Mandi er en meget populær hilsen fra det friuliske sprog . Denne hilsen bruges ligesom den nationale ciaò som velkomst- eller farvelformel, men frem for alt som en farvelformel .
Der er fremsat forskellige hypoteser om dets etymologi. Den ældste, som forbliver den mest sandsynlige, er, at Mandi er et afledt af et gammelt ord fra M'arcomandi (Mi raccomando, jeg anbefaler mig selv), eller også Mi racomandi a Diu (Mi raccomando a Dio, jeg anbefaler mig selv til Gud ) .
Den første henvisning af dette synes ord i et digt af XVI th århundrede af Giovanni Battista Donato, som er født i Portogruaro i 1536, som skrev: "Mig arecomandi har voo per hundrede tusinde Dijs" (Mika har raccomando Voi pr cento mila giorni; jeg anbefale mig til dig i hundrede tusind dage); så finder vi det i vers af grev Ermes di Colloredo (1622-1692): Marcomandi, Pascute: Bundì la me vitute (Mi raccomando Paschina, buongiorno la mia vitina). Ordet Mi racomandi, der betyder Farvel, er til stede i et digt skrevet i Paularo i 1772: Mi racomandi vita cjara, A riviodisi (“Mi raccomando vita cara: arrivederci”; jeg anbefaler mit kære liv: farvel).
Ud over dem, der er beskrevet ovenfor, som er videnskabelige etymologier, er der andre, der falder ind under kategorien populær paraetymologi og ikke er baseret på videnskabelige data: