Lingala

Lingala
lingála
Land Den Demokratiske Republik Congo , Republikken Congo, men også Angola , Centralafrikanske Republik , Sydsudan
Antal højttalere Omkring 20 millioner talere (modersmål hovedsageligt i byerne Kinshasa, Mbandaka, Kisangani og Brazzaville) og 25 til 30 millioner på andetsprog hovedsageligt i de andre store byer i de to Congos)
Typologi SVO
Skrivning Latinsk alfabet
Klassificering efter familie
Sprogkoder
ISO 639-1 ln
ISO 639-2 linned
ISO 639-3 linned
IETF ln
Linguasphere 99-AUI-f
Glottolog ling1263  - lingala de Kinshasa
nort3345  - lingala du Nord-Ouest
Guthrie C36d
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )

Eténi ya yambo

Bato bánsɔ na mbótama bazalí nsɔ́mí mpé bakokání na limɛmya mpé makoki. Bazalí na mayɛ́lɛ mpé basɛngɛ́lí kofánda na bondeko o káti na bangó.
Menu
Geografisk fordeling af lingala. Mørkegrøn: modersmål. Lysegrøn: lejlighedsvis brug.
Geografisk fordeling af lingala. Mørkegrøn: modersmål. Lysegrøn: lejlighedsvis brug.

Den lingala er en bantu sprog talt i Demokratiske Republik Congo og Republikken Congo , men også i mindre omfang i Angola i Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan . Der er cirka 20 millioner indfødte lingalafonhøjttalere og 25-30 millioner højttalere, der bruger lingala som andet eller tredje sprog.

Historie

I det XIX th  århundrede , den Bobangi var lingua franca på bredden af Congo-floden fra mundingen af floden Kasai end Ubangi langs det til mundingen af Ngiri . Efter 1880 blev sproget forvrænget og kaldet bangala af vesterlændinge. Den nye form for sprog blev introduceret af kolonisatoren i Bangala Station i 1884, som ville blive omdøbt til New Antwerp i 1890, i dag Makanza , en af ​​de første stillinger oprettet ved floden af African International Association of ' Congo Free State , halvvejs mellem Leopoldville (nu Kinshasa ) og Stanleyville (nu Kisangani ). Disse tre stillinger var også de første til at byde velkommen til en katolsk mission ud over Bas-Congo i 1899 . Efter 1900 foreslog Scheuts missionærer navnet lingala i stedet for bangala, et forslag som generelt ville blive accepteret efter et par årtier. Navnet bangala er nu et andet sprog længere mod øst i Orientale-provinsen.

Lingala bruges nu meget i Congo-Kinshasa (DRC) og Congo-Brazzaville, hvor det er blevet et regionalt sprog, der er meget brugt i medierne, hæren, officielle taler, men også i populære sange. Udover fransk er det et af de fire nationale sprog i Congo-Kinshasa sammen med Kikongo ya leta , swahili og tshiluba . Lingala har gradvist fortrængt Kikongo ya Leta i Kinshasa, hvor sidstnævnte var lingua franca.

Succesen og udvidelse af lingala i anden halvdel af det XX th  århundrede , især i en tid Zaire , er især på grund af det faktum, at det er blevet bredt promoveret af Mobutu Sese Seko , en indfødt af regionen lingalaphone. Lingala var især det zairiske hærs hovedsprog, og i dag er det også den congolesiske hær på trods af det swahili, der blev bragt af Laurent-Désiré Kabila omkring 1997 .

Det er også det sprog, som mange kunstnere fra eller bosatte sig i Kinshasa synger og eksporterer deres musik internationalt, såsom Papa Wemba , Koffi Olomidé , JB Mpiana , Werrason , Fally Ipupa eller endda Ferré Gola .

Klassifikation

Lingala tilhører Bantu-sprogfamilien . Udtrykket oprindelig henvist til sproget i en etnisk gruppe , men har udpeget i slutningen af det XIX th  århundrede et lingua franca , et sprog kaldet nær lobangi eller Bobangi , og kommer fra en blanding mellem flere bantu sprog, der tales af indbyggerne i den Congo- flodregionen anses det derfor generelt for at være et inter-etnisk sprog.

Geografisk fordeling

Lingala tales som modersmål i begge Congos, hvor de fleste talere er i Congo-Kinshasa. Med sin status som køretøjssprog tales lingala også i Angola (i den nordlige del af landet hovedsageligt i Uíge-regionen) og i Den Centralafrikanske Republik. Da kongolesisk musik er populær i Centralafrika, er det muligt at høre Lingala-tekster fra begge sider af Centralafrika, fra Kenya til Cameroun .

Officiel status

I Den Demokratiske Republik Congo har Lingala status som et nationalt sprog sammen med Kikongo ya Leta , Swahili og Tshiluba . Lingala har status som et nationalt sprog som Kitubà i Republikken Congo . Den franske er det officielle sprog i begge lande.

