Denne artikel indeholder forskellige oplysninger og statistikker om afholdelse fra valg i Frankrig .
I Frankrig er afstemning ikke obligatorisk i juridisk forstand: ”Afstemning er en ret, det er også en borgerlig pligt” står skrevet på valgkort . Det er kun obligatorisk ved senatorvalget for de store vælgere ( stedfortrædere og kommunale , afdelingsmæssige og regionale rådsmedlemmer ), der ser sig selv i tilfælde af undladelse at pålægge en bøde på 100 euro siden en lov vedtaget i 2004.
Fraværsfrekvensen kan beregnes på forskellige måder. I Frankrig etableres forholdet ved at dividere antallet af borgere, der undlod at stemme (med andre ord de, der ikke deltog i en afstemning), med antallet af dem, der var registreret på valglisterne, på afstemningsdatoen. Personer, der ikke er registreret på valglisten, tælles derfor ikke med i hverken for eller imod. Blank og nul stemmer tælles heller ikke med i hverken for hverken eller uden stemmer.
I en undersøgelse, der blev offentliggjort i begyndelsen af 2015, bekræfter statsvidenskabelig forsker Vincent Pons, at: "Vi har ofte en tendens til at overvurdere de politiske grunde til at undlade at stemme, mens den sociologiske komponent også er meget stærk" . Mens deltagelse er homogen i 2012, svinger deltagelsen nationalt mellem 64% og 94% (dvs. en amplitude på 30%), i 2014 udvides spektret mellem 34% og 82% (dvs. 48% af amplituden) baseret på præsidentvalget i 2012 og Europa-valget i 2014 . Med udgangspunkt i den ikke-specifikke sag Perpignan og Pyrénées-Orientales-afdelingen bemærker han, at amplituden er desto større, da den samlede deltagelse er lav, især i byområder. Således går forskellen fra 4 point i 2012 til 9 point i 2014 for Pyrénées-Orientales . I tilfældet med byen Perpignan bemærkede han, at ebben i 2014 især ramte de områder, hvor det parti, der vandt præsidentvalget i 2012, havde vundet.
Registrering på valglisten er obligatorisk i henhold til artikel L9 i valgloven , men der er ikke planlagt nogen sanktion. Siden 1997 indeholder loven automatisk registrering på valglisten over kommunen med bopæl for personer, der opfylder de krævede aldersbetingelser. Dette vedrører unge i året efter deres valgflertal.
Ifølge flere INSEE-undersøgelser er omkring 4,9 millioner franskmænd ikke registreret eller mener, at de ikke er (data fra 2004), ved at tilføje personer, der ikke er klar over, at de er registreret på valglisten, et tal, der varierer mellem 10% og 13,3% af vælgerne i løbet af de sidste ni år.
I 2007 blev det anslået, at valgorganet bestod af 44,5 millioner vælgere til 62 millioner indbyggere.
I 2016 blev det anslået, at valgorganet bestod af 44.834 millioner vælgere til 66 millioner indbyggere.
I 2018 blev det anslået, at valgorganet bestod af 45.448 millioner vælgere til 67 millioner indbyggere.
På 14. april 2019, valgorganet bestod af 47.148 millioner vælgere til 67 millioner indbyggere
Céline Braconnier og Jean-Yves Dormagen studerede Cité des Cosmonautes i Saint-Denis i de nordlige forstæder i Paris over en lang periode .
I Frankrig er undladelse påvirket af en følelse af politisk ikke-repræsentation på fire punkter:
Niveauet for den socioprofessionelle kategori påvirker afholdenhed i Frankrig: "lave" CSP'er afholder sig mere, mens CSP'er på højt niveau bliver mere involveret.
Religion har også en indvirkning: Katolikker undlader mindre end protestanter.
Mens anden runde af lovgivningsvalget i 2017 sætter en ny afholdsrekord for denne type afstemning, mener Céline Braconnier, at hun blev begunstiget af republikkens præsident Emmanuel Macrons hidtil lille splittende profil : "Meget fortæller os at forvente "at være i hovedet". Men Emmanuel Macron er ikke splittende nok til at mobilisere dem mod ham. Disse afholdere er i en ligegyldighed farvet af frygt, men ikke i opposition ” . Undladelse er særlig stærk blandt de under 30 år: ”Unge stemmer ikke længere, når de ikke forstår, hvorfor de bliver bedt om at gå til valglokalet. De ældre, de går stadig deraf uden pligt og kan ikke træne deres børn. Til præsidentvalget [2017] så vi familier stemme. Der er kun forældrene ” .
