Feller-system

Den Feller-systemet er et system til at transskribere de vallonske dialekter foreslået af Jules Feller (1859-1940) og offentliggjort for første gang i Bulletin de la Société LIEGEOISE de litteratur wallonne , volumen 41, (1) i 1900.

Feller-systemet siges at være fonetisk-analogt. Det er beregnet til indfødte vallonsktalende, der har en god kontrol over deres lokale accent og som ved, hvordan man skriver fransk. Det er efterhånden opstået under XX th  århundrede for transskription værker i etnisk Vallonien og for leksikografi .

De innovationer, der er foretaget i forhold til den tidligere skriftlige tradition, er især opgivelsen af ​​forskellige anvendelser af fransk:

Feller-systemet fjerner også alle dobbeltkonsonanter (medmindre de virkelig udtages dobbelt) og retter skrivningen af ​​slutningen af ​​ord (notation af grammatiske mærker, selvom de ikke høres, og ikke notation af det hørbare fænomen af ​​øredøvende. Konsonanter i lukkede stavelser ).

Et specielt tegn, a- høvdingen ( å ) introduceres. Indledningsvis for at bemærke en bestemt velar lyd til stede i visse levantinske dialekter; men blev hurtigt vedtaget for at bemærke, hvad der blev skrevet â men udtalt [ɔ:] (som i ordet Årdène , tidligere skrevet Ârdenne ). Dette brev, som ikke findes på fransk, bliver et stærkt visuelt symbol på vallonsk, hvor det bruges (hovedsageligt i øst).

Imidlertid introducerer den en notering af nuancerne i udtalen meget mere udtalt end i den foregående tradition (det var dialektologernes arbejde, der ønskede et værktøj, der gjorde det muligt for dem nøjagtigt at notere disse nuancer).

Dette ønske om at fremhæve fonetiske forskelle såvel som en bred valgfrihed, der er tilbage for lyde, der ikke desto mindre er identiske (såsom cwè / kwè , dåser / tinp / timp / timps ), bidrager til en mangfoldighed af stavemåder, hvilket gør det umuligt at producere unikke pan-vallonske tekster.

Dette vil føre næsten 100 år senere (år 1990-2000) til oprettelsen af ​​et ortografisk system (kaldet r (i) fondou walon på vallonsk), som er beregnet til at være en tilpasning af Feller-systemet for at skabe et fælles stavning til sprog (dialektvariationer ikke specifikt angivet).

Feller-karton

For Picard er der siden 1960'erne, i det mindste blandt akademikere, brugt stavemåden kendt som "Feller-Carton" (tilpasning til Picard, af professor Fernand Carton , af den valloniske stavemåde udviklet af Jules Feller ).

For at gøre dette fremsatte Carton 15 forslag baseret på to prioriteter:

Vokaler
æ har Ana M
/ a /, / ɑ / / a: /, / ɑ: / / e / / ɛ /, / e / / ɑ̃ / / o / / ɑ /
e ê é vand da, em havde è
/ ə /, / e /, / ɛ / / e: /, / ɛ: / / e / / o / / œ̃ / / œ /, / ø / / ɛ /
jeg jeg i, im jeg
/ i /, / j / / i: / / ɛ̃ / / d /
o Åh œ øje oi vi, om eller
/ ɔ /, / o / / ɔ: /, / o: / / e / / œ /, / ø / / wa / / ɔ̃ / / u /, / w /
u û
/ y /, / ɥ / / y: /
y ŷ
/ i /, / j / / i: /
autsu ( ovenfor ), en bieau catieau ( et smukt slot ), caud ( hot ) osv.bètemint eller bèt'mint ( dumt )galop ( syng ), os vos incrintchez ( du hænger på )capiau ( hat ), catieu ( slot ), Laicher ( orlov ) Få ( falsk ) IAW ( vand ) défulay ( pjusket ) coteûy ( side ), du avoés ( du havde ) parfwère ( perfekt ), den moaison ( huset ), Boin .ne ( tjenestepige )Nogle gange bruger vi en stavemåde med et disjunktivt punkt til at markere næsen:glin.ne ([glɛ̃n]) (fr: hen ), pron.ne ([prõn]) (fr: blomme )Konsonant
b vs. vs. ch d f g gn gu h j k l
[b] [k], [s] [s] [ʃ] [d] [f] [g], [ʒ] [ɲ] [g] * [ʒ] [k] [l]
m ikke ng s q hvad r, rh s ss t v w z
[m] [ikke] [ŋg] [p] [k] [k], [kw] [ʁ] [s], [z] [s] [t] [v] [w] [z]

men vi skriver det for grammatiske ord:

quo hvad jeg sagde? ( hvad siger han? ), quèque ( nogle ), Queu babèle queale o! ( Hvilken smag hun har! )foto ( foto ), demografi ( demografi ), apostrofe ( apostrof ) osv.teïate ( teater ), teolodjie ( teologi ), tèse ( afhandling ), matématikes ( matematik ) osv.ègzimpe ( eksempel ), ficsé ( fast ) osvpunicion ( straf ) osv ...


en onme (en mand ), timen ( timen ), ortillon ( hortillon ), ...

Men

un h Antar (a håndtag le ), la h eute (den hakke ), un h ansard (a cleaver ), un h OBE (en høg ), ECH h equet (den barriere ), den h ernu ( stormen ), i heut ( ovenfor ) ...

Bibliografi

eksterne links