Dialekter

Lingala har flere dialekter, der dækker et bredt sprogligt område og divideret med administrative grænser eller lange afstande.

Bokamba og Bokamba deler de forskellige dialekter af lingala som følger:

Der er også forskellige slanges:


Klassisk lingala

Klassisk lingala er den sort, der anvendes i flere uddannelses- og informationsinstitutioner både nationalt og regionalt. Denne variation kommer fra oversættelser, herunder en fra Bibelen, og den katolske kirkes standardiseringsindsats. Klassisk lingala er betegnet fra andre dialekter med antallet af vokaler, syv vokaler [a], [e], [ɛ], [i], [o], [ɔ], [u], ved en obligatorisk vokalharmoni og ved brugen af ​​alle grammatiske suffikser.

Lingala tales

Talte lingala er en variant med så mange nominelle præfikser som klassisk lingala, men mindre grammatisk enighed mellem dem og de andre suffikser. Emne-verb-aftalen opretholdes, men reduceres til 10 klasser, mens den materielle adjektivaftale er forenklet til 2 klasser. De syv vokaler bruges også, men vokalharmoni anvendes ikke. Dens udvikling skyldes hovedsageligt de forskellige protestantiske missioner, herunder en oversættelse af Bibelen. Denne variant af lingala er sandsynligvis den mest udbredte form på tværs af de lingalafoniske regioner i de to Congos, selv i deres hovedstæder. Det er den mest talte form for lingala i hverdagen. Selv om denne form er den mest almindelige, bevarer klassisk lingala titlen på standard lingala. De to dialekter bruges undertiden i forskellige sammenhænge. For eksempel bruges klassisk lingala på officielle møder, i nogle medier eller i formelle situationer, men talte lingala bruges i uformelle situationer. Et flertal af populære sange i lingala, mellem 60 og 65%, bruger talt lingala. I betragtning af DRC 's kolonihistorie inkorporerer Lingala franske ordforrådsord og hollandsk, de to koloniale sprog i sit ordforråd. Imidlertid synes bidraget fra franske ord mere vigtigt. I lingala er der i en nyere periode også ord fra engelsk og i mindre grad portugisisk, da Angola er en grænse.

Lingala af byer

Lingala of Kinshasa som Brazzaville er den dialekt, der bruges dagligt i disse to byer, ofte brugt til underholdning på tv eller radio. Denne form for lingala involverer mange lån fra fransk og betragtes undertiden som kreolsk, men disse lån kan også være kodeændringer foretaget af tosprogede mennesker. For eksempel :

  • Gør likambo yangó ya sɔ̂lɔ́ tǒ lokúta? ( Mamou , sang af Franco Luambo Makiadi )
    • Er denne historie sand eller falsk?
  • Oyébi yě godt  !
    • Du kender hende / ham godt!
  • Under alle omstændigheder nasepélí míngi.
    • Under alle omstændigheder er jeg meget glad.
  • Virkelig nǎzokámwa!
    • Jeg er virkelig forbløffet!
Langila

Langila er Kinshasa- slang ved hjælp af koder (hovedsagelig substantiver) til at erstatte bestemte ord og verb.

For eksempel :

  • Venezuela na Palestina (i Langila):
    • Yaka na palais (i Kinshasa Lingala),
    • Yaka na ndako (på klassisk lingala),
    • Kom hjem (på fransk).

Afledte sprog

Den Bangala , talte til den østlige del af det område af lingala, anses generelt et særskilt sprog.

Den frangala , en form for lingala udbredt blandt diasporaen og i nogle bycentre, ligner stærkt et kreolsk sprog med meget af den franske ordforråd, og er kendetegnet ved begrænsede grammatiske aftaler med to eller fire navneord klasser.

Skrivning

I 1976 vedtog Zairian Society of Linguists et standardiseret skrivesystem til zairiske sprog, herunder lingala. Dette system er baseret på det internationale afrikanske alfabet (AIA), en næsten fonetisk stavemåde med især bogstaverne ‹ɛ› og ‹bemærkning› til at transkribere vokaler [et] og [ɔ] samt en sporadisk brug af accenter for at angive intonationerne. Desværre for denne stavekonvention er der intet indgangssystem, hverken tastaturer eller skrivemaskiner, der tillader brug af bogstaverne ‹ɛ› og ‹ɔ› og accenter. Denne konvention standardiserede brugen af ​​breve i akademiske kredse, men overlader intonationerne til folks velvilje. Den manglende standardisering i vægt er ikke et stort problem takket være sammenhængen mellem ord i sætninger og afsnit.

