Bukarest (ro) București | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Heraldik |
Flag |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Administration | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Land | Rumænien | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Județ | Ingen (enkelt rang kapital) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
borgmester Mandat |
Nicușor Dan siden2020 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Postnummer | 010011–062397 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Demografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pæn | Bukarester, Bukarester, Bukareŝtano, Bukaresterin (nen), Bukarestois (e) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Befolkning | 1 883 425 beboer. (2011) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massefylde | 8 334 beboere / km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt information | 44 ° 24 'nord, 26 ° 05' øst | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Højde | 70 m |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Areal | 22.600 ha = 226 km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tidszone |
+02: 00 (vintertid) +03: 00 (sommertid) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beliggenhed | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geolokalisering på kortet: Rumænien
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forbindelser | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Internet side | https://www.pmb.ro/ | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bukarest (på rumænsk : Bucureşti , / b u . K u . R e ʃ t ʲ / eller Municipiul Bucureşti lang version) er hovedstaden i Rumænien .
Byen nævnes for første gang i 1459 som et befæstet marked ved krydset mellem handelsruter mellem Târgoviște , dengang hovedstaden i Wallachia , Brașov i Transsylvanien , og havnen i San-Giorgio grundlagt af genoerne på Donau . Dette marked er vokset hurtigt, og i det XVII th århundrede, det blev hovedstad i fyrstedømmet Valakiet, derefter, i 1859, af Rumænien .
Ved den sidste folketælling i 2011 havde kommunen 1.883.425 indbyggere, et fald i forhold til 2002 og 1992. Bukarest er fortsat den største by i Rumænien . Det er undertiden tilnavnet "Micul Paris", hvilket betyder "Lille Paris" eller Paris på Balkan.
Legend har attesteret til XIX th århundrede, Bucureşti kommer fra Bucur (i) , en hyrde, som ville have været den første på den aktuelle placering. Da bucur på rumænsk betyder "glæde", kaldes mange rumænske forfattere kaldenavn Bukarest "glædens by". Faktisk er der i Rumænien mange toponymer i ... ești flertal af efternavne i ... escu og husker de berørte folks troskab til en grundlægger (købmand, fri landmand, boyar , voivode eller hospodar ): således București kan perfekt være flertal af Bucurescu , efternavn, der minder om troskab til enhver Bucur ( rumænsk ækvivalent med Hilaire ); det er kun usandsynligt, at det er en simpel hyrde og mere sandsynligt, at det er en vigtig ejer af flokke, idet byen med sine søer er en scene og et marked på stierne til omskiftning mellem Karpaterne (sommer) og Donau (overvintrende ). Den franske form for bynavnet kommer fra tysk : Bukarest .
Mogoșoaia | Otopeni , Voluntari | Pantelimon |
Chitila , Chiajna , Domnești , Olteni |
Glina , Cernica | |
Bragadiru | Măgurele , Jilava | Berceni , Popești-Leordeni |
Bukarest ligger i det sydlige Rumænien mellem Ploiești i nord og Giurgiu i syd mindre end 80 kilometer fra Bulgarien .
Bukarest-sletten, en underregion af den walakiske slette (fra det østlige Serbien til det sydøstlige Rumænien) strækker sig langs Dâmbovița , fra nord i Karpaterne , mod syd i dalen Argeș . Bukarest ligger midt-syd på denne slette, mellem 60 og 90 meter over havets overflade.
Som hovedstad er Bukarest et vigtigt transportknudepunkt på vej fra den europæiske rute 81 fra Piteşti til Constanța og i hjertet af det rumænske jernbanenet (original station med fem hovedlinjer).
Den Dâmboviţa krydser byen fra vest, på niveau med Chiajna , mod øst, på niveau med Glina . Den Dâmboviţa strømmer ind i Argeş , en biflod til Donau .
Den Colentina strømmer i den nordlige del af Bukarest, flyder længere nedstrøms fra byen i Dâmboviţa .
De to floder er genstand for mange naturlige eller kunstige søer i byen, især for Colentina den sø Herastrau , den sø Floreasca , den sø Tei eller søen Colentina .
En sø er placeret i centrum af byen, Lake Cișmigiu, som er placeret i parken med samme navn . Den nævnte sø, som blev brugt til bade i middelalderen, er omgivet af Cișmigiu Park , indviet i 1847 efter planer fra den tyske arkitekt Carl FW Meyer.
Bukarest har tre bakker: Cotroceni , Dealul Mitropoliei og Butte de Spirea (sæde for Parlamentets Palads, tidligere Folkets Hus).
Klimaet i Wallachia er kontinentalt med stærke forskelle mellem barske vintre og ret fugtige somre. Det meste af nedbør falder om foråret og sommeren. Engang en haveby svækkede Bukarest derefter disse kontraster, idet dens mange træer afskærede vintervinden og opretholdte friskheden om sommeren. I dag leveret til beton , glas og biltrombose (som endda invaderer fortove), har byen forstærket sine klimatiske kontraster, og det er ikke ualmindeligt i sommermånederne, dagtemperaturen overstiger i høj grad 30 ° C nær facader eller firkanter uden grønne udsatte til solen.
Måned | Jan. | Feb. | marts | April | kan | juni | Jul. | august | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | år |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemsnitlig minimumstemperatur ( ° C ) | −4.8 | −4 | 0,1 | 4.9 | 10.5 | 13.6 | 15.4 | 14.9 | 10.5 | 5.4 | 0,6 | −3.4 | 5.3 |
Gennemsnitstemperatur (° C) | −1 | 0,8 | 5.8 | 11.5 | 16.9 | 20.7 | 22.6 | 22.4 | 17.6 | 11.7 | 5.2 | 0,2 | 11.2 |
Gennemsnitlig maksimumtemperatur (° C) | 2.8 | 5.5 | 11.4 | 18 | 24 | 27.7 | 29.8 | 29.8 | 24.6 | 17.9 | 9.8 | 3.7 | 17.1 |
Nedbør ( mm ) | 40 | 36 | 38 | 46 | 70 | 77 | 64 | 58 | 42 | 32 | 49 | 43 | 595 |
Bukarests offentlige transportnet er det største nationalt og et af de mest omfattende i Europa . Det har flere metro- , sporvogns- , trolleybus- og buslinjer, der drives af STB ( Societatea de Transport București ). Flåden af køretøjer, der var ekstremt forfaldne i 1990, er stort set blevet fornyet og bragt op til europæiske sikkerheds- og komfortstandarder, men er stadig utilstrækkelig, især da manglen på baner på deres egen side har fastholdt køretøjer i trafikpropper. Et privat minibussystem er også til stede i Bukarest. Metroen blev drevet dels af CFR ( jernbanerne ) og dels af STB. Siden 2007 har hele metroen været drevet af Bukarest Metropolitan Transport Authority.
På trods af disse fremskridt reagerer netværket ikke godt på behov, fordi diktaturets ændringer i Nicolae Ceauatorsescus tid er blevet bevaret på grund af den absolutte prioritet til bilen: mange fodgængerovergange er fjernet, dog kun nogle erstattes af tunneler, der ikke altid er tilgængelige for de mindre mobile og især sporvognsnetværket , som inden 1985 var forbundet med byens centrum, Place de l'Union, ikke har været forbundet igen: terminaler på de forskellige netværk er derfor mere end en kilometer fra hinanden, hvilket tvinger rejsende til lange og farlige gåture og krydsninger af gader. Endelig forbliver intermodalitet også utilstrækkelig på niveauet for stationer og lufthavne: F.eks. Betjener ingen sporvogns- eller metrolinjer den internationale lufthavn Henri-Coandă i Bukarest, og jernbanelinjen fra Gare du Nord slutter ikke ved terminalen, men ved stationen i landsbyen Otopeni , hvorfra du skal tage en shuttle: rejsen er kort, men der er en pause i belastningen .
UndergrundsbaneDen mest pålidelige af Bukarests offentlige transportformer er metroen, som nu drives af firmaet “Metrorex”.
I 2013 bestod netværket af 4 linjer:
Det nuværende netværk består derfor af 63 km og 52 stationer. Stationerne ligger i gennemsnit 1,5 km fra hinanden. Det er det hurtigste transportmiddel i byen.
Ud over udvidelsen af linje M4 er det også planlagt:
Offentlig transport på overfladen er ansvarlig for Société de Transport Bucarest (ro) (STB) og inkluderer et netværk af både busser, trolleybusser , sporvogne og letbane . STB-netværket er et af de tætteste i Europa og håndterer bevægelsen af næsten 2,3 millioner passagerer om dagen på 105 buslinjer, 18 trolleylinjer og 25 sporvognslinjer. Sporvognsnetværket er i øjeblikket i overgang: linjerne, der betjener byens centrum, er blevet demonteret, andre omdannes til lette metrostationer. Anskaffelsen af nye køretøjer til busser lanceres.
De taxier er meget talrige i Bukarest (9500 chauffører tilladt i 2008) med vækstrater omkring 1,4 lei per minut (ca. 30 cent). Nogle er tre gange dyrere, men prisen skal angives på kroppen.
Luft transportByen betjenes af to lufthavne:
Henri-Coandă er den største rumænske lufthavn med en trafik på 5 millioner passagerer i 2007. Hovedselskabet er det rumænske nationale selskab Tarom .
Den mindre Aurel-Vlaicu International Airport bruges til fragt- og lavprisflyvninger.
JernbanetransportBukarest er det vigtigste jernbanekryds for det rumænske nationale jernbaneselskab . Den vigtigste station er Gare du Nord, hvorfra der afgår tog og ankommer hver dag fra eller til mange rumænske lokaliteter og også fra større europæiske byer, for eksempel:
Fra Gare du Nord består den daglige trafik af 283 tog fra CFR-rejseselskabet og 2 fra den private operatør Regiotrans .
Der er stadig andre stationer i Bukarest, nemlig: Ouest (Basarab), Băneasa, Est (Obor), Progresul og Titan-Cățelu, men deres anvendelse er meget begrænset, fordi sættet med flere stationer (inspireret af Paris og London ) blev oprettet kl. det XIX th århundrede blev udskiftet i anden halvdel af det XX th århundrede af en centraliseret netværk til Nord Station (især for de internationale forbindelser), mere bekvemt for politiske politi i den kommunistiske diktatur i hans bevægelse overvågning opgave. Gare du Sud (Filaret) blev endda lukket som en jernbaneterminal og omdannet til en inter-urban busstation.
Fra byen er der nu 5 hovedlinjer:
samt to sekundære linjer:
LastbilstransportI mere end halvtreds år (1960-2010) har en "hel-bil" -politik resulteret i Bukarest med en stor udvikling af vejtrafikveje: gennemtrængning gennem centrum af store og brede boulevarder med tung trafik, der forbinder bymidten i udkanten , fald i overfladelektrisk transport (forsvinden af sporvogn- og trolleybuslinjer), færre stop (en ud af tre er fjernet). Denne politik har stort set foretrukket tilstrømningen af biler i byen, især siden 1990, ifølge det fænomen, som byplanlæggere kender under navnet "bilstøvsugere", især langs hovedakserne (Nord-Syd, Øst-Vest, Nord-Vest-Sydøst) og de to ringe (indvendigt og udvendigt) er tilstoppede konstant.
