Ruze ligning
Den Ruze ligning er en ligning, som gør det muligt at relatere forstærkning af antennen til kvadratiske middelværdi (eller RMS ) af de tilfældige fejl overfladen af reflektoren af antennen. Denne ligning gælder for reflektorantenner. Denne ligning er opkaldt efter den amerikanske ingeniør John Ruze, der introducerede denne ligning i en videnskabelig artikel i 1952. Denne ligning viser, at gevinsten er omvendt proportional med den eksponentielle af kvadratet af rodets gennemsnitlige kvadrat af overfladefejlene. Ligningen udtrykkes som følger:
G(ϵ)=G0e-(4πϵλ)2{\ displaystyle G \ left (\ epsilon \ right) = G_ {0} \, \, e ^ {- \ left ({\ frac {4 \ pi \ epsilon} {\ lambda}} \ right) ^ {2} }}
hvor er rodets middelkvadrat af reflektorens overfladefejl, er bølgelængden og er antennens gevinst i fravær af overfladefejl.
ϵ{\ displaystyle \ displaystyle \ epsilon}λ{\ displaystyle \ displaystyle \ lambda}G0{\ displaystyle \ displaystyle G_ {0}}
Denne ligning udtrykkes ofte i decibel som følger:
G(ϵ)=G0-685,81(ϵλ)2{\ displaystyle G \ left (\ epsilon \ right) = G_ {0} \, - \, 685,81 \ left ({\ frac {\ epsilon} {\ lambda}} \ right) ^ {2}} (dB)
eller
-685,81=10log10(e-(4π)2){\ displaystyle -685.81 = 10 \ log _ {10} \ left (e ^ {{- \ left (4 \ pi \ right)} ^ {2}} \ right)}.
Reference
-
Effekten af blændefejl på antennens strålingsmønster , John Ruze, Nuovo Cimento Suppl., Vol. 9, nr . 3, 364-380, 1952
<img src="https://fr.wikipedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" title="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;">