Bund Entschiedener Schulreformer

Bund entschiedener Schulreformer Historie
Fundament 1919
Ramme
Type Organisation
Land  Tyskland

Den Bund Entschiedener Schulreformer (besch) (på fransk Union Radikal School reformatorerne ) er en tysk pædagogisk og pacifistisk forening, der har samlet op til 800 medlemmer.

En diskussion fandt sted i Unionen af ​​Berlins filologer, en gren af ​​Unionen af ​​tyske filologer, efter revolutionen i november 1918 om fremtidig skolepolitik og om omfattende reformer af skolesystemet. Vi ser hurtigt i vinterferien 1918-1919, at der inden for unionen er et konservativt og reaktionært flertal og en lille gruppe af progressive pædagoger, der stræber efter reformer inden for denne union.

Arbejdsvilkårene, der var uudholdelige for denne lille gruppe, på grund af deres forskellige synspunkter på politiske og uddannelsesmæssige reformer, 24 pædagoger inklusive Franz Hilker , Fritz Karsen , Siegfried Kawerau , Otto Koch , Paul Oestreich , Elisabeth Rotten og Anna Siemsen forlader fagforeningen og grundlægges på en samling den18. september 1919i konferencesalen i Werner-Siemens-Realgymnasium i Berlin-Schöneberg Bund entschiedener Schulreformer .

Inden for foreningen, hvis mål er uddannelse for fred og fremme af forståelse mellem folkeslag gennem kultur, er der livlige konfrontationer med hensyn til forholdet mellem eksperimenterende praksis med Bund-reformprojekter såsom den elastiske enhedsskole ( Elastische Einheitsschule ), den kollegiale administration af skolen på den ene side og vigtigheden og rollen af ​​politisk-kulturel agitation på den anden. Paul Oestreich hævder et fokus på fundamentalistisk uro og indtager en stadig mere dominerende plads inden for gruppen. Dette er grunden til, at alle de andre grundlæggende ledere i begyndelsen indtil 1925 trækker sig tilbage. Foreningen skifter navn, den hedder nu Volksbund für neue Erziehung . I 1933 blev foreningen opløst af nazistregimet.

Arbejder

Bibliografi

Noter og referencer

  1. (De) Karl Holl, Pazifismus in Deutschland , Frankfurt am Main, 1988, s.151.
  2. (de) Bernhard Nolz / Wolfgang Popp, Erinnerungsarbeit: Grundlage einer Kultur des Friedens , LIT Verlag, Berlin-Hamburg-Münster, 2000, s.163.
  3. (de) Bernhard Nolz / Wolfgang Popp, op. cit. , s.164.