendes i Schottky diode af første radiomodtagere .
Optisk krystalTilsætningen af bly (eller mere præcist blyoxid ) til glas øger dets glans: dette er oprindelsen til venetiansk krystal og flintglas, der er meget brugt i optik. Foreningen af et flintglas og et kroneglas i fokal multiplikatortypen Barlow-linse afhjælper den kromatiske aberration .
KeramiskPå grund af sin glans og det lave smeltepunkt af sine silicater, har bly også blevet anvendt til keramik glasurer , ofte en kilde til blyforgiftning .
KosmetikVi lavede det hvide bly . Den minium blev første gang brugt som et rødt pigment.
MaleriMed hensyn til makeup på hvid bly og minium (rød) blev brugt til at male billeder, møbler, vægge og andre produkter: legetøj osv.
BenzinI 1920 blev tetraethylbly brugt som additiv i benzin af General Motors på trods af sundhedsrisici. Tetraethylbly tilsat benzin markedsføres under navnet Ethyl, hvilket undgår at nævne bly. I USA vil brugen af bly i benzin blive forbudt i 1980'erne. I Europa vil benzin kombineret med bly blive forbudt i 1999. I Frankrig blev dette forbud faktisk gennemført i 2000.
Det er ofte højere i de industrielle minedriftområder henholdsvis berørt af udvindingen og bearbejdningen af dette metal, men mange eksponeringskilder findes ofte allestedsnærværende som gamle blymalinger, gamle blyemaljer, blyjagt og fiskeri ... som forklarer en bred forskellige tilfælde af forgiftning.
Den største bekymring er perinatal eksponering (første 1000 livsdage fra undfangelsen).
I 2018 i Frankrig, ” Perinatal komponent ” af den nationale bioovervågning program udgivet en ny vurdering af imprægnering af gravide kvinder for bly (og i 12 andre metaller eller metalloider samt nogle organiske miljøgifte).
Navlestrengsledningen fra 1.968 kvinder, der lige har født. De var alle en del af " Elf Cohort ", et panel bestående af kun kvinder, der fødte i Frankrig i 2011 ( undtagen Korsika og TOM ).
Det geometriske gennemsnit var 8,30 μg bly pr. Liter navlestrengsblod, lidt mindre end i tidligere undersøgelser, både franske og udenlandske, hvilket bekræftede en forbedring, der begyndte med forbuddet mod blyholdig benzin i årene 1990 ). I 1% af tilfældene blev 50 μg / L ikke desto mindre overskredet. I dette panel var risikoen for højt blodbly i ledningen korreleret med et højere forbrug af tobak , alkohol , ledningsvand , brød , grøntsager , skaldyr og krebsdyr , med en skærpende faktor for nogle lande med moders fødsel; mødre, der øgede deres forbrug af mejeriprodukter under graviditet, havde lavere blyniveauer i navlestrengsblod.
Mange historiske anvendelser af bly eller dets forbindelser er nu forbudt på grund af toksiciteten af bly til nervesystemet og de mest vitale organer ( blyforgiftning ). Det blev for nylig (2007) vist, at bly også - selv ved lave doser - påvirker cytotoksisk på stamceller i centralnervesystemet (såvel som lave doser kviksølv eller paraquat).
ToksicitetDer er en risiko, så snart bly eller nogle af dets forbindelser kan indåndes (i form af damp eller støv) eller indtages og assimileres af kroppen. Perkutan passage er også mulig. De vigtigste transportruter er vand, luft og mad.
De børn og gravide kvinder og ældre er de mest sårbare;
Tærskler og tålelige doser: Tærskler var tidligere indstillet, men som ikke længere giver mening: bly er giftigt uanset dets dosis, og der er ingen tolerancetærskler for bly, især for de kategorier af mennesker, der er beskrevet ovenfor. toksikologen henviser ikke desto mindre undertiden til forskellige typer referencer (tærskler, standarder eller tolerable eller tilladte doser), herunder: "Acceptabel daglig dosis" (ADI), "Tolerabel daglig dosis" (TDI), "Tolerabel ugentlig dosis" (THD)) eller PTWI ("midlertidig tolerabel ugentlig dosis"; "årlig grænsedosis" (DLA) ...
