Wolfram | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Position i det periodiske system | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Symbol | W | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn | Wolfram | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atom nummer | 74 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gruppe | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Periode | 6 th periode | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Blok | Blok d | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementfamilie | Overgangsmetal | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronisk konfiguration | [ Xe ] 6 s 2 4 f 14 5 d 4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroner efter energiniveau | 2, 8, 18, 32, 12, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elementets atomare egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atommasse | 183,84 ± 0,01 u | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Atomisk radius (calc) | 135 pm ( 193 pm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kovalent radius | 162 ± 19.00 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Van der Waals-radius | Kl. 137 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxidationstilstand | 6 , 5, 4, 3, 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektronegativitet ( Pauling ) | 2,36 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Oxid | Syre | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ioniseringsenergier | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re : 7.86403 eV | 2 e : 16,1 eV | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mest stabile isotoper | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enkle kropsfysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig tilstand | solid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse | 19,3 g · cm -3 ( 20 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Krystal system | Kubisk centreret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hårdhed | 7.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Farve | Grå hvid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionspunkt | 3422 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kogepunkt | 5555 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fusionsenergi | 35,4 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fordampningsenergi | 824 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molært volumen | 9,47 × 10 -6 m 3 · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Damptryk | 4,27 Pa ved 3680 K | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 5174 m · s -1 til 20 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massiv varme | 130 J · kg -1 · K -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrisk ledningsevne | 8,9 x 106 S · m- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Varmeledningsevne | 174 W · m- 1 · K- 1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | jord. i HCI + H 2 O 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forskellige | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.028.312 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 231-143-9 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SGH | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pulveriseret tilstand :
Fare H228, P210, P240, P241, P280, P370 + P378, H228 : Brandfarligt fast stof P210 : Holdes væk fra varme / gnister / åben ild / varme overflader. - Rygning forbudt. P240 : Jordforbindelse / potentialudligning af beholder og modtageudstyr. P241 : Brug eksplosionssikker elektrisk / ventilering / belysning / ... / udstyr. P280 : Bær beskyttelseshandsker / beskyttelsestøj / øjenbeskyttelse / ansigtsbeskyttelse. P370 + P378 : I tilfælde af brand: Brug ... til udryddelse. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ukontrolleret produktDette produkt kontrolleres ikke i henhold til WHMIS-klassificeringskriterierne. Offentliggørelse ved 1,0% i henhold til listen over ingrediensoplysninger Kommentarer: Den kemiske identitet og koncentration af denne ingrediens skal oplyses på sikkerhedsdatabladet, hvis den er til stede i en koncentration, der er lig med eller større end 1,0% i en produktkontrol. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
40 : brandfarligt fast eller selvnedbrydende eller selvopvarmende materiale UN-nummer : 3089 : FLAMMABLE metalpulver, NSA Klasse: 4.1 Etiket: 4.1 : Brandfarlige faste stoffer, selvnedbrydende stoffer og desensibiliserede eksplosive faststoffer Emballage: Packing gruppe II : moderat farlige materialer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI & STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den wolfram er det grundstof af atomnummer 74, symbol W (den tyske Wolfram ). Dets navn på fransk kommer fra svensk tung ( "tung" ) og sten ( "sten" ) og betyder derfor "tung sten".
Wolfram findes i mange mineraler såsom wolframit og scheelit . Den enkelte wolframlegeme er et meget hårdt og tungt grå-stål-hvidt overgangsmetal . I sin rene form bruges det hovedsageligt til elektriske applikationer ( glødelampefilamenter ), men i form af forbindelser eller legeringer har det mange anvendelser, såsom produktion af værktøjer, der kræver stor hårdhed (bor, bor, slibepulver osv. . ).
Wolfram har 35 kendte isotoper, med massetal, der varierer mellem 158 og 192, samt 11 nukleare isomerer . Blandt disse isotoper er fire stabile , 182 W, 183 W, 184 W og 186 W, og sammen med 180 W udgør de en meget lang levetid radioisotop (halveringstid på 1,8 × 10 18 år), hele den naturlige wolfram, i forhold, der varierer fra 14 til 30% (0,12% for 180 W). Som alle grundstoffer, der er tungere end zirconium , er wolfram teoretisk ustabil, og alle dets stabile isotoper menes at være svagt radioaktive og henfalder ved α-emission i de tilsvarende hafniumisotoper . Wolfram tildeles en standard atommasse på 183,84 (1) u .
