Den russiske (i russisk : русский язык , Russkij âzýk ) er et sprog, der tilhører gruppen af østslaviske sprog familiemedlemmer til indoeuropæisk , som også hører til den ukrainske og hviderussiske . Det har mere end 280 millioner talere (som modersmål eller andetsprog). Det er det officielle sprog i Den Russiske Føderation og et af de officielle sprog i Republikkerne Hviderusland , Kasakhstan og Kirgisistan , kommunikationssprog inden for Commonwealth of Independent States (CIS), dominerende i dele af Ukraine (især Syd og det østlige Ukraine samt hovedstaden Kiev ). Det er også et af FNs officielle sprog .
Det styres af det russiske videnskabsakademi ( Росси́йская Акаде́мия Нау́к ).
Det russiske sprog stammer fra gruppen af slaviske sprog formaliseret på oldslavisk . Fra dette almindelige slaviske sprog kom et sprog, der var fælles for kirkelige, kirkeslaviske eller liturgiske gamle slaviske , og de mange folkesprog ved oprindelsen af de forskellige slaviske sprog.
Den gamle russiske tales og X e den XIV th århundrede i Østen slaviske sprog gruppe (Rusland, Hviderusland og Ukraine). Det moderne russiske sprog stammede fra det og undergik en stærk indflydelse fra kirkeslavonisk .
I 2000'erne blev russisk talt af mere end 280 millioner mennesker, hvoraf omkring 145 millioner talte det som deres modersmål . Det bruges af langt størstedelen af russerne i Rusland . Som et resultat af intens russifikation udført i den sovjetiske periode , er dens anvendelse stadig meget vigtig i Ukraine , Hviderusland , Kasakhstan , Kirgisistan , Letland , Litauen , Estland eller i de separatistiske regioner Abkhasien , Sydossetien eller Transnistrien samt i den amerikanske stat i Alaska , ikke kun af det store russiske mindretal, der stadig er til stede, men også af en stor del af befolkningen i den dominerende etniske gruppe, især i store byer eller i regioner tæt på Rusland (øst for Ukraine, nord og vest for Kasakhstan osv. .). I Kaukasus og centralasiatiske republikker bruges russisk stadig som lingua franca mellem de forskellige etniske grupper. De ikke -russiske folk i det tidligere Sovjetunionen , især i de store byer, har ofte en bedre skriftlig beherskelse af det russiske sprog end deres eget sprog, hvilket gør det muligt for den russisk -talende presse at overleve. I de baltiske lande har tilbagevenden til uafhængighed fået russerne til at miste sin hegemoniske rolle, og det russiske mindretal er i dag tvunget til at kæmpe for at opretholde sit sprog i disse lande, ligesom ethvert sprogligt mindretal (selvom det i Letland tales russisk af 44% af befolkningen).
I Centraleuropa henvender landene i østblokken , hvor det engang var obligatorisk at lære russisk, nu til engelsk . Det anslås, at den del af befolkningen, uanset hvilket land, der var over tyve år gammel, da Sovjetunionen kollapsede i 1991, bevarer en flydende og til tider meget grundig beherskelse af det russiske sprog. Dette er især tilfældet i det tidligere DDR ( Østtyskland ), hvor det blev undervist. Det blev også undervist i Jugoslavien i den kommunistiske periode. I Polen har russisk stort set været forudgået siden 1989 af engelsk og tysk . På den anden side er russisk ofte en lingua franca for folk, der var over 15 år gamle før 1989; i de tidligere folkerepublikker i Østeuropa og for eksempel kan en borger i Polen, der var over 15 år i 1989, oftest kommunikere med en bulgarsk statsborger , der som ham havde lært russisk i skolen. I Frankrig og Tyskland såvel som i Det Forenede Kongerige har russisk været en lingua franca for indvandrere eller flygtninge fra Østeuropa. I London er det således for eksempel ikke ualmindeligt at se en polsk immigrant tale på russisk, når han taler til en tjetjensk flygtning eller for at overraske en bulgarer, der kommunikerer på russisk med en rumæner .
