Lausanne

Lausanne
Lausanne
Fra top til bund og fra venstre mod højre: det olympiske museum , katedralen i Lausanne , den føderale domstol , luftfoto af byen og parken i Milano .
Lausannes våbenskjold
Våbenskjold

Logo
Administration
Land Schweizisk
Kanton Vaud
Distrikt Lausanne
Lokalitet Kvarterer i Lausanne
Grænsende kommuner Bottens , Froideville , Montpreveyres , Savigny , Pully , Saint-Sulpice (VD) , Chavannes-près-Renens , Renens (VD) , Prilly , Romanel-sur-Lausanne , Le Mont-sur-Lausanne , Épalinges , Cugy (VD) , Bretigny-sur-Morrens , Cheseaux-sur-Lausanne , Morrens , Jouxtens-Mézery , Crissier
Forvalter Grégoire Junod ( PS )
2016 - 2021
Postnummer 1000—1007 1010—1012 1014—1015 1017—1018
N o  OFS 5586
Demografi
Pæn Lausanne, Lausanne

Permanent befolkning
139.720  beboere (31. december 2018)
Massefylde 3 377  beboere / km 2
Geografi
Kontaktoplysninger 46 ° 31 '16' nord, 6 ° 37 '52' øst
Højde 495  m
Min. 372  m
Maks. 929  m
Areal 41,38  km 2
Forskellige
Tunge fransk
Beliggenhed
Placering af Lausanne
Kort over kommunen i dens administrative underopdeling.
Geolokalisering på kortet: Vaud kanton
Se på det administrative kort over Vaud City locator 14.svg Lausanne
Geolokalisering på kortet: Schweiz
Se på det administrative kort over Schweiz City locator 14.svg Lausanne
Geolokalisering på kortet: Schweiz
Se på det topografiske kort over Schweiz City locator 14.svg Lausanne
Forbindelser
Internet side www.lausanne.ch
Kilder
Schweizisk befolkningsreference
Schweizisk områdereference

Lausanne ( / l ɔ . Z a n / ) er en schweizisk by beliggende på den nordlige bred af Genfersøen . Det er hovedstaden i kantonen Vaud . Det er den fjerde største by i landet med hensyn til befolkning efter Zürich , Genève og Basel . I slutningen af ​​2019 havde kommunen Lausanne 146.032 indbyggere. I 2018 havde bydelen Lausanne 420.757 indbyggere. I 2012 koncentrerede det 50% af befolkningen og 60% af arbejdspladserne i kantonen Vaud .

Campussen, der samler universitetet i Lausanne (UNIL) og Federal Polytechnic School of Lausanne (EPFL) har omkring 26.000 studerende. Bymiljøet er også hjemsted for prestigefyldte universiteter som Ecole hôtelière de Lausanne (EHL), Cantonal Art School of Lausanne (ECAL) og International Institute for Management Development (IMD).

Lausanne er kendetegnet ved det store antal internationale institutioner, der er knyttet til den sport, den er vært for. I byen har siden 1915 været sæde for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og omkring halvtreds internationale sportsforbund og organisationer samt Court of Arbitration for Sport (CAS) og det europæiske kontor for Verdens antidopingagentur ( WADA).). Byen har haft den officielle titel ”Olympic Capital” siden 1993.

Den føderale Tribunal (TF), den højeste domstol i den Schweiziske Forbund (CH), der er etableret i Lausanne.

Toponymi

Lausonna kommer fra den keltiske lausa (betyder plade, flad sten) og det keltiske suffiks -onna, som ofte blev brugt til at danne navne på floder. Lausonna udpegede sandsynligvis den nuværende Flon (flod) eller en del af denne strøm, inden den blev anvendt på den keltiske , den romerske vicus af Lousonna .

Første omtale  : Lousonnensium (100-200); Leuso [nn] ae (omkring 200); Lacu Lausonio (ca. 280); Lacus Losanenses (ca. 350); civitas Lausanna (ca. 400); i pago Lausonensi (866); actum Lausanne castro (890); Losanna (990).

Geografi

Beliggenhed

Lausanne ligger i hjertet af det fransktalende Schweiz . Dets område er et skrånende sted, der ned fra bakkerne på det schweiziske plateau til den nordlige bred af Genèvesøen . Byen strækker sig over et fald på mere end 500 meter fra havnen i Ouchy (374  m ) til Chalet-à-Gobet (873  m ) og passerer gennem centrum (495  m ), Lausanne-Blécherettes lufthavn (600  m ) og Bois de Sauvabelin (640  m ).

Byens centrum er bygget på tre bakker: byen , Bourg og Saint-Laurent, hovedsageligt forbundet sammen af Grand-Pont og Bessières-broen . Denne morfologi forklares med tilstedeværelsen af ​​flere floder, der har formet dale og bakker i byens centrum. Faktisk flyder 16 floder i Lausanne-området. De mest kendte er Flon , Louve og Vuachère .

Kommunen Lausanne dækker et samlet areal på 41,37  km 2 . Dens mest urbaniserede del strækker sig fra den østlige del af Vuachère til den vestlige del af Chamberonne og går op fra kanten af Genfersøen i syd til den nordlige grænse for Epalinges . Det inkluderer især bymidten , CFF-togstationen , de fleste beslutningssteder og kultursteder, men også mange boligområder.

Fra dette vigtigste urbaniserede område, der strækker sig nordøst, fra Praz-Séchaud-distriktet, en smal stribe, der løber langs byerne Épalinges og Savigny til foden af Jorat . Der er Chalet-à-Gobet-passet (873  m ), hvor H1 Lausanne- Bern- vejen passerer . Det højeste punkt i byen Lausanne, også det højeste i Jorat, stiger til 929  m på et sted kaldet Montagne du Château .

Derudover har kommunen Lausanne en eksklave i Vernand- sektoren mellem kommunerne Cheseaux og Romanel . Det er afgrænset mod nord og vest af Mèbre- dalen (en biflod til Chamberonne ) og omfatter især Bois og Vernands industriområde. Vernand-eksklaven og især udvidelsen til det nordøstlige, meget skovklædte, kaldes tivoli og udgør næsten halvdelen af ​​kommunens overflade med et areal på 19.235  km 2 .

Med hensyn til byområder i Lausanne strækker den sig mod øst mod Pully og Lutry , mod vest så langt som Morges via Renens , Chavannes-près-Renens , Écublens , Préverenges , St-Sulpice , Prilly , Crissier og Bussigny og nord mod Épalinges .

Målt som en procentdel udgør kommunalområdet i Lausanne således 6% af bygningerne, 7,25% af bygningerne i det offentlige område, 18,61% af pladser, haver og andre, men også 13,48% af enge og marker., 29,23% af skovklædte områder og til sidst 25,43% af ikke-dyrkede områder, hvis vi tager højde for dets søområde.

Vejr

Byen Lausanne ligger i en region med et varmt tempereret oceanisk klima uden en tør sæson med tempererede somre ( Cfb i henhold til Köppen-klassifikationen ). Kommunens område ligger på en skråning, dette klima er naturligvis mildere ved kanten af ​​søen (højde: 375  m ) end på toppen af ​​bakkerne (maks. 900  m ). Referencestationen for byen Lausanne ligger i den nærliggende by Pully i en højde på 456 meter, hvilket praktisk talt svarer til byens centrum. I juli svinger temperaturen gennemsnitligt mellem 15  ° C om natten og 24  ° C om eftermiddagen med maksimalt solskin og tordenvejr og mellem -0,4 og 3,5  ° C i januar, med lidt sol på grund af fænomenet daltåge . Nedbør fordeles over hele året, undertiden i form af sne mellem december og marts med 21,5 dage liggende sne om året.

Den Vinden er en kold, tør vind fra nord-øst, hyppige i vinter. Derefter forårsager et fald i temperaturen, en klar himmel og et indtryk af kulde fremhævet af vindstødene. Den store vandmasse i Genfersøen og den nord-sydlige skråning mod solen har en indvirkning på klimaet, som er mildere end i nabolandene. Mellem 2001 og 2012 var den laveste temperatur målt i året i Pully -13,0  ° C (2012), den højeste var + 37,1  ° C (2003) og den stærkeste vindstød nærmede sig 100  km / t (2003).

Lausanne-Pully vejrudsigt (456 m)
Måned Jan. Feb. marts April kan juni Jul. august Sep. Okt. Nov. Dec. år
Gennemsnitlig minimumstemperatur ( ° C ) 0,3 0,7 3.5 6.4 10.7 13.8 16.1 15.9 12.6 9.1 4.2 1.4 7.9
Gennemsnitstemperatur (° C) 2.2 3 6.6 10 14.4 17.8 20.3 19.7 15.8 11.6 6.1 3.2 10.9
Gennemsnitlig maksimumtemperatur (° C) 4.4 5.6 10.1 14 18.7 22.4 25 24.4 19.8 14.6 8.6 5.3 14.4
Solskin ( h ) 72 97 159 179 201 229 252 234 183 128 79 58 1 872
Nedbør ( mm ) 77 67 78 87 117 112 92 110 114 113 93 92 1.153
Antal dage med nedbør 10.1 8.8 10.2 9.8 12.1 10.4 9 9.5 8.8 10.1 10.2 10.7 119,7
Kilde: www.meteosuisse.ch (1981-2010)
Klimadiagram
J F M TIL M J J TIL S O IKKE D
      4.4 0,3 77       5.6 0,7 67       10.1 3.5 78       14 6.4 87       18.7 10.7 117       22.4 13.8 112       25 16.1 92       24.4 15.9 110       19.8 12.6 114       14.6 9.1 113       8.6 4.2 93       5.3 1.4 92
Gennemsnit: • Temp. maks og min ° C • Nedbør mm

Bymorfologi

Agglomeration

Lausanne er bymidten i bydelen Lausanne . Dette strækker sig over kommunerne omkring Lausanne og danner en trekant, der grænser mod syd ved Genfersøen . Lausanne er den største og mest folkerige kommune i hovedstadsområdet, hjemsted for over en tredjedel af hovedstadsregionens befolkning.

Med 420.757 indbyggere fordelt på 63 kommuner i 2018 er bydelen Lausanne den fjerde største i Schweiz . Det er også hjemsted for mere end halvdelen af ​​befolkningen og arbejdspladserne i Canton Vaud .

Derudover bør byområder i Lausanne ikke forveksles med distriktet Lausanne , som simpelthen er en administrativ underafdeling af Vaud .

Som byens centrum for bymæssigt repræsenterer Lausanne naturligvis et kulturelt og økonomisk knudepunkt for hele regionen. Men bymæssigt, som defineret af Federal Statistical Office , er kun et statistisk objekt og er ikke legemliggjort af nogen institution. I lyset af behovet for at tænke på en regional bypolitik og i mangel af en sammensmeltning af perifere kommuner med byens centrum er myndighederne i kommunerne i Lausanne og dens omgivelser samlet under forskellige organer, der hver har et meget specifikt mål .

Den mindste af dem, men en af ​​de ældste, er Lausanne Region , oprettet i 1990 og samler Lausanne og 28 kommuner i nærheden. Arbejder efter anmodning fra kommuner koordinerer Lausanne Region arbejdsgrupper, der reflekterer og udvikler strategier relateret til forskellige områder såsom territorium, mobilitet eller uddannelse.

I større målestok er PALM, Lausanne-Morges Agglomeration Project , utvivlsomt den mest omtalte. Støttet økonomisk af det schweiziske forbund samler PALM 26 underskrivende kommuner. Dets fire mål er: den kvalitative forbedring af transportsystemet, fremsynet urbanisering, bevarelse af miljøet og forbedring af trafiksikkerheden. Vi skylder ham især Metamorphosis- projektet og den kommende etablering af BRT- og sporvognslinjerne i Lausanne.