Statsvidenskabelige forskere Céline Braconnier og Jean-Yves Dormagen bemærkede under præsidentvalget 2017, at de to testkontorer, de studerer på lang sigt, det ene i det parisiske distrikt Marais, det andet i Cosmonauts-distriktet i Saint-Denis, at deltagelsen nåede 85,3 % i den første og kun 65,2% i Saint-Denis. De bemærker, at en pensionist, en kandidat i alderen 65-70 år, havde en 98% chance for at have stemt i den første runde af præsidentvalget i 2012 , da en ukvalificeret arbejdstager i alderen 18-24 år havde en 33% risiko for undlader at stemme. Ungdom, mangel på uddannelse såvel som at tilhøre de lavere klasser er alle faktorer, der tilskynder til undladelse. Hvis kontoret studeret i Saint-Denis placerede Jean-Luc Mélenchon i spidsen med 48,5% af stemmerne og Paris Emmanuel Macron med 46,1% af stemmerne, bemærker forskerne, at deltagelsesforskellen kommer kandidaten til at arbejde til gode! .
Dateret | Afholdelse |
---|---|
26. maj 2019 | 49,88% |
25. maj 2014 | 57,57% |
7. juni 2009 | 59,37% |
13. juni 2004 | 57,24% |
13. juni 1999 | 53,24% |
12. juni 1994 | 47,24% |
10. juni 1989 | 51,2% |
17. juni 1984 | 43,28% |
12. juni 1979 | 39,29% |
År | Dateret | Afholdelse |
---|---|---|
2017 | 23. april (første runde) | 22,23% |
7. maj (anden runde) | 25,44% | |
2012 | 22. april (første runde) | 20,52% |
6. maj (anden runde) | 19,65% | |
2007 | 22. april (første runde) | 16,23% |
6. maj (anden runde) | 16,03% | |
2002 | 21. april (første runde) | 28,4% |
5. maj (anden runde) | 20,29% | |
1995 | 23. april (første runde) | 21,6% |
7. maj (anden runde) | 20,3% | |
1988 | 24. april (første runde) | 18,6% |
8. maj (anden runde) | 15,9% | |
nitten og firs | 24. april (første runde) | 18,9% |
10. maj (anden runde) | 14,1% | |
1974 | 5. maj (første runde) | 15,8% |
19. maj (anden runde) | 12,7% | |
1969 | 1 st juni (første runde) | 22,4% |
15. juni (anden runde) | 31,1% | |
1965 | 5. december (første runde) | 15,2% |
19. december (anden runde) | 15,7% |
År | Dateret | Afholdelse |
---|---|---|
2017 | 11. juni (første runde) | 51,3% |
18. juni (anden runde) | 57,36% | |
2012 | 10. juni (første runde) | 42,78% |
17. juni (anden runde) | 44,59% | |
2007 | 10. juni (første runde) | 39,6% |
17. juni (anden runde) | 40,0% | |
2002 | 9. juni (første runde) | 35,6% |
16. juni (anden runde) | 39,7% | |
1997 | 25. maj (første runde) | 32% |
1 st juni (anden runde) | 28,9% | |
1993 | 21. marts (første runde) | 30,8% |
28. marts (anden runde) | 32,4% | |
1988 | 5. juni (første runde) | 34,3% |
12. juni (anden runde) | 30,1% | |
1986 | 16. marts | 21,5% |
Ingen anden runde: proportional repræsentation | ||
nitten og firs | 14. juni (første runde) | 29,1% |
21. juni (anden runde) | 24,9% | |
1978 | 12. marts (første runde) | 16,8% |
19. marts (anden runde) | 15,1% | |
1973 | 4. marts (første runde) | 18,7% |
11. marts (anden runde) | 18,2% | |
1968 | 23. juni (første runde) | 20% |
30. juni (anden runde) | 22,2% | |
1967 | 5. marts (første runde) | 18,9% |
12. marts (anden runde) | 20,3% | |
1962 | 18. november (første runde) | 31,3% |
25. november (anden runde) | 27,9% | |
1958 | 23. november (første runde) | 22,8% |
30. november (anden runde) | 25,2% |
Under anden runde af lovgivningsvalget i 2017 udsendte ingen vælger i Drôme-landsbyen Pennes-le-Sec en afstemning.