På grund af immigration har Israel , Tyskland , Canada , USA og et par andre lande også store russisktalende samfund . Især i Israel er mere end en million af de syv millioner israelere russisktalende fra det tidligere Sovjetunionen, der stadig taler russisk meget. I Syrien tales russisk af mindst 20.000 syrere som andetsprog og er et akademisk sprog. Mere end 10.000 syrere bor i Den Russiske Føderation.
På trods af et vist tab af indflydelse efter sammenbruddet af det sovjetiske regime er vigtigheden af det russiske sprog ikke blevet benægtet, hverken fra et videnskabeligt synspunkt (fortsat et kommunikationssprog af primær betydning i erobringen af rummet ), kulturelt eller geopolitisk ( Rusland forbliver en førsteklasses militærmagt). Dens tilstand af køretøjsform i Centralasien , i Kaukasus , selv i de slaviske marcher i det tidligere Sovjetunion forbliver, skønt den er formindsket, flerårig .
I landene i det tidligere Sovjet-Centralasien ( Tadsjikistan , Usbekistan osv.) Konkurrerer russisk nu frem for alt med engelsk og i mindre grad med mandarin-kinesisk om indlæring af et andet sprog, for de yngste og også med Persisk , Irans sprog , som er den centrale regionale og økonomiske magt i Centralasien. For at være i stand til at emigrere til USA, Australien eller Canada eller arbejde i turistsektoren er nogle af de yngste afhængige af engelsk. Kinesisk lider af ikke at være sprog for et indvandringsland og af de lave lønninger, der praktiseres i Kina. I USA eller Australien er lønningerne (lønningerne) tværtimod meget bedre end i Rusland. Imidlertid er Rusland stadig den første destination for emigranter fra Centralasien .
I Afghanistan, under den sovjetisk-afghanske krig, mellem 1979 og 1989, blev det russiske sprog brugt i administration og fra universitetet i uddannelse. I dag taler mange afghanere russisk som andetsprog, især i Kabul og i den nordlige del af landet. Russisk har været et universitetssprog igen i Afghanistan siden 2003.
I Kina er russisk hovedsageligt til stede i den nordlige del af landet, og andelen af talere stiger langs den kinesisk-russiske grænse. Russerne er en af de 56 etniske grupper i Kina med omkring 15.000 repræsentanter. Der er sandsynligvis 100.000 kinesere, der kan tale russisk som andetsprog, hovedsagelig koncentreret langs den russisk-kinesiske grænse. Undervisningen i russisk led meget under bruddet med Sovjetunionen mellem 1961 og 1989 og frem for alt på grund af en kort krig i 1969 mellem de to lande.
I Vietnam, et land, der tidligere lå i Sovjetunionens bane, blev russisk undervist i 1955 i Nordvietnam og udviklet efter genforeningen af Vietnam i 1975 i Sydvietnam. Med Sovjetunionens fald i 1991 glemmes russisk af de mange vietnamesere, der talte det, fordi de ikke længere kommunikerer med russerne, og de diplomatiske forbindelser mellem de to lande har ikke været de samme siden 1991. For Cam Ranh var der en Den russiske militærbase og i dens omgivelser var antallet af vietnamesere, der talte russisk, derfor større end i resten af landet. Siden 1991 har vietnameserne valgt overvældende at lære engelsk, hvilket er mere nyttigt, og kinesisk (mandarin) eller japansk.
Der er tre grupper af dialekter i det europæiske Rusland: Nord-, Central- og Sydrusisk. Hver af disse grupper opdeles i flere dialekter. Han overvejer også, selvom det ikke vedrører dialektiske aspekter: det russiske sprog i sin slangform. Den "grønne tunge", måtten fra fanger og zek bruges dagligt. Dets leksikon er rig, bortset fra afhereser , apokoper og andre afledninger og omfattende polysemier .
Beliggende nordøst for en linje, der forbinder Ladoga-søen med Yoshkar-Ola via Novgorod og Yaroslavl . Denne gruppe er kendetegnet ved en ubelastet o- udtale som a / o /, g er svælget, og t af verbens slutninger udtages hårdt.