De kommuner er ikke de eneste, der kommer sammen under regionale enheder. Faktisk undertegnede kantonerne Vaud og Genève i 2011 en aftale om udvikling og forfremmelse af Lemanic Metropolis , der samler byerne Genève og Lausanne . Den Lemanic Metropolis repræsenterer en af de vigtigste økonomiske og uddannelsescentre i Europa . Målene for Lemanic Metropolis vedrører fire prioriterede akser: mobilitet, modtagelse af sportsforbund og internationale organisationer, fremme af ekspertisen inden for sundhed samt træning og forskning.

Kvarterer

Lausanne har 17 bykvarterer arrangeret i en snegl omkring centrum , hvortil der skal føjes tivoli.

De ældste gader og bygninger i Lausanne ligger på bakken af ​​Cité , som var byen Lausanne indtil middelalderen . Boliger og aktiviteter spredte sig derefter i den nedre by, især i forstæderne Saint-Laurent og Saint-François. Indtil begyndelsen af ​​det 19. århundrede var byen Lausanne stadig indeholdt i det nuværende Center- distrikt . Resten af ​​byen består derefter af landskaber og vingårde.

Den industrielle revolution vil ændre byens morfologi. Ligesom andre byer i Vesteuropa oplever Lausanne en stærk demografisk ekspansion, der ledsages af betydelig urbanisering og generelt dårligt kontrollerede landdistrikter omkring den gamle bydel . Byen strækker sig mod syd og danner Sous-Gare / Ouchy og Montriond / Cour-distriktet mod vest mod Maupas / Valency og Sébeillon / Malley , mod nord mod Vinet / Pontaise , Borde / Bellevaux og Vallon / Béthusy og til øst mod Mousquines / Bellevue og Florimont / Chissiez .

Mellem 1888 og 1914 blev der bygget mange lejlighedsbygninger , der fortætter de allerede urbaniserede distrikter og udvidede byen mod vest mod Beaulieu / Gray / Boisy og mod øst mod Montchoisi og Chailly / Rovéréaz. Den urbanisering selv begynde at overskride kommunegrænser.

I midten af det XX th  århundrede, det område af centret oplevede sin befolkningsnedgang til fordel for flere butikker. Derefter gav den nationale udstilling i 1964 ny drivkraft til byen. Vidy- sumpene udfyldes igen for at huse stedet for den nationale udstilling. Montoie / Bourdonette-distriktet, ikke langt derfra, udvikler sig. Udvidelsen af ​​byen er begrænset af Genfersøen mod syd, det er derefter den nordlige del af byen, der bliver urbaniseret med distrikterne Sallaz / Vennes / Séchaud , Sauvabelin og Bossons / Blécherette . Den urbanisering får også de omkringliggende byer .

I begyndelsen af ​​1980'erne overtog en ny urbanistisk tendens. Konfronteret med grænserne for det tilgængelige bygningsareal har den til hensigt at begrænse byudbredelse og udbredelse af territoriet og tilskynde til fortætning af byer . Denne tendens, ønsket af myndighederne i byen og regionen, styrer i dag store kvarter- og transportprojekter .

Urban stof

Selvom Lausanne mellem 1838 og 1914 oplevede en urbanisering svarende til de fleste byer i Vesteuropa , bevarer den ikke desto mindre adskillige særegenheder. Det mest synlige er utvivlsomt, at det er bygget på et skrånende sted, oversået med dale og bakker. Denne morfologi af landet har derfor ofte tvunget byen til en vis trang natur. Det forklarer den lave hastighed af brede kommunikationsveje, såsom boulevarder eller veje , og knapheden på de udsigter, der fremgår af denne type udvikling. Gadelayoutet overføres til skråningen. Denne egenskab ved byen, der er bygget på en skråning, gør imidlertid også Lausanne til en by, hvor udsigten til Genfersøen er allestedsnærværende.

Et andet bemærkelsesværdigt træk skyldes hygiejnestrømmen, der er meget til stede i byplanlægningen i det 19. århundrede . Faktisk er langt størstedelen af ​​konstruktionerne i denne periode (og af de følgende) orienteret mod syd for at modtage et maksimalt lys. Lausannes held er, at denne sydlige retning også svarer til nedstrøms skråning og udsigten over søen. Dette er meget synligt, når man ser på Lausanne fra søen, alle bygningerne synes at pege i samme retning.

Endelig bemærk at det gamle landlige landskab, der besatte det meste af byen før urbanisering, ikke er forsvundet helt. Faktisk har Lausanne bevaret mange ubebyggede steder, nu omdannet til parker og haver. I 2013 repræsenterede disse grønne områder 19% af det kommunale areal.

I dag supplerer to logikker hinanden for at læse det urbane stof i Lausanne. Den første logik er radio- koncentriske . Det fremhæver et tættere centrum med højere og ældre bygninger, der er hjemsted for en stor del af job. Når man bevæger sig væk fra centrum, falder bygningernes højde og tætheden, og kvartererne, mere moderne, bliver mere og mere beboede. Familier er koncentreret i disse kvarterer med større boliger, mens centret har flere små boliger og derfor rummer flere singler eller par.

Den anden logik er lineær fra øst til vest. Det hjælper med at forstå den socioøkonomiske fordeling af befolkningen. Faktisk er distrikterne øst for byen snarere en schweizisk befolkning, velhavende og protestantisk, og som foretog højere studier. Når du bevæger dig mod vest, støder du på en fattigere befolkning med en større andel af udlændinge og katolikker. Denne logik er naturligvis et sammenfattende læsegitter for at forstå det urbane stof, og det skal læses med nuance.

Demografi

Kommunens befolkning nåede et højdepunkt på 137.383 indbyggere i 1970, før de faldt til et lavt punkt i 1997 til 123.295 indbyggere. Antallet af indbyggere steg derefter i 2000'erne og har nu overskredet toppen af ​​1970. Ved udgangen af ​​2019 udgør den permanente befolkning 139.720 indbyggere og inkluderer den ikke-permanente befolkning 146.032 indbyggere.

I 2019 afslørede kommunen sin nye kommunale hovedplan med titlen Lausanne 2030. Denne plan forudsætter, at byen Lausanne kunne byde op til 30.000 nye indbyggere velkommen inden 2030.

Følgende graf opsummerer udviklingen i befolkningen i Lausanne mellem 1850 og 2010  :

Den Lausanne-Morges Byområde Project (PALM) blev vedtaget i 2007. Den har til formål at reducere byspredning af byområdet, en stigning i befolkningen mod vest allerede bygget og en reduktion i vejtrafikken . Dette projekt er i gang og skal løbe indtil 2027. Der forventes omkring 75.000 nye indbyggere og 50.000 nye job i byen inden 2030.

Historie

I henhold til den historiske ordbog i Schweiz har den nuværende kommune Lausanne været beboet siden 6000 f.Kr.

En gallo-romersk vicus ved navn Lousonna blev grundlagt fra 15 f.Kr. AD ved kanten af ​​søen, i den nuværende sektor i distriktet Vidy . På skillevejen mellem mange kommunikationskanaler, det strækker sig til midten af III th  århundrede , så det begynder at falde i de germanske invasioner; Det blev endeligt opgivet i midten af IV th  århundrede til fordel af bakken i byen, som kan forsvares gennem sine skrænter.

Lausanne er en af ​​stadierne i Via Francigena , en pilgrimsrute, der fører til Rom . Det nævnes som sådan af Sigéric i 990 med omtalelsen LIV Losanna ( scenenummer startende fra Rom). Fra 1032 til 1536 dominerer biskoppen og kapitlet i Lausanne omkring Notre-Dame-katedralen en lille kirkelig stat, der strækker sig fra Veveyse til Venoge, herunder især Lavaux vingård . I 1275 blev Lausanne-katedralen indviet til Jomfru Maria af pave Gregor X og kejser Rudolph fra det hellige imperium. Katedralen er den første gotiske stil, der er bygget uden for fransk territorium. Byen bliver derefter et højt sted for Marian-pilgrimsrejse og tiltrækker hvert år mere end 70.000 pilgrimme, næsten ti gange dengang den kommunale befolkning. Vaudois-byen så sin demografiske og politiske top og blev endda udnævnt til imperiumsby af kejseren.

I 1525 underskrev byen Lausanne en handling af combourgeoisy med byerne Bern og Fribourg . Denne handling var især nyttig, da konflikter mellem folket i Lausanne og deres biskop brød ud, og Bernerne var i stand til at sætte en stopper for den. Disse konflikter aftog under bispedømmet Aymon de Montfalcon (1491-1515). Uenighed genoptaget under episkopatet af hans nevø, Sébastien de Montfalcon, der besluttede at udfordre beboerne i Lausanne til flere rettigheder erhvervet i 1481, da de fik politisk uafhængighed; biskoppen ønskede også at udvide sin tidsmæssige magt over hele Vaud-regionen og derefter i Savoyards hænder. Befolkningen i Lausanne så ikke hertugen af ​​Savoye uden bekymring og ønskede at blande sig i deres politiske liv, og det var lige så meget at beskytte sig mod hans indgreb som at frigøre sig fra biskopens vejledning, som de forsøgte at afslutte med Bern, Fribourg og Solothurn var en traktat om kombourgeoisi, som disse byer havde imellem. Med Solothurn sluttede affæren. Traktaten, der sikrede gensidig politisk, økonomisk og militær bistand, blev underskrevet ved halvmasten den 7. december 1525. Den kunne fornyes hvert femte år.

I udførelsen af ​​traktaten fra 1525, som netop var blevet fornyet, i januar 1536, leverede Lausanne-folket en kontingent på hundrede mand til våben til den Berner-ekspedition, som under ledelse af Hans-Franz Naegli blev sendt til at blokere den belejrede Genève. af Savoyards og det katolske parti. Mens de krydsede Vaud-landet under den åndelige dominans af biskoppen af ​​Lausanne, ødelagde Bernerne et stort antal slotte, bydele og kirker og besatte byerne efter hinanden. Efter at have befriet Genève, tog Bernerne igen byen Vevey, og slottet Chillon besluttede derefter at komme ind i landene i det bispelige fyrstedømme Lausanne og dermed forkaste den kombourgeoisi-traktat, der blev underskrevet med denne by. Biskoppen af ​​Lausanne, prins af det hellige romersk-germanske imperium og greve af Vaud Sébastien de Montfalcon måtte derefter flygte, og byen blev taget uden meget modstand. Fra denne dato kunne bernerne let udbrede reformen. Landet Vaud er opdelt i fogder, der hver ledes af en foged, selv sendt af deres excellenser i Bern. Bernerne grundlagde universitetet i Lausanne under navnet Académia Lausannensis.

I 1536 begyndte en periode med Berner-herredømme for Lausanne. Byens befolkning går fra 8.000 til 5.000 indbyggere. Oplysningstiden markerer et vendepunkt i Berner Lausannes historie. Akademiet byder flere og flere studerende fra hele kontinentet velkommen. Men på trods af major Davels forsøg på opstand i 1723 blev de bernesiske myndigheder næppe kritiseret og blev ikke rystet.

I 1789 ramte revolutionen Frankrig og de republikanske idealer spredte sig over hele Europa. Pjecer og andre revolutionerende brochurer krydser den schweiziske grænse og kommer ind i Vaudois-land. Lærde, intellektuelle og Vaudois-patrioter som Frédéric César de la Harpe vil benytte lejligheden til at ajourføre det faktum, at Vaudois er i en tilstand af underkastelse for Bernerne. Virksomheder blev oprettet, aviser begyndte at offentliggøre revolutionære udsagn og banketter til ære for en drømt Genfersø-republik blev organiseret i Rolle, Nyon og endda ved Jordils i Lausanne. Bern styrker det i stedet for at begrænse sin autoritet og give flere rettigheder til Vaudois. For ikke at revolutionen bosætter sig i Vaud, fordømmer Bern som ulovlig handel med aviser og pjecer samt banketter og tøver ikke med at dømme til døden. Det forpligter dig til at aflægge en ed i Bern og etablere nye love. Men Vaudois-frihedsidealet vinder langsomt men sikkert terræn. Det var derfor først i 1798, at fogederne definitivt blev drevet ud af Vaud-landet. Vaudois-revolutionen fandt derfor sted med hjælp fra franske revolutionære tropper ledet af Napoleon Bonaparte, meget glade for at have en allieret, hvis territorium er krydsbar for at nå Italien. Lausanne blev derefter ganske naturligt valgt som hovedstad i kantonen Genèvesøen på grund af dens befolkning og dens betydning i de revolutionære begivenheder i 1797-1798. Denne kanton er en af ​​kantonerne i den helvetiske republik oprettet af Bonaparte i 1798. I 1803 accepteres mæglingsloven af schweizerne, og Lausanne bliver hovedstaden i kantonen Vaud .

