Keltiske sprog
De keltiske sprog er en gren af familien af indoeuropæisk . De omfatter:
Efter anerkendelsen i juli 2002 af Cornish som mindretalssprog af myndighederne i Det Forenede Kongerige , det bretonske sprog, der tales i Frankrig af 207.000 talere , forbliver det eneste moderne keltiske sprog, der ikke har officiel status i sin kulturelle zone.
Hovedtræk
De keltiske sprog er kendetegnet ved et sæt specifikke mutationer fra fællesindoeuropæisk .
Et af de mest karakteristiske træk er blødheden af p i begyndelsen og mellem vokaler. Således bliver indoeuropæisk * ph₂tḗr "far" (> latinsk pater , engelsk far ) * ɸatīr på almindelig keltisk, deraf gammelirsk athair, athir > irsk athair , gallisk * atir (nominativ), ater (vokativ) eller * pŗto- / * pértus "le ford" (> Latin portus , engelsk ford ) bliver * ɸritus på almindelig keltisk, dermed * rrɨd på bretonsk ( gammelbretonsk griner ; gammel kornisk rid ; gammel walisisk rit > walisisk rhyd ), * rito- på gallisk som i det gamle navn Limoges , hvis gallo-romerske navn er Augustoritum "Augustus- fordet " eller endda Chambord de * camborito- , fordet på flodens kurve. Da b ikke findes i oldtiden, går g passes dvs. generelt til b som i navnet bœuf, irsk bó , bretonsk buoc'h .
Keltiske sprog som helhed påvirkes af den fonetiske modifikation, der kaldes lenition (svækkelse af konsonanterne, der er mellem to vokaler). Således er det irske ord beatha "liv" udtalt / ˈbʲahə / .
Continental Celtic
Sprogene i denne gruppe blev talt på det europæiske kontinent . Alle er nu uddøde. Gruppen omfattede:
Island Celtic
Sprogene i denne gruppe er alle fra Storbritannien og Irland . Der er to undergrupper:
Gælisk (eller Goidelic) gruppe
Disse tre sprog stammer fra Old Irish , en vigtig litterært sprog, der tales mellem VIII th århundrede og X th århundrede ).
Shelta (irske nomaders sprog) ( irske rejsende ) nævnes undertiden som et keltisk sprog, men denne forbindelse er upassende: ja, hvis det er sandt, at dette sprogs ordforråd har en stærk baggrund, der stammer fra irsk, er grammatikken i dette sproget er baseret på engelsk; dette gør det snarere til et germansk sprog med et stærkt gælisk leksikalt bidrag.
Brittonic gruppe
De Brythonic sprog (begreb opfundet i XIX th århundrede) er afledt af Bretonsk antikke tales i øen Storbritannien ved briter , selv før den romerske erobring indtil saksiske invasion , og dets opløsning i flere dialekter og sprog, noget på den model af latin og romansk sprog.
De bretonske sprog er generelt reduceret til tre:
Glem dog ikke:
Andre tilfælde nævnes af specialister:
- ifølge en hypotese af TF O'Rahilly , beruseren i Leinster i Irland, der blev talt i antikken;
- den galliske , undertiden klassificeret i dag i en Gallo-Brittonic supra-gruppe ( Léon Fleuriot , Pierre-Yves Lambert );
- det piktiske , hvis han faktisk kun var et sprog piktisk, betragtes også af nogle forskere (andre ser et præ-keltisk sprog ikke-indoeuropæisk) som et brytonisk sprog, men spørgsmålet er stadig meget kontroversielt. Imidlertid er det meget mere sandsynligt, at det faktisk er et bretonsk keltisk sprog . Waliseren navngiver også Picte Brithwr.
Taxonomi af keltiske sprog
Ovenstående diagram repræsenterer kun en taksonomisk mulighed. Opdelingen af moderne keltiske sprog i to kategorier, gælisk og britisk, er sikker. Men et antal keltikere forsvarer en hypotese, ifølge hvilken Brittonic og Gallic udgør en separat gruppe (de keltiske-P- sprog ), hvilket efterlader keltiberisk og gælisk i en keltisk-Q-gruppe . Denne betegnelse er vildledende, fordi bogstavet Q ikke findes på irsk eller skotsk gælisk. Denne klassifikation er hovedsagelig baseret på behandlingen af * k w arvet fra indoeuropæisk : i Celtic-P dette fonem bliver / /, mens i Celtic-Q forbliver p / k w /. Denne forskel illustreres med ordene for "hoved": penn på bretonsk, ceann på irsk (hvor ‹c› note / k / ).
Modstandere af øens keltiske hypotese svarer, at udviklingen af k w til / p / er ret overfladisk og under ingen omstændigheder ville forhindre gensidig forståelse. De betragter ejendommene ved øen Celtic for at være dybere: bøjede præpositioner , konsonantmutationer eller VSO syntaktisk rækkefølge (se nedenfor). Et vigtigt afro-asiatisk substrat blev også foreslået af John Morris-Jones for at forklare den særlige udvikling i Brittonic, som blev støttet af flere andre kendte lingvister (Julius Pokorny, Heinrich Wagner og Orin Gensler). Shisha-Halevy og Theo Vennemann fortsatte med yderligere arbejde med dette emne.