De andre gader i byen er også overfyldte, både i myldretiden med forbipasserende biler, der desperat leder efter genveje, og stille timer, hvor fodgængere ikke længere kan cirkulere på fortovene, omdannet til vilde parkeringspladser. Hver dag cirkulerer mere end en million køretøjer i byen (en for hver to indbyggere). Overbelastning, ulykker, luftforurening og støjforurening (brugen af hornet er permanent og allestedsnærværende), dannelsen af huller og huller er de direkte konsekvenser af denne situation, der stærkt forringer livskvaliteten, inklusive svagere (børn, ældre, handicappet) i fare og er blevet det største problem i kommunen.
Bukarest er også et hovedknudepunkt i det rumænske nationale vejnet samt startpunktet for tre motorveje ( A1 til Piteşti , A2 til Constanța og A3 til Ploiești ) og nye nationale veje ( DN1 til Oradea , DN1A til Brașov , DN2 til Suceava , DN3 til Călărași , DN4 til Oltenița , DN5 til Girgiu, DN6 til Timișoara og Cenad , DN7 til Nădlac og DN71 til Sinaia ).
Bukarest, fødestedet for géonomie i regi af Grigore Antipa tidligt XX th århundrede, har længe været en "haveby", hvor der var tre træer til at bygge og fem kvadratmeter grønne områder pr en kvadratmeter bygget. Alt dette plantedække havde dobbelt anvendelse
Bukarestans elskede deres træer på det tidspunkt og skar kun (med en manuel sav ) deres døde grene (dette er den virkelige betydning af ordet "beskæring") og lod deres grene sprede sig smukt og skygge gader og haver. Der var mange gadehjørner, hvor vi ser gamle træer dominere etagebyggeri ... Desuden parkerne var talrige og udbredte, men da den anden halvdel af det XX th århundrede ideologi produktivistiske af ”civiliserede mands kamp mod vilde natur” , vedtaget både af det kommunistiske regime fra 1945-1989, og af det liberale regime, der efterfulgte det, har gradvist gennemsyret beslutningstagere og den offentlige mening. Således er miljøaspektet i dag fuldstændig forsømt i den nylige måde at udvikle byen på trods af miljøministeriets indsats .
For eksempel på trods af det kontrasterende klima i Bukarest, siden bykommunregimets fald , har bymæssigt været udsat for bilens spredning , reduktion af el- og jernbanetransport , reduktion af grønne områder (som ikke repræsenterer mere i dag end sjettedel af byområdet) og overdreven beskæring af overlevende træer (med en mekanisk motorsav ), samt multiplikation af høje beton og glas drivhus konstruktioner , fra 8 til 20 etager for flertallet. For at kompensere for de negative klimatiske virkninger af denne udvikling anvendes opvarmning om vinteren og klimaanlæg om sommeren. De stadig mere betydningsfulde kuldioxidemissioner har ændret byens klima , meget mere kontrasteret end før, med sommervarmebølger , der er blevet vanlige, i stigende grad voldsom nedbør og vinterfrost, som ved at fryse vandet infiltreret under vejoverfladen skaber hul i tø. Beboere i Bukarest, der indånder uaktuel luft og udsættes for øgede termiske kontraster, udvikler mere og mere smitsomme sygdomme og allergier.
Bukarest byplanlægning er eklektisk: flere jordskælv , brande og invasioner ødelagde delvist byen, overordnede planer blev udarbejdet ved flere lejligheder, flere blev startet i perioden mellem krigen og under det kommunistiske regime , men ingen kunne færdiggøres, og arkitekter generelt overvej kun deres egne ideer, ikke bylandskabet eller stilarterne omkring.
Som i mange europæiske byer blev byplanlægningen i Bukarest organiseret af de politiske leders vilje, når byen først havde opnået status som kapital, men disse ledere havde sjældent tid til at følge deres intentioner. Bukarest tilbyder en stor arkitektonisk variation, der blander traditionelle rumænske bygninger, konstruktioner påvirket af den franske skole, bygninger fra den kommunistiske periode uden at glemme de nyeste konstruktioner af moderne arkitektur.
Byens centrum er en blanding af barok , neoklassisk og art nouveau- arkitektur . Et par stalinistiske skyskrabere bort, kommunist-æra arkitektur er for det meste utilitaristisk karakter, med gigantiske bygninger lav kvalitet, i betonelementer som hele den østlige Bloc , kaldet blocuri i rumænsk (og panelaks i nabolandene, den tjekkiske slovakiske "paneler") : det dominerer langs større boulevarder i de yderste dele af byen (som administrativt er en del) og i nogle forstæder.
Den franske indflydelse på en del af Bukarest-arkitekturen i årene 1870-1935 var sådan, at Bukarest dengang blev kaldt "Lille Paris". Vi skylder denne indflydelse arkitekter som Ion Mincu eller Petre Antonescu, begge studerende fra National School of Fine Arts i Paris og repræsentanter for den nybrancovanske arkitektoniske stil . Bevis for deres betydning: University of Architecture and Urbanism bærer navnet Ion Mincu .
Efter magtovertagelsen fra det rumænske kommunistiske parti i 1945 (som på jorden anvendte koblingen af den internationale "Fra fortiden, lad os rydde op") gennemgik byen betydelige morfologiske transformationer under mandatet af Nicolae Ceaușescu , især efter jordskælv i 1977 . Gamle bygninger i byens centrum, skønt de ofte havde holdt sig bedre end blocuri (eller panelaks ), blev anset for skrøbelige, især kirker, og blev ødelagt til at blive erstattet af nye boligblokke. Et imponerende monument i stalinistisk stil , " folks hus " blev også bygget i denne periode i stedet for et helt distrikt i det historiske centrum; det er den næststørste administrative bygning i verden efter den amerikanske Pentagon .