Den nordlige grænse går gennem Skt. Petersborg , Novgorod , Ivanovo og Nizhny Novgorod til Cheboksary . I syd omfatter denne region Velikie Louki , Moskva og Penza . Den lokale accent har funktioner lånt fra både nordrussiske og sydrussiske. Vi skelner mellem den nordlige del (udtaler / o /, selv uden accent) og den sydlige del (udtaler o, ikke forstærket, / a /).
Regionen strækker sig syd for Velikié Louki og passerer gennem Ryazan og Tambov. Vi udtaler den ustressede 'o' / a /, 'g' er frikativ og den våde 't' af verbavslutninger.
Russisk er et accent sprog ; den tonic accent af ord er variabel (det kan bevæge sig fra én form til en anden) og betingelser udtalen af vokalerne ifølge et fænomen af accentmobilitet aflyd : tryksvage vokaler er korte og reduceret (ubelastet stavelse forud accent er mindre reduceret end de andre ).
Russisk er skrevet med en version af det kyrilliske alfabet med 33 bogstaver. Den fonologi af russisk gøres der på en bestemt måde: de fleste af de bogstav-konsonanter faktisk repræsenterer to særskilte fonemer , en velarized ( "hård"), den anden mouillerede ( "bløde" eller " våd "); stavningen af følgende vokalbogstav (f.eks. a / я for [a]) angiver hvilket konsonantfonem det er:
Store bogstaver | Lille bitte | Efternavn | Udtale ( API ) |
Udtale (omtrentlig fransk ækvivalent) |
Translitteration ( ISO 9 -standard ) |
Transskription ( fransk brug ) |
---|---|---|---|---|---|---|
А | а | Til | [ a ] | Til | Til | Til |
Б | б | være | [ b ] ~ [ b ʲ ] | b | b | b |
В | в | ve | [ v ] ~ [ v ʲ ] | v | v | v |
Til | г | alder | [ g ] ~ [ g ʲ ] | g hårdt | g | g, gu |
Д | д | af | [ d ] ~ [ d ʲ ] | d | d | d |
Е | е | jeg | [ ʲ e ] ~ [ j e ] | dvs. | e | e, altså, jer |
Ё | ё | jo | [ ʲ o ] ~ [ j o ] | Io | ë | e, io, yo |
Ж | ж | že | [ ʐ ] | j | ž | j |
З | з | ze | [ z ] ~ [ z ʲ ] | z | z | z |
И | и | jeg | [ i ] | jeg | jeg | jeg |
Й | й |
i short и краткое |
[ j ] | y | j | jeg |
К | к | ka | [ k ] ~ [ k ʲ ] | k | k | k |
Л | л | el | [ ɫ ] ~ [ l ʲ ] | Jeg er hård ~ l våd | det | det |
М | м | em | [ m ] ~ [ m ʲ ] | m | m | m |
Н | н | i | [ n ] ~ [ n ʲ ] | ikke | ikke | ikke |
О | о | o | [ o ] | o | o | o |
П | п | pe | [ p ] ~ [ p ʲ ] | s | s | s |
Р | р | er | [ r ] ~ [ r ʲ ] | r rullet | r | r |
С | с | es | [ s ] ~ [ s ʲ ] | s hårdt | s | s, ss |
Т | т | du | [ t ] ~ [ t ʲ ] | t | t | t |
У | у | u | [ u ] | Hvor | u | eller, u |
Ф | ф | ef | [ f ] ~ [ f ʲ ] | f | f | f |
Х | х | Ha | [ x ] ~ [ x ʲ ] | cʼh bretonsk, tysk ch , arabisk ﺥ , spansk j | h | kh, h |
Ц | ц | dette | [ t͡s ] | ts | vs. | ts |
Ч | ч | dette | [ t͡ɕ ] | tch | vs. | tch |
Ш | ш | hende | [ ʂ ] | ch | š | ch |
Щ | щ | šča | [ ɕ ː ] | lang våd ch | ŝ | chtch |
- | ъ |
hårdt tegn твёрдый знак |
velarisering | stum | " | - |
- | ы | y | [ ɨ ] | jeg bagud | y | y |
- | ь |
blødt skilt мягкий знак |
palatalisering | vådhed | '' | '' |
Э | э |
è væltede э оборотное |
[ ɛ ] | è | è | e |
Ю | ю | ju | [ ʲ u ] ~ [ j u ] | ou | û | iou, du, dig |
Я | я | ja | [ ʲ a ] ~ [ j a ] | jeg | Til | ja, ja, ja |
Med nogle få undtagelser, at stavemåden er fonologisk (dog i stedet for den accent er normalt ikke noteret): Russisk skrives globalt som det udtales, såfremt der træffes visse forudsigelige fonetiske ændringer i betragtning.:
Den nuværende stavemåde er resultatet af den store reform i 1918 (som var blevet foreslået før den russiske revolution , men som blev gennemført af bolsjevikkerne ) og af kodificeringen i 1956. Tegnsætningen, der oprindeligt stammer fra det byzantinske græsk , blev ændret til XVII th og XVIII th århundreder af analogi med det tyske system og fransk. De anførte anførselstegn er " og " uden mellemrum.
