Fransktalende Schweiz

Taler Schweiz
Romandie

Illustrativt billede af artiklen Suisse romande
Grønt vestlige Schweiz, i orange det tysktalende Schweiz , mørke lilla det italienske Schweiz og lilla del romansk .
Administration
Land Schweizisk
Demografi
Pæn Romand, Romande
Befolkning 2.061.295  beboere (2015)
Massefylde 217  beboere / km 2
Sprog) Schweizisk fransk

Francoprovençal  : Vaudois , Genève , Fribourg , Neuchâtel , Valaisan og Franche-Comté .

Geografi
Kontakt information 46 ° 12 'nord, 6 ° 09' øst
Areal 9.520  km 2

Det fransktalende Schweiz og Romandiet er den del, der taler om Schweiz . Indbyggerne i fransktalende Schweiz kaldes Romands et Romandes .

Navn og oversættelser

Det fransktalende Schweiz og Romandiet ( [ ʁ ɔ . M ɑ . D i ] ) udtrykte Westschweiz eller Welschland for schweiziske tyskere og Svizzera Romanda for det italienske Schweiz .

Geografi

Fransktalende Schweiz er beliggende i det vestlige Schweiz og dækker et område på 9.508,2  km 2 eller 23% af landet. Selvom navnet "Romandie" ofte bruges i hverdagen, eksisterer denne region ikke politisk i Schweiz. "Romandie" er et udtryk, der betegner det schweiziske område, hvis befolkning er fransktalende. Den dækker de kantoner i Genève , Jura (med undtagelse af den tysktalende kommune af Ederswiler ), Neuchâtel og Vaud og en del af kantonerne Bern ( Berner Jura og Biel ), Fribourg og Valais .

Det meste af Romandie er en del af det francoprovencale eller arpitanske sproglige domæne , et sprog næsten forsvandt i Schweiz og Frankrig, men beskyttet og talt i Aostadalen , hvis patois ligner meget schweizisk arpitan, og som stadig tales i et par sjældne Valais ( Evolène ) og Fribourg landsbyer .

Kun Ajoie , i patois, der er anerkendt som Jura-republikens kulturarv, hører til området for sprogfamilien Oïl som en gren af Franche-Comté-regionen .

Detaljeret område

Det samlede areal for Romandie er 9.508,2  km 2 . Dyrkning af en sø og alpintradition er fransktalende Schweiz kendt for Genfersøen , den største alpine sø i Europa og de schweiziske alper .

Etymologi

Den Adjektivet Romand er en rekonstruktion af et hidtil ukendt efter Norman , hvor suffikset -mand er det franske tilpasning af germanske mann "menneske", lånt fra norrøne af Normandiet . Det samme fænomen forklarer de moderne flamske og tyske stavemåder .

Roman gælder for det, der er relativt til de folkeslag, som Rom erobrede , især det sprog, de talte. Derfor betegner lingvister af Romance de sprog, der stammer fra det sene latin , der er brugt på det store område i Rumænien i slutningen af ​​antikken, og hvoraf de mest udbredte moderne former er spansk , portugisisk , catalansk , provençalsk , occitansk , fransk , arpitansk , Italiensk , rumænsk og romansk .

Udtrykket dukkede op i 1723 i titlen Histoire de la Suisse romande af den Vaudois- historiker Abraham Ruchat , et værk, der først ville blive offentliggjort senere.

Navnet franske Schweiz var almindelig i XIX th  århundrede og afspejlede den kulturelle indflydelse og prestige Frankrig. Under den første verdenskrig , i pressen og af yderst politiske grunde, gav det plads til "fransktalende Schweiz" for at hævde en national enhed truet af sproglige splittelser (den berømte Röstigraben ).

Udtrykket "Romandie" bekræftes 15. oktober 1914allerede i Gazette de Lausanne under pennen af Samuel-Élie Rocheblave

De tysktalende schweizere kalder undertiden romerne Welsches og det fransktalende Schweiz Welschland . Welsch kommer fra den germanske walh-isk , afledt af walh- , og utvivlsomt udpeget først volkerne , derefter kelterne generelt og endelig gallo-romerne  ; dette ord findes overalt, hvor de germansktalende folk havde romantiske eller keltisk-talende naboer (ikke kun walisisk , walisisk, men også vallonsk og gallisk er knyttet til roden walh- ).

Demografi

Ifølge foreløbige tal fra statistikker fra slutningen af 3. th  kvartal 2019 Romandie har 2,140,124 indbyggere (25% af Schweiz). Ved 2 e  havde kvartal 2017 Romandie 2,106,355 indbyggere. Distribution i fransktalende eller tosprogede kantoner i 2015:

Fransktalende Schweiz havde omkring 1,93 millioner indbyggere ved udgangen af 2012 eller 24% af Schweiz og ville have passeret de to millioner i 2013.

Kanton Francophone befolkning (2015) Francophone befolkning (2017) Francophone population (2019) Francophone befolkning (2020) Område (fransktalende del) i km2
Bern 105.378 107 041 110 133 114.735 540,95
Freiburg 213,636 219.404 224.527 226.977 1238,54
Genève 481.868 492.548 502.999 505.716 282,48
Sværge 72.597 73,179 73,620 73.725 838,55
Neuchâtel 178.059 178.398 176 814 176,141 802,93
Valais 242 463 247,212 250.474 252 915 2592,72
Vaud 767,294 788.573 801 557 811.497 3212.03

Ifølge en undersøgelse foretaget af OFS kunne det føderale statistiske kontor , Schweiz have 10,2 millioner indbyggere i 2045. Denne stigning vil hovedsagelig skyldes fremtidige migrationsstrømme.

Flere scenarier blev undersøgt af OFS for perioden 2015-2045. Ifølge basisscenariet ville befolkningen nå 9,5 millioner mennesker i 2030 og 10,2 millioner i 2045.

Hvis den forventede gennemsnitlige årlige stigning nåede 0,7%, ville den største vækst (over 80%) komme fra migration. Hvis der ankommer udenlandske kvinder i den fødedygtige alder, øges antallet af fødsler også.

Det mest optimistiske scenario (højere nettomigration og fertilitet) ville forudsige en befolkning på 11 millioner indbyggere i 2045. I det pessimistiske scenario ville antallet af indbyggere stige til 9,4 millioner for samme år.

Under alle omstændigheder mener OFS, at befolkningens aldring vil være "hurtig og betydelig". Væksten i aldersgruppen over 65 forventes at hoppe med omkring 84%. I 2045 vil denne kategori omfatte 2,7 millioner mennesker mod 1,5 millioner ved udgangen af ​​2014. Dette spektakulære spring skyldes aldringen af ​​de store babyboomgenerationer. Det er også knyttet til de ældres stadig højere forventede levealder, hvis dette fortsætter.

Dem under 20 forventes at falde mellem 2014 og 2045 fra 1,7 til 1,9 millioner (14%), og befolkningen i aldersgruppen 20-64 fra 5,1 millioner til 5,6 millioner (9%).

Denne demografiske vækst er ikke den samme i de forskellige kantoner. I fransktalende Schweiz har kantonerne Vaud, Valais og især Fribourg oplevet og vil fortsat opleve vækst over gennemsnittet (såvel som Ticino og de fleste tysktalende kantoner, der er knyttet til hovedstadsområdet Zürich, f.eks. Thurgau og Aargau). Befolkningen ville således fortsætte med at vokse især i det latinske Schweiz (såvel som i Zürich-metropolen) i modsætning til Basel-metropolen, kantonen Bern og de andre kantoner, hvis demografiske vækst ville være mere beskeden. En undtagelse for Jura Arc, hvis stigning ville være meget mere beskeden, endda negativ.

Ifølge Federal Federal Office forventes det stadig, at mange nye beboere vil slå sig ned i kantonerne Vaud, Fribourg, Valais og Genève såvel som i Ticino.

Fremtidens Schweiz vil være lidt mere latinsk, fransktalende og Genfersøen end i 2015. En tendens til fordel for en politisk og økonomisk genopretning mellem det fransktalende Schweiz og det tysktalende Schweiz som helhed. For eksempel ville kantonen Genève meget hurtigt have flere indbyggere end kantonen Saint-Gall, den fjerde tysktalende kanton med hensyn til antal indbyggere. Dette vil producere en relativ vipning af landets tyngdepunkt mod vest, selvom tilbagegangen i Jura Arc vil skabe en ny ubalance inden for Romandie.