Ren wolfram er et hårdt metal, der spænder i farve fra stålgrå til tinhvid . Det kan skæres med en bugsav, når det er meget rent, men det er skørt og vanskeligt at arbejde, når det er urent, og det arbejdes normalt ved smedning, ekstrudering eller strækning. Dette element har det højeste smeltepunkt ( 3422 ° C ) af alle metaller, det laveste damptryk og den største trækstyrke for alle metaller ved en temperatur over 1650 ° C , dets modul af Young er 406 GPa . På grund af dets meget høje smeltepunkt smelter wolfram ikke, men sintres ved høj temperatur såvel som nogle af dets forbindelser såsom wolframcarbid . Dens korrosionsbestandighed er fremragende, og den kan kun angribes let af mineralsyrer . Metallisk wolfram danner et beskyttende oxidlag , når det udsættes for luft. Når det tilsættes i små mængder til stållegeringer, øger det deres hårdhed.
Alle naturlige isotoper af wolfram anses teoretisk for at være alfa-udsendende radioaktive med meget høje halveringstider, men dette er kun etableret for wolfram 180 . Naturlig wolfram er derfor stabil til almindelige anvendelser.
Den første, der havde antaget eksistensen af wolfram, var Peter Woulfe i 1778 , da han undersøgte wolframit .
Han besluttede derefter, at dette mineral skal indeholde et ukendt stof. I 1781 , Carl Wilhelm Scheele fastslået, at en ny syre kunne være dannet af tungstenite . Scheele og Tobern Bergman foreslog, at det skulle være muligt at opnå et nyt metal ved at reducere denne syre. Brødrene Juan José og Fausto de Elhúyar opdagede i 1783 en ny syre afledt af wolframit identisk med wolframsyre . I Bergara , Spanien , lidt senere samme år, lykkedes det de to brødre at isolere wolfram ved at reducere syren med trækul . De blev krediteret opdagelsen af elementet.
Den årlige produktion af wolfram i 2008 var 55.900 t . De reserver er anslået til 2,8 mio t , hvilket er halvtreds år af den årlige produktion.
Wolfram findes i wolframit, som er en jernmangan wolframat, (FeW O 4 / MnWO 4 ), scheelit ( calcium wolframat , CaWO 4 ), ferberit og hübnerit . Vigtige forekomster af disse mineraler findes i Peru, Bolivia , Californien , Kina , Colorado ( USA ), Portugal , Rusland og Sydkorea . Kina producerede 84% af verdens forsyning i 2006. Metallet produceres kommercielt ved reduktion af wolframoxid med hydrogen eller carbon .
Den kontrovers over toksikologiske og økotoksikologiske konsekvenser af brugen af forarmet uran i Golfkrigen og Balkan War ammunition førte til vurderingen af andre tunge materialer , der anvendes i panserbrydende ammunition, herunder wolfram legeringer (HMTA), som blev udråbt som ”ikke- giftige alternativer ” til uran.
Det blev derefter vist i laboratoriet, at ( intramuskulær ) injektion af HMTA mikropartikler (indeholdende 91,1% wolfram, 6% cobalt og 2,9% nikkel ) i laboratorierotter hurtigt forårsagede kræft med aggressive metastaserende tumorer på implantationsstedet uden dog forståelse af de involverede cellulære og molekylære mekanismer. Imidlertid kan soldater under øvelser eller i kampsituationer og civile under krige inhalere sådanne partikler (udsendt ved stød).
Intratrakeal instillation (tvungen inhalation) i grupper af rotter af en homolog blanding af metalliske pulvere af WNiCo (92% wolfram, 5% nikkel og 3% cobalt), WNiFe (92% wolfram, 5% nikkel og 3% jern), rene metaller eller et neutralt produkt (saltopløsning) intratrachealt hos rotter udviste også lungetoksicitet (evalueret ved cytologisk analyse ved hjælp af aktiviteten af lactatdehydrogenase , albuminindhold og inflammatorisk cytokinniveau i bronchoalveolær skyllevæske 24 timer efter instillation). Disse produkter inducerede lungeinflammation og ekspression af markører for oxidativ og metabolisk stress med produktion af toksiske frie radikaler og lungeskader.
