Edict of Nemours

Den edikt af Nemours er en tekst til lov om ophævelse af alle forordninger for tolerance, der findes til fordel for protestanter, undertegnet i Nemours af Henri IIIjuli 7, 1585 .

Sammenhæng

Det 10. juni 1584, hertugen af ​​Anjou, François d'Alençon , dør. Henri III har ingen børn, og det er tvivlsomt, om han nogensinde får en. Den legitime efterfølger bliver leder af det protestantiske parti i Navarra . De katolikker ønsker ikke i alle tilfælde af en suveræn protestantisk der kunne påtvinge sin religion i riget. De forsøger at vedtage en ny betingelse for adgang til tronen: at være katolik. I foråret 1585 overtog den genoplivede Holy League kontrol over mange byer. Henry III forsøgte at kontrollere ligaen og erklærede sig selv leder.7. juli 1585. For at give løfter til ligaen offentliggør han edikt af Nemours, som forpligter ham til at bryde med kongen af ​​Navarra.

Teksten

Henry III tilbagekalder alle tidligere udgaver af tolerance: udøvelse af protestantisk tilbedelse er forbudt. Protestanter skal afskaffe eller gå i eksil. Protestantiske ministre skal forlade kongeriget uden forsinkelse på grund af dødssmerter. For at give løfter til Holy League blev Henri de Navarre og Henri de Condé erklæret uegnede til tronfølgning.

Konsekvenser

Dette edikt markerer begyndelsen på den ottende religionskrig , som varer indtil 1598, og Nantes edikt for at sætte en stopper for de problemer, der rystede kongeriget Frankrig.

Noter og referencer

  1. Jean Delumeau, renæssance og religiøs uenighed i Frankrigs historie under ledelse af Georges Duby , Larousse, 2007, s 478
  2. Michel Péronnet, Det 16. århundrede , Hachette U, 1981, s 292

Bibliografi

Ottende religionskrig (1585–1598)
Nemours-traktaten - Slaget ved Jarrie - Slaget ved Coutras - Slaget ved Vimory - Slaget ved Auneau - Slaget ved Arques - Slaget ved Ivry - Slaget ved Craon - Slaget ved Port-Ringeard - Slaget ved Fontaine-Française - Edikt af Nantes