I energisektoren deltog gas i den industrielle revolution. Allerede i 1847 blev der bygget et første gasanlæg i distriktet Sous-Gare / Ouchy , inden produktionen af bygas til hele Lausanne blev flyttet i 1911 til gasanlægget i Malley . Denne industrielle virksomhed finansieret af byen Lausanne befandt sig i Renens 'område .

I 1906 giver åbningen af Simplon-tunnelen , der forbinder Schweiz med Italien , mulighed for at udvikle hele Genfersø-regionen og Lausanne til at blive et internationalt jernbanekryds: det direkte Paris - Rom og den berømte Orient-Express fra Paris til Istanbul og Athen, via Venedig og Beograd, passerer nu gennem Lausanne. Efter at have forstået den indflydelse, som en nord-syd-forbindelse ville have på dens udvikling, deltager kantonen Vaud og Lausanne i undersøgelsen af ​​projektet til en værdi af 5 millioner ud af i alt 75 millioner franc, som tunnellen ville koste. . De vil også finansiere vejtunnelen Grand-Saint-Bernard, der blev åbnet i 1964.

I 1915 besluttede Pierre de Coubertin at søge et land, der symboliserede fred og harmoni mellem folk, at overføre IOCs hovedkvarter til Lausanne.

det 24. juli 1923Lausanne-traktaten er underskrevet , som definerer Tyrkiets grænser og anerkender legitimiteten for Mustafa Kemal Atatürks regime .

Fra 1930'erne gennemgik Lausanne dybe ændringer. Mange uhygiejniske kvarterer i det historiske centrum, hvor de dårligst stillede klasser boede, blev revet ned. Mange industrier og andre ildelugtende garverier besatte dalene Flon og Louve, floder, der nu kanaliseres. Sygdomme voksede der, prostitution havde taget sit hjem der. Kvarteret havde haft et dårligt ry i århundreder. Endelig er mange gader i Rôtillon-distriktet forsvundet, såsom "La Rue du Pré" eller "La Ruelle des Cheneaux". Disse distrikter i bunden af ​​dalen kontrasterede stærkt med den moderne by, der udviklede sig på toppen af ​​de tre bakker, især i Saint-François. Fra 16. juni til 9. juli 1932 blev Lausanne-konferencen afholdt .

I 1940 bestod Lausanne milepælen på 100.000 indbyggere.

De "hygiejnistiske" tendenser, som de facto ledsagede hydroterapikulturen, som havde udviklet sig i Schweiz siden begyndelsen af ​​århundredet, vil gøre de sidste slumkvarterer i Rue Centrale, Saint-Martin, Ruelle du Petit Saint-Jean eller La Ruelle du Petit Saint-Jean forsvinder Rue Chenau-de-Bourg. Med hver "modernisering" er industriel aktivitet flyttet vest, ligesom prostitution, efter Flon-ruten til Malley .

I 1960'erne blev universitetet og EPFL overført til landskabet Dorigny ved søen, som ville blive den største campus i Schweiz.

I 1964 blev den schweiziske nationale udstilling afholdt i 1964 . Motorvejen Lausanne-Genève blev indviet ved denne lejlighed såvel som en del af bypass-motorvejen.

I begyndelsen af ​​1980'erne blev Lausanne påvirket af en ungdoms protestbevægelse, der især krævede åbning af et autonomt center. Flere demonstrationer, der ofte ender med vold, markerer bevægelsen Lôzane bouge .

I 1983 blev Lausanne tildelt Prix de l'Europe.

I 2008 blev indvielsen af ​​M2, den mindste og stejleste automatiske metro i verden, som i 2015 så mere end 25 millioner mennesker cirkulere.

Fra 9. til 22. januar 2020 var byen Lausanne vært for Vinter-ungdoms-OL for vinteren .

I dag skiller byen sig ud som en ungdomsby, en studenterby (10% af befolkningen), en kulturby med 25 museer og mange årlige aktiviteter.

Heraldik

Lausannes våbenskjold Våbenskjold Gules en chef Argent. Den røde (mund) dækker 2/3 og 1/3 for den hvide (sølv) Udvendige ornamenter To løver understøtter våbenskjoldet, bruges regelmæssigt i byen (stadion, kropsdæksel, websideoverskrift, ...)
detaljer Farverne (emaljer) minder om våbenskjoldet fra Savoy House eller biskopsrådet i Lausanne (men sidstnævnte henviser til farverne i byen, hvor dens våbenskjold oprindeligt er). En sten dateret 1434, installeret på rådhuset, bærer allerede dette våbenskjold.
Byens våbenskjold er godkendt af kantonen Vaud .

Mellem 1999 og 2018 brugte byen parallelt et logo, der er meget forskelligt våbenskjoldet, der består af syv røde prikker, der minder om de syv administrative tjenester i byen. Før og efter denne periode bruger byen våbenskjoldet ledsaget af de to løver, der støtter det som et officielt logo.

Arkitektur og urbanisme

Byplanlægningen i Lausanne er præget af en plaget topografi, præget af tilstedeværelsen af ​​flere bakker adskilt af to dybe kløfter hugget af floderne Louve og Flon . De vanskeligheder, der følger af denne bestemmelse, har længe været en hindring for menneskehandel. Lausanne var faktisk et vigtigt korsvej, hvor internationale akser krydsede mod Italien , Frankrig og Tyskland , og de tunge vogne , undertiden udnyttet af fire, seks eller endda otte heste , måtte tråde mellem smalle gader, snoede og stejle skråninger. For eksempel, når du kommer fra Italien eller Valais for at gå til Frankrig, kom du ind i Lausanne via rue Etraz, så var du nødt til at tage de glatte brosten i rue de Bourg, den stejle skråning af rue Saint-François, krydse le Flon på en smal bro til tag den snoede rue du Grand-Saint-Jean for at gå op til Saint-Laurent og gå ud af rue de l'Ale.

Et stort fremskridt er i blevet etableret XIX th  århundrede med realiseringen i de 1836-1850 år, "krydser af Lausanne" i henhold til den generelle projekt af ingeniøren Adrien Pichard . Dette projekt inkluderer opførelse af en ringformet boulevard omkring den gamle middelalderlige by og krydser de største forhindringer ved en stor bro over kløften i Flon og en tunnel gennem den stenede udkanten af ​​Barre.

I 1870'erne tillod opførelsen af ​​Flon-stationen med oprettelsen af kabelbanen Lausanne-Ouchy og bringen til Lausanne af søen Bret-søen den delvise udfyldning af Flon-dalen ved at begrave den første række buer af den store bro , og udviklingen af ​​et industrikvarter på den således erobrede platform. Forskellige perifere distrikter udviklede sig derefter, især stationens og Georgette.

Monumenter

Religiøse bygninger
  • Den Notre Dame Cathedral , en protestantisk , blev bygget for det meste mellem 1170 og 1230 ca.. Det er den vigtigste gotiske katedral i Schweiz , der tegner sine modeller fra det nordlige Frankrig ( Laon ) og det sydlige England ( Canterbury ). Dens berømte malede portal er en af ​​de få i Europa, der stadig bevarer betydelige spor af sin oprindelige polykromi. Katedralen blev restaureret i 1870'erne af Eugène-Emmanuel Viollet-le-Duc , der døde i Lausanne i 1879, mens stedet var i fuld gang. Bemærk, at katedralen også huser et af de sidste vagttårne ​​i Europa, der proklamerer tiden til de fire kardinalpunkter fra klokketårnet 365 dage om året fra kl. 22 til kl.
  • Den reformerede kirke Saint-Laurent blev bygget mellem 1716 og 1719 på resterne af en gammel middelalderkirke. I dag er det placeret i hjertet af netværket af gågader i byens centrum.
  • Det økumeniske centrum og kvarteret Bois-Gentil (Chemin du Bois-Gentil 9) blev bygget i 2001-2002 af arkitekten Jean-Pierre Merz 46 ° 32 '18 "N, 6 ° 37 '27" Ø .
Slotte befæstninger og civile bygninger
  • Beliggende nær katedralen og bygget mellem 1400 og 1430, hører Château Saint-Maire nu til kantonen Vaud og er sæde for den kantonale regering. Biskopens sæde indtil reformationen i 1536 blev den derefter sæde for Berner-magten ved at tjene som bolig for fogederne indtil 1798. Den sene gotiske bygning blev restaureret omkring 1900; dets nuværende udseende er stort set resultatet af disse store værker (facade på den firkantede side, indretning). Hus biskoppen bevarer altid en dekoration fra det tidlige XVI th  århundrede, herunder en bemærkelsesværdig pejs fint udskåret.
  • Den tårn af Ale er et levn stadig står på den omgivende væg, som tidligere var beskyttet byen.
  • Château d'Ouchy ligger ved bredden af ​​Genfersøen og blev bygget i 1170 af bispedømmet Lausanne (fuldstændig genopbygget med undtagelse af hovedtårnet i form af et hotel i 1890'erne).
  • Den Rådhus Lausanne blev bygget mellem 1673 og 1675 mellem Place de la Palud og sted for Wolf . Ud over de administrative og politiske funktioner, der stadig er i kraft, opfyldte rådhuset oprindeligt også en økonomisk funktion, der husede en markedshal i stueetagen samt en defensiv funktion takket være dets klokketårn, der advarede om farer.
  • Den gibbet Lausanne lå i Vidy under enevælden . Major Abraham Davel blev halshugget der den 24. april 1723. Et monument fejrer hans hukommelse på dette sted, som blev udgravet i 1898 af arkæolog Albert Naef . De mange knogler fra fanger, der blev fundet ved denne lejlighed, blev foreløbigt anbragt i kapellet i La Maladière og derefter uden tvivl genbegravet under monumentet, der blev rejst i 1899. Stedet er nu inkluderet i det store ensemble Louis-Bourget Park . Vidy husede galgen og stilladset i Lausanne fra 1544 indtil afskaffelsen af ​​dødsstraf i kantonen Vaud i 1874. Den sidste Vaudoise, der blev henrettet i Vidy, var brandstifteren Marie Marguerite Durussel i efteråret 1818 og den sidste Vaudois var Héli Freymond i 1868.
Offentlige bygninger Forlystelsesbygninger
  • The Literary Circle (Place Saint-François 7) blev grundlagt i 1819 for at give litteraturelskere et læsesal, hvor de kan holde sig ajour med de seneste publikationer. Siden 1821 har Circle hovedkvarter i et hus genopbygget i 1788 for Jean-Samuel Loys de Correvon. I 1855 blev stueetagen ændret, da pladsen blev udjævnet for at huse Bazar Vaudois-butikken. Den øverste etage, der stadig er besat af den litterære cirkel, har receptionslokaler (billard og stor stue) med udsigt over Place Saint-François, som har bevaret deres bemærkelsesværdige indretning (træarbejde, stuk) i Louis XVI-stil.
Arkitektur af XX th  århundrede
  • Den Palais de Beaulieu er et 55.000 m 2 kongres og udstillingscenter  bygget i 1915 nord for Lausanne og hvor mere end 200 begivenheder finder sted om året. Slottet huser også Beaulieu Theatre, det største i Schweiz med 1.844 pladser.
  • Det Bel-Air tårn , betragtes som den første skyskraber i Schweiz, da det blev bygget i 1931. En nitten-etagers bygning 68 meter højt, det indeholder et auditorium, butikker og kontorer.
Gymnasier og skoler

De offentlige grundskoler og gymnasier i byen Lausanne byder godt 13.000 elever velkommen. Private virksomheder rummer omkring 750 af dem. Skoleundervisning styres af systemet for kantonen Vaud . Grundskolen inkluderer 11 års uddannelse for hvert barn fra 4 års alderen den 31. juli.