For at forsøge at forklare tre tilfælde af barndommen leukæmi klynger , der dukkede op i USA (herunder i Fallon , Sierra Vista og Elk Grove ) en undersøgelse målte metaller og metalloider "arkiveret" i ringe af træer under deres vækst ( dendrochemistry ) for at finde ud, hvis disse børn eller deres forældre var blevet unormalt og for nylig udsat for et metal eller metalloid (eller mere). I træet på træerne på alle de pågældende steder, var der blandt de mange målte elementer kun wolfram steget gennem årene (fordoblet i et tilfælde). En CDC-undersøgelse af humant væv fra Fallon-beboere viste forhøjede niveauer af wolfram, og en USGS-undersøgelse af byens drikkevand viste også højt wolframindhold. Den filtrerede udeluft ved Sierra Vista indeholdt også mere wolfram end i flere nærliggende områder (det sydlige Arizona). Flere undersøgelser har vist mindst en mulig sammenhæng mellem wolfram og leukæmi (eller kræft mere generelt).
Wolfram har et stort antal anvendelser, hvor den mest almindelige er i form af wolframcarbid (WC) og wolfram-subcarbid (W 2 C), som anvendes til fremstilling af sliddele inden for metallurgi, minedrift og olieindustri. Wolfram anvendes til fremstilling af glødetråde til pærer og katodestrålerør på tv-apparater såvel som til elektroder , de meget fine filamenter, der kan produceres med dette metal har et meget højt smeltepunkt.
Andre anvendelser:
34% af wolfram, der forbruges i verden, kommer fra genbrug. Bortset fra genanvendelse af produktionsrester, der udgør 10% af wolfram, der forbruges i verden, vedrører genanvendelse resten af udtjente produkter, for hvilke der hovedsagelig er fire processer:
HydrometallurgiDenne teknik, der bruger kemikalier, regenererer wolfram ved at producere wolfram, der ikke kan skelnes fra den oprindelige malm. Det gør det muligt at genvinde kobolt , tantal og niob i affaldet på samme tid .
FusionDenne teknik, der bruger wolframaffald til fremstilling af legeringer, producerer stål , stellitter , superlegeringer , støbte wolframcarbider , ferrotungsten eller wolframlegeringer.
Direkte genbrugDenne teknik bruger kemiske eller fysiske metoder, der ikke ændrer wolframens grundlæggende sammensætning, som nedbrydes til et pulver. Det genbruger wolframcarbider samt koboltcarbider, tantal og andre carbider.
Semi-direkte genbrugDenne teknik består af kemisk opløsning.
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | ||||||||||||||||
1 | H | Hej | |||||||||||||||||||||||||||||||
2 | Li | Være | B | VS | IKKE | O | F | Født | |||||||||||||||||||||||||
3 | Ikke relevant | Mg | Al | Ja | P | S | Cl | Ar | |||||||||||||||||||||||||
4 | K | Det | Sc | Ti | V | Cr | Mn | Fe | Co | Eller | Cu | Zn | Ga | Ge | Es | Se | Br | Kr | |||||||||||||||
5 | Rb | Sr | Y | Zr | Nb | Mo | Tc | Ru | Rh | Pd | Ag | CD | I | Sn | Sb | Du | jeg | Xe | |||||||||||||||
6 | Cs | Ba | Det | Det her | Pr | Nd | Om eftermiddagen | Sm | Havde | Gd | TB | D y | Ho | Er | Tm | Yb | Læs | Hf | Dit | W | Re | Knogle | Ir | Pt | På | Hg | Tl | Pb | Bi | Po | På | Rn | |
7 | Fr | Ra | Ac | Th | Pa | U | Np | Kunne det | Er | Cm | Bk | Jf | Er | Fm | Md | Ingen | Lr | Rf | Db | Sg | Bh | Hs | Mt | Ds | Rg | Cn | Nh | Fl | Mc | Lv | Ts | Og | |
8 | 119 | 120 | * | ||||||||||||||||||||||||||||||
* | 121 | 122 | 123 | 124 | 125 | 126 | 127 | 128 | 129 | 130 | 131 | 132 | 133 | 134 | 135 | 136 | 137 | 138 | 139 | 140 | 141 | 142 |
alkali metaller |
Alkalisk jord |
Lanthanider |
overgangsmetaller metaller |
Dårlige metaller |
Metal- loids |
Ikke- metaller |
halo -gener |
Ædle gasser |
Varer uklassificeret |
Actinides | |||||||||
Superactinider |