For at rette et par størrelsesordener:
I 2011, på basis af dosisresponsanalyser vedrørende bly i fødevarer, fandt WHO-komitéen, der var ansvarlig for at revidere PTWI på 25 μg / kg kropsvægt (BW), der tidligere var fastlagt af den, at denne tærskel var uhensigtsmæssig, da det tydeligt stadig var forbundet med "et fald på mindst 3 IQ-point hos børn og en stigning i systolisk blodtryk på ca. 3 mmHg (0,4 kPa) hos voksne." Disse ændringer er vigtige, når de ses som en ændring i fordelingen af IQ eller befolkningstryk inden for en befolkning. Udvalget konkluderede derfor, at PTWI ikke længere kunne betragtes som en sundhedsbeskyttelse og blev trukket tilbage ” . Udvalget opfordrer også til en bedre vurdering af eksponeringen for andre kilder til bly end mad.
Kræftfremkaldende egenskaber : Det Internationale Agentur for Kræftforskning (IARC) vurderede i 2010, at der var tilstrækkelig dokumentation for kræftfremkaldende egenskaber hos uorganiske blyforbindelser (nyre- og hjernetumorer hos forsøgsdyr), men at beviset for kræftfremkaldende egenskaber for organiske kloriner var utilstrækkeligt.
genotoksicitet : Undersøgelser af genotoksicitet og inhibering af deoxyribonukleinsyre (DNA) reparation antyder en ikke-DNA-reaktiv virkningsmåde for dets kræftfremkaldende virkning.
Flere tværsnitsstudier har fastslået, at eksponering for bly er sædkvalitetsfaktor og bevægelighed for sæd . Ifølge en europæisk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2003, ville ca. 450 μg bly pr. Liter blod være tærsklen, under hvilken bly sandsynligvis ikke ville have nogen påviselig effekt med hensyn til øget vanskelighed ved at få et barn. Over denne tærskel er forholdet mellem eksponering og respons lineært med hensyn til tiden til at blive gravid. Sædens form og integriteten af chromatinet i dets kerne ændres af bly (dårlig kondensering af sædens kromatin, muligvis fordi bly konkurrerer med zink, hvilket er vigtigt for komprimering af sædceller. DNA sikret af protaminer, rig på cystein. Sædcellerne ville så være mindre befrugtende, og dens DNA ville blive nedbrudt. Derudover kan en lipidperoxidering induceres af bly; det ville påvirke malondialdehydet frigivet i sædvæsken, hvilket igen ville nedbryde sædcellernes bevægelighed Dette aspekt tages ikke i betragtning i Frankrig i tabellerne over erhvervssygdomme, selvom en SUMER-undersøgelse har vist, at mange arbejdstagere stadig er udsat for bly, især inden for byggesektoren (2% af de ansatte eller ca. 25.000 mennesker, 85% af 82% af de fundne tilfælde er mindre forgiftninger, men bly er giftigt for sæd ved lave doser.
ØkotoksikologiBly i ren og fin form, i form af enkle salte eller af en organisk forbindelse ( tetraethylbly , som også er meget flygtig) assimineres mere eller mindre let af alle levende organismer (fauna, flora, svamp, bakterier). Det er meget økotoksisk for næsten alle kendte arter med meget sjældne undtagelser (et par bakterier eller sjældne metallo-tolerante planter som sorten Armeria maritima hallerii ).
Blysalte er dårligt opløselige i salt eller hårdt vand (tilstedeværelsen af andre salte reducerer tilgængeligheden af bly til organismer på grund af blyudfældning). Generelt øger forsuring af et medium (eller af et levende væv såsom barken) opløseligheden, mobiliteten og biotilgængeligheden af bly. Resultaterne af toksicitetstest skal derfor behandles under hensyntagen til konteksten og dens udvikling, undtagen når opløsning af bly måles direkte. Bly er giftigt ved enhver dosis, i vand ved 0,2 mg / l bliver vandlevende fauna fattig og fra 0,3 mg / l begynder den første fiskeart at dø af.
Siden 2007 har medierne rapporteret mere og mere massive tilbagekaldelser af legetøj. Store grupper som Mattel , hvoraf flere legetøj blev tilbagekaldt i 2007, har haft mange problemer med legetøj, der er forurenet med bly. I 2007 blev legetøjsindustrien ($ 22 millioner) særlig berørt. Ud af 81 legetøjsindkaldelser involverede halvdelen af disse seks millioner legetøj med blybaseret maling, der overstiger de tilladte grænser. Problemet skyldes især det faktum, at store grupper som Mattel outsourcer deres produktion til lande som Thailand og Kina, hvor regulering og kontrol af færdige produkter er mindre almindelige. Derudover mangler der personale og budget for produktionsvirksomheder samt et lille antal midler, der er etableret til screening. Børn i udviklingslande er mest berørt af høje blyniveauer.
Det var i 2006, at problemet kom frem med dødsfaldet ved blyforgiftning af et 4-årigt barn i USA. Obduktionen afslørede tilstedeværelsen af et hjerteformet vedhæng i underlivet, vedhænget indeholdt 99,1% bly.