Kvadrater og mellemrum

  • Det Place de la Palud og bygninger af XVIII th og XIX th  århundreder: hver time fra klokken 8 til 19 pm, et ur animerer og præsenterer nogle af Lausanne historieelementer. Det er på denne plads, at rådhuset og dets arkader er placeret.
  • Ouchy , dens kajer og Place de la Navigation  : et afslapningssted for Lausannens befolkning med sine kajer, dets store puljer, karrusellen, legepladsen, skakspilene og slalomsporene til rulleskøjter og skateboardere.
  • Det Place Saint-François eller anden måde nerve centrum af byen Lausanne. Der passerer mere end ti buslinjer der, og pladsen er et vigtigt passage for bytrafikken. Gågaden på pladsen er meget travl, især takket være dens mange restauranter, markeder og butikker.
  • Det sted Riponne  : omkranset af Rumine paladset og museer. Stort udendørs marked onsdag og lørdag.
  • Le Flon  : et trendy sted. Der er mange butikker, natklubber, barer, biografer. En lille skøjtebane er sat op der om vinteren.
  • Det Place Saint-Laurent (nu Square juni 14 ) er en middelalderlig torv i byens centrum. Der er markedets centrum, mange butikker og en protestantisk kirke i barokstil.
  • Den Pépinet websted er en fodgænger kvadrat, som har den ære at være den side af Central Street, i stedet for sammenløbet af floderne Wolf og Flon ; de blev hvælvede og dale fyldte XIX th  århundrede.
  • Det sted Chauderon ligger i den nordlige ende af Chauderon bro . På denne plads i centrum ligger hovedkvarteret for det kommunale bibliotek i Lausanne, den kommunale administration samt mod nord den imponerende bygning af den tidligere Crédit foncier vaudois (1908-1910 af arkitekterne Francis Isoz og Charles Brugger , udvidet mod vest i 1932-1933 af Louis Dumas . (Bygningen huser nu arkiverne til Vaud Cantonal Bank ) Pladsen er også et vigtigt vejkryds for bytrafik i Lausanne.
  • Den Place du Tunnel er placeret under nord-vest for bakken af byen. Sted omgivet af bygninger fra slutningen af det attende th og begyndelsen af det XIX th  århundrede, der nu besat af restauranter, værtshuse og barer. Den Barre tunnel ligger øst for pladsen og blev boret på samme tid som Grand-Pont , begge indgår i den bymæssige bælte projekt kantonalt ingeniør på tidspunktet, Adrien Pichard (1830-1840).
  • Det sted, hvor Sallaz , nerven af distriktet Sallaz / Vennes / Séchaud , nordøst for byen; det er vært for mange butikker og restauranter.

Parker og haver

Lausanne betragtes som en af ​​de grønneste byer i Europa . Det har mange parker, herunder:

Svømmepøler

Lausanne har ti svømmebassiner . Seks udendørs og fire overdækkede. Blandt de udendørs swimmingpools opkræves to store: Bains de Bellerive ved bredden af ​​Genfersøen og Montchoisi- bølgebassenget , der bliver til en skøjtebane om vinteren, og fire små ikke-betalende kvarterer: Bellevaux, Boisy, Montétan , Old Mill. De indendørs swimmingpools kan betales, men kun Mon-Repos-swimmingpoolen er tilgængelig for alle publikum, og tre små er forbeholdt virksomheder: Les Bergières, Grand-Vennes, Vallée de la Jeunesse.

Kirkegårde

I Lausanne er der to kirkegårde sydvest for byen. Den kirkegård af Montoie , åbnede i 1972, udelukkende forbeholdt begravelsen af aske, og kirkegården for Bois-de-Vaux , åbnede i 1920 for nedgravning af organer, hvor resten især Pierre de Coubertin , Coco Chanel , Paul Robert , Clemens Heller , Pierre Dudan , Eugène Viollet-le-Duc og Alphonse Laverrière . Skuespillerinde Lya Mara blev også begravet der, men hendes grav er siden blevet forladt. Som overalt i Schweiz er antallet af kremeringer tredoblet på 30 år. Det var 30% i 1983 mod 90% i 2016. I Lausanne når kremeringsgraden endda 95%.

Fra XVI th  århundrede til slutningen af det Berner regime byen havde fire kirkegårde . Kirkegården i Saint-Pierre, i bunden af ​​Marterey, modtog de døde med bannerne fra Bourg og Pont; at af Madelaine (nær den tidligere kloster af samme navn) de af La Palud; det fra Saint-Maure, bag koret til katedralen for byen , endelig det for Saint-François var i faubourg du Chêne, rue du Grand-Chêne i dag.

I det XVIII th  århundrede byen beslutter at udvise cementen af centret med befolkningen stiger. I 1792 blev der oprettet to kirkegårde. Saint-Roch og en anden for den nedre del af byen mod Croix d'Ouchy. Kirkegården i Saint-Roch blev åbnet den 24. marts 1792, og den vil blive brugt indtil 1835, men gravene blev tilbage indtil opførelsen af ​​kollegiet i Saint-Roch i 1874. Denne kirkegård blev erstattet af Saint-Laurent og var i begyndelsen af ​​Avenue d'Echallens indtil åbningen af Lausanne-Échallens-Bercher-jernbanen i 1873, skønt der stadig var grave i et par år nær LEB-skinnerne. Den mod Croix-d'Ouchy blev åbnet den 17. april 1792, og den blev brugt indtil opførelsen af ​​Croix-d'Ouchy skolebygning i 1894.

Fra 1798 til 1811 blev en kortvarig kirkegård installeret i Mont-Calme mod Montagibert, indtil Calvaire kirkegård erstattede den længere mod nord. I Mont-Calme var der dengang en periode den føderale teststation for landbrug. I 1840 var den fra Golgata allerede færdig, byen byggede en anden på den anden side af vejen til Bern, der blev kaldt Pierre-de-Plan kirkegården, men da den også var fuld, begyndte vi igen. At bruge den fra Golgata . De to kirkegårde var også kendt som Sallaz kirkegård. I 1946 blev Pierre-de-Plan kirkegården nedlagt for at give plads i 1953 til grundskolen i La Sallaz. Louis Ruchonnets grave og Eugène Viollet-le-Ducs grav blev overført til cementfabrikken i Bois-du-Vaux.

Som for Golgata Kirkegård, utilfredshed begyndte fra 1. st august 1966 til make måde, ikke denne gang på en ny skole, men i en offentlig park, hvor der stadig syd, indgangen til den gamle kirkegård, og begravelse plader, såsom den af Charles Secrétan , Eugène Rambert , Frédéric-César de La Harpe , Jenny Enning, der gav en donation til opførelsen af ​​Villamont-grundskolen samt monumentet over de ni ofre for den usædvanlige oversvømmelse af Flon 4. september 1831

I 1841 blev Pontaise kirkegård åbnet og vil blive brugt indtil 1881. Den var på stedet for Velodrome og B- og C-felterne i Parc-des-sports på det tidspunkt. De sidste grave var der stadig i 1922. En anden kirkegård, ikke langt væk, først kaldet Bois-Gentil kirkegård, blev åbnet i 1881 og modtog sine sidste grave i kø i 1916, da den var fuld. Et par begravelser fandt stadig sted indtil 1951. Denne anden Pontaise kirkegård gennemgik to amputationer for at udvide Pleines-du-Loup-vejen i 1936 og for en udveksling af jord mellem byen og en ejer. De sidste grave blev nedlagt i 1977 for at give plads til en park.

Springvand

Byen har 310 springvand. De blev genstand for en folketælling i 2013, og en bog blev dedikeret til disse vandpunkter med titlen "Le Guide des fontaines de Lausanne et environs" , udgivet i 2016. Den mest symbolske af dem, der er retfærdighedens kilde, der ligger på det Place de la Palud .

Kultur

Museer

Lausanne har 22 museer, herunder seks kantonmuseer og fire kommunale museer. En af disse, mudacen, lukkede midlertidigt sine døre i september 2020 og sluttede sig i 2021 til Plateforme 10 Foundation, et nyt kunstdistrikt, der samler tre museer og to fonde nær Lausanne togstation. Det kantonale kunstmuseum flyttede derhen i 2019, Élysée-museet og mudac indvier deres nye lokaler der i 2022.

Viser sig

Lausanne har 16 teatre eller teater- og dansehaller, syv koncertsale, to biografkomplekser og syv uafhængige biografer.

Teatre

Koncertsale

  • Lausanne Opera
  • Salle Métropole: koncerter og forskellige shows.
  • BCV Concert Hall, ved Haute École de Musique: forskellige musik og andre shows.
  • Les Docks : aktuel musik.
  • La Cave du Bleu: fra rock til electro gennem sang og verden.
  • Kor: jazz
  • Paderewski-værelse (Casino de Montbenon): forskellige musik

Biografer

Det schweiziske biograf har hovedkontor i Lausanne på Casino de Montbenon , hvor de fleste af filmene også vises. I 2010 købte byen Capitole-biografen for at redde den og stille den til rådighed for Cinémathèque . Den Cinémathèque suisse har nu to biografer:

Indtil begyndelsen af 1990'erne blev byen Lausanne betragtet som den fransktalende by af den syvende kunst . Med det højeste antal teatre / pladser pr. Indbygger oplevede Lausanne sin filmiske storhedstid. Siden da er flere uafhængige biografer (Romandie, CineQuaNon, Richemond) blevet lukket, og Pathé- gruppen har erhvervet eller bygget mange biografer. I dag har byen fundet sin balance, idet den tilbyder et eklektisk program til lærde (Bellevaux, Zinéma) samt programmering til offentligheden takket være multiplekserne Flon og Galeries. Lausanne biografer er:

For de yngste arrangerer Magic Lantern, en biografklub for 6-12-årige, der understøttes af byen Lausanne, ugentlige visninger i Pathé Flon-biografen.

Kulturelle begivenheder

Den Prix de Lausanne , en international dans konkurrence skabt i 1973, afholdes i januar eller februar i Beaulieu teater . Denne begivenhed sigter mod at identificere de mest lovende talenter. Deltagerne er mellem 15 og 18 år gamle, og vinderne af konkurrencen modtager et stipendium for at lette deres begyndelse i den professionelle danseverden. Prix ​​de Lausanne er en af de mest berømte klassiske dansekonkurrencer i verden.

Hvert år deltager Lausanne i flere traditionelle festivaler, såsom karnevalfestivalen , den schweiziske nationaldag og musikfestivalen .

En vigtig begivenhed i Lausanne kulturelle liv, Festival de la Cité finder sted hvert år i begyndelsen af juli i det historiske distrikt af byen . Festival for gadekunst, den kombinerer teater, musik, dans og cirkus, hvilket skaber en ægte festlig begivenhed gratis og åben for alle.

Blandt de andre festivaler, der finder sted i Lausanne, er der også Electrosanne-festivalen, en elektronisk musikfestival, der finder sted hvert år i slutningen af ​​sommeren i forskellige klubber og gader i byen, BD-FIL , den internationale tegneseriefestival , LUFF (Lausanne Underground Film and Music Festival) , en film- og musikfestival, JazzOnze + , en jazzfestival grundlagt i 1986 og Balélec Festival , en studenterfestival, der finder sted i begyndelsen af ​​maj på EPFL-campus.

Lausanne er også vært for Lunapark, en tivoli, der finder sted i Bellerive om sommeren, Cirque Knie samt sommerbegivenheden i Lausanne haver . Indtil 2018 var det vært for Comptoir suisse , en messe, der fandt sted hvert år i Palais de Beaulieu .

Økonomi

Vigtigste arbejdsgivere

Mere end 14.000 virksomheder er hjemmehørende i Lausanne og dens region, et område på 312  km 2, hvor mere end 260.000 mennesker bor. De tilbyder mere end 180.000 job, hovedsageligt i tertiær sektor. Blandt disse virksomheder er mange kendte multinationale selskaber.

Disse virksomheder er aktive i banebrydende sektorer som biovidenskab, mikro- og nanoteknologi, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), teknologier relateret til energi og miljø, teknologier relateret til landbrugsfødevarer såvel som inden for turisme og finansiering.

Med 11.575 ansatte er Vaudois University Hospital Center (CHUV) byens største arbejdsgiver. Dernæst kommer de offentlige administrationer i kommunen Lausanne og kantonen Vaud , som beskæftiger 4.500 mennesker.

De største skoler i regionen, University of Lausanne (UNIL) og Federal Polytechnic School of Lausanne (EPFL) , beskæftiger henholdsvis 3.700 og 4.000 mennesker.

Philip Morris International operationscenter beskæftiger 2.000 mennesker. Hovedkvarteret for Bobst Group beskæftigede 2.300 mennesker, inden de flyttede i Lausanne-regionen i 2013. Offentlig transport i Lausanne-regionen (TL) beskæftiger 1000 ansatte. Vaud-hovedstaden er hjemsted for hovedkvarteret for Nespresso SA, et datterselskab af den multinationale Nestle. Inden for nye teknologier udnytter virksomheder som Kudelski eller Logitech med base i EPFL byens ånd af innovation ved at have deres hovedkontor der.

Andre aktive arbejdsgivere inkluderer Vaud Cantonal Bank , Popular Retirement og Vaudoise Insurance .

Medier

Television

Fra 1993 til juni 2009 havde Lausanne og dets region en tv-kanal . Denne kanal, Tvrl , dækkede byen og dens nabokommuner. Det er blevet erstattet siden juli 2009 af La Télé på grund af omorganiseringen af ​​tv-indrømmelser i Schweiz af det føderale kontor for kommunikation . Denne nye kanal dækker nu kantonen Vaud og kantonen Fribourg .

Radio

Den Radio Suisse Romande har sit hovedkvarter i nabolaget af Sallaz. De private radiostationer LFM og Rouge FM har deres studier henholdsvis nær stationen.

Kabel

Husstande med kabel-tv har adgang til 40 analoge tv- kanaler , 110 TNT- kanaler , 20 TNT-radiostationer, 95 digitale DVB-C- kanaler, 65 digitale DVB-C-kanaler i betalingspakker, en permanent højhastighedsinternetforbindelse, en telefonlinje.

Aviser og magasiner

24 heures , Le Temps , Le Matin , Lausanne-Cités , 20 minutter , L'Illustré og Bilan er de vigtigste schweiziske aviser og magasiner læst af Lausanne og Vaudois. L'Hebdo- magasinetdukkede op fra 1981 til 2017; i 2018 blev papirudgaven af ​​det daglige Le Matin afbrudt.

Internet

Byen Lausanne tilbyder trådløs internetadgang i hjertet af byen og ved søen ved ni Wi-Fi- adgang på byens vigtigste pladser: Gare de Lausanne , Flon , Palud , Riponne , Saint-François , Montbenon, Navigation, havn, service des biler og Lausanne-Blécherette lufthavn , som giver beboere og passerende turister i Lausanne fri adgang til Internettet.

Mobilitet

Lausanne har vedtaget en politik, der sigter mod at reducere vejtrafikken i byen. I 2008 indviede den den første automatiserede metro i Schweiz, vedtog adskillige projekter for at udvide og forbedre det offentlige transportnet og fremme blød mobilitet.

Fodgænger

det 30. juli 1962, rue Saint-François og den nederste del af rue de Bourg , op til rue du Lion-d'or, eller 240 meter, bliver fodgængere . Det er den første gågade i Schweiz. Det var transportingeniøren Olivier Keller, der foreslog at lukke disse gader for biltrafik .

det 13. oktober 1991, det er gaderne Haldimand, Mauborget og Neuve, der er lukket for biltrafik. Haldimand Street bliver gågade, mens Mauborget og Neuve gader tillader trafik til TL-busser. Oprindeligt nægtede myndighederne i kantonen Vaud lukningen af ​​rue Haldimand, men godkendte det midlertidigt til udskiftning af underjordiske rør. I 1991 blev Haldimand Street dagligt brugt af 11.000 private biler og 750 TL konvojer.

Cykel

Cyklisttrafikken øges støt på trods af byens skråninger. Mellem 2014 og 2017 steg den med 33%. Netværket af cykelstier udvikles gradvist. Et cykelkort tilbyder rejseplaner til ture i det større Lausanne-område.

Lausanne er den første by i Schweiz, der har et selvbetjeningscykelsystem  : Velopass , der vil fusionere i 2013 med PubliBike , supplerende med "Lausanne Roule" cykeludlånssystem og tilbyder et tilskud til køb af en elektrisk scooter eller elektrisk cykel.

Den Lausanne station er starten på den nationale cykelrute kaldet Rute Plateau 5 fører til Romanshorn , 370  km fra Lausanne og regionale veje Nord Vaudois-Jura 22 , Le Jorat-Trois Lacs-Emme 44 , Tower Lake Geneva 46 og Route du Coeur 99 . De Route du Rhône 1 løber langs søen til den sydlige del af byen.

Der planlægges en grønvej i bydelen Lausanne mellem Lutry og Saint-Prex langs de ca. 25 km lange jernbanespor. La Tranchée du Languedoc (300 meter) i Lausanne blev indviet i 2018. I 2022 skulle en anden etape mellem distriktet Malley og Pully se dagens lys.

Bus og metro

Den Lausanne-regionen offentlig transport (TL) driver den offentlige transport netværk i Lausanne. Dette netværk, et af de tætteste i Europa, består af 35 trolleybus- og buslinjer og to metrolinjer .

TL- flåden består af busser , trolleybusser og undergrundsbaner, hvis leverede elektricitet er certificeret af hydraulisk oprindelse. Lausanne fremhæver således det økologiske aspekt af dets offentlige transportnet . Mens trolleybusser dækker byens tætte distrikter og de vigtige transitzoner, sikrer mellemstore og små busser forbindelserne mellem udkanten af Lausanne-bymidten og byen.

Et netværk af seks natbus linjer , de pyjamas busser , relæer dagtimerne netværk på fredag og lørdag aftener, hvilket gør det muligt at imødekomme en stigende efterspørgsel på grund af nattelivet i Lausanne. Disse linjer forbinder alle byens centrum med udkanten.

En sjælden begivenhed for en by af denne størrelse, Lausanne har to metrolinjer. Den M1 linje , tidligere kaldet TSOL forbinder Lausanne-Flon station til Renens station via universitetet i Lausanne og EPFL på en sti det meste udendørs. Den linje M2 krydser byen fra syd til nordøst, fra Ouchy til Epalinges via stationen i Lausanne og Lausanne-Flon station i byens centrum . Den sydlige del af ruten har erstattet metroen Lausanne-Ouchy, en tidligere racklinje, der også kaldes "La Ficelle". Derudover har M2 to unikke egenskaber: det er den første automatiske metro i Schweiz , og det er også den automatiske metro på dæk med den højeste gennemsnitlige stigning i verden, på 57  ‰ . Opførelsen af ​​en tredje metrolinje, M3, er planlagt i 2030. Den forbinder stationen med Blécherette-distriktet og med det nye Tuilière-stadion.

Omkring 2030 vil den første Lausanne-sporvogn, T1, blive taget i brug mellem Flon-distriktet og centrum af Renens. Derudover introduceres ”high level service” -busser (BRT'er) i hele Lausanne-netværket.

Toget Lausanne- Échallens - Bercher ( LEB ) er en regional toglinie, hvis terminal ligger i metroens underjordiske terminal. Selvom denne linje ikke tilhører TL'erne, overtog de dens operationelle ledelse og personale i december 2013.

Skinne

Lausanne har været knyttet til jernbanen siden 1856 med toglinjen Lausanne- Yverdon-les-Bains . Togforbindelser følger med Genève (i 1858), Saint-Maurice (i 1860), Fribourg - Bern (i 1862), Paris (i 1875), Brig (i 1878), Milano (i 1906).

Da Simplon-tunnelen åbnede i 1906, blev Lausanne et af de vigtigste jernbanekryds i fransktalende Schweiz ved krydset mellem linjerne Genève, Yverdon, Bern og Valais . Ved denne lejlighed blev Mornex-stedet forladt, og opførelsen af ​​den nuværende CFF-station i den sydlige del af byen blev lanceret. Den nye, meget større station afsluttes i 1916.

I dag ser Lausanne station 27 millioner passagerer hvert år. Ud over nationale og internationale forbindelser med Frankrig og Italien er Lausanne station centrum for Vaud regionale ekspresnetværk, der betjener det større Lausanne-område og resten af kantonen Vaud . Ud over Lausanne centralstation modtager Prilly-Malley stoppestedet , der ligger mellem kommunerne Lausanne og Prilly , også flere linjer med Vaud RER .

Der planlægges større arbejde i de næste par måneder med henblik på at udvide Lausanne-stationen og give den udvidede platforme. Det vil således være i stand til at rumme 200.000 brugere om dagen i 2030 og tillade, at trafikken fordobles på Lausanne-Genève-aksen. Stationstorvet og dets kælder vil også blive renoveret.

Den Lausanne-Sébeillon station er beregnet til varer og Lausanne-Triage station i byen Denges vest for Lausanne bruges til sortering tog.

Automotive

Som mange andre byer oplever Lausanne trafikpropper i myldretiden. Men optællingerne hvert år på nogle få veje viser en langsom reduktion i biltrafikken. Det offentlige domæne har 22.000 parkeringspladser.

Med hensyn til motorvej A1 blev den indviet i 1964 med ruten Lausanne - Genève; det er også den første motorvej i Schweiz. Fra Écublens- udvekslingen (17) giver A1a adgang sydvest for Lausanne med udgangene Lausanne - Malley (2) og Lausanne - Maladière (3). Fra A1 giver afkørslerne Morges –Est (16) og Lausanne– Crissier (18) også adgang vest for Lausanne. Ved udvekslingen Villars - Ste-Croix (19) adskiller motorvej A9 (Vallorbe - Lausanne - Vevey - Martigny - Brigue) sig fra A1, Lausanne- Blécherette (9) og Lausanne - Vennes (10) ligger nord for Lausanne. . Belmont- afkørslen (11) og Lutry- afkørslen forbundet med A9 ved La Croix-udvekslingen (12) betjener den østlige del af bydelen Lausanne.

Lausanne krydses af hovedveje H1 (Geneve - Lausanne - Bern - Zürich - St. Gallen) og H9 (Vallorbe - Lausanne - Vevey - Simplon). Den hovedvej 5 (Lausanne - Neuchâtel - Solothurn - Aarau - Koblenz) starter i byens centrum.

Navigation

Den Compagnie générale de navigation sur le Lac Leman (CGN), med hovedsæde i Lausanne, er en båd transport og cruise selskab på Genevesøen. Især har den en flåde på otte Belle Époque damp- og padlehjulbåde . Virksomheden leverer forskellige bådlinjer fra Lausanne, Morges , Saint-Sulpice og Pully mod Évian-les-Bains , Thonon-les-Bains , Vevey og Genève .

Den CGN driver tre linjer grænsen mellem Schweiz og Frankrig . Linje N1 mellem Lausanne og Évians-les-Bains , linje N2 mellem Lausanne og Thonon-les-Bains og linje N3 mellem Nyon og Yvoire . De to linjer, der afgår fra Lausanne, samlede 470.000 pendlerpassagerer i 2017, hvilket gjorde dette selskab til en vigtig aktør inden for offentlig transport mellem Lausanne og det omkringliggende Frankrig .

Luftfart

Den lufthavn Lausanne-Blécherette , nord for byen, er åben for flytrafikken siden 1910. Det er forbeholdt privat trafik og siden midten af februar 2014 et selskab ved navn Seven Aviation blev grundlagt uden startkapital, for flybilletter fra Lausanne til Paris og London. Dette selskab, der havde støtte fra Bern, har kapret loven, der bestemmer, at fly med kun en motor ikke har tilladelse til at betjene kommercielle flyvninger.