Dateret | Emne | Afholdelse |
---|---|---|
29. maj 2005 | Traktat om oprettelse af en forfatning for Europa | 30,6% |
24. september 2000 | Fem års periode | 69,8% |
20. september 1992 | Godkendelse af Maastricht-traktaten | 30,3% |
3. november 1988 | Status for Ny Kaledonien | 63,1% |
23. april 1972 | Udvidelsen af De Europæiske Fællesskaber | 39,8% |
27. april 1969 | Oprettelse af regioner og reform af senatet | 19,9% |
28. oktober 1962 | Valg af præsident for republikken ved direkte almindelig valgret | 23% |
8. april 1962 | Evian-aftalerne om Algeriets uafhængighed | 24,7% |
8. januar 1961 | Selvbestemmelse i Algeriet | 26,3% |
28. september 1958 | Godkendelse af forfatningen for den femte republik | 19,4% |
År | Dateret | Afholdelse |
---|---|---|
2021 | 20. juni (første runde) | 66,72% |
27. juni (anden runde) | 65,31% | |
2015 | 6. december (første runde) | 50,09% |
13. december (anden runde) | 41,59% | |
2010 | 14. marts (første runde) | 53,67% |
21. marts (anden runde) | 48,79% | |
2004 | 21. marts (første runde) | 39,16% |
28. marts (anden runde) | 34,34% | |
1998 | 15. marts (enkelt runde) | 41,97% |
1992 | 22. marts (enkelt runde) | 31,37% |
1986 | 16. marts (enkelt runde) | 21,73% |
År | Dateret | Afholdelse |
---|---|---|
2021 | 20. juni (første runde) | 66,68% |
27. juni (anden runde) | 65,64% | |
2015 | 22. marts (første runde) | 49,83% |
29. marts (anden runde) | 50,02% | |
2011 | 20. marts (første runde) | 55,68% |
27. marts (anden runde) | 55,23% | |
2008 | 9. marts (første runde) | 35,11% |
16. marts (anden runde) | 44,55% | |
2004 | 21. marts (første runde) | 36,09% |
28. marts (anden runde) | 33,52% | |
2001 | 11. marts (første runde) | 34,52% |
18. marts (anden runde) | 43,75% |
Dateret | Emne | Afholdelse |
---|---|---|
7. april 2013 | Folkeafstemning om Alsace's territoriale kollektivitet | 64,04% |
24. januar 2010 | 2 e folkeafstemning om Martiniques autonomi | 64,19% |
24. januar 2010 | 2 e Folkeafstemning om Guyanas uafhængighed | 72,58% |
10. januar 2010 | 1 st folkeafstemning om selvstændighed Martinique | 44,65% |
10. januar 2010 | 1 st Folkeafstemning om uafhængighed Guyana | 51,84% |
7. december 2003 | Lokal høring om ændring af territorial status på Martinique | 56,06% |
7. december 2003 | Lokal høring om ændring af territorial status i Guadeloupe | 49,66% |
7. december 2003 | Lokal høring om ændring af territorial status i Saint-Barthélemy | 21,29% |
7. december 2003 | Lokal høring om ændring af territorial status i Saint-Martin | 55,82% |
6. juli 2003 | Lokal høring om ændring af Korsikas territoriale status | 39,17% |
År | Dateret | Afholdelse |
---|---|---|
2020 | Første runde | 55,25% |
Anden runde | 58,6% | |
2014 | Første runde | 36,45% |
Anden runde | 37,87% | |
2008 | Første runde | 33,46% |
Anden runde | 34,8% | |
2001 | Første runde | 32,6% |
Anden runde | 31% | |
1995 | Første runde | 30,6% |
Anden runde | 30% | |
1989 | Første runde | 27,2% |
Anden runde | 26,9% | |
1983 | Første runde | 21,6% |
Anden runde | 20,3% | |
1977 | Første runde | 21,1% |
Anden runde | 22,4% | |
1971 | Første runde | 24,8% |
Anden runde | 26,4% | |
1965 | Første runde | 21,8% |
Anden runde | 29,2% | |
1959 | Første runde | 25,2% |
Anden runde | 26,1% |
I 2017 udgjorde afholdenheden under præsidentvalget 22,23% i forhold til 23. april (første runde) og på 25,44% den 7. maj (anden runde) eller mere end hver fjerde franske vælger.
Vælgerne var i stand til at stemme ved 4 afstemninger: to til præsidentvalget og to til det lovgivende valg. INSEE analyserede hverken for eller imod: 14% af vælgerne undlod at stemme, og 86% stemte i mindst en af de fire runder; 35% stemte i alle valgrunder og 51% stemte med mellemrum. To ud af ti registrerede vælgere stemte kun i de to runder af præsidentvalget. Lovgivningsvalget mobiliserer meget mindre end præsidentvalget: 85% af de registrerede vælgere stemte mindst én gang i præsidentvalget mod 58% i det lovgivende valg. De registrerede, der systematisk afholder sig fra valget i 2017, er oftere unge (under 30 år) eller gamle (80 år eller mere), de er også oftere uden eksamensbevis, de har en lavere levestandard og er oftere inaktive eller manuel end de andre registrerede.