Vokal reduktionFonem | Brev (typisk) |
Position | Så fremhævet | Hvis reduceret |
---|---|---|---|---|
/Til/ | а | (C) V | Til | ə , ɐ |
я | CʲVC | Til | ɪ | |
CʲVCʲ | æ | |||
/ e / | э | VC | ɛ | |
е | CʲVC | ɛ̝ | ||
э, е † | HVAC | ɛ | ɨ̞ | |
HVACʲ | e | |||
/ i / | и | (Cʲ) V | jeg | ɪ |
/ ɨ / | ы , и | (C) V | ɨ | ɨ̞ |
/ o / | о | (C) V | [o ~ ɔ] | ə , ɐ |
ё * | CʲV | ɵ | ɪ | |
/ u / | у | (C) V | u | ʊ |
ю | CʲV (C) | |||
CʲVCʲ | ʉ | ʉ̞ | ||
* Den reducerede <ё> skrives <е>. † <е> bruges i de fleste lån (undtagen initialen) eller efter ц, ш, ж . |
Oversættelse | Ord | Etymologisk forhold til græsk, latin eller fransk | Til engelsk og / eller tysk | Indoeuropæisk |
---|---|---|---|---|
jorden | земля | humus | - | * dʰéǵʰōm |
himmel | небо | nimbus; Franske nimbuser, sky, sne, tåget | Nebel | * neboer |
vand | вода | unda; Fransk bølge | vand / vand | * wódr̥ |
ild | огонь | ignis; Fransk tænding | - | * h₁ngʷni- |
en person | человек | - | stim | * (s) kʷel- |
mand | мужчина | - | mand / mand | * mand- |
Kvinder | женщина | stamfader , græsk γυνὴ | dronning | * gʷḗn |
spise | есть | edere | spise / essen | * hede- |
at drikke | пить | potare, drikke fransk , potion, gift | - | * peh₃- |
stor | большой | de-bilis (første betydning: syg person) "dum" | - | * bel- |
lille | мalенький | malus, ondartet fransk | lille / schmal | * (s) forkert |
nat | ночь | nox; fransk nat, midnat | nat / Nacht | * bemærkninger |
dag | день | dør; Fransk middag, mandag osv. | dag | * dyeu- |
Hus | дом | domus; Fransk hjem | hjem / Heim | * dṓm |
bror | bryde | at bratte; Fransk bror, broderskab | bror / Bruder | * bʰréh₂tēr |
mor | мать | at se; fransk mor, barsel | mor / Mutter | * meh₂tēr |
Russisk er et bøjningssprog . Den russiske deklination har nu kun seks tilfælde :
I ental har akkusativet for navneord kun sin egen form i bøjningen af maskuline eller feminine substantiver, der ender på -а eller -я i nominativet. Det med kvindelige navne, der ender på ь i det nominative, er identisk med det nominative, selvom det er et levende væsen (f.eks. Лошадь hest ). I ental i alle de andre bøjninger og i flertal i det hele fusionerer det med genitivet, hvis navnet betegner et animeret væsen, med nominativet, hvis det betegner et livløst væsen.