Populære stavemåder har taget et skridt foran standardiseret stavemåde, fordi de kan indtastes på ethvert tastatur. Mange bøger, afhandlinger, lingala-oversættelsen af verdenserklæringen om menneskerettigheder og for nylig fora, mailinglister og websteder, såsom Google i lingala, bruger ikke de specifikke lingala-tegn. (‹Ɛ› og ‹ɔ›).

Lingala er mere et mundtligt sprog end et skriftsprog, og dets højttalere bruger flere skrivesystemer. De fleste er ikke-standardiserede. Fordi alle lingalafonhøjttalere har en lav sprogkundskabsgrad , er populær stavemåde meget fleksibel og varierer fra Congo til Congo - i Congo-Brazzaville er læsefærdighedsgraden i Lingala som sprogbørnehave mellem 10% og 30%, mens fransk er højere . Ganske ofte er stavemåden påvirket af den franske stavemåde til valg af grafemer  :

Det samme ord kan findes med så mange stavemåder som regionale udtaler, for eksempel: nyonso , nyoso , nionso , nioso er alle populære stavemåder for nyɔnsɔ .

Alfabetisk orden

Lingala-alfabetet er organiseret på forskellige måder afhængigt af skole eller sprogforsker.

Nogle bruger kun monogrambogstaver, andre genkender fuldt ud digrafier og trigrammer som separate grafemer .

Ifølge lingvister ved Center for Teoretisk og Anvendt Lingvistik har graferne hver især en bestemt rækkefølge, for eksempel: mǐso skal klassificeres før mba, fordi digrafen 'mb' følger bogstavet 'm'. Bogstaverne 'r' og 'h' bruges til lånte ord. Graferne ‹mv›, ‹mf› er meget sjældne.


Værdien af ​​grafemer

Accenter angiver tonerne på vokalerne, som de knytter sig til, den akutte accent indikerer en høj tone, den perifere angiver en faldende variant tone, og den antiflex accent (inverteret circumflex) indikerer en stigende variant tone. Den lave tone er ikke markeret.

lille bitte store bogstaver toner fonem eksempler
på PÅ á â ǎ /på/ ny a m a (dyr), mat á ta (sværhedsgrad), s â mbóle (gåde), libw ǎ (ni), awa (her)
b B / b / b ísó (vi)
vs. VS / tʃ / c iluba (tshiluba)
d D / d / ma d ɛ́su (bønner)
e E é ê ě / e / kom e ka (prøv), m é sa (tabel), kob ê nga (ring)
ɛ Ɛ ɛ́ ɛ̂ ɛ̌ / ɛ / l ɛ lɔ́ (i dag), l ɛ́ ki (yngre), t ɛ̂ (nej)
f F / f / li f úta (belønning)
g G / ɡ / ko g ánga (at råbe)
gb Gb / ɡ͡b / gb agba (gateway)
h H / h / bo h lu (bohrium)
jeg jeg í î ǐ / i / wáp i (hvor), z í ko (fejl), t î (te), es ǐ (fjernt)
k K / k / k okoma (at skrive)
kp Kp / k͡p / kp ia (aardvark), kp ála (reed)
l L / l / kolá ' l a (at lægge sig ned)
m M / m / kokó m a (at ankomme)
mb Mb / ᵐb / kolá mb a (at lave mad)
mf Mf / ᵐf / mf úlu (skum, slim)
smp Mp / ᵐp / lí mp a (smerte)
mv Mv / ᵐv / mv úama (rig)
ikke IKKE /ikke/ lí n o (tand)
nd Nd / ⁿd / nd eko (bror, søster)
ng Ng / ⁿɡ / ndé ng é (vej)
ngb Ngb / ⁿɡ͡b / e ngb unduka (tog)
nk Nk / ⁿk / nk ámá (hundrede)
ns Ns / ⁿs / ns ɔmi (gratis)
nt Nt / ⁿt / nt aba (ged)
ny Ny / ɲ / ny ama (dyr)
nz Nz / ⁿz / nz ala (sult), nzembo (sang), nzoto (krop)
o o ó ô ǒ / o / m o til (menneske), s ó ngóló (sir), sék ô (bestemt)
ɔ Ɔ ɔ́ ɔ̂ ɔ̌ / ɔ / s ɔ sɔ (pushpin), lɛl ɔ́ (i dag), s ɔ̂ lɔ (virkelig), m ɔ̌ kɔ́ (en)
s s / p / p ɛnɛpɛnɛ (ved siden af ​​det)
r R / r / mala r íya (malaria)
s S / s / kopé s a (at give), kosanza (at kaste op)
t T / t / ta t á (far), tika (forlade, give op)
ts Ts / t͡s / etsu ts ela (aftale)
u U ú û ǔ / u / b u tú (nat), ko ú ma (vent), t û (helt), edum ǔ ( hov )
v V / v / ko v ánda (at sidde, at leve)
w W / m / ká w a (kaffe)
y Y / d / ko y éba (at vide), koymba (at synge)
z Z / z / ko z ala (at være)

Mandombe skriver

Lingala transskriberes også med mandombe i stedet for det latinske skrift i Kimbanguist- samfundene .

