Serbisk-ortodokse kirke (sr) Српска православна црква | |
Grundlægger | Sankt Savas ( 1 st ærkebiskop) |
---|---|
Autocephaly eller autonomi | |
erklæret |
1219 - 1459 1557 - 1776 Siden 1832 |
Anerkendelse | 1922 (af det økumeniske patriarkat ) |
Nuværende primat | Porfyr |
Sæde | Patriarkatbygning , Beograd ( Serbien ) |
Primært område | Sydøsteuropa : Serbien , Bosnien-Hercegovina , Montenegro , Kroatien , Nordmakedonien , Kosovo og Slovenien |
Territorial udvidelse | Ortodokse ærkebispedømme i Ohrid |
Rite | Byzantinsk |
Liturgiske sprog | Kirkeslaviske og serbiske |
Musikalsk tradition | Byzantinsk slavisk |
Kalender | Julian |
Anslået befolkning | 12 millioner |
Den serbisk-ortodokse kirke ( serbisk : Српска православна црква / Srpska pravoslavna crkva ) eller patriarkat i Serbien er en kanonisk autocephaløs jurisdiktion for den ortodokse kirke .
Dens leder bærer titlen ærkebiskop af Pech , Metropolitan af Beograd-Karlovtzy og serbisk patriark med bopæl i Beograd .
Den nuværende kirke St. Sava i Beograd står på det sted, hvor den osmanniske Pasha Koca Sinan Pasha ifølge traditionen havde brændt helgenens relikvier i 1595 som gengældelse for Banat-oprøret det foregående år.
Snesevis af kirker ødelægges af KLA .
Bispedømme fra den ortodokse kirke i landene i det tidligere Jugoslavien, hvor troende traditionelt er til stede
( Bemærk: den tidligere eparchie Šabac - Valjevo blev delt i to i 2006)
Eparchies i Europa.
Spredt i Nordamerika.
Eparchies i Central- og Sydamerika og Caribien.
Eparchies i Oceanien.
Den serbisk-ortodokse kirke er i fuldt fællesskab med de andre autocephalous-ortodokse kirker og opretholder også gode forbindelser med den russisk-ortodokse kirke i udlandet .
Det oplever nu to jurisdiktionskonflikter med selvudråbte ortodokse kirker: