I øjeblikket er datasystemet på japansk tæt knyttet til den gregorianske kalender , skønt antallet af år kan afvige fra det, der gælder i Vesten. Vi skriver først året, derefter måneden og endelig dagen (betyder ISO 8601- standarden ). For eksempel16. februar 2003kan skrives 2003 年 2 月 16 日.年læser nen og betyder "år",月læser gatsu og betyder "måned" og til sidst日læser nichi (faktisk afhænger udtalen af antallet der går forud for det, se mere nederst) og betyder "dag".
Før introduktionen af den gregorianske kalender i 1873 var referencekalenderen baseret på den kinesiske kalender .
Selvom japanerne ofte bruger datoerne for den gregorianske kalender , er der stadig lidt originalitet. De bruger de syv-dages uger og de tolv måneder af den gregorianske kalender, men for tællingen af år er der ud over de gregorianske kalenders år en anden tælling i henhold til kejsernes regeringsdatoer . Disse datoer bruges i alle officielle dokumenter. I dette tilfælde forud for året med navnet på æraen (regeringstid). For eksempel svarer året 2002 i den gregorianske kalender til året 14 i Heisei-æraen (平 成 14 年). Tallene er hovedsageligt skrevet i arabiske tal , selv i tilfælde af det japanske årstal. Tallene i kanjis (tegn af kinesisk oprindelse) er ret forbeholdt kalligrafidokumenter og nogle gange i restaurantmenuer i Japan.
Årtier siger nendai (年代) endelse i år. For eksempel er 1930'erne skrevet 1930 年代.
Århundreder siger Seiki (世紀). For eksempel XVI th er tallet skrives 16世紀.
For datoer BC, blot tilføje kigenzen (紀元前), inden en dato, et årti eller et århundrede. For eksempel, år 1500 f.Kr. til skrive紀元前1500年eller III th århundrede f.Kr.,紀元前3世紀. Kigenzen kan bogstaveligt talt oversættes som "før æraen".
På Jomon-æra-kontoen er et andet system af historiske år i Japan. Han placerer begyndelsen på den nuværende æra på 10.000 f.Kr. J.-C.
Den dag i måneden er angivet ved antallet af dagen (generelt i arabertal) efterfulgt af dagen tæller日( Nichi ). Vær dog opmærksom på følgende undtagelser:
| Dag | Hiragana | Rōmaji |
|---|---|---|
| 1 日 | つ い た ち | tsuitachi |
| 2 日 | ふ つ か | futsuka |
| 3 日 | み っ か | mikka |
| 4 日 | よ っ か | yokka |
| 5 日 | い つ か | itsuka |
| 6 日 | む い か | muika |
| 7 日 | な の か | nanoka |
| 8 日 | よ う か | yōka |
| 9 日 | こ こ の か | kokonoka |
| 10 日 | と お か | tōka |
| 14 日 | じ ゅ う よ っ か | jūyokka |
| 20 日 | は つ か | hatsuka |
| 24 日 | に じ ゅ う よ っ か | nijūyokka |
Eksempler:
Det var baseret på den kinesiske kalender , indtil vedtagelsen i 1873 af den gregorianske kalender. Begyndende i 1876 blev januar måned officielt betragtet som den første måned i året. Denne kalender udgjorde imidlertid problemer med tidsmæssig sammenhæng for visse traditionelle festivaler , da de bragte dem frem fra 3 til 7 uger sammenlignet med deres oprindelige dato. For at mindske dette hul har Japan opfundet kompromisforanstaltninger ved at fastsætte nye metoder til at bestemme datoerne for fester: tsuki-okure ("en måneds periode") og chūreki ("eklektisk kalender"), der gør det muligt at skifte festene i en hel måned i forhold til deres dato transponeret i den gregorianske kalender. Det nye år er den eneste, der undslap dette skift, og det fejres den 1. st januar.