Udtale

Vokaler

Tidligere Bageste
Lukket jeg u
Halvt lukket e o
Halv åben ɛ ɔ
Åben på

I nogle dialekter eller variationer af lingala lyder vokalerne / ɛ / og / ɔ / med deres lukkede former [e] og [o], ofte under indflydelse af højttalernes sprog.

Konsonant

Bilabial Labio-
dental 		Alveolar post-
alveolær 		Palatal Velar
Occlusive s b t d k ɡ
Næse m ikke ɲ
Fricative f v s z ( ʃ ) ( ʒ )
Spirant l j

I nogle varianter af lingala:

For nasalisering

Lingala indeholder flere præ-nasaliserede okklusive konsonanter:

Konsonant b d ɡ s t k
Prenasalisering ᵐb ⁿd ⁿɡ ᵐp .T ⁿk

De konsonanter okklusive døve forhånd nasalized ofte substitueret med deres ikke forud nasalised - undtagen i lingala klassisk:

De for nasaliserede lyd okklusive konsonanter , / ᵐb /, / ⁿd /, / ⁿɡ /, / ⁿz / varierer generelt ikke.

Coarticulation

De koartikulerede konsonanter / ɡ͡b /, / ⁿɡ͡b / og / k͡p / er sjældne og kan være kommet fra lån eller kontakt med sudanesiske sprog. Disse er udtalt som sådan i dialekterne i de oprindelige lingala-regioner, men erstattes ofte af / ɡʷ /, / ⁿɡʷ / og / kʷ / i andre regioner. For eksempel er ordet engbunduka (tog) udtalt [eⁿɡ͡buⁿduka] i Makanza og [eⁿɡwuⁿduka] på Kinshasa. Denne transformation findes også i stavemåden. Forskellen i udtale er simpelthen lukningen af ​​læberne: [ɡ͡b] udtages med læberne oprindeligt lukkede, mens [ɡʷ] oprindeligt åbnede dem.

Konsonanterne / bʷ /, / mʷ /, / ᵐbʷ /, / ᵐfʷ /, / nʷ /, / ⁿdʷ /, / ⁿgʷ /, / ⁿkʷ /, / ⁿsʷ /, / ⁿtʷ /, / ⁿzʷ /, / pʷ /, / sʷ /, / zʷ / er udtalt konsonantformer med oprindeligt afrundede læber.

Fonologi

Vokal harmoni

I klassisk lingala følger ordene en synharmonisme . De halvlukkede vokaler / e / og / o / findes ikke i ord, der indeholder de halvåbnede vokaler / ɛ / og / ɔ /. For eksempel: ndɔbɔ (fiskekrog) og ndobo ( musefanger ) findes, men * ndɔbo og * ndobɔ findes ikke. Vokalharmoni kan også anvendes på morfologiske præfikser; dette er ikke angivet i den akademiske stavemåde, præfikset ændrer ikke stavemåden.

Når et nominelt præfiks og infinitivet er knyttet til et ord, er de generelt ikke underlagt denne regel, men vokalharmoni anvendes undertiden kun til almindelige navne-præfikser i nogle nyere dialekter af lingala. For eksempel er mokɔlɔ udtalt [mɔkɔlɔ] i disse dialekter, men som i standard lingala, vil komɔ́nɔ forblive udtalt [komɔ́nɔ].

Verbale suffikser er underlagt denne synharmonisme, oftest mellem / a / og / ɛ /. For eksempel bliver suffikset -ákí -ɛ́kí med verbet kokɛndɛ og ɔ́kí med verbet komɔ́nɔ  :

  • Bakɛndɛ́kí wápi? - Hvor gik de hen?
  • Bamɔ́nɔ́kí níni? - Hvad så de?

Afslutningen på infinitivet gennemgår også denne vokalharmoni, men er ikke altid obligatorisk. F.eks. Anvendes komɔnɔ og komɔna , eller kokɛndɛ og kokɛnda .

Prosody

Ud over den toniske accent, de høje og normale toner, har Lingala dynamiske accenter af varighed og intensitet, som er godt markeret og falder på stilkens første stavelse. Når der er mere end to andre stavelser efter denne oprindelige stavelse, modtager den næstsidste stavelse, den næstsidste, et tilbehørsspænding.