Adjektivens beskyldning har kun sin egen form i det feminine ental. I den maskuline og den neutrale ental og i flertallet fusionerer den med genitivet, hvis navnet, der er kvalificeret af adjektivet, betegner et animeret væsen; med nominativet, hvis det betegner et livløst væsen.
Den vokativ (Звательный Zvatel'nyï ), som engang var den syvende tilfælde af den russiske deklination, kun en kapitalandel i det religiøse påkaldelse (молитва ”Отче наш” ”den Fadervor ”), i et par faste udtryk (Боже мой "Min Gud ", Госпоже" Herre ", батько" lille far ") og (meget sjældent) i litteraturen (i Alexander Pushkin , for eksempel:" старче "for" старец " -" gammel mand "). Den korte form for populære fornavne ("Тань ' Tan' for" Таня " Tania ) og ordene" мам "og" пап "( mor , far ) kan betragtes som en vokativ.
Der forbliver også for nogle navne to andre vestigial tilfælde: en partitiv genitiv, der adskiller sig fra den generiske genitiv (стака́н ча́ю et glas te , стака́н для ча́я et teglas) og en præpositionsmæssig locativ betydning, ofte i -у og altid accentueret på den endelige , adskilt fra den generiske præpositionelle i -е eller undertiden i -и, hvis accentuering følger den i de andre tilfælde: на лбу på panden , на полу́ på jorden , на двери́ på døren osv. modsatte: о лбе omkring panden , о по́ле omkring gulvet , о две́ри om døren osv.
NavneDer er tre køn (maskulin, feminin, neutral) og to tal (ental, flertal). Generelt er de tre slægter udifferentierede i flertal (bortset fra deklination af substantiver i genitiv). Slutningen af nominativ ental indikerer generelt køn: konsonant, й eller -ь for det maskuline; -а, -я eller -ь for det feminine; -о eller -е for neutral. Der er nogle få undtagelser (især maskuline ord af udenlandsk oprindelse som fx), og især personlige navne i -а afvises som feminine, men tager kønnet i overensstemmelse med deres betydning (папа papa maskulin, коллега mandlig kollega eller feminin).
Russeren mistede duellen . Imidlertid holder det et komplekst system med navneordsaftale forud for kardinal adjektiver:
Når kvantificeringen er i et skråt tilfælde (dvs. når den ikke har form af nominativ), tager substantivet samme sag og flertal: около трëх часов "omkring klokken tre".
Han | Neutral | |||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Svært | Blød | Svært | Blød | Svært | Blød | |||||||||||||
Synge | Plur. | Synge | Plur. | Synge | Plur. | Synge | Plur. | Synge | Plur. | Synge | Plur. | |||||||
Nominativ | -∅- | -ы (1) | -ь | -и | -й | -и | -ий | -ии | -о (5) | -а | -е | -я | ||||||
Akkusativ | N / G (4) | N / G (4) | N / G (4) | N / G (4) | -о | -Til | -e | -я | ||||||||||
Genitiv | -а | -ов (2) | -ja | -Eй | -ja | -ев (3) | -ия | -иев | -а | -∅- | -ja | -eй (7) | ||||||
Dativ | -у | -am | -ю | -ям | -ю | -ям | -ию | -иям | -у | -am | -ю | -ям | ||||||
Medvirkende | -ом | -ами | -em (3) | -ями | -em (3) | -ями | -ием | -иями | -om (5) | -ами | -em (3) | -ями | ||||||
