I den nordiske mytologi , den vafþrúðnismál ( "citater af vaftrudner ") er den tredje digt af den poetiske Edda . Det begynder med en samtale mellem guden Odin og gudinden Frigg og fortsætter derefter med en række spørgsmål eller "gåder" mellem Odin og den gigantiske Vafþrúðnir, der mest vedrører kosmogoni (Odins spørgsmålstegnende spil for at bevise sin visdom eller bestemme omfanget af en samtalers visdom er tilbagevendende i nordisk mytologi). Digtet har 55 strofer, det er bevaret i Codex Regius og delvist i det islandske manuskript AM 748 I 4to . Vi kan skære digtene op i fire dele; de første strofer med samtalen mellem Odin og Frigg, derefter samtalen mellem Odin og Vafþrúðnir, hvor sidstnævnte er spørgeren, så når Odin bliver spørgeren, og endelig når "de spørgsmål, som Odin nu stiller, er af den højeste videnskab: spådom og magi ”.
Odin fortæller Frigg om sin hensigt om at besøge Vafþrúðnir for at stille spørgsmålstegn ved hans berømte viden, som Frigg fraråder ved at indikere, at han er den mest magtfulde af giganterne. Ikke desto mindre insisterer Odin på at gå, og Frigg ønsker ham en sikker rejse.
6–10.Asen går derfor til kæmpen, præsenterer sig under navnet Gagnráð og afslører for ham sin vilje til at teste sin viden. Vafþrúðnir, uvidende om at det er Odin, truer ham med ikke at komme ud i live, hvis han viser sig at være mindre klog end ham.
Vafþrúðnir er den første til at stille spørgsmålene. Hver begynder som følger:
| Sig dette, Gagnráðr, Da du vil fra den nederste ende af hallen Test din berømmelse. |
Han beder ham om navnet på hesten, der trækker dagen ( Skinfaxi ), derefter af den, der bærer natten ( Hrimfaxi ), af floden, der adskiller gudernes og giganternes domæner ( Ifing ) og endelig af klart hvor disse - de vil kæmpe ( Vígríd ).
Vafþrúðnir opfordrer den fremmede til at komme nærmere og løfter hovedet, hvis han ikke kan besvare et spørgsmål fra Odin.
| Vafþrvðnir qvaþ: 19. Froþr ertv nv gestr, langt þv a becc iotvns oc melomc i sessi saman! ha / fði veðia við scolom ha / llo i, gestr! vm geðspeki. | Vafþrúðnir siger: 19. At vide, at du er, vært Kom på den gigantiske bænk, Og lad os tale sammen om at sidde sammen; Vi går til hallen Pant vores hoved, Værten, på vores visdom. |
Odin spørger igen:
| Sig dette på det [femtende] sted Hvis dine donationer er nok, Og hvis du, Vafþrúðnir, ved det. |
Tolv gange stiller Odin et spørgsmål om skabelsen af verden, om skabelsen af månen og solen, dag og nat, vinter og sommer, af den ældste af Ymirs sønner , om oprindelsen af denne, den hans egne efterkommere, på den første erindring om Vafþrúðnir, om vindens oprindelse og om Njörd , om Odins krigere og til sidst på giganterne og gudernes runer.
Eskatologiske spørgsmål 44-53.Odin fortsætter derefter sine spørgsmål om forhold, der falder ind under den højeste videnskab: om de mænd, der vil overleve efter verdens ende ( Ragnarök ), om skæbnes guddommelighed, om guderne, der også vil overleve, om Odins selv død ... sig selv og på Fenrir-ulvens.
Hver gang siger han:
| Fiolþ ec for, fiolþ ec freistaþac fiolþ ec vm reynda regin. | Mange ture, jeg har lavet, Mange ting, jeg har prøvet Mange kræfter har jeg oplevet. |
Endelig, uden at have været i stand til at sætte ham i vanskeligheder, stiller Odin spørgsmålstegn ved giganten om hemmeligheden, som kun han kan vide:
| hvat melti Oðinn, aþr a bal stigi, sialfr i eyra syni? | Hvad sagde Óðinn; Før han klatrer op på bålet, Selv til sin søns øre? |
Vafþrvðnir anerkender derefter Odin og indrømmer sit nederlag:
| Vafþrvðnir qvaþ: 55. Ey manna þat veit, hvat þv i ardaga sagdir i eyra syni; feigom mvnni melta ec mina forna stafi oc vm ragnara / c. Nv ec viþ Oðin deildac mina orþspeci, þv ert e visastr vera . | Vafþrúðnir siger: 55. Ingen ved det Hvad i fortiden Du siger i din søns øre; Fra en mund dømt til døden, Jeg sagde min gamle viden Og gudernes fald; Her med Óðinn stormede jeg Af min visdom i ord. Du er og vil altid være den klogeste af mennesker. |