For eksempel :

  • sálá: [ˈsá.lá]
  • likambo: [liˈka.ᵐbo]
  • bakopalanganisa: [ba.koˈpa.la.ⁿɡaˌni.sa]

Fonetisk udvikling

Lingala er et sprog, der stort set har udviklet sig i løbet af det sidste århundrede, og det præsenterer mange variationer. Ud over dets eksponering for mange andre bantu- eller europæiske sprog udvikler sproget sig stadig meget i dag.

Vokal mutation

Lingala, der tales i Kinshasa, præsenterer en vokalmutation fra halvåbnede til halvlukkede vokaler, [ɔ] bliver [o], og [ɛ] bliver [e]. En frænder udtaler mbɔ́tɛ [ᵐbóte] i stedet for en mere traditionel udtale [ᵐbɔ́tɛ], hvilket betyder "hej" på lingala.

Grammatik

Lingala grammatik varierer afhængigt af det anvendte sprogregister . Den grammatiske rækkefølge er generelt den samme mellem de forskellige dialekter, men aftalerne varierer alt efter dialekten eller sociolekten.

Den klassiske lingala er ændringen med flere regler for grammatikaftaler. Disse aftaler vedrører klassen af ​​substantiver og deres adjektiver eller verbum, som de er emner for, eller som de er genstandene for på det understøttede sprog.

Klasser

Lingala fælles navneordssystem er baseret på et sæt nominelle klasser, der er organiseret i ental-flertal par, eller markering af uforanderlige navneord for kollektive substantiver eller abstrakte substantiver.

  • mo- / ba- (1-2)
  • mo- / mi- (3-4)
  • li- / ma- (5-6)
  • e- / bi- (7-8)
  • n- / n- eller m- / m- (9-10)
  • lo- / n- (11-10)
  • bo- / ma- (14-6)

Klasse 6 ma- bruges til meget væske eller stof, der ikke har en entalform: mái, "vand", mafúta, "olie" osv.

Det nominelle præfiks er knyttet til det fælles navn; det pronominale præfiks er knyttet til det adjektiv, der er knyttet til det; det verbale præfiks knytter sig til verbet; den pronominale infiks er knyttet direkte til stammen af ​​verbet

  • Molakisi molái yangó abíkí. - Denne store lærer er helbredt.
Molakisi molái yangó abíkí.
mo lakisi mo lái yangó en bíkí
CL1.instruktør CL1.stor hvem CL1. kur
Denne store lærer er helbredt.

Klassisk lingala har et komplekst system med præfikser. Generelt anvendes i hverdagslingala kun nominelle præfikser i henhold til reglerne. De pronominale præfikser forenkles, samt verbale præfikser af 3 th  person, forenklet til "A-" og "BA" for mennesker eller animerede og "e" og "bi" for livløse.

Den aktuelle tendens er at forenkle klassesystemet, mange traditionelle flertalsformer erstattes af brugen af ​​"ba-" i klasse 2. For eksempel er mange udtryk, der betegner husets objekter, en del af klassen. 9 i ental og 2 i flertal, for eksempel: lutu > balutu "ske", mesa > bamesa "tabel", sani > basani "plade".

Klassemorfemer
klasse
nominelt præfiks
pronominal præfiks
verbalt præfiks
(emne)
verbal infix
(objekt)		 eksempel oversættelse
1 mo- o- på- -mo- mokonzi chef
1a Ø o- på- -mo- diabulu Djævel
2 ba- ba- ba- -bá- bakonzi
badiabulu		 djævelens ledere
3 mo- mo- mo- -mo- mokíla hale
4 midt i midt i midt i -mid- mikíla haler
5 li- li- li- -li- liloba ord
6 min- min- min- -min- maloba ord
7 e- e- e- -e- elɔ́kɔ ting
8 bi- bi- bi- -bi- bilɔ́kɔ ting
9 n- / m- e- e- -e- ntaba ged
10 n- / m- jeg- jeg- -jeg- ntaba geder
9a Ø e- e- -e- sánzá månemåned
10a Ø jeg- jeg- -jeg- sánzá måner, måneder
11 lo- lo- lo- -lo- lolemu Sprog
14 bo- bo- bo- -bo- bosɔtɔ smuds
15 ko- o- / e- e- - kotála holde øje

De pronominale infikser bruges næppe i overensstemmelse med den talte lingala-klasse, undtagen i nogle områder af provinsen Equateur . De bruges i såkaldt klassisk eller litterær lingala.

Klasse 9 og 10 har et nasalt præfiks, som faktisk er en for nasalisering af konsonanten, der følger det, og kan derfor være "m-" eller "n-", for eksempel mbata og ntaba .

De pronominale præfikser e- for ental og ba- eller i- for flertallet af ikke-animeret bruges almindeligvis i stedet for dem, der er vist i denne tabel. De, der er vist i tabellen, er igen begrænset til klassisk eller litterær lingala.

Infikset -mí-, for at indikere refleksiv, bruges i både talte lingala og litterære lingala.

Præfikset ko- bruges til infinitiv af verb. Litterær lingala har et ekstra præfiks for infinitivet, nej, der bruges som et omstændeligt supplement til målet. For eksempel :

  • Tokoya nosála mosála. - Vi kommer på arbejde.
Tokoya kosála mosála.
1PL-FUT-come-FUT INFBUT-sál-INF job
Vi kommer at gøre arbejde.

Præfikser og infikser

Verbale præfikser (emne)
ingen
verbalt præfiks
(emne)		 eksempel oversættelse
1 sg. ikke relevant- na bɛtí jeg slog
2 sg. o- o zwí du modtager
3 sg.
livlig		 på- en lobí han taler
3 sg.
livløs		 e- (1) e zalí dette er
1 pl. til- at bɛ́tí vi rammer
2 pl. bo- bo zwí du tager
3 pl.
livlig		 ba- ba lobí de taler
3 pl.
livløs		 e- / i- (1) e zalí / i zalí De er
  1. Det verbale præfiks for 3. persones  livløse tildeles afhængigt af emnets klasse i Lingala litterær. I den talte lingala ignoreres klassen af ​​den livløse næsten altid for enkelhed.
Verbal infixes (objekt)

Kun det refleksive infiks “-mí-” bruges i det talte lingala. Det bruges uanset person eller nummer.

I litterær lingala:

ingen
verbal infix
(objekt)		 litterære tale oversættelse
1 sg. -m - / - n- (1) a m bɛ́tí abɛ́tí ngáí hun rammer mig
2 sg. -ko- a ko bɛ́tí abɛ́tí yɔ̌ hun rammer dig
3 sg.
livlig		 -mo- a mo bɛ́tí abɛ́tí yě hun rammer ham
1 pl. -ló- a ló bɛ́tí abɛ́tí bísó hun rammer os
2 pl. -bó- a bó bɛ́tí abɛ́tí bínó hun rammer dig
3 pl.
livlig		 -bá- a bá bɛ́tí abɛ́tí bangó hun rammer dem
3 sg./pl.
livløs		 (2)
  1. -m- eller -n- ifølge følgende konsonant, for eksempel: mb eller nd  ; og -nz- foran en halv vokal for eksempel: yamba (at modtage, at byde velkommen), banzambí (de modtog mig, de bød mig velkommen)
  2. infixet er enig med ordets klasse, se klassetabellen.

På talte og litterære lingalaer:

ingen
verbal infix
(refleksiv)		 eksempel oversættelse
reflekterende -mid- en mí bɛtí han rammer sig selv
Semantiske infixes

Der er flere semantiske infixer i lingala. Disse gør det muligt at ændre betydningen af ​​verbene og undertiden tilstanden eller konjugationens spænding. Disse vedhæftes direkte efter verbets rod og går således forud for slutningen . For eksempel verbet kokanga , "at gribe, binde, lukke", ved roden -kanga ( -kang- og slutningen -a ) og dens reversive form er kokangola , "at løsne, åbne", ved roden kokangola ( -kang- , den reversive -ol- og slutningen -a ).

  • -am-: passiv
    • bóta "at føde" → bótama "at blive født, at blive født"
    • boma "at dræbe" → bomama "at blive dræbt"
  • -an-: gensidig, og undertiden stå eller passiv
    • tála "at se" → tálana "at se på hinanden (gensidigt)"
    • yéba "at vide, at vide" → yébana "at kende hinanden (gensidigt), at blive kendt"
  • -el-: ansøgning
    • sómba "at købe" → sómbela "at købe til"
  • -is-: forårsagende
    • bima "at komme ud" → bimisa "at bringe ud"
  • -ol-: reversiv, modsat eller ekspansiv
    • kanga "at lukke" → kangola "at åbne"
    • timba "twirl" → timbola "turn, bypass"
  • -w-: står for verber dannet med -ol-
    • kanga "at lukke" → kangola "at åbne" → kangwa "at være åben, at åbne"

For nogle verbs bliver kombinationen -an- + -is- -iny-, for eksempel yíka “add, intensify” → koyíkinya “multiplicer”.

Bøjning

Lingala verb er konjugeret ved at tilføje præfikser og suffikser til roden. Visse anspændte suffikser ændrer tonen i verbets præfikser eller de semantiske suffikser, der er knyttet til det. I de følgende tabeller har præfikserne na- (1 sg.) Eller ba- (3 pl.), Og suffikset -ak- (normalt) bærer undertiden tonen højt efter bøjningen.

Lingala bruger flere tilstande: det vejledende , det tvingende , det konjunktive og det infinitive .

