| Amadis fra Grækenland | |
| Forfatter | Feliciano de Silva (es) |
|---|---|
| Land | Spanien |
| Venlig | Romersk ridderlighed |
| Oprindelig version | |
| Sprog | Castiliansk |
| Titel | Amadís de Grecia |
| Redaktør | "In casa de Alonso Gomez" |
| Udgivelsessted | Cuenca |
| Udgivelses dato | 1530 |
| Fransk version | |
| Oversætter | Nicolas Herberay des Essarts |
| Udgivelses dato | 1540-1548 |
Amadis of Greece ( spansk : Amadís de Grecia ) er en roman af ridderlighed skrevet af Feliciano de Silva (es) og udgivet i 1530 . Den blev udgivet i Frankrig i 1540-1548, oversat af Nicolas Herberay des Essarts .
Indledningen til arbejdet består af en overskrift, en dedikation fra forfatteren til Diego de Mendoza, hertug del Infantado og Marquis de Santillana, en prolog af vismanden Alquife rettet til Amadis de Gaul og en advarsel om korrekturlæseren af indtrykket til læser, der stærkt angriber Lisuart fra Grækenland af Juan Díaz.
Bogen præsenteres som oversat fra et andet sprog (a priori græsk, men dette er ikke specificeret), og hvis oprindelige forfatter ville være den kloge Alquife, beskyttende magus fra Amadis i Grækenland.
Den er opdelt i to dele: den første består af 72 kapitler og den anden af 134; mellem dem er indskudt en Sueño ("drøm") af forfatteren. Værket fortæller om eventyr og bedrifter fra ridderen fra Ardente-Sword, Amadis of Greece, søn af Lisuart of Greece og af Infanta Onoloria af Trabzon, såvel som hans kærlighed til Infanta Lucela på Sicilien og derefter med prinsessen Nicated, datter af sultanen af Nicated, som han giftede sig med, konverterede engang til kristendommen.
Amadis de Greece blev første gang udgivet i Cuenca i 1530 af printeren Cristóbal Francés, under den fulde titel Nono libro de Amadís de Gaula, que es la crónica del muy valiente y esforzado príncipe y Caballero de la Ardiente Espada Amadís de Grecia, hijo de Lisuarte de Grecia, emperador of Constantinopla y de Trapisonda y rey de Rodas, que trata de sus grandes hechos en armas y extraños amores ("Bog er en fortsættelse af Amadis de Gaule , som er krøniken for den meget tapre og modige prins og ridder af det glødende sværd Amadis af Grækenland, søn af Lisuarte af Grækenland, kejser af Konstantinopel og Trabzon og konge af Rhodos , der beskæftiger sig med hans store våben og hans underlige kærlighed ”). Slutningen af bogen bærer datoen for8. januar 1530og angiver, at trykket blev finansieret af Atanasio de Salcedo, boghandler og bosiddende i Alcalá de Henares .
Arbejdet var blevet meget godt modtaget af offentligheden og blev genudgivet i Burgos i 1535, i Sevilla i 1542 og i 1549, i Medina del Campo i 1564, i Valencia i 1582 og i Lissabon i 1596. Det er også blevet oversat til fransk, italiensk og engelsk.
Den Centro de Estudios Cervantinos ( "Center for Studiet af arbejdet i Cervantes ") i 2004 en ny udgave af Amadis Grækenlands , udarbejdet af Ana Carmen Bueno Serrano og Carmen Laspuertas Sarvisé.
Amadis de Grecie er den niende bog i den amadisiske cyklus, men følger den syvende, Lisuart de Grecie ( af samme forfatter, udgivet i Sevilla i 1514), men ikke den ottende, også med titlen Lisuart de Grecie , udgivet i 1526 af Juan Díaz (es) .
Virkningen af Amadis Grækenlands fortsættes af Silva i Florisel de Niquea (r) (1532), hvor de ridderlige handlinger og elsker af den ældste søn af Amadis Grækenlands og prinsessen Nicated er berettede. Mambrino Roseo (es) skrev derefter en anden suite på italiensk med titlen Adjunta al Amadís de Grecia ("Anden af Amadierne i Grækenland"), hvis handling ligger mellem Amadis i Grækenland og Florisel i Nique .
Amadis-cyklussen er en lang cyklus, der strækker sig over hundrede år og produceres af flere forfattere uden konsultation. Den fulde liste er som følger:
I Don Quixote fordømmer sognepræsten Pero Perez og hans ledsagere Amadis fra Grækenland til den sene Amadis under undersøgelsen af Don Quixote-biblioteket og fremsætter følgende kommentar:
" Godt ! sagde helbredelsen, lad dem alle gå på gårdspladsen; fordi jeg i stedet for ikke at brænde dronning Pintiquiniestra og hyrden Darinel og hans eclogues og deres forfatteres indviklede ord ville brænde sammen med dem faderen, der fødte mig, hvis han dukkede op under en figur af riddersvigt. - Det er min mening, sagde barberen. ”Og også min,” sagde niesen. "Så da," sagde husholdersken, "gå forbi dem og lad dem gå på gårdspladsen." De gav hende pakken, for der var mange af dem, og for at redde behovet for at gå nedenunder sendte hun dem gennem vinduet fra top til bund. "
- Don Quichote , kapitel VI