Bukarests arv har lidt mange tab på den ene side under disse naturlige eller historiske kramper, men også med transformationen af det rumænske samfund siden begyndelsen af 2000'erne. Svagheden ved lovene, der beskytter arven, det lille antal bygninger, der er indskrevet på Den historiske kulturarvsliste samt endemisk korruption har skabt grobund for skruppelløse udviklere. Mange rent funktionelle bygninger uden æstetisk bekymring eller nogen arkitektonisk forskning har erstattet de typiske Bukarest-huse, haver, villaer og paladser, som udgjorde en unik arkitektonisk og kulturel rigdom.
Men siden 2010'erne, ofte under pres fra den yngre generation, der har dannet foreninger og ligaer til forsvar for arv, er gamle paladser og bygninger i det gamle centrum begyndt at gendannes, og nogle er klassificeret som verdensarv .
Fra den gamle Bukarest-arkitektur blev de sjældne bygninger, der havde overlevet indtil moderne tid, ødelagt under kommunistisk regeringsførelse, især med den systematiseringsproces, der blev indledt efter jordskælvet i 1977 : kun ruinerne af det middelalderlige fyrstelige palads er bevaret. Nogle renæssancekonstruktioner har også overlevet: de er hovedsageligt kirker. Mange bygninger i området af Lipscani dato fra den første halvdel af det XIX th århundrede : det drejer sig om den karavanserai Emmanuel Mârzaian . Siden slutningen af middelalderen var dette distrikt centrum for handel i Bukarest. Forladt som et "gammelt hus i den borgerlig-adelige æra" ( vechitură burghezo-moșierească ) faldt dette gamle centrum i forfald i årene med det kommunistiske styre i Rumænien , og flere historiske bygninger kollapsede endda. I 2005 blev Lipscani- området fodgængere og er ved at blive restaureret.
Bag de monumentale rækker af moderne bygninger af " Ceausescu æra ", som linje de vigtigste boulevarder, har byen bevaret noget af sin arkitektoniske arv fra slutningen af XIX th århundrede og begyndelsen af det XX th århundrede og især fra perioden mellem krigene , betragtes som den "gyldne tidsalder" i Bukarest, med især et stort " art nouveau " og " bauhaus " boligmateriale . På det tidspunkt, under ledelse af Ion Mincu , værdsatte byarkitektur lokal kulturel identitet og hentede inspiration fra religiøs og verdslig arkitektur fra den rumænske renæssance, såsom Stavropoleos Klosterkirke eller kirken (som forsvandt i kommunistisk tid) i Văcăre monti-klosteret , og også dekorative motiver af populær bondearkitektur, præsenteret på Village Museum i Bukarest .
To bemærkelsesværdige konstruktioner fra denne periode er Crețulescu-paladset, der nu huser de rumænske UNESCO-tjenester og Cotroceni-paladset , et tidligere sekundært kongeligt palads , derefter Pionerpaladset , derefter et opholdssted for statsbesøgende for det kommunistiske styre, og i dag er han sæde for Republikkens formandskab . Mange imponerende bygninger som Bukarest Nord Station , Rumæniens nationalbank og telefonpaladset stammer fra denne periode.
I 2000'erne blev de historiske bygninger i centrum stort set restaureret. I nogle boligområder i byen, især i den centrale og kvarterer nord med høj indkomst befolkning, mange villaer XX th århundrede blev også restaureret i dette årti, der fulgte efter revolutionen .
Barok stil af den Cantacuzene Palace .
Macca-Villacrosse passage.
Eklektisk stil på Bukarest-børsen , af Paul Gottereau .
Casa Capșa , cafe og hotel.
Neo-gotisk stil i restauranten Caru 'cu Bere ("Ølvognen").
Neoklassisk rumænsk stil i Central Girls 'School.
Nogle gader er foret med overdådige neo-barokke paladser beskyttet som:
Siden kommunismens fald i 1989 er flere bygninger fra den kommunistiske æra blevet renoveret, moderniseret og brugt til andre formål. Således er adskillige forældede detailsæt for eksempel blevet omdannet til indkøbscentre. Udstyret med kæmpe cirkulære haller, der engang ironisk fik tilnavnet "sultcirkus" på grund af madmangel, der blev oplevet i 1980'erne, blev disse komplekser bygget i Ceaușescus tid og skulle rumme fødevaremarkeder og restauranter. De fleste af dem var imidlertid ufærdige, da diktaturet faldt.
Moderne indkøbscentre som Unirea , Bukarest Shopping Center , Rumænien og Plaza City Mall er alle blevet opført på de allerede eksisterende strukturer i disse "sultcirkus". Et andet interessant eksempel er modernisering og omdannelse af den store bygning af Civic Center ( Centrul Civic ) til et Marriott-hotel. Denne proces accelererede i 2000'erne, da byen oplevede et boom i fast ejendom. Mange bygninger i centrum fra den kommunistiske æra blev derefter hovedmål på grund af deres placering. I de senere år er mange bygninger fra den kommunistiske æra også blevet renoveret for at forbedre deres udvendige udseende.
Udviklingen af moderne arkitektur i Bukarest fandt sted efter kommunismens fald og især efter 2000, da byen oplevede en periode med by- og arkitektonisk fornyelse, idet den udnyttede den stærke rumænske økonomiske vækst. Bygningerne, der blev bygget derefter, er hovedsageligt lavet af glas og stål og stiger ofte til mere end ti etager. Der er mange eksempler på dette, hvad enten indkøbscentre (især Bukarest indkøbscenter, fremstillet af transformation og udvidelse af en forladt bygning), kontorbygninger eller endda banker osv.
Siden 2005 har et betydeligt antal kontorbygninger været under opførelse, især i byens nordlige og østlige distrikt. Derudover er en tendens, der er opstået i de senere år, at tilføje moderne vinger eller facader til historiske bygninger med mere klassisk arkitektur. Arkitektforeningens bygning, en moderne bygning af glas og stål bygget bag en klassisk stenfacade, er et af de mest bemærkelsesværdige eksempler.