Særtilfælde af kantonen Bern

For en befolkning på 1.000.281 indbyggere i 2013 består kantonen Bern af 10,6% fransktalende. Nogle er placeret og grupperet sammen som i Berner Jura , andre bor i tosprogede byer (Biel). Den føderale hovedstad og dens storbyområde er også vært for et lille mindretal (Bern by: 3,6%, Köniz: 2,7%, Muri: 3%). Resten af ​​frankofonerne er spredt over resten af ​​kantonen. Detalje:

I alt: 106.000 frankofoner.

Af dette samlede antal på 106.000 er en del af den fransktalende befolkning beliggende i fransktalende Schweiz, den anden i tysktalende Schweiz (f.eks. Agglomeration of Bern)

Politik

I det schweiziske føderale system har Romandie ikke en autonom politisk eksistens, men grupperer syv kantoner eller dele af kantoner, som er uafhængige af deres egne institutioner. De samarbejder ikke desto mindre på konkrete felter gennem adskillige interkantonale aftaler og konkordater.

Da Schweiz er et land, der i vid udstrækning bruger direkte demokrati under populære konsultationer, der finder sted flere gange om året, blev forskellene i politisk følsomhed mellem fransktalende schweiziske og tysktalende tydeligt manifesteret i stemmer som dem, der vedrører det mulige integration af Schweiz i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EEA) eller i indvandrings- og asylpolitik. Disse forskellige politiske følsomheder, der utvivlsomt delvis er knyttet til en anden kulturel tilknytning, gav anledning til en reel imaginær grænse, som ikke kun er sproglig, men også politisk og kulturel, populært kaldet "röstisbarriere" eller röstigraben .

Kantonal data

Abr. Våbenskjold Kanton Siden Hovedby Befolkning
(december 2018) 		Befolkning
(i% af det schweiziske antal) 		Areal
(i km²) 		Areal
(i% af det schweiziske total) 		Tæthed
(i beboet / km²) 		Antal
kommuner		 Officielle sprog
VÆRE Wappen Bern matt.svg Bern
( Bern )		 1353 Bern +1.034.977, 12.1 +5 959,44 14.4 174 383 tysk
fransk
FR Wappen Freiburg matt.svg Freiburg
( Freiburg )		 1481 Freiburg +0318.714, 3.7 +1670,7 4 191 167 tysk fransk
VD Wappen Waadt matt.svg Vaud 1803 Lausanne +0800 162, 9.4 +3.212,03 7.8 249 375 fransk
VS Wappen Wallis matt.svg Wallis
( Wallis )		 1815 Hvis vi +0343 955, 4 +5.224,25 12.7 66 141 tysk fransk
FØDT Wappen Neuenburg matt.svg Neuchâtel 1815 Neuchâtel +0176.850, 2.1 +0802,93 1.9 220 53 fransk
GE Wappen Genf matt.svg Genève 1815 Genève +0499.480, 5.8 +0282,48 0,7 1.768 45 fransk
JU Wappen Jura matt.svg Sværge 1979 Delémont +0073.419, 0,9 +0838,55 2 88 64 fransk

Kultur

Romand-regionen er en populær sang komponeret af Émile Jaques-Dalcroze . Hans tekster er inspireret af lignende temaer (bjerg, hjemland, åndelighed) til den schweiziske kantikel , den schweiziske nationalsang.

Romandie litteratur, hvis hovedfigurer er Jean-Jacques Rousseau , Benjamin Constant , Alexandre Vinet , H.-F. Amiel , C.-F. Ramuz , Jacques Chessex , forbliver i live og godt undersøgt, især takket være bindene redigeret af Roger Francillon ( Histoire de la litterature en Suisse romande , 4 bind., Lausanne, 1996-1999, genoptrykt i en bind, Genève, 2015) . Se også redigeret af Corinne Blanchaud, ordbogen for klassiske frankofoniske forfattere, Belgien, Canada, Quebec, Luxembourg, Suisse Romande , Paris, 2013.

