Keltiske sprog

Keltiske sprog
Område Irland , Skotland , Wales , Cornwall , Bretagne , Isle of Man  ; historisk set meget af Central- og Vesteuropa
Klassificering efter familie
Sprogkoder
ISO 639-2 cel
ISO 639-5 cel
IETF cel
Linguasphere 50
Menu
Nuværende fordeling af keltiske sprog..mw-parser-output .legende-bloc-center {display: tabel; margin: 0 auto; tekst-align: left} .mw-parser-output .legende-bloc ul li {font-size : 90%}. Mw-parser-output .legende-bloc-vertical ul li {list-style: none; margin: 1px 0 0 -1.5em} .mw-parser-output .legende-bloc-vertical ul li li { liste-stil: ingen; margin: 1px 0 0 -1.0em}
Nuværende distribution af keltiske sprog.
  • Talte med et flertal.
  • Tales af et mindretal.

De keltiske sprog er en gren af familien af indoeuropæisk . De omfatter:

Efter anerkendelsen i juli 2002 af Cornish som mindretalssprog af myndighederne i Det Forenede Kongerige , det bretonske sprog, der tales i Frankrig af 207.000 talere , forbliver det eneste moderne keltiske sprog, der ikke har officiel status i sin kulturelle zone.

Hovedtræk

De keltiske sprog er kendetegnet ved et sæt specifikke mutationer fra fællesindoeuropæisk .

Et af de mest karakteristiske træk er blødheden af p i begyndelsen og mellem vokaler. Således bliver indoeuropæisk * ph₂tḗr "far" (> latinsk pater , engelsk far ) * ɸatīr på almindelig keltisk, deraf gammelirsk athair, athir > irsk athair , gallisk * atir (nominativ), ater (vokativ) eller * pŗto- / * pértus "le ford" (> Latin portus , engelsk ford ) bliver * ɸritus på almindelig keltisk, dermed * rrɨd på bretonsk ( gammelbretonsk griner ; gammel kornisk rid ; gammel walisisk rit > walisisk rhyd ), * rito- på gallisk som i det gamle navn Limoges , hvis gallo-romerske navn er Augustoritum "Augustus- fordet " eller endda Chambord de * camborito- , fordet på flodens kurve. Da b ikke findes i oldtiden, går g passes dvs. generelt til b som i navnet bœuf, irsk bó , bretonsk buoc'h .

Keltiske sprog som helhed påvirkes af den fonetiske modifikation, der kaldes lenition (svækkelse af konsonanterne, der er mellem to vokaler). Således er det irske ord beatha "liv" udtalt / ˈbʲahə / .

Continental Celtic

Sprogene i denne gruppe blev talt på det europæiske kontinent . Alle er nu uddøde. Gruppen omfattede:

Island Celtic

Sprogene i denne gruppe er alle fra Storbritannien og Irland . Der er to undergrupper:

Gælisk (eller Goidelic) gruppe

Disse tre sprog stammer fra Old Irish , en vigtig litterært sprog, der tales mellem VIII th  århundrede og X th  århundrede ).

Shelta (irske nomaders sprog) ( irske rejsende ) nævnes undertiden som et keltisk sprog, men denne forbindelse er upassende: ja, hvis det er sandt, at dette sprogs ordforråd har en stærk baggrund, der stammer fra irsk, er grammatikken i dette sproget er baseret på engelsk; dette gør det snarere til et germansk sprog med et stærkt gælisk leksikalt bidrag.

Brittonic gruppe

De Brythonic sprog (begreb opfundet i XIX th  århundrede) er afledt af Bretonsk antikke tales i øen Storbritannien ved briter , selv før den romerske erobring indtil saksiske invasion , og dets opløsning i flere dialekter og sprog, noget på den model af latin og romansk sprog.