I klassisk lingala følger de semantiske suffikser, der er knyttet til verbet, såsom -ak- i tabeller, en vokalharmoni med vokalen fra verbets rod. For eksempel for verbet kokɛndɛ: ko + kɛnd + ak + a → ko + kɛnd + ɛk + ɛ = kokɛndɛkɛ, udtalt [kokɛⁿdɛkɛ]. I det talte lingala forbliver formen ofte [kokɛⁿdaka].

Vejledende tilstand
tid skygge eksempel
(almindelig)		 eksempel
(uregelmæssig)
forbi forudgående nalobá nakɛndɛ́
historisk nalobákí nakɛndɛ́kɛ́
nylig nalobí nakɛí
til stede generel nalobaka nakɛndɛkɛ
sammenhængende nazali koloba nazali kokɛndɛ
(1) nǎkoloba nǎkokɛndɛ
(1) naza koloba naza kokɛndɛ
(1) nazoloba nazokɛndɛ
momentan nákoloba nákɛndɛ
fremtid umiddelbar naloba nakɛndɛ
fjern nakoloba nakokɛndɛ

(1): forkortelse til stede i visse variationer af den talte lingala (Kinshasa eller Brazzaville lingala).

Med det sædvanlige -ak- infix
tid skygge eksempel
(almindelig)		 eksempel
(uregelmæssig)
forbi sædvanlige tidligere nalobáká kokɛndɛ́kɛ́
til stede sædvanlig general nakolobaka nakokɛndɛkɛ
sædvanlig fortsættelse nazali kolobaka nazali kokɛndɛ
sædvanlige øjeblikkelig nákolobaka nákokɛndɛkɛ
fremtid sædvanlig fjernt nakolobaka nakokɛndɛkɛ

Den sædvanlige fortid bruges ofte med et hjælpeverb, for eksempel nazaláká koloba i stedet for nalobáká .

Imperativ tilstand
skygge eksempel
(almindelig)		 eksempel
(uregelmæssig)
momentan ental lobá kɛndɛ́
flertal lobáni
bóloba		 kɛndɛ́ní
bókɛndɛ
sædvanlig ental lobáká kɛndɛ́kɛ́
flertal bólobaka bókɛnɛkɛ

I flertal udtrykkes imperativet af det konjunktive og undertiden af ​​det øjeblikkelige entydige imperativ, hvortil partiklen -ni er efterfulgt i lav tone.

Subjunktiv tilstand
skygge eksempel
(almindelig)		 eksempel
(uregelmæssig)
øjeblikkelig eftertid náloba nákɛndɛ
sædvanlig eftertid nálobaka nákɛndɛkɛ
Infinitiv tilstand
skygge eksempel
(almindelig)		 eksempel
(uregelmæssig)
almindelig kosála kokɛndɛ
sædvanlig kosálaka kokɛndɛkɛ
forudgående kosálá kokɛndɛ́
sædvanlige tidligere kosáláká kokɛndɛ́kɛ́

Leksikon

Eksempler

Ord Oversættelse Standard udtale
jorden mabelé /ma.be.lé/
himmel likoló /li.ko.ló/
vand kan /kan/
ild mɔ́tɔ /mɔ́.tɔ/
mand (menneske) motorcykel / motorcykel /
mand mobáli /mo.bá.li/
Kvinder mwǎsí /mʷǎ.sí/
spise kolia /ko.lí.ja/
at drikke komɛlɛ (også komɛla) /ko.mɛ.lɛ/ (også /ko.mɛ.la/)
høj -nɛ́nɛ /mo.nɛ́.nɛ/ osv.
lille -kɛ́ /mo.kɛ́/ osv.
nat butú /bu.tú/
dag mig /mig/

Noter og referencer

  1. (en) Michael Meeuwis, en grammatisk oversigt over lingala: revideret og udvidet udgave. , München, Lincom,2020( ISBN  978-3-96939-004-7 ) , s.  25-26
  2. [1] .
  3. UCLA sprogprofiler: lingala .
  4. Onassis Mutombo , "  " Langila ", det nye sprog, der netop er født i Kinshasa Kinshasa  ", L'Avenir ,27. november 2012( læs online ).
  5. Faktisk har et sådant tastatur blevet designet fra azerty  : http://info-langues-congo.1sd.org/Claviers#Clavier_multilingue . Det fungerer godt på Windows og Linux. Der ser imidlertid ikke ud til at være et hardwaretastatur, der matcher dette layout.
  6. Bwantsa-Kafungu 1972 .
  7. Bwantsa-Kafungu 1970 .
  8. Boeck 1904 .

