Dinitrogen | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Identifikation | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
IUPAC navn | Dinitrogen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.895 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-783-9 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
ATC-kode | V03 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o E | E941 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SMIL |
N # N , |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
InChI |
InChI: InChI = 1 / N2 / c1-2 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Udseende | gas: farveløs, lugtfri væske: ekstremt kold, farveløs, lugtfri. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kemiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Formel |
N 2 [isomerer] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molar masse | 28,0134 ± 0,0004 g / mol N 100%, |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molekylær diameter | 0,315 nm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T ° fusion | -210,01 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T ° kogning | −195,79 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | 100 vol. vand absorberer 2,4 vol. af N 2 ( 0 ° C ), 100 vol. vand absorberer 1,6 vol. N 2 ( 20 ° C ), |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse |
0,808 kg · s -1 i flydende kogepunkt
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mættende damptryk |
1 atm ( −195,8 ° C )
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kritisk punkt | -147,1 ° C , 33,5 atm , 3,216 dm 3 · kg -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Triple point | -210,05 ° C , 0,127 atm | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 336,96 m · s -1 ( 101,325 kPa , 0 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Termokemi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Δ vap H ° | 5,57 kJ · mol -1 ( 1 atm , -195,79 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
C s |
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroniske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re ionisering energi | 15.5808 eV (gas) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dielektrisk konstant | 1,454 ( -203 ° C ), 1.0005480 ( 20 ° C , 101.325 kPa , gas) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Optiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Brydningsindeks | 1.0002732 ( 101.325 kPa ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
TIL, A : Komprimeret gas kritisk temperatur = −147,1 ° C Oplysning ved 1,0% i henhold til klassificeringskriterier |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
NFPA 704 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kølet, kryogen væske: 0 3 0 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
20 : kvælende gas eller gas, der ikke udgør en subsidiær risiko UN-nummer : 1066 : KOMPRIMERET NITROGEN Klasse: 2.2 Klassifikationskode: 1A : Komprimeret gas, aspxidiant; Mærkning: 2.2 : Ikke-brændbare, ikke-giftige gasser (svarer til de grupper, der er angivet med A eller stort O);
22 : nedkølet flydende gas, kvælende UN -nummer : 1977 : KØLESKÆTENDE NITROGEN Klasse: 2.2 Klassificeringskode: 3A : Kølet flydende gas, kvælende; Mærkning: 2.2 : Ikke-brændbare, ikke-giftige gasser (svarer til de grupper, der er angivet med A eller stort O); |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI og STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den dinitrogen er en diatomart molekyle består af to atomer af nitrogen . Det bemærkes N 2 .
Under normale temperatur- og trykforhold danner nitrogenmolekylerne en farveløs gas, der udgør 78% af luften .
I XXI th århundrede, dinitrogen generelt ved fortætning af luft, som er den vigtigste komponent med en koncentration på 78,06 volumen-% og 75,5 vægt-%, efterfulgt af fraktioneret destillation .
Atmosfærisk dinitrogen kan omdannes til ammoniak ved hjælp af metoden Haber-Bosch . Den ammoniak, der produceres på denne måde, anvendes hovedsageligt til fremstilling af gødning.
Nitrogenekstraktionen fra luften kan blandt andet udføres ved hjælp af semipermeable membraner forsynet med trykluft . Disse membraner er sammensat af bundter af hule, gennemtrængelige polyphenyloxidfibre med skal belagt med et 40 nm lag .
Renheden af nitrogen frembringes af en membran afhænger af den krævede strømningshastighed: fx opnåelse af en renhed på 95% giver strømningshastigheder på op til 5.000 Nm 3 / h , mens nitrogen produktion ved 99, 5% kun tillader 0,5 Nm 3 / t .
En anden metode til produktion af nitrogen fra komprimeret luft er ved adsorption : denne type nitrogengenerator består af et symmetrisk system af reservoirer fyldt med en kulstofbaseret molekylsigte (CMS). Den komprimerede luft passerer gennem kolonnen "på linje", og under denne passage O 2 og andre atmosfæriske gasser absorberes. Den resterende gas er nitrogen klar til brug. Efter en forudindstillet tid vendes cyklussen om, "in-line" -kolonnen går i regenereringstilstand for at frigive de fangede gasser igen og frigive dem i atmosfæren (renhed op til 10 ppm O 2 ).
Verdensproduktion i millioner af tons i 2014:
Land | Produktion | % i hele verden | |
---|---|---|---|
1 | Kina | 47.3 | 32.6 |
2 | Rusland | 11.8 | 8.1 |
3 | Indien | 11.0 | 7.6 |
4 | Forenede Stater | 9.33 | 6.4 |
5 | Indonesien | 5.0 | 3.4 |
6 | Trinidad og Tobago | 4,73 | 3.3 |
7 | Ukraine | 4,24 | 2,9 |
8 | Canada | 3,94 | 2.7 |
9 | Saudi Arabien | 3.2 | 2.2 |
10 | Qatar | 2,99 | 2.1 |
11 | Tyskland | 2.8 | 1.9 |
12 | Pakistan | 2.7 | 1.9 |
13 | Egypten | 2.66 | 1.8 |
14 | Frankrig | 2.6 | 1.8 |
15 | Iran | 2.5 | 1.7 |
VERDEN I ALT | 145,0 | 100 |
Flere bakterier er i stand til at fiksere molekylært nitrogen i luften, det første trin, før de er i stand til at inkorporere det i organiske molekyler, såsom proteiner eller nukleinbaser, der udgør nukleinsyrer, der understøtter arvelighed, såsom DNA og RNA . Disse bakterier findes især i symbiose i rødderne af planter fra fabaceae -familien .
Kvælstof, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af en tredobbelt kovalent binding (en σ-binding og to π-bindinger ), er et meget stabilt molekyle, som derfor bruges som en inaktiv gas til at erstatte atmosfæren ved kemisk syntese . Kvælstof reagerer kun direkte med lithium og magnesium for at danne de tilsvarende nitrider Li 3 N og Mg 3 N 2 .
Stabiliteten af dinitrogen molekyle er den drivende kraft, oprindelsen af den ustabilitet, eller endog explosiveness af forbindelser, der kan frigive en dinitrogen molekyle: azider , diazoniumsalte , azodicarbonamid , etc.
Det blev brugt til konservering af kød .
Kvælstof har, i modsætning til halogenerede kemiske hæmmergasser og CFC , ikke på forhånd en skadelig virkning på miljøet (ingen indvirkning på drivhuseffekten eller på ozonlaget ). Men det kræver omfangsrige tanke, passende rør og konstruktive foranstaltninger for at klare den pludselige ekspansion af en ækvivalent på 40 til 50% af det beskyttede volumen.
Risiko for anoxi : det hyppigste tilfælde er, at folk kommer ind i tanke fyldt med kvælstof uden at indse det, fordi denne gas er lugtfri og ikke forårsager en følelse af kvælning (forårsaget af overskydende kuldioxid og ikke fravær af ilt ). Disse mennesker bliver derefter syge, mister bevidstheden, og hvis de ikke fjernes meget hurtigt fra denne situation, giver de efter. Det er nødvendigt at kontrollere tilstedeværelsen af en tilstrækkelig mængde ilt i sådanne lukkede rum, før du går ind i dem, eller at udstyre dig selv med et selvstændigt åndedrætsværn.
Molemasse af nitrogen 28,0 g mol −1