De bretonske sprog er generelt reduceret til tre:

Glem dog ikke:

Andre tilfælde nævnes af specialister:

Taxonomi af keltiske sprog

Ovenstående diagram repræsenterer kun en taksonomisk mulighed. Opdelingen af ​​moderne keltiske sprog i to kategorier, gælisk og britisk, er sikker. Men et antal keltikere forsvarer en hypotese, ifølge hvilken Brittonic og Gallic udgør en separat gruppe (de keltiske-P- sprog ), hvilket efterlader keltiberisk og gælisk i en keltisk-Q-gruppe . Denne betegnelse er vildledende, fordi bogstavet Q ikke findes på irsk eller skotsk gælisk. Denne klassifikation er hovedsagelig baseret på behandlingen af * k w arvet fra indoeuropæisk  : i Celtic-P dette fonem bliver / /, mens i Celtic-Q forbliver p / k w /. Denne forskel illustreres med ordene for "hoved": penn på bretonsk, ceann på irsk (hvor ‹c› note / k / ).

Modstandere af øens keltiske hypotese svarer, at udviklingen af k w til / p / er ret overfladisk og under ingen omstændigheder ville forhindre gensidig forståelse. De betragter ejendommene ved øen Celtic for at være dybere: bøjede præpositioner , konsonantmutationer eller VSO syntaktisk rækkefølge (se nedenfor). Et vigtigt afro-asiatisk substrat blev også foreslået af John Morris-Jones for at forklare den særlige udvikling i Brittonic, som blev støttet af flere andre kendte lingvister (Julius Pokorny, Heinrich Wagner og Orin Gensler). Shisha-Halevy og Theo Vennemann fortsatte med yderligere arbejde med dette emne.

Keltiske sprog blev tidligere klassificeret med kursive sprog i en såkaldt Italo-Celtic-familie af forskellige nærhedsårsager (f.eks. Brug af pronominal slutninger inden for tematiske nominelle bøjninger ). Denne taksonomi er imidlertid nu omstridt. Disse kan være tilfældigheder eller sproglige interferenseffekter .

Særlige egenskaber ved moderne keltiske sprog

Selvom der er betydelig mangfoldighed inden for keltiske sprog, er der flere almindelige træk, hvis tilknytning er meget karakteristisk for ø-keltiske sprog:

For eksempel på irsk  :

Bemærkninger:

" ni-og-halvfems " :

Bemærkninger:

Ord af keltisk oprindelse på fransk, keltologi og sproglig rekonstruktion

Personligheder

Lingvister med speciale i keltiske sprog kaldes keltister eller keltisanter . Blandt de mest bemærkelsesværdige:


Universiteter, der tilbyder keltiske sprogkurser

Europa Nordamerika

Periodiske publikationer

  • Revue Celtique , fra Tome I, 1870 til Tome LI, 1934, Éditions Émile Bouillon derefter Éditions Honoré Champion, Paris .
  • Études Celtiques , Tome I, 1936 - Tome XXXVI, 2008, vises fortsat: Éditions Les Belles Lettres derefter Éditions du CNRS , Paris .
  • Bulletin of the Board of Celtic Studies , est. 1921, Cardiff; fusioneret med Studia Celtica i 1993.
  • Zeitschrift für celtische Philologie , gegr. 1897 , Halle (Saale) / Tübingen .
  • Journal of Celtic Linguistics , gegr. 1992 , Cardiff .
  • Celtica. Journal of School of Celtic Studies , gegr. 1949 , Dublin.
  • Bulletin of the Board of Celtic Studies , gegr. 1921 , Cardiff; 1993 mit Studia Celtica zusammengeführt.
  • Studia Celtica , est. 1966, Cardiff.
  • Studia Celtica Japonica , est. 1988.
  • Eriu. Grundlagt som Journal of School of Irish Learning , Dublin .
  • Studia Hibernica , Dublin.
  • Eigse , Dublin.
  • Cornish Studies , est. 1993 , Tremough .
  • Proceedings of the Harvard Celtic Colloquium , Cambridge, MA .
  • Journal of Celtic Linguistics , est. 1992, Cardiff.
  • Cambrian Medieval Celtic Studies , est. 1993, Aberystwyth; tidligere Cambridge middelalderlige keltiske studier .
  • Keltische Forschungen , gegr. 2006 , Wien .
  • Hor Yezh , 1954, Lannion .
  • Linguistic Brittany, 1985, Breton and Celtic Research Center , Brest .

