Den føderative republik Brasilien har 26 stater og et føderalt distrikt .
De første administrative opdelinger i Brasilien var havnemesterens kontorer , som var dele af jord, der var lejet af portugisiske adelsmænd og handlende med det formål at kolonisere dem. Disse kaptajner var arvelige, men kronen bevarede magten til at fjerne disse titler fra donerne, som var af lavere adel. Derefter blev den portugisiske kolonisering af Amerika delt mellem staten Brasilien i den sydlige halvdel og staten Maranhão i den nordlige halvdel.
Efter den iberiske union mellem 1580 og 1640 steg Portugals koloniale territorium i Sydamerika kraftigt og blev delt mellem kaptajner, kongelige kaptajner og provinser. Hele regionen var imidlertid samlet under en enkelt vicekonge , der sad i Salvador og efter 1763 i Rio de Janeiro .
Med uafhængighed i 1822 blev kolonien et imperium, og kaptajnerne blev omdannet til provinser. Siden kolonitiden havde de indre grænser mellem disse provinser ikke ændret sig meget, de fleste fulgte naturlige grænser. Mindre ændringer blev foretaget med hensyn til indenrigspolitik, og tilføjelser efterfølgende diplomatiske traktater inden udgangen af det XIX th århundrede (ligesom annektering af Amapa eller Roraima ). Da regimeskiftet til en republik blev gennemført i 1889, blev alle provinser straks omdannet til stater.
I 1943, da Brasilien trådte ind i Anden Verdenskrig , skabte Getúlio Vargas- regimet syv nye territorier ved landets grænser for at administrere dem direkte: Amapá , Rio Branco , Acre , Guaporé , Ponta Porã , Iguaçu og Fernando de Noronha- øhavet . Efter krigen fik disse første tre territorier status som stater, mens staterne Rio Branco og Guaporé blev omdøbt til henholdsvis Roraima og Rondônia .
I 1960 blev det føderale distrikt opdelt fra staten Goiás . Det tidligere føderale distrikt Rio de Janeiro blev mellem 1960 og 1975 staten Guanabara , før det blev fusioneret med staten Rio de Janeiro .
I 1977 blev Mato Grosso opdelt i to stater. Det nordlige område bevarede navnet Mato Grosso, mens det sydlige område blev staten Mato Grosso do Sul med Campo Grande som hovedstad. Mato Grosso do Sul består også af områderne Ponta Porã og den nordlige del af Iguaçu . Mens den centrale del af Iguaçu er indarbejdet i Paraná , og den sydlige del af Iguaçu overføres inden for staten Santa Catarina .
I 1988 blev den nordlige del af Goiás staten Tocantins med Palmas som hovedstad. Samme år blev øhavet Fernando de Noronha en del af Pernambuco .
Provinserne efter uafhængighed - 1823.
Staterne ved proklamationen af republikken - 1889.
Stater og territorier mod slutningen af Estado Novo - 1943.
Nuværende stater - siden 1990.
| Flag | stat | Forkortelse | Hovedstad | Areal (km²) | Befolkning (2014) | Density (2005) | BNP (% af det samlede antal) (2007) | BNP i OPP (US $) (2007) | HDI (2005) | Læsefærdigheder (2003) | Spædbarnsdødelighed (2002) | Forventet levetid (2004) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Hektar | AC | Rio Branco | 152.581,4 | 795,145 | 4.30 | 5.761.000 (0,2%) | 8 789 | 0,751 | 84% | 33,2 ‰ | 70,8 | |
| Alagoas | AL | Maceió | 27 767,7 | 3 327 551 | 108,61 | 17.793.000 (0,7%) | 5 858 | 0,677 | 70% | 57,7 ‰ | 66,0 | |