Siden da har der været en bevidsthed fra de rige landes side om dette problem. Således har foreninger som "børn i fare" i USA vist sig såvel som en genopdatering af love i Quebec og især i Frankrig. Da problemet er kendt for alle, har mange undersøgelser og analyser fundet sted, der er fundet nye skadelige forbindelser i legetøj, men tilfældene forbliver sjældnere (arsen og phthalater).
Screening af blyforgiftningEt barns blodledningsniveau måles normalt fra et simpelt fingerprik på hospitalet. Det tilvejebragte resultat er i µg / L.
BLL'er påvist hos børn varierer fra 5 til 1.400 ppm .
Hos voksne betragtes blodblyniveauer som "normale", hvis de er mindre end 0,4 ppm , og blodblyniveauerne skal være mindre end 0,08 ppm .
Andre måleteknikker er mulige, især i udviklingslande, der især er ramt af blyforgiftning. Tendensen er at bruge menneskelige biomarkører og prøve noget andet end blodet, som kun afspejler den mulige forgiftning i øjeblikket, når hår, baby tænder eller negle) har akkumuleret bly i en længere periode. Vi kan således finde en blykoncentration i håret 10 gange højere end den, der findes i urin eller blod. Det er også lettere at prøve, opbevare og transportere integumenter (hår, negle) snarere end løsninger, der kan nedbrydes.
Analysen involverer skift fra en fast forbindelse til en væske (ved at opløse varmt i en stærk syre generelt), hvilket muliggør destruktion af ethvert organisk materiale. Til tænder angribes emalje af en HCL / glycerolblanding. Analysen udføres generelt ved flammeatomabsorption. Brugen af certificerede prøver (CRM) er en af metodevalideringselementerne.
Et spørgeskema sigter mod at finde beruselsen. For eksempel havde et barn, der boede i et malet hus , i Kenya et gennemsnitligt blodledningsniveau på 30,2 ± 2,9 µg / g, mens et barn, der boede i et umalet hus, havde et gennemsnitligt blodledningsniveau på 19, 8 ± 0,9 µg / g.
Der er andre typer matricer, for hvilke det er vigtigt at kende blyniveauet (vand, vin, øl, frugtsaft, frugt og grøntsager, kød, fisk, skaldyr, svampe, mælk, ost osv.). Analyserne er undertiden komplekse, fordi de involverer reaktioner af co-udfældning eller afledninger for at kunne arbejde med denne type matricer.
Nye analyseteknikker kunne udvikles, herunder måske røntgenfluorescensspektrometri- analyser . Bærbare enheder (røntgenfluorescenspistoler) gør det muligt at stille en første diagnose i marken; Ret bare pistolen mod et legetøj for at få en øjeblikkelig måling af den samlede bly til stede på overfladen eller lige under overfladen. Disse enheder er stadig dyre (f.eks. +/- $ 30.000 for en bærbar analysator).
Dyreforsøg fortsætter (rotter, mus osv.) For mere nøjagtigt at vurdere indvirkningen af tilstedeværelsen af bly (herunder i legetøj) på især børns fysiologi, adfærd og udviklingspsykologi.
Endelig findes der processer, der er rettet mod behandling af forurenet vand, eller er i øjeblikket under udvikling, såsom membraner baseret på kompositmaterialer, der efter en hel række af balance med bly i opløsning er i stand til at fange det fuldstændigt på cirka tres minutter.
ForebyggelseHospitaler distribuerer nu forklarende ark til forældre, hvor de opmuntrer familier til at komme til blyundersøgelsesbesøg, især hvis de bor i et risikoområde (gamle huse, nær fabrikker osv.). De forklarer også især dem, hvad er kilderne til forgiftning, de involverede risici, og hvordan man bekæmper den. En mad rig på jern (bønner, spinat osv.) Og calcium (ost, mælk osv.) Anbefales derfor.
BehandlingI tilfælde af at et barn bliver beruset, kan blodets blyniveau sænkes. Til dette kan gastrisk vask eller tilsætning af et kompleksdannende middel, såsom EDTA, anvendes. Dette er dog kun teknikker, der sigter mod at sænke blyindholdet i kroppen, men under ingen omstændigheder kan de eliminere alle de negative virkninger.
Bly betragtes som en ikke-vedvarende ressource . Efter konkurs og / eller overtagelse af nogle få større producenter er markedet koncentreret omkring behovene for byggeri, batterier, ammunition og strålingsbeskyttelse.