Bortset fra bygninger, der bruges af virksomheder eller officielle institutioner, er der i øjeblikket forskellige nye konstruktioner i gang. De fleste er høje kontorbygninger såvel som boligejer i forstæderne. Disse projekter bliver stadig vigtigere i det nordlige Bukarest, som er mindre tætbefolket, da det er hjemsted for et betydeligt antal overklasse Bukarest- beboere på grund af den (stadig dyrere) gentrifikationsproces , der finder sted i disse kvarterer.
Gules til den hellige Demetrius af nellike klædt i guld og gules, dækket af en kappe af azurblå, og holder bleg til højre en sølvspids udstyret med guld og til venstre et latinsk kors af guld.
Våben for Bukarest i begyndelsen af det XIX th århundrede, under monarkiet Vlach .
Bukarests våbenskjold fra 1970 til 1989 under Den Socialistiske Republik Rumænien .
Nuværende våbenskjold i Bukarest.
Den Bukarest historie er ældre end sin status som hovedstad i Rumænien, som datoer kun fra midten af det XIX th århundrede.
Faktisk blev byen grundlagt i det XIV th århundrede af Mircea den Ældre ( Mircea cel Batran ) efter hans sejr over tyrkerne som "Bukarest fæstning" (og det er muligt at Bucur kunne være den første guvernør militær). Hovedstaden i Wallachia var derefter i Karpaterne , i Curtea de Argeș og senere i Târgoviște . Det var i 1459, da Vlad III Impaler ( Vlad Țepeș ), prinsen af Wallachia stoppede lange døre der, at den gamle voevodale domstol i Bukarest, Curtea Veche , blev bygget.
Senere, under Radu III den smukke ( Radu cel Frumos ) regeringstid , blev Bukarest domstolens regelmæssige sekundære opholdssted. Imidlertid havde Bukarest aldrig vold, og i tilfælde af krig søgte indbyggerne med deres varer og kvæg tilflugt i nærheden i den tykke skov i Vlăsia eller i Călugăreni sumpene, virkelige fælder for de forskellige angribere.
Brændt ned af tyrkerne i 1595 under krigene mod Michael the Brave blev Bukarest genopbygget og fortsatte med at vokse i størrelse og velstand. Dens centrum er placeret rundt om "hovedgaden" Uliţa hoppe , som fra 1589, er tilnavnet Lipscani efter navnet på de handlende, der importerede genstande, tekstiler og fødevarer fra Leipzig messen (i slaviske sprog : Lipsca , "Byen lindetræer "). I det XVII th århundrede, bliver Bukarest den vigtigste kommercielle centrum af Valakiet og i 1698, herskeren Constantin Brancoveanu valgte det som hovedstad i fyrstendømmet. Mod slutningen af det XVIII th århundrede, blev det, med Iasi i Moldova , det vigtigste fokus i den rumænske kulturel renæssance .
I det XIX th århundrede, mens Rumænien er skueplads for operationer til de omkringliggende riger og krige, at rumænere er rejst under revolutionerne i 1821 og 1848 , Bukarest ofte besat og plyndret af osmannerne , de østrigerne og russerne . Det blev besat to gange af sidstnævnte i lang tid, i 1828-1833 og i 1853-1854, derefter af en østrigsk garnison i 1854-1857. Hertil kommer, at23. marts 1847, 2.000 bygninger i Bukarest blev bytte for en brand, der ødelagde en tredjedel af byen. Disse hærgninger ødelægger en del af den ældste arv.
I 1861, under foreningen af de " donauiske fyrstedømmer " i Wallachia og Moldavien , bliver Bukarest hovedstaden i det nye fyrstedømme i Rumænien . Med denne nye status, befolkning og byen bebygget areal stige dramatisk i anden halvdel af det XIX th århundrede. Den arkitektoniske rigdom og den kosmopolitiske kultur i denne periode fik Bukarest sit kaldenavn det østlige Paris , med Avenue de la Victoire ( Calea Victoriei ) som Champs-Élysées . Men den sociale kløft mellem rige og fattige, som på det tidspunkt blev beskrevet af Ferdinand Lassalle , gør det til en rede af både sociale og nationale spændinger (mindretal, som er veletablerede og godt repræsenteret i byområder, er bedre uddannede og bedre stillede end rumænerne landdistrikter, der strømmer derhen).
Imellem 6. december 1916 og November 1918, byen er besat af tyskerne, og hovedstaden overføres til Iași .
Efter Første Verdenskrig blev Bukarest hovedstaden i Kongeriget Enigt Rumænien , som nu omfattede det hidtil østrig-ungarske Transsylvanien og Bucovina og det østlige Moldova (vedlagt af det russiske imperium i 1812). Mellem de to krige havde byen kaldenavnet Petit Paris , så mange franskmænd er der (Rumænien former, med Tjekkoslovakiet og Jugoslavien , den " Lille Entente " allieret med Frankrig ). Nogle monumentale bygninger blev bygget af franske arkitekter (Athénée, Palais CEC (Caisse d'Epargne: Palatul Casei de Economii Consi Consemnațiuni ), men byen var frem for alt udtryksteatret for flere arkitektoniske stilarter som jugendstil , Bauhaus eller rent lokal stil kaldet Neo Brancoveanu og Neo Venetian, der er tilbage på trods af den efterfølgende ødelæggelse af interessante eksempler.
Ligesom hele Rumænien måtte Bukarest gennemgå den diktatoriske Carlist , fascistiske og kommunistiske regimer fraFebruar 1938 på December 1989. Under Anden Verdenskrig led Bukarest af både angloamerikanske (under Antonescu-regimet , det allierede fra det tredje rige ) og tysk (efter at Rumænien blev medlem af de allierede ).