| Amapá | AP | Macapá | 142 814,6 | 756.500 | 4.16 | 6.022.000 (0,2%) | 10 254 | 0,780 | 91% | 24,9 ‰ | 69,8 | |
| Amazonas | ER | Manaus | 1.570.745,7 | 3.893.763 | 2,05 | 42.023.000 (1,6%) | 13.043 | 0,780 | 94% | 20,8 ‰ | 73.4 | |
| Bahia | BA | Salvador | 564,692,7 | 15 150 143 | 24.46 | 109.652.000 (4,1%) | 7 787 | 0,742 | 79% | 38,7 ‰ | 71.4 | |
| Ceará | DET HER | Fortaleza | 148 825,6 | 8 867 448 | 54,40 | 50.331.000 (1,9%) | 6.149 | 0,723 | 78% | 35,1 ‰ | 69.6 | |
| Federal District | DF | Brasilia | 5 822,1 | 2.867.869 | 400,73 | 99.946.000 (3,8%) | 40.696 | 0,874 | 96% | 17,5 ‰ | 74.9 | |
| Espírito Santo | ES | Vitória | 46.077,5 | 3.894.899 | 73,97 | 60.340.000 (2,3%) | 18.003 | 0,802 | 90% | 20,9 ‰ | 73.1 | |
| Goiás | GÅ | Goiânia | 340.086,7 | 6 551 322 | 16.52 | 65.210.000 (2,5%) | 11 548 | 0,800 | 90% | 20,7 ‰ | 72,8 | |
| Maranhão | MIN | São Luís | 331 983,3 | 6,861,924 | 18.38 | 31.606.000 (1,2%) | 5 165 | 0,683 | 77% | 46,3 ‰ | 66,8 | |
| Mato Grosso | MT | Cuiabá | 903 357,9 | 3.236.578 | 3.10 | 42.687.000 (1,6%) | 14 954 | 0,796 | 90% | 21,5 ‰ | 72,6 | |
| Mato Grosso do Sul | FRK | Campo Grande | 357,125,0 | 2.630.098 | 6.34 | 28.121.000 (1,1%) | 12 411 | 0,802 | 91% | 19,2 ‰ | 73.2 | |
| Minas Gerais | MG | Belo Horizonte | 586.528,3 | 20 777 672 | 32,79 | 241.293.000 (9,1%) | 12.519 | 0,800 | 89% | 20,8 ‰ | 74.1 | |
| Para | PA | Belem | 1.247.689,5 | 8 101 180 | 5.58 | 49.507.000 (1,9%) | 7,007 | 0,755 | 90% | 27.3 ‰ | 71.4 | |
| Paraiba | PB | João Pessoa | 56,439,8 | 3.950.359 | 63,71 | 22.202.000 (0,8%) | 6.097 | 0,718 | 75% | 45,5 ‰ | 68.3 | |
| Paraná | PR | Curitiba | 199 314,9 | 11 112 062 | 51,48 | 161.582.000 (6,1%) | 15.711 | 0,820 | 93% | 20,7 ‰ | 73,5 | |
| Pernambuco | PE | Recife | 98 311,6 | 9.297.861 | 85,58 | 62.256.000 (2,3%) | 7 337 | 0,718 | 79% | 44,8 ‰ | 67,5 | |
| Piaui | PI | Teresina | 251.529,2 | 3 198 185 | 11,95 | 14.136.000 (0,5%) | 4.662 | 0,703 | 72% | 33,1 ‰ | 68.2 | |
| Rio de Janeiro | RJ | Rio de Janeiro | 43,696,1 | 16.497.395 | 352.05 | 296.768.000 (11,2%) | 19 245 | 0,832 | 96% | 19,5 ‰ | 72.4 | |
| Rio Grande do Norte | RN | Hjemmehørende | 52.796,8 | 3.419.550 | 56,88 | 22.926.000 (0,9%) | 7.607 | 0,738 | 77% | 41,9 ‰ | 69,8 | |
| Rio Grande do Sul | RS | Porto Alegre | 281 748,5 | 11 228 091 | 38,49 | 176.615.000 (6,6%) | 16 689 | 0,832 | 95% | 15,4 ‰ | 74.5 | |
| Rondônia | RO | Porto Velho | 237.576,2 | 1.755.015 | 6.46 | 15.003.000 (0,6%) | 10.320 | 0,776 | 92% | 24,6 ‰ | 70,6 | |
| Roraima | RR | Boa Vista | 224,299.0 | 500 826 | 1,74 | 4.169.000 (0,2%) | 10.534 | 0,750 | 91% | 17,8 ‰ | 69.3 | |
| Santa Catarina | SC | Florianopolis | 95 346,2 | 6,734,568 | 61,53 | 104.623.000 (3,9%) | 17 834 | 0,840 | 95% | 18,2 ‰ | 74.8 | |
| Sao Paulo | SP | Sao Paulo | 248,209,4 | 44 169 350 | 162,93 | 902.784.000 (33,9%) | 22,667 | 0,833 | 95% | 17,4 ‰ | 73,7 | |
| Sergipe | SE | Aracaju | 21 910,3 | 2.227.294 | 89,81 | 16.896.000 (0,6%) | 8 712 | 0,742 | 90% | 40,6 ‰ | 70.3 | |
| Tocantins | TIL | Palmas | 277 620,9 | 1 502 759 | 4,70 | 11.094.000 (0,4%) | 8 921 | 0,756 | 83% | 28,4 ‰ | 70,7 |