Den alexandrinske kronologi er en Anno Mundi- kronologi , der bruges blandt alexandrinske kristne forfattere. Den ældste alexandrinske kronologi placerede tidens begyndelse (skabelsen af Adam ) i 5502 f.Kr. I 284 blev skabelsesåret 5492 f.Kr. J.-C ..
I 412 placerede munken Panodoros , i betragtning af at der var gået 5905 år siden Adams oprettelse, sidstnævnte i 5493 f.Kr. J.-C .. Han vælger at starte årene 29. august, den første dag i måneden Thout og det egyptiske nytår. Men hans modstykke Annianos foretrak en mere markant dato på det religiøse plan og startede årene den 25. marts, datoen for bebudelsen , derfor for inkarnationen ; denne dato blev også datoen for skabelsen af Adam (25. marts 5493 f.Kr.) og den for opstandelsen . Inkarnationen fandt sted nøjagtigt 5500 år efter skabelsen, som Julius Africanus og Hippolytus fra Rom allerede havde foreslået , i tråd med troen på Frelserens udseende "ved den ellevte time". Både inkarnationen og opstandelsen faldt på en søndag. Denne kronologi tilfredsstillede derfor den finalistiske vision, som kristne forfattere havde af begivenhederne, men præsenterede ikke desto mindre uoverensstemmelser med historien, Kristi død fandt sted der i 42 e.Kr. samt med Johannesevangeliet, der placerer lidenskaben fredagen efter starten af den jødiske påske .
Denne kronologi havde en vis succes, især i klosterverdenen. Det blev accepteret blandt andre af Maxime the Confessor , Theophane the Confessor og Georges le Syncelle .
Men den VII th århundrede, forfatteren af Chronicon Paschale ignorerede det og besluttede at fokusere på overholdelse historie om opstandelsen ved at placere det i 31 e.Kr., den tredje dag efter starten af den jødiske påske. Oprettelsen af Adam fandt sted der den 21. marts, 5507 f.Kr. AD .. Ved slutningen af X th århundrede byzantinske kaldet kronologi fra det VII th århundrede i det mindste, at placere skabelsen af Adam den 1 st September 5509, blev henvisningen til kirker Chalcedonian .