Ama Mazama

Ama Mazama Biografi
Fødsel April 1961
Guadeloupe
Nationalitet fransk
Aktivitet Lingvist

Ama Mazama er også kendt som Marie-Josée Cérol. Indfødt i Guadeloupe , født den8. april 1961, hun har en doktorgrad i lingvistik (Sorbonne Nouvelle, 1987) og underviser ved Institut for Afroamerikanske Studier ved Temple University ( USA ). Ifølge Stella Vincenot ville hun være "den mest ivrige og mest berømte tilhænger af afro-centrisme i Vestindien". Ama Mazama har udgivet bøger og artikler baseret på Afrocentricity; epistemologisk strøm, hvor hun er en af ​​de sjældne fransktalende kvindelige forfattere. Ama Mazama er også en mambo , det vil sige voodoo- præstinde , indledt i Haiti.

Kunstværk

I sine første publikationer insisterede Ama Mazama især på beskrivelsen af ​​Guadeloupe Creole og på dens karakteristika, der er fælles for flere negroafrikanske sprog; især dem i Congo Basin. Hun tog også en vigtig rolle i kontroversen mellem kreolsk og afro-centreret, idet hun var temmelig gunstig for en afrikansk forankring af den guadeloupiske kultur og til tilnærmelser mellem Antillerne (forstået som afrikansk diaspora) og Afrika.

Ligheder mellem Guadeloupe kreolske og afrikanske sprog

Formålet med Ama Mazama sigter ifølge forfatteren på at rehabilitere eller revurdere afrikanske sproglige påvirkninger i dannelsen af ​​det guadeloupske sprog. Ifølge hende stammer de afro-efterkommende befolkninger i Guadeloupe i større grad fra det centrale Afrika end i andre franske kolonier. Dette, fordi de guadeloupeanske kolonister fik deres forsyninger i negerslaver på en betydelig måde, også fra engelske og især hollandske slaver . Desuden kom de fleste afrikanske "ansættelser" fra Centralafrika efter afskaffelsen af ​​slavehandelen. Som et resultat ville indflydelsen af Bantu-sprogene være mere signifikant i Guadeloupean Creole end for eksempel i Martinique .

Postposition af nominelle determinanter "vasen" Guadeloupe: pot-la Wolof  : ndap-la " min søn " Guadeloupe: fis-an-mwen kimbundu  : mono-a-mi " den person " Guadeloupe: moun-lasa kimbundu muntu yo Prædikér aspekt- og tidsmarkører " Jeg arbejder " Guadeloupe: en ka travay kimbundu: Eme nga mubanga " han arbejder " Guadeloupe: Jeg kan rejse kimbundu: Eye wa mubanga " de arbejder " Guadeloupe: Yo ka travay kimbundu: Ene a mubanga Ideofoner Negation, uenighed Guadeloupe: awa (interjektion) kikongo  : awa (interjektion eller adverb) kimbundu: awa (interjektion)
  • Guadeloupe: bita-bita ("samtidigt", "sammen"),
  • kikongo: bita-bita ("virvar").
Grammatiske morfemer " hvilken " Guadeloupe: ki kikongo: nki " Hvad ? ", " hvem er hvem ? " Guadeloupe: ka kikongo: ka " at give " Guadeloupe: ba kimbundu: ba Leksikon "Myriapod" Guadeloupe: kongoliyo kikongo: nkongolo flagermus Guadeloupe: gyenbo / genbo ("bat") kikongo: ngembo ("  dogfish  ") banan Guadeloupe: poto (slags banan) kikongo: mboto ("grøn banan") "Bryst" Guadeloupe: makout kimbundu: makutu
  • Guadeloupe: makrélé (" snitch ");
  • kikongo: makela ("bagvaskelse").
"Bag" (bagdel) Guadeloupe: bonda kikongo: mbunda kimbundu:  mbunda (også "anus") "Kvindelige kønsorganer" Guadeloupe: founfoun kikongo: funi / funu "Vagina" Guadeloupe: kokot (også "klitoris") kikongo: kokodi
  • Guadeloupe: kòk / kal ("penis");
  • kikongo: koko ("penis"), bakala ("mand").

Ifølge Ama Mazama, efter Mervyn Alleyne  (i) , er “  ord [i Guadeloupe], der tilhører den private sfære, mere tilbøjelige til at være af afrikansk oprindelse end dem i den offentlige sfære. " En privat sfære, der omfatter både" seksualitet "og" spiritualitet "såvel som" følelsesmæssigt markerede "ord. For at Guadeloupes virkelighed ubevidst eller ej ville blive præget af afrikanske påvirkninger (sproglig, derfor kulturel) ” .

Bibliografi

  • Marie-Josée Cérol, En introduktion til Guadeloupe Creole , red. Jasor, Pointe-à-Pitre, 1991;
  • Ama Mazama, sprog og identitet i Guadeloupe: et afrocentrisk perspektiv , red. Jasor, Point-à-Pitre, 1997;
  • Ama Mazama, The Afrocentric Imperative , red. Ménaibuc, Paris, 2003;
  • Ama Mazama, Kwanzaa eller fejringen af ​​afrikansk geni , red. Ménaibuc, 2006.

Artikler

  • Ama Mazama, "afrocentric critic of the Clock of Creolity  ", i Maryse Condé og Madeleine Cottenet-Hage (retning), Penser la Créolité , red. Karthala, 1995.

Relateret artikel

Se også: afrocentrisme .

eksterne links

Noter og referencer

  1. Cerol, Marie-José (1961 -....) , “  BnF Catalogue général  ” , på catalog.bnf.fr (konsulteret den 17. januar 2018 )
  2. Stella Vincenot, i kollektivt arbejde Afrocentrismes, afrikanernes historie mellem Egypten og Afrika , red. Karthala, 2000, s.  369-380
  3. Jf Marie-Josée Cérol, En introduktion til Guadeloupe Creole , red. Jasor, Pointe-à-Pitre, 1991
  4. Jf. Ama Mazama, sprog og identitet i Guadeloupe: et afrocentrisk perspektiv , red. Jasor, Point-à-Pitre, 1997
  5. Jf. Ama Mazama, afrocentrisk kritik af "The Creolity's Clock" , i Penser la Créolité, redigeret af Maryse Condé og Madeleine Cottenet-Hage, red. Karthala, 1995
  6. Jf. Sprog og identitet …, op cit, s.  41  :

    "I XVIII th  århundrede, de tre undersøgelser om spørgsmålet om etniske afrikanere (. Vanony-Fish 1985 Schnakenbourg 1973 Debien et al 1963) nåede til samme konklusion:" Congos "repræsenterede numerisk set den første eller anden afrikansk komponent. Den bantu var også til stede i hele XIX th  århundrede (fallopian 1983 s.  20 ) "

  7. Jf. Sprog og identiteter ... op. cit. Alle ovenstående eksempler er taget fra side 39 til 45
  8. Jf. Mervyn Alleyne, Roots of Jamaican culture , red. Ann Arbor, Karoma, 1988
  9. Ama Mazama, 1997, op cit p.  49-55