Keltiske sprog blev tidligere klassificeret med kursive sprog i en såkaldt Italo-Celtic-familie af forskellige nærhedsårsager (f.eks. Brug af pronominal slutninger inden for tematiske nominelle bøjninger ). Denne taksonomi er imidlertid nu omstridt. Disse kan være tilfældigheder eller sproglige interferenseffekter .
Særlige egenskaber ved moderne keltiske sprog
Selvom der er betydelig mangfoldighed inden for keltiske sprog, er der flere almindelige træk, hvis tilknytning er meget karakteristisk for ø-keltiske sprog:
- af konsonantmutation (ved lenition , formørkelse , nasalisering , provektion osv.) af indledende konsonanter, især efter forskellige søgeordsværktøjer ;
- adskillige vokalskifte arvet fra historiske metafonier og apofonier
- de præpositioner " konjugeret ", det vil sige at tage forskellige former afhængig af personen ;
- to grammatiske køn , maskulin og feminin (Old Brittonic og Old Irish havde også en neutral), hvis skelnen stort set sikres ved konsonantmutationer
- indgrebet af verbale partikler i artikulationens sætning
- den vigtige rolle, som et verbalt substantiv spiller, der udtrykker sit objekt gennem besiddende pronomen , involveret i dannelsen af mange perifrastiske tidspunkter
- eksistensen af en bestemt upersonlig form i bøjningen
- en grundlæggende ordrækkefølge i den typiske sætning i verb-subjekt-objekt (VSO), især på gæliske sprog og i gamle former for bretoniske sprog
- den determinantbestemte rækkefølge i den nominelle gruppe
- dannelsen af komplementet af navnet ved apposition ;
- brugen af en bestemt artikel uden at der er en ubestemt artikel modsat (undtagen i bretonsk, hvor den ubestemte artikel hovedsageligt bruges i ental);
- fraværet af et verb svarende til "at have": besiddelse udtrykkes snarere ved faste parafraser med verbet "at være" forbundet med præpositioner og pronomen;
- et delvist visimalt antal (ved base 20).
For eksempel på irsk :
-
Ná bac le mac an bhacaigh er ní bhacfaidh mac en bhacaigh leat .
- Ord for ord: forstyrr ikke tiggeren med søn og vil ikke forstyrre tiggersønnen med dig selv .
- Oversættelse: "Forstyr ikke tiggerens søn, og tiggersønnen kommer ikke efter dig." "
Bemærkninger:
-
bhacaigh / Waki [g] / ( genitiv af bacach ) er resultatet af lenition af bacaigh ;
-
leat er den anden person i ental med præpositionen on ;
- bemærk VSO-rækkefølgen af sætningens anden del med de negative partikler ná og ní .
" ni-og-halvfems " :
-
Pedwar ar bymtheg ar bedwar hugain ( walisisk ), ord for ord: fire ud af femten ud af firs .
-
Naontek ha pevar-ugent (bretonsk), ord for ord: nitten og firs .
-
Naoidéag ar cheithre Fichid (irsk), ord for ord: nitten ud af firs
Bemærkninger:
- mærke til vicesimal systemet ;
-
bymtheg er den formede form for pymtheg såvel som bedwar for pedwar .
Ord af keltisk oprindelse på fransk, keltologi og sproglig rekonstruktion
-
Jean Markale , en meget kontroversiel forfatter uden videnskabelig offentliggørelse, skriver, at der kendes omkring 1.200 keltiske ord, hvoraf 200 er overført til fransk. Følgende er citeret som eksempler: rækkevidde , barlind, bjælke, plovskare, bikube, forhindring, båd, sti, liga, hede, strejke, klippe, vogn, næb, skaft, brud, forandring, kant, lille og tyk .
-
Pierre-Yves Lambert giver i slutningen af sit opslagsværk en liste over veldokumenterede udtryk af gallisk oprindelse, hvis præsentation er mere videnskabelig.
- Xavier Delamarre præsenterer lister over galliske ord, der har eftertiden på det franske sprog.
- Pierre Gastal præsenterer i sit 2. værk, s. 251-257, to lister med næsten 800 franske ord af gallisk oprindelse, en alfabetisk liste og en liste sorteret efter rødder.
-
Jean-Paul Savignac præsenterer også galliske ord i en gallisk sprogordbog fra toponymer og gamle tekster.
-
Jacques Lacroix , forsker i onomastics (sammensætning af navne) og toponymi.
- Joseph Monard tilbyder en ordbog over antikke keltiske, der krydser de forskellige videnskabelige undersøgelser med nutidige keltiske sprog for at rekonstituere et tykt ordforråd.
Personligheder
Lingvister med speciale i keltiske sprog kaldes keltister eller keltisanter . Blandt de mest bemærkelsesværdige:
Universiteter, der tilbyder keltiske sprogkurser
Europa
Nordamerika
Periodiske publikationer
-
Revue Celtique , fra Tome I, 1870 til Tome LI, 1934, Éditions Émile Bouillon derefter Éditions Honoré Champion, Paris .
-
Études Celtiques , Tome I, 1936 - Tome XXXVI, 2008, vises fortsat: Éditions Les Belles Lettres derefter Éditions du CNRS , Paris .
-
Bulletin of the Board of Celtic Studies , est. 1921, Cardiff; fusioneret med Studia Celtica i 1993.
-
Zeitschrift für celtische Philologie , gegr. 1897 , Halle (Saale) / Tübingen .
-
Journal of Celtic Linguistics , gegr. 1992 , Cardiff .
-
Celtica. Journal of School of Celtic Studies , gegr. 1949 , Dublin.
-
Bulletin of the Board of Celtic Studies , gegr. 1921 , Cardiff; 1993 mit Studia Celtica zusammengeführt.
-
Studia Celtica , est. 1966, Cardiff.
-
Studia Celtica Japonica , est. 1988.
-
Eriu. Grundlagt som Journal of School of Irish Learning , Dublin .
-
Studia Hibernica , Dublin.
-
Eigse , Dublin.
-
Cornish Studies , est. 1993 , Tremough .
-
Proceedings of the Harvard Celtic Colloquium , Cambridge, MA .
-
Journal of Celtic Linguistics , est. 1992, Cardiff.
-
Cambrian Medieval Celtic Studies , est. 1993, Aberystwyth; tidligere Cambridge middelalderlige keltiske studier .
-
Keltische Forschungen , gegr. 2006 , Wien .
-
Hor Yezh , 1954, Lannion .
- Linguistic Brittany, 1985, Breton and Celtic Research Center , Brest .
Noter og referencer
-
" Wikiwix's cache " på archive.wikiwix.com (adgang til 6. november 2018 )
-
André Martinet , Fra stepperne til havene: de indoeuropæiske og indo-europæere , Paris, Payot, 1986, s. 94-99
-
Hervé Abalain, Historie af keltiske sprog , Jean-Paul Gisserot,1998, 127 s. ( læs online )
-
(i) Peter Forster og Alfred Toth , " Mod en fylogenetisk kronologi af gamle gallisk, keltiske, og indoeuropæisk " , Proceedings of the National Academy of Sciences i USA , vol. 100, nr . 15,Juli 2003, s. 9079–9084 ( PMID 12837934 , DOI 10.1073 / pnas.1331158100 ).
-
Pierre-Yves Lambert , La langue gauloise , Editions errance 1994. s. 13.
-
Denne sætning er også en tunge vrider .
-
Den keltiske kvinde , s. 37
-
Op. Citeret. s. 186 til 200.
-
Ordbog over det galliske sprog , Editions errance 2003.
-
Vores keltiske rødder , Désiris 2013.
-
Fransk-gallisk ordbog , La Difference
-
Navne med gallisk oprindelse. Gallien af økonomiske aktiviteter. Paris, Errance, 2005
-
Joseph Monard, Dictionary of Ancient Celtic , 2000 og 2001, 324 s. ( ISBN 0-906590-56-6 )
Tillæg
Bibliografi
-
Franz Bopp , Comparative Grammar of Indo-European Languages translation af Michel Jules Alfred Bréal fra Practical School of Higher Studies og College of France (fra 1866 til 1905), medlem af Academy of Inskriptioner og Belles Letters , fire bind in-quarto , Paris, Imperial Printing og National Printing, 1866-1874.
-
(da) Robert D. Borsley & Ian Roberts (red.), Syntaxen for de keltiske sprog: Et sammenlignende perspektiv . Cambridge: Cambridge University Press, 1996 ( ISBN 0521481600 ) .
-
(en) R. Gray og Q. Atkinson, "Sprog-trædivergeringstider understøtter den anatolske teori om indoeuropæisk oprindelse", i tidsskriftet Nature du27. november 2003.
-
(da) Ranko Matasovic, Etymological Dictionary of Proto-Celtic , Serie: Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series, bind: 9, 2008, ( ISBN 978-90-04-17336-1 )
-
Henriette Walter , "Eventyret med franske ord fra andre steder", Livre de Poche, Paris, 1999.
- Henriette Walter, ”Sprogets eventyr i Vesten”, Livre de Poche, Paris, 1996.
- (en) Martin J. Ball og James Fife , The Celtic Languages , London, New York, Martin J. Ball og James Fife, koll. "Routledge Language Family Descriptions",2002( genoptryk 2005), XI-682 s. , paperback ( ISBN 978-0-415-28080-8 , LCCN 91038316 , læs online )
-
IC Zeuss , Grammatica celtica e monumentis vetustis tam Hibernicae linguae quam Britannicarum dialectorum Cambriacae Cornicae Aremoricae comparatis Gallicae priscae reliquis construxit I. C. Zeuss , Phil. D r . Hist. Prof., editio altera curavit. H. Ebel , .Ph. D r ., Acad. Reg. Hib. Soc. Ærlig, Acad. Reg. Boruss. Adi. Comm. Epist. Berolini, Apud Weidmannos MDCCCLXXI (1871).
Relaterede artikler
eksterne links