Lavede mad

Fransktalende Schweiz har en rig og varieret terroir bestående af mange kulinariske specialiteter. Således kan du smage ostretter som den berømte fondue og raclette fra kantonerne Fribourg, Vaud og Valais. Ud over disse ostebaserede retter har Romandie også mange retter lavet med kød eller fisk, såsom papet vaudois , en opskrift, der kombinerer pølser, kartofler og porre i en enkelt skål. Ved bredden af ​​fransktalende søer er fisk i rampelyset, for eksempel med fileter af aborre meunières fra Genfersøen. Søde specialiteter er heller ikke udeladt. Vi kan derfor eksempelvis nævne de berømte marengs ledsaget af dobbelt fløde fra kantonen Fribourg eller armbåndene .

Noter og referencer

  1. Valais: han tror på morgendagens arpitan og mere generelt Le Portail de l'arpitan
  2. ba! Joodoo. , “  Karte: De 2294 kommuner i Schweiz pr. 1.1.2016 [Communes]  ” , på www.atlas.bfs.admin.ch (konsulteret den 11. marts 2016 )
  3. “  Fransk Schweiz, fransktalende Schweiz: turen 14-18?  », Geopolitis , et magasin fra RTS og TV5 Monde ,8. december 2013( læs online [ [video] ])”Hvordan opstod betegnelsen af ​​det fransktalende Schweiz? Hvad var de pågældende territorier dengang? Geopolitis ser tilbage på dette øjeblik i schweizisk historie i hjertet af Første Verdenskrig , hvis hundrede år fejres i øjeblikket. Fra timingen 07:13 fortsætter showet med et interview med professor Georges Andrey , historiker og professor emeritus ved University of Fribourg . Præsentation: Xavier Colin. "
  4. "  Historie: da fransk Schweiz blev fransktalende Schweiz  " , på www.hebdo.ch (adgang til 11. marts 2016 )
  5. Geogres Andrey, "  Fra fransk Schweiz til fransktalende Schweiz  " , på Sept.info ,27. december 2014(adgang til 11. marts 2016 )
  6. Tal online på BFS
  7. https://www.bfs.admin.ch/bfs/fr/home/statistiques/population.assetdetail.3322565.html
  8. ba! Joodoo. , “  Karte: De 2294 kommuner i Schweiz pr. 1.1.2016 [Communes]  ” , på www.atlas.bfs.admin.ch (konsulteret den 11. marts 2016 )
  9. "  Hebdo.ch-siden findes ikke længere  " , på hebdo.ch , Le Temps SA ,2. juni 2017(adgang til 12. september 2020 ) .
  10. "  Mod et Schweiz med 10,2 millioner indbyggere i 2045  " , på 24heures.ch/ (adgang 11. marts 2016 )
  11. "  Schweiz i 2020 vil være mere latinsk, fransktalende og Genèvesøen - Centre Patronal  " , på www.centrepatronal.ch (adgang til 11. marts 2016 )
  12. https://www.bfs.admin.ch/bfs/fr/home/statistiques/population/langues-religions/langues.assetdetail.15384574.html
  13. "  Fransktalende Schweiz, som vi aldrig har fortalt det  " , på www.hebdo.ch (adgang til 11. marts 2016 )
  14. "  Romandie, oprettelsen af ​​et tabuord  " , på www.hebdo.ch (adgang til 11. marts 2016 )
  15. Kantonens navn inden for parentes på andre officielle sprog end fransk
  16. "  Resident befolkning ved kanton  " på tyske statistiske kontor (tilgængelige på en st december 2008 )
  17. Statistisk årbog over kantonen Fribourg , statistisk tjeneste for kantonen Fribourg,2007( læs online ) s.  67.
  18. til1 st januar 2011
  19. Bundeskanzlei - P , "  RS 131.235 Republikkens forfatning og Jura, 20. marts 1977  " , på www.admin.ch (adgang til 4. juni 2017 )
  20. “  Typisk køkken  ” på myswitzerland.com (adgang til 11. april 2015 )
  21. "  Marengs og dobbeltcreme fra Gruyère  " , på la-gruyere.ch (adgang til 11. april 2015 )

Se også

Relaterede artikler