I kraft af6. marts 1945 på 22. december 1989udvikler det rumænske kommunistiske parti proaktiv byplanlægning, der er afbrudt fra befolkningens realiteter og behov, hvilket afspejles i jorden ved en række ødelæggelse af historiske monumenter (især statuer og kirker, der anses for at bære minder fra en fortid ), ved opførelse af store søjler af anonyme kollektive bygninger, kaldet blocuri (eller panelaks : tjekkisk slovakisk betegnelse brugt i østblokken, fordi de er bygget af præfabrikerede paneler) og hvor der mangler varme og vand i gulvene højere) og ved forværring af bytransport udsat for indfald af efterfølgende diktatorer, men også af byplanlæggere, venner af de første, der, langsommere på deres rejser i bil med offentlig transport og tilstrømningen af rejsende til stationer og stationer, færre stop og afbrydelseslinjer, der udsætter befolkningen til at gå desto mere langvarigt, da gamle køretøjer ikke udskiftes med hastigheden på deres nedlukning.
Denne proces forværredes efter 1977, da et jordskælv i 1977 med en styrke på 7,4 på Richter-skalaen krævede 1.500 menneskeliv og gav et "boost" til det kommunistiske program til oprydning af sporene fra den borgerligt-aristokratiske fortid . Under præsidentskabet for Nicolae Ceaușescu (1965-1989) blev det meste af byens historiske centrum ødelagt og erstattet af bygninger i sovjetisk stil, hvoraf det bedste eksempel er Civic Center , som inkluderer republikkens palads , for hvilket et helt historisk distrikt blev udslettet. Den sammenfattende henrettelse af diktatoren og hans kone i 1989, efter en hånlig retssag, redder nogle historiske distrikter, der stadig står i dag.
Bukarest var det vigtigste teater for revolutionen iDecember 1989, startede i Timișoara , derefter i 1990, studentedemonstrationer ( Golaniades ) og deres vilde undertrykkelse ( Minériades ) af minearbejdere i Jiu- dalen , selv manipuleret af den postkommunistiske magt .
Siden 1990, med genoprettelsen af demokrati og åbningen af grænser, har byen udviklet sig hurtigt. Mange virksomheder åbnede, og antallet af individuelle køretøjer eksploderede og udgjorde trafikproblemer, som også hæmmer bytransport og vejer indbyggerne i Bukarest.
Efter 2000, ved at drage fordel af starten på det økonomiske boom i Rumænien, moderniserede byen: høje bygninger, indkøbscentre og moderne boligkvarterer opstod, især i de nordlige distrikter, mens det historiske centrum af Bukarest led betydelig nedbrydning.: Hvis nogle fredede monumenter gendannes, mange andre forværres i samme tempo som gamle uklassificerede bygninger og ender med at blive revet på trods af loven. Byen fornyer imidlertid sine veje og vand- og gasforsyningsnet, dets elnet og dets bytransportkøretøjer, områder hvor forsyningen forbliver under behov, især da afslutningen på de begrænsninger, der er pålagt af det kommunistiske regime, åbner byen for større landflygtighed .
Forsyningen er også stadig utilstrækkelig, fordi de af den Ceauşescu regimet til netværket modifikationer er blevet bevaret på grund af den absolutte prioritering bilen (for eksempel mange fodgængerovergange er blevet erstattet af tunneler ikke altid tilgængelige for mindre mobile. Og sporvogn netværk, der inden 1985 var sammenkoblet med byens centrum, Piața Unirii, ikke har været forbundet igen: terminalerne på de forskellige netværk ligger derfor mere end en kilometer fra hinanden, hvilket tvinger rejsende til lange og farlige gåture og krydsninger af gader) . Fremskridt forhindrer således ikke den rumænske hovedstad i at være mere og mere farlig for fodgængere og cyklister , hvilket fremgår af stigningen i ulykker.
Byen blev dekoreret den 23. februar 1920af krigskorset 1914-1918 .
Bukarest er den eneste by i Rumænien, der ikke tilhører en județ . Det ledes af en borgmester - kaldet borgmester - (i øjeblikket Gabriela Firea ). Byen har et samlet areal på 228 km 2 , som er opdelt i 6 administrative sektorer ledet af en sektor borgmester .
Sektorernes grænser er fordelt radialt, og sektorernes nummerering foretages med uret.
Borgmesteren er ansvarlig for offentlige tjenester (vand, transport, hovedvejsarterier), mens sektorens borgmester er ansvarlig for forbindelserne mellem borgere og kommuner, sekundære vejarterier, parker, skoler og tjenester. Sanitet (affaldsindsamling).
Fordeling af sektorerBukarest Metropolitan Area (ZMB) har i øjeblikket ca. 2,4 millioner indbyggere (uofficielle kilder giver tallet 3,4 millioner). I overensstemmelse med planerne fra borgmesteren i Bukarest er ZMB beregnet til at bestå af 94 administrative og territoriale enheder over et område på ca. 5.000 km 2 .
LivskvalitetIfølge undersøgelser af livskvalitet, der er udstedt på årsbasis af selskabets konsulenter Mercer, Bukarest nåede 94 th sted i verden top i 2001 og ned til 108 th stedet i 2009.
Bukarest er også næstsidste i placeringen vedrørende livskvaliteten for Den Europæiske Unions hovedstæder foran Sofia , Bulgariens hovedstad .