Lufthavnen ligger i en højde på 622 meter og har en 875 meter asfaltbane. Det registrerer mere end 35.000 bevægelser om året, hvoraf 10% er kommercielle flyvninger.

Lausanne er en af de helikopter baser i schweiziske Air Rescue Guard (REGA) på Lausanne-Blécherette lufthavnen , for at sikre redningen og transport af indlagte mennesker, generelt på Centre hospitalier Universitaire vaudois (CHUV).

Uddannelse

På en stor campus nær Genfersøen vest for Lausanne ligger University of Lausanne (UNIL) og Federal Polytechnic School of Lausanne (EPFL), som er to organer, der tilhører netværket af universiteter . Den Institut de Hautes Etudes en Administration Publique (IDHEAP) , et uddannelses- og forskningsinstitution for den offentlige forvaltning erhverv , er placeret på den samme campus.

Lausanne-regionen har flere universiteter for anvendt videnskab , herunder Ecole hôtelière de Lausanne (EHL) , Cantonal Art School of Lausanne (ECAL) , Haute école de théâtre de Suisse romande , Haute école de santé Vaud , University of Social Arbejde og sundhed samt Lausanne University of Music (HEMU) . Det tertiære tilbud, der tilbydes i Lausanne, suppleres af University of the Canton of Vaud .

Med hensyn til sekundær type II-træning har byen adskillige gymnasier (herunder Beaulieu Gymnasium eller City Gymnasium ) og skoler knyttet til den indledende erhvervsuddannelse , såsom Lausanne Commercial Vocational School , Technical School og fag fra Lausanne (ETML), Romandie School of Art and Communication (ERACOM) og EPSIC (Professional School of Industrial and Commercial Society).

Skolerne knyttet til obligatorisk uddannelse er opdelt mellem fem grundskoler og syv gymnasier . I alt har byen mere end halvtreds uddannelsessteder.

Lausanne har også en bred vifte af private træningskurser, især på Université populaire de Lausanne og ved International Institute for Management Development (IMD) , der ligger i Ouchy .

Sport

Siden 1915 har Lausanne været hjemsted for hovedkvarteret for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Voldgiftsretten for Sport og de vigtigste institutioner, der er knyttet til den olympiske bevægelse, samt omkring fyrre internationale sportsforbund. Lausanne var også hovedkontoret for Verdens antidopingagentur, indtil det flyttede til Montreal i 2002. I 1994 blev Lausanne forfremmet til "olympisk hovedstad". Alle disse faktorer gør Lausanne til den administrative hovedstad i verdenssporten.

Det er i Lausanne, at hovedkvarteret for de internationale forbund af volleyball , roning , bueskydning , baseball , felthockey , hegn , bordtennis , kanosejlads , svømning , bro , gymnastik og atletik .

Flere af disse forbund og andre internationale sportsorganisationer er samlet i Maison du sport international.

Der er flere sportspladser i Vidy, herunder tennis, rulleskøjteløb, en skydebane og en skål.

Byen Lausanne og kantonen Vaud organiserede de 2020 Vinter Youth Olympic Games , der fandt sted fra den 9. januar til 22, 2020. Den 31. juli 2015 Internationale Olympiske Komité , i løbet af sin 128 th  session i Kuala Lumpur , valgte den byen Lausanne mod sin eneste konkurrent, den rumænske by af Brasov . Lausanne vil tjene som en olympisk landsby og vil være vært is sportsbegivenheder: ishockey , curling , kunstskøjteløb , hastighed skating , short track speed skating .

Tidligere havde byen Lausanne allerede ansøgt om de olympiske lege:

Faciliteter

Der er mange sportsfaciliteter i Lausanne, hvis samlede værdi anslås til over 200 millioner schweiziske franc.

I Vidy- sektoren  :

  • 1 skydebane
  • sportshaller.

Den Pontaise olympiske stadion blev bygget i 1954 og har 15.800 pladser, og er vært for Athletissima , en international atletik konkurrence hvert år . Et nyt fodboldstadion blev indviet i slutningen af ​​2020: Stade de la Tuilière, der tilbyder 12.000 pladser.

Den Malley skøjtebane ligger vest for Lausanne, i bydelen af samme navn. Rinken har 9.500 pladser og er vært for ishockey- og kunstskøjteløbsturneringer samt koncerter og shows.

Byen Lausanne har tre steder til udøvelse af bysport .

Lokale klubber

Byen har to professionelle fodboldklubber. Den FC Lausanne-Sport er en professionel klub fodbold 1896. Længe installeret på Olympic Stadium Pontaise , er det nu baseret på det nye Stade de la Tuilière . Det er en af ​​de mest succesrige klubber i Schweiz og vendte i 2020 tilbage til Super League i første division. Den FC Stade-Lausanne-Ouchy er den anden professionel klub i byen, der blev grundlagt i 2001 efter en sammenlægning af Ouchy FC og FC Stade Lausanne. Det udvikler sig i den anden schweiziske division .

Den Lausanne Hockey Club (LHC) er en ishockey klub skabt i 1922 og er baseret på Malley skøjtebane . De Lausanne HC bevæger sig i schweiziske mesterskab ishockey ( 1 st  Division / LNA).

Den indianerne Lausanne Baseball Club er en baseball klub oprettet i 1990, den Lausanne University Club Football (LUCAF) er en amerikansk fodbold klub oprettet i 1987 og Lausanne MB er en basketball klub .

Den Roklub Lausanne (oprettet i 1878) og Lausanne-Sport Aviron (oprettet i 1916) er to roning klubber baserede side om side i Vidy .

Den schweiziske magtbrydning Den schweiziske brydeforbund er aktiv i Lausanne siden 2004 og har en af ​​sin brydeskole i Lausanne, der ligger i College of Bergières.

Stade-Lausanne, en multisportklub, der blev grundlagt i 1907 med næsten 2.200 medlemmer registreret i forskellige discipliner: atletik, fodbold, hockey, gåture, rugby, tennis, placeret på Vidy- stedet i Lausanne.

Lausanne Amis-Gymnastes (AGL) er en gymnastikklub, der blev grundlagt i 1884 med omkring 1.500 voksne og barnemedlemmer.

Sportsbegivenheder

Årlige sportsbegivenheder

De 20 km af Lausanne , et populært fodgængerløb oprettet i 1982, der finder sted i slutningen af ​​april. Det er det tredje løbsløb i Schweiz med hensyn til antal deltagere.

Athletissima , et internationalt atletikmøde, der blev oprettet i 1977. Det er en af ​​stadierne i Diamond League siden 2010. Arrangementet finder sted på Pontaise Olympic Stadium i juli.

Den Ladies Open Lausanne , en kvinders ler tennisturnering på den WTA Tour kredsløb . Konkurrencen finder sted på Stade-Lausanne Tennis Club i Vidy i juli. Denne turnering blev oprettet i 2019 for at erstatte Gstaad-turneringen.

Den Lausanne Triathlon , en Triathlon oprettet i 1994, som finder sted i august eller September.

Den Lausanne Marathon , en fodgænger løb skabt i 1993, som finder sted i slutningen af oktober.

The Christmas Run , et fodgængerløb, der blev oprettet i 2007 under navnet Midnight Run, der finder sted hvert år i december omkring byens bakke , og som især tilbyder skjulte løb med temaet jul.

Engangs sportsbegivenheder

Mange internationale mesterskaber finder sted i Lausanne såsom curling , snurring , kunstskøjteløb , klassisk dans , gymnastik , basketball , badminton , bueskydning , orientering og cykling . Lausanne har været en etape i Tour de Romandie flere gange - et cykelløb gennem Schweiz.

Fra den 10. juli til den 16., 2011, byen organiserede Gymnaestrada , en verdens gymnastik møde , der finder sted hvert fjerde år.

Fra 9. januar til 22. januar 2020 var Lausanne værtsby for Vinter-ungdoms-OL i 2020 . Dette 3 rd edition samles 1880 atleter i alderen 15 til 18. Spillene tællede 81 begivenheder i 16 discipliner. Lausanne var vært for kunstskøjteløb , short track speed skating og ishockey konkurrencer i Vaudoise arena sports kompleks . Esplanade du Flon, der ligger i Flon-distriktet , var vært for medaljeoverrækkelsen. Den olympiske landsby var anbragt i Vortex , en beboelsesbygning med 712 ringformede lejligheder, 137 meter i udvendig diameter. Denne bygning bruges nu som en bolig for studerende på UNIL- og EPFL- campus .

Politik

Byen Lausanne har et lovgivende organ: kommunalrådet med 100 medlemmer og et udøvende organ: kommunen med 7 medlemmer. Det lovgivende organ vælges af det proportionelle system og det udøvende organ af det to-runde flertalssystem. Lovgivningsmæssige og udøvende betingelser varer begge 5 år.

byrådet

Lausanne kommunalbestyrelse mødes i henhold til en foruddefineret tidsplan for møder. Dets vigtigste færdigheder er:

  • ledelseskontrol
  • forslag til udgifter uden for budgettet
  • oprettelse af kommercielle virksomheder, foreninger og fonde samt erhvervelse af andele i kommercielle virksomheder
  • budgetforslaget og regnskabet
  • udkastet til skattedekret
  • erhvervelse og fremmedgørelse af bygninger, ejendomsrettigheder
  • bemyndigelse til at låne, bemyndigelse til at bede

De 100 medlemmer af kommunalrådet vælges i henhold til systemet med proportional repræsentation. Valg blev afholdt den 7. marts 2021. For lovgiveren 2021-2026 er politiske tilhørsforhold angivet nedenfor.

Fordeling af pladser i byrådet i Lausanne efter gruppe
Venstre Sæder
Socialist Party (PS) 29  /   100
De Grønne / Økologparti (VERTS / PE) 24  /   100
Liberal-Radical Party (PLR) 21  /   100
Venstre håndsamling (EAG) 13  /   100
Liberal Green (PVL) 6  /   100
Center for Demokratisk Union (UDC) 7  /   100

Venstresalliansen og De Grønne har flertallet med 66 pladser ud af 100.

Alle dokumenter behandlet i Lausanne-lovgivningen er tilgængelige for offentligheden.

Kommunalrådets møder filmes og kan ses i streaming på webstedet for byen Lausanne.

Kommune

Lausanne Kommune består af syv kommunalrådsmedlemmer (fem indtil 1945), der hver er ansvarlige for en afdeling. Mødet en gang om ugen (med undtagelse af en måned om sommeren) er kommunalrådene ansvarlige for administrationen af ​​offentlige tjenester, kommunale varer, det offentlige domæne og varer, der tildeles den offentlige service.

Kommunens rapporter er tilgængelige på hjemmesiden for byen Lausanne.

Siden valget i 2006 er byrådet med et stærkt venstreflertal med seks ud af syv medlemmer blevet sammensat som følger: tre medlemmer af Socialistpartiet , to medlemmer af De Grønne , et medlem af de Populære Arbejderes ' Party (Ensemble à Gauche-komponent)) og et medlem af Liberal-Radical Party .

Sammensætning af afdelingsdirektorater for lovgiveren 2021 - 2026:

  • Kultur og byudvikling: Grégoire Junod ( PS ), også kurator
  • Sikkerhed og økonomi: Pierre-Antoine Hildbrand ( PLR )
  • Sport og social samhørighed: Emilie Moeschler ( PS )
  • Boliger, miljø og arkitektur: Natacha Litzistorf  : ( Les Verts )
  • Barndom, ungdom og kvarterer: David Payot ( POP ) og venstre i bevægelse
  • Økonomi og mobilitet: Florence Germond ( PS )
  • Industrielle tjenester: Xavier Company ( Les Verts )

Hvad det kommunale sekretariat angår, ledes det af Simon Affolter.

Forvalter

Byens kurator vælges for fem år blandt medlemmerne af kommunen. Ligesom valget af kommunen gennemføres valget af kurator i overensstemmelse med princippet om flertalslisteafstemning i to runder.

