Anglisisering

Denne artikel er et udkast til et sprog .

Du kan dele din viden ved at forbedre den ( hvordan? ) I henhold til anbefalingerne fra de tilsvarende projekter .

Udtrykket anglisisering er den proces, hvorved et ord, en kultur eller et individ bliver engelsk . For eksempel siges det , at en indvandrer til Storbritannien angliciseres, når han har vedtaget britisk kultur. Den mest almindelige anvendelse svarer imidlertid til den sproglige kontekst : et sprog siges at være anglikiseret, når det ligner mere det engelske sprog .

Udtrykket anglisisering kan også henvise til tabet af det lokale sprog til fordel for det engelske sprog.

Sproglig anglisisering

Der er to slags sproglig anglisisering: anglisisering af ord, der er fremmed for det engelske sprog, som er indarbejdet deri, og anglicisering af fremmede sprog gennem introduktionen af engelske ord (se anglisisme ).

Anglisisering på engelsk

Sproglige lån

Ord, der er lånt fra andre sprog, kan angliciseres for at ændre form og udtale for at lette deres udtale af engelsktalende. For eksempel blev det græske ord aeroplano importeret til amerikansk engelsk i moderne fly .
Ændring af afslutninger på denne ordre er hyppig i hvert tilfælde af import af ord fra et fremmed sprog til et referencesprog. Ligeledes udgør det engelske ord damsel en anglisisering af den franske demoiselle . Anglisiseringen af franske ord kommer fra Williams erobring af England .
En tredje almindelig form for retouchering indebærer tilføjelse af artiklen i det fremmede ord som et præfiks til det angliserede navn (dette er tilfældet for algebra fra arabisk eller Lavolta fra italiensk ).

Egne navne

Egne navneord på engelsk angliceres normalt. For eksempel den italienske by Napoli ( Napoli ) på engelsk Napoli ; den tyske by München ( München ) på engelsk München ; og den hollandske by Haag ( Den Haag ), på engelsk Haag . En sådan anglicized var engang universel: næsten alle navne på byer og tegn i engelsk litteratur indtil midten XX th århundrede blev anglicized. Mod slutningen af det XX th århundrede, dog direkte anvendelse af ikke-engelske navne i engelsk begyndte at blive mere almindelige. Hvad angår sprog, der bruger det samme latinske alfabet som engelsk, er substantiver (substantiver) i dag generelt skrevet på engelsk med den originale stavemåde, selv ofte med diakritikere, der normalt ikke findes på engelsk., Som i forlovede eller kliché. Sammenlignet med sprog, der bruger ikke-latinske alfabeter, såsom arabiske , kyrilliske eller græske alfabeter , bruges en translitteration specielt for at være mere tro mod den oprindelige stavemåde i stedet for standarderne for engelsk.

Denne anglikisering er blevet et spørgsmål om national stolthed i nogle dele af verden, især i områder, der engang kom under kolonistyret, og hvor resterne af europæisk kulturel dominans er et rørende emne. Som et resultat blev brugen af angliciserede navne officielt modløs: Beijing blev Beijing i Kina, og i Indien hedder Bombay nu Mumbai. I andre tilfælde, hvor national stolthed ikke kommer i spil, har etablerede angliciserede navne været i brug. Dette er tilfældet med München, Napoli, Rom , Athen og andre byer i Vesteuropa, hvis navne er angliceret i århundreder.

Nogle gange kan et stedsnavn virke anglikeret, når det ikke er, f.eks. Når formularen, der bruges på engelsk, er en gammel form, der er blevet ændret. For eksempel kaldes Torino i Piemonte, Italien Torino på det originale Piemontees sprog, men i dag kaldes den officielt Torino på italiensk.

Personlige navne er også blevet bredt angliciserede, såsom tysk Johann (John), Russian Piotr (Peter), græsk Giorgos (George) og hebraisk Yehoshua (Joshua). Under den store strøm af europæiske indvandrere til USA og Storbritannien til XIX th og XX th århundreder har navnene på mange indvandrere blevet ændret. Bylegender siger, at dette ofte skyldtes misforståelse af indvandringsmyndigheder, men det var mere generelt en indsats fra indvandrerne selv for at gøre deres navne mere tilgængelige for deres nye amerikanske eller engelske naboer.

Familienavne har ændret sig ofte i hele Storbritannien. Et godt eksempel ville være irske efternavne: F.eks. Blev Ó Briain ofte Brian, Ó Rothlain blev Rowland, og Ó Néill blev O'Neill. Ligeledes har skotske navne gennemgået ændringer, såsom Somhairle, som bliver Sorley, Mac Gill-Eain bliver MacLean, og Mac Aoidh bliver MacKay. Dette kan også ske med historiske figurer: Christopher Columbus er den angliciserede version af Cristobal Colón (som også er den spansktalede version af Cristoforo Colombo)

Et eksempel på en anglicized efternavnet er tilfældet Luxembourg den XVIII th århundrede kaldet Joachim Grün, hvis navn betyder grøn på tysk. Når hans efterkommere blev etableret i USA i midten af det XIX th århundrede blev navnet ændret til Green.

Et filmeksempel på anglikisering af et personligt navn: I filmen The Untouchables fra 1987 anglikiserer en person sit navn fra Giuseppe til George (mens den engelske ækvivalent ville hellere være Joseph) for at integrere sig i det amerikanske samfund.

I dag afhænger angliciseringen af et personnavn normalt af den person, der bærer navnet. Navneændringer er mindre almindelige i dag for dem, der emigrerer fra Europa til USA, end de er for tegn fra lande i Østasien. For eksempel kunne Xiangyun angliciseres i Sean, fordi udtalen er ens (selvom Sean - eller Seán - er irsk og er en gaelisering af den normanniske franske Jean).