Efternavn | Venstre | Start af periode | Slutningen af periode | |
---|---|---|---|---|
Halaicu hestehår | NLP | 1992 | 1996 | |
Victor Ciorbea | PNȚCD | 1996 | 1997 | |
Viorel Lis | PNȚCD | 1997 | 2000 | |
Traian Băsescu | PD | 2000 | 2004 | |
Răzvan Gheorghe Murgeanu | PDL | 2004 | 2005 | |
Adriean Videanu | PDL | 2005 | 2008 | |
Sorin Oprescu | Ind | 2008 | 2015 | |
Ștefănel-Dan Marin | En PR | 2015 | 2015 | |
Răzvan Sava | NLP | 2015 | 2016 | |
Gabriela Firea | PSD | 2016 | 2020 | |
Nicușor Dan | Ind | 2020 | 2024 |
Venstre | Sæder |
---|---|
Socialdemokratisk parti (PSD) | 21/55 |
USR-PLUS Alliance (USR-PLUS) | 17/55 |
National Liberal Party (PNL) | 12/55 |
Populært bevægelsesparti (PMP) | 5/55 |
1798 | 1831 | 1877 | 1930 | 1948 | 1956 | 1966 |
---|---|---|---|---|---|---|
30.000 | 61.000 | 178.000 | 633.000 | 1.025.000 | 1.178.000 | 1.367.000 |
1977 | 1992 | 2002 | 2011 | - | - | - |
---|---|---|---|---|---|---|
1.807.000 | 2.067.000 | 1.926.000 | 1 883 425 | - | - | - |
Religion | 1930 | 2002 | 2011 |
---|---|---|---|
Ortodokse | 76,4% | 96,05% | 84,31% |
Romersk-katolikker | 5,6% | 1,21% | 1,18% |
Muslimer | 0,2% | 0,49% | 0,48% |
Pinsevenner | 0,28% | 0,27% | |
Syvendedags adventister | 0,22% | 0,22% | |
Græske katolikker | 2,0% | 0,39% | 0,21% |
Baptister | 0,19% | 0,18% | |
Kristne ifølge evangeliet | 0,11% | 0,10% | |
Jehovas Vidner | 0,10% | ||
Evangeliske | 0,12% | 0,09% | |
Jøder | 11,8% | 0,13% | 0,08% |
Reformeret | 1,1% | 0,09% | 0,07% |
Lutheranere | 1,9% | 0,03% | 0,02% |
Andet | 0,7% | 0,05% | 0,12% |
Ateister / ingen religion | 0,2% | 0,18% | 0,59% |
Ikke specificeret | 0,1% | 0,10% | 11,80% |
I 1877 havde Bukarest 177.646 beboere. Fra et kirkesynspunkt var der en overvejelse af kristne sammensat af 75% ortodokse (132.987), 10% romersk-katolikker (16.991), 3% protestanter (5.854), 0,5% armenske kristne og 0,12% ortodokse lipovaner. Med hensyn til de andre religioner var den vigtigste trosretning jødedommen (12% af befolkningen i Bukarest, for det meste Ashkenazi , i det romeriske mindretal men af den sefardiske ritual ).
Blandt de kristne kirkesamfund i Rumænien dominerer ortodoksi ( rumænsk ortodokse kirke , men også bulgarske, græske, russiske, serbiske, ukrainske ortodokse kirker), og der er også romersk- katolske , græske ritekatolske og protestantiske religiøse grupper af forskellig lydighed (blandt hvilke dominerer lutherskhed) ). Mange romersk-katolikker, lutheranere og calvinister i Bukarest er transsylvanere , enten ungarere af magyar eller siculus oprindelse eller tyskere af schwabisk eller saksisk oprindelse .
Med hensyn til islam er mange muslimer i Bukarest enten Dobrogens af tyrkisk eller tatarisk oprindelse eller arabere fra Mellemøsten, der kom til handel og ofte af syrisk , libanesisk , palæstinensisk eller egyptisk oprindelse .
Etnosproglige minoritetssamfundEtniske gruppe | 1930 | 1992 | 2002 | 2011 |
---|---|---|---|---|
Rumænsk | 77,7% | 97,61% | 97,02% | 85,95% |
Rom | 1,2% | 1,21% | 1,41% | 1,27% |
Ungarsk | 3,7% | 0,40% | 0,30% | 0,18% |
tyrkisk | 0,2% | 0,04% | 0,12% | 0,12% |
jødisk | 10,8% | 0,19% | 0,12% | 0,07% |
tysk | 2,2% | 0,21% | 0,12% | 0,06% |
Andet | 4,1% | 0,32% | 0,89% | 0,67% |
Uspecificeret | 0,1% | 0,02% | 0,02% |
Mens ungarere udgjorde ca. 4% af Bukarests befolkning i 1930, repræsenterede de kun 0,18% af befolkningen i 2011. Ady Endre High School i Bukarest er en ungarsk-sprogskole , og Casa Petőfi er samfundets kulturelle centrum.
Tilstedeværelsen af den tyske samfund dateret XVIII th århundrede. Ifølge en bylegende ville hun have givet navnet til Lipscani- distriktet , det centrale sted for bymarkedet , Lipsca, det gamle rumænske navn for byen Leipzig , men historikere hævder, at enhver erhvervsdrivende, der gik for at levere Leipzig-messen, blev kaldt læber kan uden at være tysk. Dette tyske samfund, der består af østrigere (hovedsagelig transsylvanske saksere, der kendte rumænsk ) og preussere, var kendt for sine håndværks- og handelsaktiviteter. Der er en tysktalende virksomhed, Goethe College i Bukarest .
Et samfund med gamle kulturelle og økonomiske traditioner i Bukarest kommer fra Armenien . Denne tilstedeværelse bekræftes af eksistensen af rue de l'Arménie , en armensk kirke og kirkegård. Dette samfund har 815 mennesker i henhold til folketællingen fra 2002.
Det græske samfund har en lang tradition i Bukarest. Tilstedeværelsen af dette samfund bekræftes fra før Phanariot-perioden (1715-1821). Men der er også grækere med pontisk oprindelse fra Dobrogea og fra rækken af det kommunistiske parti i Grækenland , med tilnavnet koukoués (efter det græske akronym KKE for dette parti), der kom fra Grækenland efter deres nederlag i krigen. Græsk civil (1949) ). I 2002 repræsenterede den 0,67% af byens befolkning.