Trustees færdigheder er som følger:

  • Han er formand for kommunen.
  • Han fører tilsyn med udførelsen af ​​kantonale og føderale love, dekreter og ordrer.
  • Han forpligter kommunen ved sin underskrift sammen med kommunesekretæren.
  • Han repræsenterer sin kommune under offentlige eller private begivenheder.
  • Han sørger for at opretholde den offentlige orden og rapporterer lovovertrædelser, som han er opmærksom på, til den informerende dommer eller til præfekten.
Liste over forvaltere af Lausanne
Periode Identitet Etiket Kvalitet
1803 1815 Samuel-Jacques Hollard Konservativ Notar, bankmand
1815 1842 Charles-Marc Secretan Konservativ Sekretær for præfektens løjtnant
1843 1848 Edward Dapples Konservativ Skovingeniør
1848 1857 Victor Gaudard Konservativ Landmåler
1858 1867 Edouard Dapples Konservativ Skovingeniør
1867 1882 Louis Joel Konservativ Arkitekt
1882 1897 Samuel Cuénoud Radikal Matematiklærer
1897 1897 Berthold Van Muyden Liberal Advokat, historiker
1898 1900 Louis Gagnaux Radikal Skoleinspektør
1900 1907 Berthold Van Muyden Liberal Advokat, historiker
1907 1910 André Schnetzler Liberal Jurist
1911 1921 Paul Maillefer Radikal Lærer
1922 1924 Arthur Freymond Radikal Lærer, journalist
1924 1929 Paul Rosset Liberal Arkitekt
1930 1931 Paul Perret Radikal Journalist
1931 1933 Emmanuel Gaillard Radikal Ingeniør
1934 1937 Arthur maret Socialist En revisor
1938 1945 Jules-Henri Addor Radikal Lærer
1946 1949 Pierre Graber Socialist Jurist
1950 1957 Jean Peitrequin Radikal Ingeniør
1958 1973 Georges-André Chevallaz Radikal Lærer, historiker
1974 nitten og firs Jean-Pascal Delamuraz Radikal Generalsekretær for det radikale parti
nitten og firs 1989 Paul-René Martin Radikal DAICs generalsekretær
1990 1997 Yvette jaggi Socialist Økonom
1997 2001 Jean-Jacques Schilt Socialist Lærer
2002 2016 Daniel Brélaz Grøn Matematiker
2016 I gang Gregory Junod Socialist Administrator af Unia- foreningen

Internationalt samarbejde

I 1970 stemte kommunalbestyrelsen i byen Lausanne en kredit kaldet ”Støtte til udviklingslande”. Ideen er at tilbyde økonomisk støtte til udenlandske kommuner med henblik på at gennemføre lokale projekter i tråd med en logik om bæredygtig udvikling . I denne sammenhæng har Lausanne siden 1993 ydet støtte til agenturet for lokaldemokrati i byen Osijek i Kroatien , der blandt andet gennemfører projekter til fordel for demokratisering og borgerdeltagelse.

Personligheder

Personligheder knyttet til kommunen

Alfabetisk efter efternavn:

Navnet på nogle af disse personligheder er blevet brugt som et gadenavn, såsom Isabelle de Montolieu eller Maurice Béjart ( M2 station ).

Æresborger

Den Kommunalbestyrelsen kan give den honorære borgerskabet til en person, der har gjort vigtige tjenester til Schweiz , til kantonen Vaud eller til kommunen, eller som har udmærket sig ved ekstraordinære fortjenester. I tilfælde af en udlænding skal kommunen først og fremmest indhente samtykke fra statsrådet . Æresborgerskabet er personligt og kan ikke overføres. Det har ikke virkningerne af naturalisering og er ikke optaget i borgerstatusregistrene . Æreborgerskabet giver ikke retten til statsborgerskab i Vaud.

Siden 1816 har datoen for dets oprettelse, 16 personer og nogle af deres familiemedlemmer undertiden opnået æresborgerskabet i byen Lausanne: Ioánnis Kapodístrias i 1816, William Haldimand i 1843, Gabriel de Rumine og hans mor i 1862, César Roux og hans familie i 1903, Marc Dufour og hans familie i 1903, Woodrow Wilson i 1919, Ignacy Paderewski og hans kone i 1933, Pierre de Coubertin i 1937, Charles Ferdinand Ramuz i 1945, Henri Guisan og hans kone i 1945, Alfred Cortot i 1958, Édouard-Marcel Sandoz og hans kone i 1962, Ernest Ansermet og hans kone i 1963, Pierre Graber i 1981, Georges-André Chevallaz i 1981, Maurice Béjart i 1982.

Fotografier

Bibliografi

  • Marcel Grandjean, Monumenterne for kunst og historie i kantonen Vaud I. Byen Lausanne: introduktion, byudvidelse, broer, springvand, religiøse bygninger (uden katedralen), hospitaler, offentlige bygninger , vol.  Jeg, Basel, Editions Birkhäuser, koll.  "Monumenterne for kunst og historie i Schweiz, 51",1965, 452  s..
  • Marcel Grandjean, Monumenterne for kunst og historie i kantonen Vaud III. Byen Lausanne: Offentlige bygninger (II). Kvarterer og private bygninger i den antikke by , vol.  III, Basel, Editions Birkhäuser, koll.  "Monumenterne for kunst og historie i Schweiz, 69",1979, 415  s. ( ISBN  3-7643-1141-X ).
  • Marcel Grandjean, monumenterne for kunst og historie i kantonen Vaud IV. Lausanne, landsbyer, landsbyer og huse i det gamle Lausanne-landskab , vol.  III, Basel, Editions Birkhäuser, koll.  "Monumenterne for kunst og historie i Schweiz, 71",nitten og firs, 415  s. ( ISBN  3-7643-1208-4 ).
  • Kunstnerisk guide til Schweiz: Jura, Bernese Jura, Neuchâtel, Vaud, Genève , vol.  4a, Berne, Society for the History of Art in Switzerland,2011, 642  s. ( ISBN  978-3-906131-98-6 ) , s.  239-269 (citeret: Guide 2011).