Anglisisering på andre sprog

En nyere sproglig udvikling er anglisisering på andre sprog, hvor ord lånes fra engelsk, hvilket gør målsproget tættere på engelsk: det er anglisisme. Med forhøjelsen af engelske medier og den globale udbredelse af amerikansk kultur i XX th og XXI th århundreder har mange engelske ord indarbejdet populær brug på andre sprog.

Engelske ord relateret til teknologi, internet og computere bruges og accepteres især på planeten i mangel af allerede eksisterende ord. Engelske ord er undertiden vedtaget ordret og undertiden tilpasset målsproget ved en proces svarende til anglicization. På sprog med ikke-latinske alfabeter kan disse ord lånt fra engelsk skrives som de er, i det latinske alfabet blandet med resten af den ikke-latinske tekst, ellers transformeres disse ord ved translitteration .

I nogle lande synes denne anglisering at være relativt godartet, og brugen af engelske ord kan endda få et smukt aspekt, set som moderne og avanceret. Dette gælder især i Japan , hvor mange lokale japanske firmaer går så langt som at bruge engelsk (eller pseudo-engelsk) til markedsføring af mærker og slagord, selvom andre europæiske sprog som fransk undertiden også bruges. I andre lande ses anglisisering i et langt mere negativt lys - ofte afslører den amerikanske kulturs dominans - og der gøres en indsats fra offentlige interessegrupper og regeringer for at vende tendensen. For eksempel skaber Académie française i Frankrig franske neologismer til at beskrive teknologiske opfindelser og tilskynder til brugen af disse ord i stedet for importerede engelske ord.

Territorial anglisisering

Canada

Quebec

I flere årtier, over 80%, faldt andelen af indfødte frankofoner i Quebec til 78% i 2016. Fra 2011 til 2016 faldt procentdelen af frankofoner i gennemsnit med 0,5 point, hvilket ifølge forskeren er relativt høj. Statistikeren Charles Castonguay .

Den øen Montreal er et af de steder der er mest berørt af Anglicization. I 2016 erklærede kun 49,8% af øens indbyggere, at de havde fransk som modersmål mod 50,2% i 2011. Antallet af enesprogede anglofoner mellem 2011 og 2017 steg med 1,7%, mens antallet af enesprogede frankofoner faldt med 1,7%.

New Brunswick

I New Brunswick , den eneste tosprogede provins i Canada, er der et langsomt fald i det franske sprog. I 1971, New Brunswickers fransk som modersmål (det meste Acadians ) udgjorde 33,8% af provinsens befolkning. I 2016 repræsenterede indfødte frankofoner kun 31,9% af provinsbefolkningen. Tværtimod har procentdelen af mennesker, hvis modersmål er engelsk, været stabil, omkring 65%.

Brugen af fransk derhjemme faldt også med næsten tre point fra 1981 til 2016, fra 31,7% til 28,6%, mens brugen af engelsk derhjemme steg med 2 point og steg til 69,5%. Faktisk har indvandring - i betragtning af at indvandrere uforholdsmæssigt mere henvender sig til engelsk end fransk - øget angliciseringen af provinsen. Anglicization af visse frankofoner er også i tvivl.

Engelsk Canada

I 1971 erklærede 17% af Franco-Ontarians , at engelsk var deres brugssprog derhjemme. I 2016 steg antallet til 34%.

Louisiana

Efter salget af Louisiana i 1803 af Frankrig overtog USA territoriet. Det var først efter borgerkrigen, at det engelske sprog begyndte at udøve reel sproglig dominans i Louisiana. Før borgerkrigen boede de fleste anglofoner i statens nordlige territorium, men efterhånden (og især postbellum) etablerede et anglofonisk samfund sig i syd. I 1921 indledte Louisiana en politik for anglisisering og forbød brugen af fransk og ethvert andet sprog end engelsk. Det var først i 1968, at forfatningen blev ændret for at fremme undervisningen i fransk. I dag er der kun omkring 7% af fransktalende Louisianere tilbage.

Noter og referencer

(in) Se artiklen " airplane " på Wikipedia på engelsk.
(in) Se artiklen " damsel " på Wiktionary på engelsk.
(in) Se artiklen " algebra " på Wikipedia på engelsk.
(in) Se artiklen " Lavolta " på Wikipedia på engelsk.
Michel David, " Systemisk anglisisering ", Le Devoir , tribune,11. juni 2020.
Société Zone- ICI.Radio-Canada.ca , ” fransk fortsætter med at falde i Montreal ” , på Radio-Canada.ca (adgang 19 jul 2021 )
Canadian Institute for Research on Linguistic Minorities, " Den sproglige situation i New Brunswick: vedrørende tendenser og nogle opmuntrende tegn ", New Brunswick ,2018( læs online )
(in) Michael D. Picone, op. cit. , s. 122 .
(in) Michael D. Picone, op. cit. , s. 133 .
Mangel på lærere og lokale uddannelsesressourcer betyder, at vi er nødt til at importere de to sidstnævnte fra andre fransktalende områder som Frankrig og Quebec. (Michael D. Picone, op. Cit. , S. 132 ).

Se også

Relaterede artikler

eksterne links

Anglisisering af virksomheder: en dynamik, der kan vendes
Jérôme Saulière: Korrekt engelsk kræves: Dynamik og udfordringer ved anglisisering i franske virksomheder . Speciale, Polyteknisk skole, 2014