Noter og referencer

  1. "  Wikiwix's cache  " på archive.wikiwix.com (adgang til 6. november 2018 )
  2. André Martinet , Fra stepperne til havene: de indoeuropæiske og indo-europæere , Paris, Payot, 1986, s.  94-99
  3. Hervé Abalain, Historie af keltiske sprog , Jean-Paul Gisserot,1998, 127  s. ( læs online )
  4. (i) Peter Forster og Alfred Toth , "  Mod en fylogenetisk kronologi af gamle gallisk, keltiske, og indoeuropæisk  " , Proceedings of the National Academy of Sciences i USA , vol.  100, nr .  15,Juli 2003, s.  9079–9084 ( PMID  12837934 , DOI  10.1073 / pnas.1331158100 ).
  5. Pierre-Yves Lambert , La langue gauloise , Editions errance 1994. s. 13.
  6. Denne sætning er også en tunge vrider .
  7. Den keltiske kvinde , s.  37
  8. Op. Citeret. s. 186 til 200.
  9. Ordbog over det galliske sprog , Editions errance 2003.
  10. Vores keltiske rødder , Désiris 2013.
  11. Fransk-gallisk ordbog , La Difference
  12. Navne med gallisk oprindelse. Gallien af ​​økonomiske aktiviteter. Paris, Errance, 2005
  13. Joseph Monard, Dictionary of Ancient Celtic , 2000 og 2001, 324  s. ( ISBN  0-906590-56-6 )

Tillæg

Bibliografi

  • Franz Bopp , Comparative Grammar of Indo-European Languages translation af Michel Jules Alfred Bréal fra Practical School of Higher Studies og College of France (fra 1866 til 1905), medlem af Academy of Inskriptioner og Belles Letters , fire bind in-quarto , Paris, Imperial Printing og National Printing, 1866-1874.
  • (da) Robert D. Borsley & Ian Roberts (red.), Syntaxen for de keltiske sprog: Et sammenlignende perspektiv . Cambridge: Cambridge University Press, 1996 ( ISBN  0521481600 ) .
  • (en) R. Gray og Q. Atkinson, "Sprog-trædivergeringstider understøtter den anatolske teori om indoeuropæisk oprindelse", i tidsskriftet Nature du27. november 2003.
  • (da) Ranko Matasovic, Etymological Dictionary of Proto-Celtic , Serie: Leiden Indo-European Etymological Dictionary Series, bind: 9, 2008, ( ISBN  978-90-04-17336-1 )
  • Henriette Walter , "Eventyret med franske ord fra andre steder", Livre de Poche, Paris, 1999.
  • Henriette Walter, ”Sprogets eventyr i Vesten”, Livre de Poche, Paris, 1996.
  • (en) Martin J. Ball og James Fife , The Celtic Languages , London, New York, Martin J. Ball og James Fife, koll.  "Routledge Language Family Descriptions",2002( genoptryk  2005), XI-682  s. , paperback ( ISBN  978-0-415-28080-8 , LCCN  91038316 , læs online )
  • IC Zeuss , Grammatica celtica e monumentis vetustis tam Hibernicae linguae quam Britannicarum dialectorum Cambriacae Cornicae Aremoricae comparatis Gallicae priscae reliquis construxit I. C. Zeuss , Phil. D r . Hist. Prof., editio altera curavit. H. Ebel , .Ph. D r ., Acad. Reg. Hib. Soc. Ærlig, Acad. Reg. Boruss. Adi. Comm. Epist. Berolini, Apud Weidmannos MDCCCLXXI (1871).

Relaterede artikler

eksterne links