Se også

Bibliografi

  • Régine KT Alende , Udtrykket af glæde og frygt på engelsk og lingala: kognitiv analyse essay ,2000( læs online )
  • George Bokamba Eyamba og Virginie Bokamba Molingo, Tósolola na lingála , Madison, Wisconsin, USA, NALRC Press,2004( ISBN  0-9679587-5-X )
  • S. Pierre Bwantsa-Kafungu , jeg lærer lingala alene om tre måneder , Kinshasa, Center for Uddannelsesforskning og Center for Teoretisk og Anvendt Lingvistik ,1972
  • S. Pierre Bwantsa-Kafungu , grammatisk skitse af almindelig lingala , Kinshasa, Publications de l'Université Lovanium,1970
  • Égide de Boeck , grammatik og ordforråd for lingala eller sproget i Haut-Congo , Bruxelles,1904
  • Adolphe Dzokanga , Daily Talking of Lingala , Editions Dzokanga,1994( ISBN  2-9516362-0-2 )
  • Adolphe Dzokanga , Praktisk lingala-grammatik , Editions Dzokanga,1995( ISBN  2-9516362-5-3 )
  • Adolphe Dzokanga , Illustrated Semantic Dictionary French / Lingala bind 1 og 2 , Éditions Dzokanga,1995( ISBN  2-9516362-2-9 )
  • Adolphe Dzokanga , New Lingala / French Illustrated Dictionary , Éditions Dzokanga,1993( ISBN  2-9516362-1-0 )
  • Edema Atibakwa Baboya, Bangála - Fransk - Lingála ordbog , agentur for kulturelt og teknisk samarbejde SÉPIA,1994( ISBN  2-907888-57-9 )
  • Edema Atibakwa Baboya, "  Stavemåden for sprogene i Den Demokratiske Republik Congo: mellem anvendelser og normer  ", Les Cahiers du RIFAL , nr .  23,november 2003, s.  76-83 ( læs online )
  • Rogério Goma Mpasi, Lingala- parlør, Assimil,2011( ISBN  978-2-7005-0514-6 )
  • Malcolm Guthrie , Grammar and Dictionary of Lingala: det sprog, der i øjeblikket mest tales på begge bredder af den centrale del af Congo-floden, med en fransk-lingala-samtalehåndbog , Kinshasa, La Librairie évangélique au Congo,1939
  • Kawata Ashem-Tem, Bagó ya lingála mambí ma lokóta: Lingala ordbog , Karthala,2004( ISBN  2-84586-494-9 )
  • Kawata Ashem-Tem, Lingála / Falansé - Fransk / Lingala ordbog , Karthala,2004( ISBN  2-84586-568-6 )
  • (en) Michael Meeuwis , en grammatisk oversigt over Lingála: Revideret og udvidet udgave , Lincom, koll.  "LINCOM Studies in African Linguistics" ( nr .  81),2020( 1 st  ed. 2010), 333  s. ( ISBN  9783969390047 )
  • Michael Meeuwis , ”Lingala” , i Susanne Maria Michaelis, Philippe Maurer, Martin Haspelmath og Magnus Huber, kontaktsprog baseret på sprog fra Afrika, Asien, Australien og Amerika , Oxford, Oxford University Press, coll.  "Atlas for Pidgin og kreolske sprog" ( nr .  3),2013, 25–33  s.
  • Mbulamoko Nzenge, Verb og person: Den verbale persons erstatninger og mærker på latin, spansk, fransk, tysk, lingála, et ngbandi , Tübinger Beiträge zur Linguistik,1973( ISBN  3-87808-036-0 )
  • André Motingea Mangulu og Bonzoi Mwamakasa, Ved kilderne til lingála: tilfælde af mbenga of Mankanza - New Antwerp , vol.  38, Center for African Area Studies, Kyoto University, coll.  "Afrikanske studiemonografier",Februar 2008, 1-93  s. ( læs online )
  • André Motingea Mangulu og Bonzoi Mwamakasa, Ved kilderne til lingála: tilfælde af mbenga of Mankanza - New Antwerp , vol.  38, Center for African Area Studies, Kyoto University, coll.  "Afrikanske studiemonografier",Februar 2008, 1-93  s. ( læs online )
  • (en) Nico Nassenstein , "Direktionalitet i lingala" , i Angelika Mietzner og Ulrike Claudi, Direktionalitet i grammatik og diskurs , koll.  "Emner i tværfaglige afrikanske studier" ( nr .  29),2012( ISBN  978-3-89645-899-5 , læs online )
  • (en) Nico Nassenstein , "Fremkomsten af ​​lingala i Kinshasa (DR Congo)" , i Nico Nassenstein og Andrea Hollington, Youth Language Practices in Africa and Beyond , Berlin / Boston, Mouton de Gruyter,2015( ISBN  9781614518600 , DOI  10.1515 / 9781614518525-006 )
  • (ln + fr) René Van Everbroeck , Maloba ma lokóta lingála: lingála-fransk, fransk-lingála , Limete, L'Épiphanie,1985

Relaterede artikler

eksterne links

Lingala NyhederOrdbøger og leksikonerKlasser