Leje | -е | -ах | -е | -ях | -е | -ях | -ии | -иях | -е | -ах | -e (6) | -ях | ||||||
|
Svært | Blød i -я | Mous in -ия |
|
||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Synge. | Plur. | Synge. | Plur. | Synge. | Plur. | ||||||
Nominativ | -Til | -ы (2) | -ja | -и | -ия | -ии | |||||
Akkusativ | -у | Ikke relevant (5) | -ю | Ikke relevant (5) | -ию | N / G (5) | |||||
Genitiv | -ы (2) | -∅- | -и | -ь | -ии | -ий | |||||
Dativ | -е | -am | -е - | ям | -ии | -иям | |||||
Medvirkende | -ой (3) | -ами | -Eй (4) | ями | -ией | -иями | |||||
Leje | -е | -ах | -е | -ях | -ии | -иях |
Enkel | Flertal |
|
|||
---|---|---|---|---|---|
Nominativ | -ь | -и | |||
Akkusativ | -ь (3) | N / G (4) | |||
Genitiv | -и | -Eй | |||
Dativ | -и | -ям (-ам efter et hvæs) | |||
Medvirkende | -ью | -ями (-ами efter et sus) | |||
Leje | -и | -ях (-ах efter en hvæsende lyd) |
Synge. | Plur. | Disse er uden undtagelse alle substantiver, der ender på det nominative ental med -мя. | |||
---|---|---|---|---|---|
Nominativ | -ja | -ена | |||
Akkusativ | -ja | -ена | |||
Genitiv | -ени | -ён | |||
Dativ | -ени | -енам | |||
Medvirkende | -енем | -енами | |||
Leje | -ени | -енах |
Uudslettelig | Kan afvises | |
---|---|---|
Flere ord af fremmed oprindelse, der ender med en vokal, har i alle tilfælde den samme form. Disse ord tilhører normalt det neutrale: шоссе (vejbane), метро (metro), кино (biograf), men kan også være maskulin - шимпанзе (chimpanse), кенгуру (kænguru), кофе (kaffe) eller feminin - кольраби (kohl) ), etc. | Animerede udenlandske navneord, der slutter med а, er: я Фатиму встретил (а) (Jeg mødte Fatima) |
Det russiske adjektivsystem har, ligesom fortidens verbale system, tre genrer :
En specificitet af russisk sammenlignet med andre slaviske sprog er eksistensen ved siden af den såkaldte lange (afviste) form af en kort form. Den korte form bruges kun, når adjektivet er en attribut for emnet og derfor kun findes i nominativet.
Synge. | Plur. | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
Mask. | Neut. | Fem. | ||||
Kort form | ø | -о | -а | -и | ||
Nominativ | -ый | -ое | -ая | -ые | ||
Akkusativ | Ikke relevant (1) | -ое | -ую | Ikke relevant (1) | ||
Genitiv | -ого | -ого | -ой | -ых | ||
Dativ | -ому | -ому | -ой | -ым | ||
Medvirkende | -ым | -ым | -ой | -ыми | ||
Leje | -ом | -ом | -ой | -ых |
Maskuline adjektiver slutter med о med accenten (f.eks. Большой - large). For adjektiver i hvæsende og ж, som ikke har accenten i slutningen (dvs. alle undtagen большой og чужой) erstattes o efter hvæsningen med e . (For eksempel: хороший giver хорошего, хорошему osv.) Efter hvæsende bogstaver eller bogstaverne г , к og х skriver vi и i stedet for ы . I de samme tilfælde skriver vi aldrig я men a , og heller aldrig ю men у .
En bevægelig vokal (о eller е) forekommer ofte i det korte maskuline ental: краткий / крат о к.