Noter og referencer

  1. "  Befolkning med fast bopæl pr. 31. december, ny definition, Vaud  " , om statistik Vaud (adgang til 25. juli 2019 )
  2. "  Statistik over overfladeareal 2004/09: Kommunale data  " , fra Federal Statistical Office (adgang til 26. august 2017 )
  3. Forfatningen af ​​kantonen Vaud, art. 4
  4. "  Den nye folketælling - Resultater  " , om Federal Statistical Office
  5. “  Lausanne når 146.000 indbyggere  ”http://www.lausanne.ch/agenda-actualites/actualites/actualites-munalesales.html?actu_id=54200 (adgang 21. januar 2020 ) .
  6. Federal Statistical Office , “  Lausanne  ” , på www.bfs.admin.ch (adgang til 12. februar 2020 )
  7. ImmoStreet.ch blog | Stor-Lausanne ser fast ejendom på en stor måde
  8. "  UNIL krydser 15.000 studerende-mærket - Nyheder  " , på news.unil.ch (adgang til 7. august 2019 ) .
  9. "  EPFL i figurer  " , på https://www.epfl.ch (adgang til 7. august 2019 )
  10. Udvikling af byen og kommunikation-Web & multimedie , "  Internationale sportsforbund  " , på Lausanne (adgang 11. august 2019 )
  11. [ IOC, "  Hvordan Lausanne skiftede til sin olympiske skæbne ,  "olympic.org (adgang til 13. august 2020 )
  12. Toponymic Dictionary of Swiss Municipalities (Dialectology Center, University of Neuchâtel), Frauenfeld, Lausanne 2005, s.  512
  13. Gilbert Künzi og Charles Kraege ( ill.  Ric Berger), Romand-floder: Ved kilden til deres navn , Bière, Cabédita , coll.  "Levende arkiver",1999( genoptryk  2010), 134  s. ( ISBN  978-2-88295-247-9 , online præsentation ) , “Cours d'eau du canton de Vaud: La Loue”, s.  90
  14. Historie og hydrografi af byen Lausanne
  15. "  Peri-urban naturpark i Jorat  " , på www.lausanne.ch ,6. december 2019(adgang til 27. marts 2020 ) .
  16. "  Geografisk situation  " , Statistik Vaud: afdeling for økonomi og eksterne forbindelser (hørt 26. august 2014 )
  17. "  Pully klimatologiske standarder  "
  18. "  Årligt klima for Pully (Schweiz)  "
  19. Statistik Vaud, "  Resident population in the Lausanne agglomeration, 1980-2013  "
  20. Federal Statistical Office , “  Lausanne  ” , på www.bfs.admin.ch (adgang til 29. februar 2020 )
  21. Schweiziske statistikker, "  Bygninger og deres kommuner  "
  22. Statistik Vaud, "  Portræt af kantonen Vaud og sammenligninger med Schweiz  "
  23. Schweiziske statistikker, "  Definition af byområder  "
  24. "  Historie - Lausanne Region  "
  25. "  Lausanne Region  "
  26. "  Lausanne-Morges Agglomeration Project  "
  27. "  Historie - Lausanne-Morges Agglomeration Project  "
  28. "  Lausanne Center - Lausanne-Morges Agglomeration Project  "
  29. "  Genfersøen Metropolis  "
  30. Statistik Vaud, “  kvarterer i Lausanne og statistiske sektorer  ”
  31. "  Monumenterne og historien om Lausanne  "
  32. By Lausanne, "  Kartografisk vindue i byen Lausanne  "
  33. Georges Nicolas og Bernard Apothéloz, Lausanne fremmed for sine bakker , Mémoire Vive,1995( læs online )
  34. E. Virieux, udvidelsesplan for Lausanne ,1937( læs online )
  35. Lausanne, et sted, en by, en by , PPUP polytekniske presser,2001( læs online )
  36. Statistik Vaud, "  Brug af området Lausanne, i henhold til den anvendte overflade, 1950-2013  "
  37. Statistik Vaud, "  Lausanne, en by fuld af kontraster  "
  38. Befolkningsbevægelser - Officielt sted for byen Lausanne
  39. "  Månedlig udvikling af antallet af indbyggere  "www.lausanne.ch , Officiel side for byen Lausanne,3. august 2019(adgang til 3. august 2019 )
  40. "  Lausanne 2030 - En ambitiøs byvision, der forener udvikling og forbedring af livsmiljøet  " , på det officielle sted i Lausanne (hørt den 11. august 2019 )
  41. Kontor for kommunikation-Web & multimedie - [email protected] , “  Lausanne en 2030  ” , på det officielle websted for byen Lausanne (hørt 11. august 2019 )
  42. [xls] "  Udviklingen af ​​kommunernes befolkning 1850-2000: Vaud-kantonen  " , om Federal Statistical Office (hørt den 15. november 2011 )
  43. “  Lausanne-Morges Agglomeration - History  ” , på www.lausanne-morges.ch (adgang til 3. august 2019 )
  44. “  Lausanne-Morges Agglomeration - Calendar  ” , på www.lausanne-morges.ch (adgang til 3. august 2019 )
  45. “  Byplanlægningsprojekt Lausanne-Morges (PALM) | State of Vaud  ” , på www.vd.ch (adgang til 3. august 2019 )
  46. Lausanne .
  47. INSA schweizisk arkitektonisk oversigt: Grenchen, Herisau, Lausanne, Liestal , vol.  5, Bern, Swiss Art History Society, koll.  "INSA",1990, 480  s. ( ISBN  3-280-01982-6 ) , s.  225-383.
  48. "  Lausanne, International jernbanekryds  " , på http://www.cadics.net
  49. "  Historisk museum for Lausanne Simplon: saga om en tunnel  " , på https://www.tdg.ch
  50. "Ren i orden": hjem og indenlandske liv 1850-1930: Vaud eksempel - Geneviève Heller - Google Books
  51. http://assembly.coe.int/Committee/ENA/EuropaPrize/50thAnniversary/EuropePrizeMap.asp
  52. "  Lausanne 2020  " , på www.lausanne2020.sport (adgang 9. februar 2020 )
  53. "  billeder på Lausanne Bondy Blog  " (adgang oktober 28, 2016 )
  54. "  Websted for bispedømmet Lausanne, Genève og Fribourg, bispedømmets våbenskjold  " (adgang til 28. oktober 2016 )
  55. "  Counter Vaudois, 08.16.1913  " (adgang til 28. oktober 2016 ) , s.  1
  56. "  Counter Vaudois, 30.08.1913  " (adgang til 28. oktober 2016 ) , s.  1
  57. kommunalbestyrelse
  58. Laurent Antonoff, “  En smag af déjà vu til det nye Lausanne-logo  ” , på https://www.24heures.ch ,27. april 2018(adgang til 3. maj 2018 )
  59. "  Heritage of the Canton of Vaud: Le Guet de la Cathédrale de Lausanne  " , på www.patrimoine.vd.ch (adgang til 17. marts 2017 )
  60. Saint-François Church - Officiel side for byen Lausanne
  61. Saint-Laurent Church - Officiel side for byen Lausanne
  62. Vejledning 2011 , s.  264.
  63. Dave Lüthi (dir.), Lausanne. Stederne for det hellige , vol.  3, Bern, Swiss Art History Society, koll.  "Lommearkitektur",2016, 256  s. ( ISBN  978-3-03797-277-9 )
  64. ( https://www.schweizerkirchenbautag.unibe.ch/moderner_kirchenbau/index_ger.html )
  65. Tidligere biskopspalads - Officielt sted for byen Lausanne
  66. Rådhus - Officielt sted for byen Lausanne
  67. Albert Naef, "Forskning foretaget i 1898 om placeringen af ​​stilladset i galgen fra Vidy", Revue historique vaudoise 1899/4, s.  118-123 . Lausanne-meddelelsesark , 12. januar 1899 ( http://scriptorium.bcu-lausanne.ch )
  68. Tale om indvielse af Davel-monumenterne i Lausanne og Vidy: 14. november 1898 - 23. april 1899 , Lausanne: Impr. C. Pache-Varidel, 1900.
  69. Jean-Pierre Dewarrat, "  Historisk vandring: På jagt efter galgen fra Lausanne  ", fortidens simple magasin ,april 2015
  70. Gilbert Marion, "  Den sidste kvinde henrettet i kantonen Vaud  ", magasinet Passé Simple ,november 2018( læs online )
  71. Maurice Meylan, Le Cercle littéraire de Lausanne fra 1819 til i dag, Slatkine Genève 2007
  72. MAH Vaud III Marcel Grandjean, monumenterne for kunst og historie i kantonen Vaud III. Byen Lausanne: Offentlige bygninger (II). Kvarterer og private bygninger i den antikke by , vol.  III, Basel, Editions Birkhäuser, koll.  "Monumenterne om kunst og historie i Schweiz, 69",1979, 415  s. ( ISBN  3-7643-1141-X ) , s.  343-346.
  73. "  I går og i morgen  " , på Théâtre de Beaulieu (adgang 11. august 2019 )
  74. Kontor for kommunikation-Web & multimedie - [email protected] , “  Scolarité à Lausanne  ” , på den officielle hjemmeside for byen Lausanne ,26. marts 2018(adgang til 29. februar 2020 )
  75. Kontor for kommunikation-Web & multimedie - [email protected] , “  Skolesti i Lausanne  ” , på den officielle hjemmeside for byen Lausanne ,26. marts 2018(adgang til 29. februar 2020 )
  76. Céline Baconnier , “  En lang stille flod? Louis Dumas (1890-1973), Montreux-arkitekt fra mellemkrigstiden  ”, Vaud gennemgang af slægtsforskning og familiens historie , bind.  28,2015, s.  99-109 ( ISSN  2296-7087 ).
  77. http://www.petitfute.com/destination/accueil/id/335/lausanne
  78. Lausanne Schweiz - Eurocentres Lausanne
  79. Lausanne udendørs swimmingpools
  80. Lausanne indendørs svømmebassiner
  81. Schweiz er europamester for kremeringsraten , Swiss Radio Television , 8. maj 2016
  82. En stor præstation på La Sallaz. En kirkegård bliver til promenade , Sheet of Notice of Lausanne , 29. august 1966 (side 5), signeret G. W
  83. Den Pontaise kirkegård transformeret. En park rig på minder , 24 heures , 20. juli 1976
  84. Lausanne springvand under forstørrelsesglasset , 22. august 2014, 24 timer
  85. Lausanne springvandguide - Tørstslukkende og kulturelle vandreture gennem Lausanne , Lausanne, pressemeddelelse dateret 14. juni 2016
  86. "  Museer  " , på lausanne-musees.ch (adgang til 6. marts 2021 )
  87. Historiske vartegn - Schweizisk Cinematekets websted
  88. “Capitol, en enestående arv” ( ArkivWikiwixArchive.isGoogle • Hvad skal man gøre? ) , Pressemeddelelse fra byen Lausanne den 27.04.2010 og “Cinéma Capitole: underskrivelse af købsaftalen fredag 16. juli 2010 ” , pressemeddelelse fra byen Lausanne dateret 16.07.2010
  89. The Magic Lantern forening - La Lanterne Magique hjemmeside
  90. "  Vores mission  " , på Prix ​​de Lausanne (adgang 10. august 2019 )
  91. "  De mest berømte klassiske dansekonkurrencer i verden  " , på Danse Classique .info (adgang 10. august 2019 )
  92. Festival de la Cité - Cinémathèque suisse-websted
  93. Lausanne Region, "  Til tjeneste for virksomheder  " [PDF] , på www.lausanneregion.ch ,26. januar 2017(adgang til 6. marts 2021 ) , s.  6 og efterfølgende.
  94. "  CHUV i figurer  " , på www.chuv.ch ,2019(adgang til 6. marts 2021 ) .
  95. Alban Bitz, ingeniør hos Bobst i Lausanne
  96. "La Télé" hjemmeside
  97. http://www.lausanne.ch/view.asp?domId=63586&language=F
  98. http://www.lausanne-tourisme.ch/view.asp?docId=21205&domId=64715&language=F
  99. Fodgængerfaciliteter , Lausanne by
  100. Lausanne, rue Saint-François og rue de Bourg, trafik og parkering forbudt , 24 Heures , 25. juli 1962 (side 11)
  101. Olivier Keller, pioner inden for bytransport, er ikke mere , 24 timer , 3. august 2017
  102. Tre gader i Lausanne lukket for trafik, skattejagt i byens centrum , 24 timer (Schweiz) , 5-6 oktober 1991 (side 17)
  103. suisseroule.ch
  104. lausanneroule.ch
  105. "SIL-tilskud til køb af elektriske cykler: 100-mærket blev krydset i september 2007" , pressemeddelelse fra byen Lausanne, 4. oktober 2007 (side hørt den 30. december 2011).
  106. Den elektriske cykel , det officielle sted i byen Lausanne (side hørt den 30. december 2011).
  107. The Green Lane, en cykelrytter og gågade i hjertet af byen , Lausanne-Cités , 12. september 2018
  108. Offentlig transport i Lausanne-regionen - Officiel side for byen Lausanne
  109. TL transportform
  110. Metro M2 - Officiel side for byen Lausanne
  111. Metro M2 - Site tl.ch
  112. En fælles fremtid for TL'er og LEB'er, 5. december 2013 (adgang til 14. december 2013)
  113. Lausanne togstation
  114. "  CGN's offentlige transportlinjer  " , på https://www.cgn.ch (adgang til 11. august 2019 )
  115. Et nyt firma bosætter sig i La Blécherette | Lausanne byer
  116. "  Lausanne lufthavn: Velkommen til Lausanne lufthavn  " , på www.lausanne-airport.ch (adgang 11. august 2019 )
  117. Aktuelt sted for det tidligere "industrielle og kommercielle firma i Lausanne" i dag "ERL" - https://www.economie-region-lausanne.ch
  118. "  Grund- og gymnasietjeneste  " , på lausanne.ch (adgang til 27. februar 2012 )
  119. "  Skolebygninger  " , på lausanne.ch (adgang til 27. februar 2012 )
  120. "  Verdens antidopingagentur - Europa  "
  121. “  Officielt websted for byen Lausanne  ” ( ArkivWikiwixArchive.isGoogle • Hvad skal jeg gøre? ) , Side “Lausanne, olympisk hovedstad” (hørt 26. januar 2011).
  122. Lionel Pittet, "  Den lange kærlighedsparade af IOC i Lausanne  " , på letemps.ch ,22. juni 2019.
  123. “  www.lausanne.ch  ” ( ArkivWikiwixArchive.isGoogle • Hvad skal jeg gøre? )
  124. House of International Sport.
  125. http://www1.lausanne.ch/thematiques/olympisme-et-sport/sport-a-vivre/installations-sportives.html
  126. Lausanne og kantonen Vaud arrangerer de olympiske lege for unge i 2020 , Canton de Vaud websted, 31. juli 2015
  127. Lausannes uheldige kandidaturer til spillet
  128. www.lausanne.ch - Sportsfaciliteter i Lausanne
  129. www.lausanne.ch - Det olympiske stadion i Pontaise
  130. Lausanne la sportive, "  Stade de la Tuilière: Et rigtigt fodboldstadion  " [ arkiv af6. marts 2021] , på lausannelasportive.ch (adgang til 6. marts 2021 )
  131. www.lhc.ch - Patinoire de Malley
  132. http://www2.lausanne.ch/UploadedASP/21155/34/F/Event.asp?DocId=21155&numEvent=21947
  133. "  Ofre for deres succes, populære løb i Romandie reorganiserer sig  " , på rts.ch ,10. december 2016(adgang til 8. august 2019 )
  134. "  Ladies Open Lausanne | Turneringen  ” , på www.ladiesopenlausanne.ch (adgang til 8. august 2019 )
  135. "  WTA: Gstaad kvindeturnering flytter til Lausanne  ", RTS.ch ,17. december 2018( læs online , konsulteret den 8. august 2019 )
  136. Super User , ”  Historie  ” , ved www.trilausanne.ch (adgang August 8, 2019 )
  137. "  Christmas Run  " (adgang til 30. marts 2020 ) .
  138. "  The Games  " , på @ lausanne2020 (adgang til 10. august 2019 )
  139. "  VORTEX-besøg  "Drupal (adgang til 10. august 2019 )
  140. (in) "  Opførelsen af" Vortex "spektakulære studenterbolig og fremtidige Olympic Village Youth Lausanne 2020 lanceres!  » , På Den Internationale Olympiske Komité ,17. maj 2017(adgang til 10. august 2019 )
  141. Kommune
  142. Byrådsmøder i video på Internettet
  143. Kommune - Officiel side for byen Lausanne
  144. Sammensætning af kommunens anvisninger til lovgiveren 2016-2021 , Kommune - Officiel side for byen Lausanne
  145. The Syndic - Officiel side for byen Lausanne
  146. [1]
  147. Lidt historie - Officielt sted for byen Lausanne
  148. Filosofi og kriterier - Officiel side for byen Lausanne
  149. Projekter understøttet - Officiel side for byen Lausanne
  150. Filme Lausanne - Officiel hjemmeside for byen Lausanne
  151. Joël Hanhart, en berømt ukendt. En biografi af læge Waldemar Mordekhaï Haffkine , Paris, Lichma,2017, 300  s. ( ISBN  978-2-912553-84-3 )
  152. "  Hjem / Fondation CF Ramuz  " , om Fondation CF Ramuz (adgang til 10. september 2020 ) .
  153. "  Thomas Wiesel | Stand-up  ” , om Thomas Wiesel (adgang 30. december 2016 )
  154. http://www.rsv.vd.ch/dire-cocoon/rsv_site/doc.fo.pdf?docId=5199&Pvigueur=&Padoption=&Pcurrent_version=1&PetatDoc=vigueur&Pversion=&docType=loi&page_format=A4_Tru=&Dat=

Se også

Relaterede artikler

eksterne links