Tilstedeværelsen af den bulgarske samfund dato er attesteret i XVII th århundrede. De kommunistiske myndigheder havde lukket den bulgarske gymnasium, men byen genåbnede gymnasiet i 1999. Den rummer tre klasser med i alt omkring 80 elever, der underviser på bulgarsk. Denne genåbning blev udført via en parallel handling for at genåbne den rumænske gymnasium i Sofia . Bulgarer bor hovedsageligt i kvarterer i udkanten af byen eller i de omkringliggende byer ( Brăneşti , Bragadiru , Glina (Ilfov) , Dobroești , Pantelimon , Colentina , Chiajna , Popești-Leordeni ).
Tilstedeværelsen af et polsk samfund forklares med det faktum, at Rumænien før 1918 modtog mange polakker forfulgt af de tyske , østrigske eller russiske myndigheder , som gjorde deres oprindelse der. Blandt medlemmerne af dette samfund kan man citere H. Dabrowski, som var borgmester i Bukarest i perioden 1940-1942. Den gade i Polen var så opkaldt efter tilstedeværelsen af dette samfund, som voksede i 1939 med ankomsten af flygtninge fra den tysk-sovjetiske invasion .
Bukarest er nervecentret i det albanske samfund i Rumænien. Dette fællesskab er attesteret fra XVII th århundrede gennem vagterne Arvanitter (rumænsk Arnauti ) af hospodars og boyarerne , men er vokset i midten af det XIX th århundrede, da Bukarest blev den intellektuelle centrum af kulturelle initiativer som Dora d'Istra , Naim Frashëri , Jani Vreto eller Naum Veqilharxhi (forfatter af det første albanske alfabet). Aleksander Stavre Drenova komponerede teksterne til den albanske nationalsang , Hymni i Flamurit ("Hymnen til flaget"), da han boede i Bukarest. Mange albanske intellektuelle flygtede fra deres land for at søge tilflugt i Rumænien for at undgå osmannisk undertrykkelse.
Flere sportsinstitutioner er hovedsageligt til stede som:
Bukarests skrevne presse er hovedsageligt knyttet til hele landets. Følgende offentliggøres især i Bukarest:
Allofone dagblade offentliggøres i Bukarest, især:
Flere offentlige og private radiostationer udsendes i Bukarest, București FM er en af de lokale radiostationer.
Lokalt tvBukarest er centrum for den rumænske økonomi og industri og tegner sig for omkring 22,7% (2010) af landets BNP og omkring en fjerdedel af dets industriproduktion, mens det kun er beboet af 9% af landets befolkning. Næsten en tredjedel af de nationale skatter betales af borgere og virksomheder i Bukarest. I 2009, ved købekraftsparitet , havde Bukarest et BNP pr. Indbygger på € 29.100 eller 124% af EU-gennemsnittet og mere end det dobbelte af det rumænske gennemsnit. Efter relativ stagnation i 1990'erne genoplivet den stærke økonomiske vækst byen og førte til udviklingen af mange indkøbscentre, kvarterer og højhuse kontorbygninger. ISeptember 2005, Bukarest havde en ledighed på 2,6%, betydeligt lavere end den nationale ledighed på 5,7%.
Bukarest har en forskelligartet og voksende kulturel scene, udstillet på en række områder, herunder billedkunst og natteliv. I modsætning til andre regioner i Rumænien, såsom Sortehavskysten eller Transsylvanien, er Bukarests kulturelle scene meget mere eklektisk uden nogen defineret stil, der integrerer forskellige elementer i rumænsk og international kultur.
Crețulescu kirke.
Antim-klosteret.
Deputeretkammeret til venstre og det ortodokse patriarkats basilika til højre.
Siden 2004 har Bucharest International Film Festival (BIFF) præsenteret et udvalg af spillefilm fra hele verden i konkurrence.
Caféer, restauranter og hotellerI Cișmigiu Park sidder et monument kaldet The Writers 'Rotunda nær søen. Forfatterne repræsenteret i form af byster er:
Carol Park : tidligere mausoleum for kommunistiske dignitarier omdannet til et monument over de faldne fra første verdenskrig .
Herăstrău Park og Casa Presei Libere i baggrunden.
Herăstrău Park, statue af billedhuggeren Jef Lambeaux .
Arkitektur af XXI th århundrede .
Den metro fra Bukarest til Pipera.
Bukarest Handelskammer.
Placer Charles de Gaulle.
Dâmbovița- floden .
Place de la Victoire, Nationalmuseet for naturhistorie "Grigore Antipa" og skyskrabere.
De Spanske Trappe, med bysten i Cervantes og ny-rumænske bygninger og bauhaus fra årene 1920-1930.
Strada Franceză (“Fransk gade”).
Hus bucarestoise tidlig XIX th århundrede (historisk monument) Serban Voda Avenue, foran en bygning fra begyndelsen af XX th århundrede , en sidebygning XXI th århundrede og midt bygninger fra 1960'erne.
Bor i den sene XIX th århundrede stil neo-Brancoveanu.
Lejlighed bygninger fra slutningen af XX th århundrede .
Portalen til præsidentpaladset (Cotroceni).
Nationalmuseet for kunst.
Medicinsk Fakultet " Carol Davila ".
Tidligere posthus, nu Museum for rumænsk historie .
Militær cirkel.
Rumænsk nationalbank.
Palace of the Caisse d'Épargne.
Det gamle parlament, overfor patriarkatet .
Athenaeum.
Odeon Theatre.
Universitetet.
Universitetsbibliotek.
Det gamle centrale bibliotek.