Vi skelner også mellem hard-rootede adjektiver (se ovenfor) og soft-root-adjektiver. For disse sidste:
Det er :
Synge. | Plur. | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
Mask. | Neut. | Fem. | ||||
Kort form | ø | -е | -ja | -и | ||
Nominativ | -ий | -de | -яя | -iе | ||
Akkusativ | Ikke relevant (1) | -de | -юю | Ikke relevant (1) | ||
Genitiv | -ego | -ego | -Eй | -их | ||
Dativ | -em | -em | -Eй | -им | ||
Medvirkende | -им | -им | -Eй | -ими | ||
Leje | -eм | -ем | -Eй | -их |
Enkel | Flertal | Refleksiv | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 omgang | 2. og | 3. rd | 1 omgang | 2. og | 3. rd | |||||||
Mask. | Fem. | Neut. | ||||||||||
Nominativ | я | ты | он | она | on | мы | вы | они | ||||
Akkusativ | меня | тебя | (н) его | (н) ё | (н) его | нас | вас | (н) их | себя | |||
Genitiv | меня | тебя | (н) его | (н) ё | (н) его | нас | вас | (н) их | себя | |||
Dativ | min | тебе | (н) hver | (н) ей | (н) hver | нам | вам | (н) им | себе | |||
Medvirkende | мной (мною) |
тобой (тобою) |
(н) им | (н) ей | (н) им | нами | вами | (н) ими | собой (собою) |
|||
Leje | min | тебе | нём | ikke | нём | наc | вас | них | себе |
этот , dette, dette, dette | det , det, det, det | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Enkel | Flertal | Enkel | Flertal | |||||||||
Mask. | Neut. | Fem. | Mask. | Neut. | Fem. | |||||||
Nominativ | этот | .то | эта | эти | тот | то | та | те | ||||
Akkusativ | Ikke relevant (1) | .то | эту | Ikke relevant (1) | Ikke relevant (1) | то | ту | Ikke relevant (1) | ||||
Genitiv | этого | этого | этой | этих | того | того | той | тех | ||||
Dativ | этому | этому | этой | этим | тому | тому | той | тем | ||||
Medvirkende | этим | этим | этой | этими | тем | тем | той | теми | ||||
Præpositionel | об этом | об этом | об этой | об этих | af том | af том | о той | о тех | ||||
* 1: Akkusativet er identisk med genitiv for animerede substantiver, og nominativ for livløs. |
Russisk har fem possessives, мой , твой , наш , ваш og свой som hver både adjektiv og stedord. Ligesom ethvert pronomen eller tillægsord, afvises det i henhold til køn, nummer og tilfælde af navnet, som de erstatter eller bestemmer (derfor af den besatte ting). Der er to varianter af det, en for мой , твой og свой , den anden for наш og ваш .
Мой (1), твой (2) og свой (3) | Наш (4) og ваш (5) | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Enkel | Flertal | Enkel | Flertal | |||||||||
Mask. | Neut. | Fem. | Mask. | Neut. | Fem. | |||||||
Nominativ | мой | моё | моя | мои | наш | наше | наша | наши | ||||
Akkusativ | Ikke relevant (6) | моё | мою | Ikke relevant (6) | Ikke relevant (6) | наше | нашу | Ikke relevant (6) | ||||
Genitiv | моего | моего | моей | моих | нашего | нашего | нашей | наших | ||||
Dativ | моему | моему | моей | моим | нашему | нашему | нашей | нашим | ||||
Medvirkende | моим | моим | моей | моими | нашим | нашим | нашей | нашими | ||||
Leje | о моём | о моём | о моей | о моих | о нашем | о нашем | о нашей | о наших | ||||
|
For at henvise til en tredjepersonsbesidder, der ikke er genstand for den relevante klausul, bruger russisk genitiv for tredjepersons ureflekterende personlige pronomen, nemlig
Eksempel på brug af den reflekterende свой :
кто | что | чей | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Enkel | Plur. | |||||||||
Mask. | Fem. | Neut. | ||||||||
Nominativ | кто | что | чей | чья | чьё | чьи | ||||
Akkusativ | кого | что | Ikke relevant (1) | чью | чьё | Ikke relevant (1) | ||||
Genitiv | кого | чего | чьего | чьей | чьего | чьих | ||||
Dativ | кому | чему | чьему | чьей | чьему | чьим | ||||
Medvirkende | кем | чем | чьим | чьей | чьим | чьими | ||||
Leje | о ком | о чём | о чьём | о чьей | о чьём | о чьих | ||||
|
Den russiske bøjning kender kun to enkle former - nutiden og fortiden - og fire tilstande - vejledende, imperativ, gerund og participium. Fremtidens enkle eksisterer kun for perfekte verb (se næste §). Der er seks personer i nutid (tre i ental og tre i flertal), og de verbale former er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden til, at russere bruger personlige pronomen ganske sjældent i nutidens tid ( я, ты, он [она, ono], мы, вы, они ). Verber i fortiden har kun fire former: maskulin, feminin, neutral og flertal, de er ikke enige personligt. Andre tider er sammensat: fremtiden imperfective er konstrueret med den ekstra væsen ( быть ) til fremtidig + infinitiv; den betingede er konstrueret med datid + partiklen бы , imperativet, undtagen anden person, er konstrueret med пусть ( enten ) eller давай (fra давать, som i andre anvendelser betyder at give eller stadig kan tjene som en faktisk hjælp, det vil sige at spille rollen som gør i udtrykket faire faire ). Eksempler:
Som på de andre slaviske sprog, med undtagelse af makedonsk og bulgarsk, forekommer aspektet ved det russiske verbum, perfektive eller imperfektive, ikke i bøjningen, men i leksikonet. I et meget stort flertal af sager, russiske verber gå i par: for hver imperfective verbum sin perfective verbum, som ordbøgerne angiver (eksempler: se видеть / увидеть; åben открывать / открыть; spørg класть / положить положить / сказать) . Denne ejendommelighed er en af de russiske vanskeligheder for studerende fra vesteuropæiske lande. Det ufuldkomne aspekt bruges til at angive en nuværende handling, en ufærdig tidligere handling eller en handling, der gentages over tid. Det perfekte bruger derimod til at beskrive en tidligere handling, der er fuldstændig færdig, en fremtidig handling, der endnu ikke eksisterer, eller en enkelt handling. Verber bevægelighed har også en tredje form kaldet ubestemt , til at beskrive bevægelser, der ikke har gjort i en bestemt retning (eksempler: gå til fods идти / пойти - ходить; går med et køretøj ехать / поехать - ездить) .
Specielt tilfælde af verbet at være ( быть ). Hvis hele resten af kombinationen overlevede, anvender denne ( я есмь , ты еси , он [она, оно] есть , мы есмы , вы есте , они суть ) kun moderne russisk, undtagen formen есть , der kun bruges sjældent tilfælde (for eksempel i det frosne udtryk то есть "det vil sige", bogstaveligt talt "det vil sige") eller at betyde "der er" på russisk (se nedenfor) nedenfor ).
Hvad angår verbet at have ( иметь ), bruges det sjældent. For at oversætte besiddelse bruger russerne en bestemt form: у меня есть ... (for at sige: Jeg har ...), bogstaveligt talt hos mig er der ...
Som de fleste slaviske sprog har russisk ingen artikler. Et bestemt substantivs bestemte eller ubestemte karakter er indirekte angivet ved dets position i forhold til verbet.
Eksempler:
Især takket være dets mange bøjninger kan russisk udelade visse ord, der ville være vigtige på fransk, såsom personlige pronomen eller endda verbet:
På russisk, til at svare på ét ord nogen påstand eller spørgsmål, vi har to adverbier, да og нет :
I tilfælde af en påstand eller spørgsmål bekræftende form да vil derfor oversætte den franske "oui" og нет det franske "non". Eksempler:
I tilfælde af en påstand eller et spørgsmål i negativ form vil det franske "ikke" resultere i да og det franske "si" ved ikke, dog efterfulgt af et bekræftende ord eller en sætning. Eksempler:
Men i modsætning til fransk grammatik, foretrækker russisk mere kompliceret svar, ved at bruge нет "nej" i alle efterfulgt af bekræftelse eller benægtelse. I dette tilfælde ordene нет "nej" og да "hvis" bærer ikke reel betydning og er ikke tilstrækkelig til at bestemme intentionerne i den person, der besvarer spørgsmålet, og man skal have yderligere oplysninger. Eksempler:
I tilfælde af uenighed har vi en tendens til at bruge et specielt ord (som "Да нет" i eksemplet) i stedet for et simpelt "Нет".
Der er, det er der ikkeDe russiske færdigheder hos udlændinge er certificeret af ТРКИ ("test af russisk som fremmed sprog", ofte omtalt uden for Rusland ved dets engelske akronym TORFL) fra niveau I til IV svarende til niveau B1 til C2. Niveauer A1 til A2 testes også, men har ikke ret til et certifikat.
De seks niveauer af TORFL er meget tæt på de seks niveauer af DELF eller CILS.