I 2013 præsenterer Eco-Bat Technologies-gruppen, der genanvender bly fra batterier og producerer forskellige bly- eller blybaserede produkter, sig selv som en førende i Frankrig, hvor den opererer under varemærket Le Plomb Français i Europa og over hele verden. .
Bly er et strategisk metal med en meget uregelmæssig salgspris, noteret i amerikanske dollars, især på London Metal Exchange . I løbet af de sidste ti år har priserne svinget mellem $ 400 og $ 3.665 pr. Ton.
På grund af dets toksicitet øges forbuddene mod brugen af bly overalt i verden, hvilket burde have sænket prisen. Men paradoksalt nok er det metallet, hvis pris steg mest i 2007 i lyset af den kinesiske efterspørgsel efter batterier ifølge nogle i lyset af et marked, der har lukket, og som ifølge andre kontrolleres af nogle få store grupper; buyouts og / eller lukning af fabrikker (f.eks. lukning af Metaleurop Nord i Frankrig), fabrikker i vanskeligheder på grund af forurening og sundhedsproblemer (f.eks. Bourg-Fidèle ), lukning i Australien i 2007 af Magellan- minen (3% af verdensproduktionen , den største mine i verden), efterfulgt af en eksplosion i et raffinaderi (Doe Run) i Missouri, som pressede priserne yderligere op. På 6 måneder er blyprisen fordoblet, den er ganget med 7 på 4 år og nåede en rekord i oktober 2007 (3.655 dollars / ton mod 500 dollars / ton i 2003). Den 26. juni 2007 oversteg prisen for aluminium, inden den oversteg prisen for zink . 10 år senere, i marts 2017, solgte den for 2.037 € / t (2.281 $ / t ) eller + 26,6% over et år.
Efterspørgslen steg 2% om året indtil 2004 (til 80% for at fremstille batterier). Verdensbestanden i midten af 2007 faldt til 30.000 tons. "Eller 2 dages forbrug". Lead Union Chamber ser en positiv dyd i denne anmodning: det bør tilskynde til bedre genbrug af batterier "(fra 130 euro pr. Ton, deres pris er steget til 350 euro på et år)".
Verdensforbrug 2004: 7.082 tusind ton (kt) |
Verdensproduktion af blymetal 2004: 6.822 kt |
|
---|---|---|
Kontinent | Tusinder af tons | |
Asien | 2.870 | 2.880 |
Amerika | 2.030 | 2.009 |
Europa | 2,011 | 1.551 |
Afrika | 131 | 101 |
Oceanien | 40 | 281 |
Land | Produktion (t) | Global (%) | |
---|---|---|---|
1 | Kina | 2.850.000 | 52.6 |
2 | Australien | 711.000 | 13.1 |
3 | Forenede Stater | 340.000 | 6.3 |
4 | Peru | 266.500 | 4.9 |
5 | Mexico | 250.000 | 4.6 |
6 | Rusland | 143.000 | 2.6 |
7 | Indien | 105.000 | 1.9 |
8 | Bolivia | 82.100 | 1.5 |
9 | Kalkun | 78.000 | 1.4 |
10 | Sverige | 59.600 | 1.1 |
Total verden | 5.414.000 | 100 |
Metallisk bly produceres på fabrikker kaldet støberier (se kapitlet om metallurgi ovenfor), hvis råmaterialer kommer enten fra miner (minekoncentrater) eller fra genbrug (især genbrug af brugte batterier). Af de 6,8 millioner ton produktion kommer omkring 3 millioner fra minekoncentrater og 3,8 millioner fra genbrug.
Genbrug er nu blevet den primære kilde til bly .
Sammenfattende er det vigtigt at huske, at det globale forbrug af bly er steget støt siden middelalderen. I to årtier har det haft tendens til at stagnere i udviklede lande, fordi de er blevet opmærksomme på farerne forbundet med dets toksicitet. De ledte efter erstatninger for bly og indførte en række standarder relateret til dets anvendelse. På den anden side fortsætter udviklingslandene med at bruge det til visse anvendelser, der er forbudt andetsteds, og deres forbrug af bly fortsætter med at stige på grund af den manglende brug af alternativer til bly.
Denne regulering varierer alt efter land og tidspunkt. I EU er blyet gradvist blevet forbudt til en række anvendelser (startende med maling og madbeholdere, på rørens vandforsyning ), og det bør lovligt søges blandt nogle forurenende stoffer "Prioritet", især i drikkevand , luft og mad , hvor det ikke må overstige visse doser.
For eksempel:
I 2014 var Frankrig en nettoimportør af bly ifølge fransk told. Den gennemsnitlige importpris pr. Ton var € 1.830.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |