Halvmåne (sproglig)

Le Croissant ( autonym  : Le Creissent ) er et sprogligt overgangsområde mellem det occitanske sprog og langue d'oïl i det centrale Frankrig.

De occitanske og langue d'oïl-dialekter mødes der, blandes og er mellemliggende mellem disse to sproglige grupper.

Navnet skyldes konturerne i dette område, der fremkalder en halvmåne. Den første forfatter, der brugte udtrykket Croissant, var sprogforskeren Jules Ronjat i sin afhandling fra 1913 .

To store dialekter er der. Den Marche , der er tættere på Limousin, mod vest går fra Confolentais ( Charente ) til Montluçon og dens region (vest for Allier / Gorges du Cher ) via den nordlige del af Creuse og Guéret . De østlige to tredjedele af det sydlige Bourbonnais er for deres del Arverno-Bourbonnais- dialekterne , sorten af ​​Croissant, der bringer tættere på Auvergnat, centreret omkring Chantelle og Vichy og modtager påvirkninger fra Francoprovençal .

Området

Halvmåneområdet har tilnærmelsesvis form af en tilspidset halvmåne, der forbinder dalen Tardoire i Charente mod vest, til Monts de la Madeleine i departementet Allier mod øst. Denne halvmåne er meget tynd mellem sin vestlige spids og Le Dorat (mellem 10 og 15  km bred) og udvider sig derefter mod øst: mellem 30  km (ved Guéret ) og 45  km (på niveau med Culan ).

• Hovedbyer inkluderet i området:
  • Charente  : Saint-Claud , Champagne-Mouton
  • Wien  : Pressac , Availles-Limouzine
  • Haute-Vienne  : Bussière-Poitevine , Le Dorat , Magnac-Laval , Saint-Sulpice-les-Feuilles
  • Indre  : Saint-Benoît-du-Sault , Lourdoueix-Saint-Michel , Éguzon-Chantôme
  • Creuse  : La Souterraine , Crozant , Guéret , Dun-le-Palestel , Genouillac , Bonnat , Boussac
  • Cher  : Culan , Vesdun, Préveranges, Saint-Priest-la-Marche
  • Puy-de-Dôme  : Virlet , Saint-Éloy-les-Mines
  • Allier  : Montluçon , Néris-les-Bains , Commentry , Chantelle , Montmarault , Vichy , Saint-Germain-des-Fossés , Cusset , Le Mayet-de-Montagne , Audes

De vigtigste byer i halvmåne af halvmåne er Guéret , Montluçon og Vichy .

Klassifikation

Historiografi

Dette sprog område har længe været betragtet sprog occitansk af historieskrivning af det XIX th og XX th århundrede ( Tourtoulon & Bringuier , Dahmen, Simone Escoffier , og Olivier Quint). Kun Jules Ronjat udtrykker en mere forsigtig mening ved at nægte at udtrykkeligt sige, om Croissanten falder mere inden for langue d'oc eller langue d'oïl (fransk). Efter Ronjats forsigtighed tøvede nogle få populære occitanistiske bøger ( Pierre Bec , Robert Lafont ) med at præsentere Halvmåne som et område helt inden for området langue d'oc.

Nuværende forskning

I årene 2010 og 2020 blev oprettelsen af ​​en universitetsforskningsgruppe, der fokuserede på halvmåne ( CNRS ) og gjorde det muligt bedre at forstå det sproglige sted besat af halvmåne. Det betragtes i øjeblikket som et mellemliggende sprogligt område, hvor den occitanske og oïl dialekt blandes og har funktioner, der er fælles for begge sprog.

De er ikke desto mindre oprindelsen til de occitanske dialekter, hvor der er udøvet en meget stærk indflydelse fra langue d'oïl i flere århundreder, hvilket har resulteret i deres nuværende overgangssituation mellem disse to sprog.

Den atlas over regionale sprog i Frankrig (CNRS), som også tager op denne idé.

Guylaine Brun-Trigaud er en af ​​specialisterne i dette sproglige område og inkluderer også de oliedialekter med occitanske træk.

Historisk, territorial og sproglig udvikling

De franske indflydelse er gamle i Crescent: i anden halvdel af det XIII th  århundrede blev administrative og juridiske dokumenter skrevet der i fransk og ikke i den lokale dialekt, både i Marche i Bourbonnais .

I hvad der blev til Bourbonnais, bliver de første skriftlige optegnelser kendt vulgært sprog fungerer på fransk med nogle former occitansk indsat, fra det XIII th  århundrede. Så Crescent oplevede en situation med oïl-oc diglossia fra den tid, længe før franskens indtrængen i resten af ​​det sproglige område af det occitanske sprog.

Det er sikkert, at grænsen mellem oc og oïl er aftaget gennem århundrederne, og at den tidligere tidligere var placeret længere nordpå. De franske dialekter nord for halvmåne (syd for Berry , nord for Bourbonnais ) bevarer stadig spor af et oc-substrat.

Den forskud på fransk ( olie ) til Crescent er en lang og gradvis fænomen, det er forskelligt fra den désoccitanisation hurtig nok den Poitou , den Saintonge og Angoumois som var mellem XII th og XV th  århundreder primært som følge af repopulations efter hærgen af hundredeårskrigen .

Dialektologiske underinddelinger

Halvmåneens dialekter er relativt heterogene, men er ofte opdelt i to forskellige "dialekter" : Marche i Vesten og Bourbonnais d'Oc i Østen.

• Den Marche tales i det østlige Charente til Montlucon og regionen og danner den vestlige Halvmåne. Det er tættere på den occitanske limousin .

• Den Bourbonnais oc - undertiden kaldet "Arverno-Bourbonnais" - har i mellemtiden talt i den sydøstlige afdeling af Allier , fra regionen Montmarault derefter rundt i Bourbonnais Limagne eller region Gannat og Vichy til den vestlige del af Montagne Bourbonnaise . Det er tættere på den occitanske Auvergne .

Træk ved halvmåne dialekter

Halvmåneens dialekter er ret heterogene (ifølge Ronjat ), men der er både occitanske og oliske egenskaber:

• Funktionerne er mellemliggende mellem occitansk og langue d'oïl: udtale, bøjninger og ordforråd er aktuelle elementer, der er specifikke for de to sproglige områder.
• Occitanske endelige vokaler -a og -e erstattes ofte med et "  e  " som på fransk. Sidstnævnte bemærkes også skriftligt, herunder i klassisk stavemåde. På den anden side er det muligt at høre slutningerne -as [a (:)] og -es [ej / ij], som muligvis kan tiltrække tonisk accent. På trods af dette fænomen er der stadig spor af den mobile toniske accent, som kan falde på den næstsidste stavelse af et ord (ord paroxyton) eller på den sidste stavelse (ordet oxyton), i modsætning til hvad der finder sted på moderne fransk, hvor tonic stress er altid på den sidste stavelse.
• De udtryksfulde ressourcer (f.eks. Var konkurrerer ERA ), bevarer mange autentiske funktioner oc og endda et stort ordforråd og idiomatisk kreativitet (Escoffier).

Grafik

Flere store skriftsystemer kan bruges til at skrive halvmåneens sprog, fordi de kan assimileres med de to store nabosprogede familier, langue d'oc og langue d'oïl, og derfor bruger deres respektive skrifter. Disse stavemåder opmuntres af forskergruppen om halvmåne ( CNRS ):

• Det internationale fonetiske alfabet gør det muligt at transkribere sproget så godt som muligt at registrere udtaler.

• Den franske stavemåde kan også bruges og giver højttalerne mulighed for at transkribere deres dialekter med skrivningen af ​​det franske sprog, som de også alle kender. Bourbonnais du Croissant er en mellemliggende dialekt med langue d'oïl, den kan derfor også anvendes, især da denne stavemåde tillader at understrege de udtaler, der er specifikke for den.

• Den klassiske occitanske stavemåde med præcis lokalisering til oc Bourbonnais (stigende). Både i Marche og i Arverno-Bourbonnais eksisterer den sidste occitanske "a" ikke og erstattes af en lydløs "e" som på fransk. Eks. Udtrykket "jornade" (= "dag" ) erstatter formen "jornada" for andre occitanske dialekter. Denne kodifikation, der er specifik for denne dialekt, er den, der anbefales af Institute of Occitan Studies og dens lokale sektioner, men også forskergruppen om halvmåneens dialekter.

Noter og referencer

1. "  Sound Atlas of Regional Languages ​​of France  " , på https://atlas.limsi.fr/  ; officielt websted for lydatlaset over franske regionale sprog ,2020
2. Maximilien Guérin, "  Transmission and dynamics of the dialects of the Crescent  ", Cahiers du Groupe d'études sur le plurilinguisme européenne , Strasbourg , Presses universitaire de Strasbourg , nr .  12,2020( ISSN  2105-0368 , læs online )
3. Halvmåneens sprog (gruppe af universitets- og akademisk forskning inden for lingvistik på halvmåneens sprog; CNRS)
4. Guylaine Brun-Trigaud, "  Les parlers Marchois: un crossroads linguistics  ", Patois og vores bedstefædres Marchois sange. Haute-Vienne, Creuse, Pays de Montluçon (dir. Jeanine Berducat, Christophe Matho, Guylaine Brun-Trigaud, Jean-Pierre Baldit, Gérard Guillaume) , Paris, Éditions CPE ,2010( ISBN  9782845038271 )
5. Jules Ronjat , Essay om syntaksen for moderne provencalske dialekter, af Jules Ronjat, ... , Protat frères,1913, 306  s. Tilgængelig online (University of Toronto - Robarts Library) .
6. Nicolas Quint, "  Oversigt over en grænsetale: Marchois  ", Unge forskere på det occitanske felt , Montpellier , University Press of the Mediterranean ( Paul-Valéry University ),1997, s.  126-135 ( læs online )
7. (fr + oc) Patois og sange fra vores bedstefædre Marchois (Haute-Vienne, Creuse, Montluçon-land) , Paris , Éditions CPE ,2010, 160  s. ( ISBN  9782845038271 )
8. (i) Linguasphere Observatory , The Linguasphere Register - den indoeuropæiske phylosector , Linguasphere Observatory, 1999-2000 ( læse online ) , s.  402
9. Dominique Caubet, Salem Chaker, Jean Sibille, "  Le Marchois: standardproblemer ved de occitanske grænser  ", kodifikation af sprogene i Frankrig. Forløb af kollokviet Frankrigs sprog og deres kodifikation organiseret af National Institute of Oriental Languages ​​and Civilizations (Inalco, Paris, maj 2000) , Paris, Éditions L'Harmattan ,2002, s.  63-76 ( ISBN  2-7475-3124-4 , læs online )
10. Karl-Heinz Reichel, Studies and Research on the Arverno-Bourbonnais dialects on the border of Auvergne, Bourbonnais, Marche and Forez , 2012 Chamalières , Cercle Terre d'Auvergne.
11. Jean-Pierre Baldit, The Crucian dialects , Guéret, Institute of Occitan Studies ,1982( OCLC  799327135 )
12. "  2. møde om dialekterne af den halvmåne  " , på https://www.montlucon.com/  ; officielt sted for byen Montluçon ,2019(hørt i 2021 )
13. Maximilien Guérin, "  Halvmåneens sprog: mindretal og marginaliserede sprog  ", Forfremmelse eller nedrykning: transmission af mindretalssprog fra i går til i dag , Poitiers Universitet ,april 2018( læs online )
14. "  Sound Atlas of Regional Languages ​​of France - Crescent Zone  " , på https://atlas.limsi.fr/  ; officielt websted for lydatlaset over franske regionale sprog ,2020
15. Guylaine Brun-Trigaud, "  Dialektologiske undersøgelser om halvmåneens dialekt: korpus og vidner  ", fransk sprog , bind.  93, nr .  1,1992, s.  23-52 ( læst online , hørt den 6. december 2016 ).
16. Jean-Pierre Baldit, ”  Sprogene i marts. Udvidelse og egenskaber  ”, Patois og sange fra vores Marchois bedstefædre. Haute-Vienne, Creuse, Pays de Montluçon (dir. Jeanine Berducat, Christophe Matho, Guylaine Brun-Trigaud, Jean-Pierre Baldit, Gérard Guillaume) , Paris, Éditions CPE ,2010, s.  22-35 ( ISBN  9782845038271 )
17. Jean-Pierre Baldit, ”  Hvilken stavemåde blev brugt til Marchois?  », Patois og vores bedstefædres sange fra marts. Haute-Vienne, Creuse, Pays de Montluçon (dir. Jeanine Berducat, Christophe Matho, Guylaine Brun-Trigaud, Jean-Pierre Baldit, Gérard Guillaume) , Paris, Éditions CPE ,2010, s.  84-87 ( ISBN  9782845038271 )
18. Maximilien Guérin, Michel Dupeux, “  Hvordan skriver man bas-marchois?  », Mefia te! Avisen til Basse-Marche , nr .  5,2020( læs online )
19. Maximilien Guérin, Cécilia Guérin, ”  Le Croissant: en sproglig overgangszone i den nordlige del af det occitanske område. Spørgsmålet om stavning  ”, Patrimòni , Alrance , nr .  90,2021, s.  25-31 ( ISSN  1779-0786 , læs online )
20. Bibliografi over produktioner fra forskergruppen om halvmåneens dialekter; CNRS, 2020 .

Se også

Relaterede artikler

• Taler om croissanten:
  • Marchois
  • Arverno-Bourbonnais
• Sproglig
  • Dialektologi

Bibliografi

Ikke udtømmende liste i alfabetisk rækkefølge (efternavne).

• Pierre Bec , La langue occitane , 1995, koll. Hvad ved jeg? nr .  1059, Paris, Presses Universitaires de France [ 1 re éd.1963]
• Marcel Bonin, Le patois de Langy et de la Forterre (Varennes-sur-Allier-regionen) , 1981, Cagnes sur Mer, Cahiers Bourbonnais
• Marcel Bonin, General Dictionary of Bourbonnais Patois , 1984, Moulins, impr. Pottier
• Guylaine Brun-Trigaud, Le Croissant: konceptet og ordet. På historien om den franske dialektologi det XIX th  århundrede [afhandling], 1990 al. Dialektologiserie, Lyon: Centre for Linguistic Studies Jacques Goudet
• Jean-Pierre Chambon og Philippe Olivier, "Auvergne og Velays sproglige historie: noter til en foreløbig syntese", 2000, Lingvistik og filologi 38: 83-153
• Wolfgang Dahmen, Undersøgelse af dialekt situationen i centret Frankrig: en fremstilling baseret på "Lingvistisk og etnografiske Atlas af centrets 1985 Paris, CNRS [ 1 st ed. på tysk, 1983, Studien zur dialektalen Situation Zentralfrankreichs: eine Darstellung anhand from the 'Linguistic and ethnographic Atlas of the Center' , coll. Rumænien Occidentalis vol. 11, Gerbrunn bei Würzburg: Wissenschaftlicher Verlag A. Lehmann]
• Simone Escoffier , Mødet mellem langue d'oïl, langue d'oc og det fransk-provencalske mellem Loire og Allier: fonetiske og morfologiske grænser , 1958 [afhandling], Mâcon, impr. Protat [red. identisk fra samme år: koll. Publikationer fra Institut de Linguistique Romane de Lyon-vol. 11, Paris: Les Belles Lettres]
• Simone Escoffier , Bemærkninger om leksikonet for en marginalzone ved grænserne til langue d'oïl, langue d'oc og francoprovençal , 1958, koll. Publikationer fra Institute of Romance Linguistics of Lyon-vol. 12, Paris: Les Belles Lettres
• Pierre Goudot, landdistrikterne mikrotoponymi og lokal historie: i et fransk-occitansk kontaktområde, La Combraille , Cercle d'archéologie de Montluçon, Montluçon , 2004, ( ISBN  2-915233-01-2 ) .
• Liliane Jagueneau Strukturering af det sproglige rum mellem Loire og Gironde: dialektometrisk analyse af fonetiske data fra 'Linguistic and ethnographic Atlas of the West' [afhandling], 1987, Toulouse, University of Toulouse-Le Mirail
• Robert Lafont , Keys for Occitanie , 1987, koll. Nøgler, Paris, Seghers [ 1 st ed. 1971b]
• Yves Lavalade, Toponymi i Bas-Berry: Lourdoueix-Saint-Michel, Saint-Plantaire, Orsennes , Éditions de l'Esperluette, Limoges , 2014.
• Yves Lavalade, stednavne til kantonen Grand-Bourg (Creuse): Chamborand, Fleurat, Le Grand-Bourg, Lizières, St-Étienne-de-Fursac, St-Pierre-de-Fursac, St-Priest-la- Almindelig , Editions de l'Esperluette, 2014.
• Yves Lavalade, Occitansk / fransk Ordbog (Limousin, Marche, Périgord, Bourbonnais) - occitansk etymologier , 2 nd edition, Lucien Souny udgaver , La Geneytouse / Limoges , 2003 ( ISBN  2-911551-32-X ) .
• René Merlé, Culture occitane per avançar , 1977, Paris, Sociale udgaver
• Nicolas Quint, The Marchois talk of Saint-Priest-la-Feuille (Creuse) , 1991, Limoges, La Clau Lemosina
• Nicolas Quint, Grammatik fra den nordlige Limousin Occitan, der talte i marts om Gartempe og Saint-Sylvain-Montaigut (Creuse) , 1996, Limoges, La Clau Lemosina
• Nicolas Quint, "Le Marchois: problemer med standarder ved de occitanske grænser", 2002 [Dominique Caubet, Salem Chaker & Jean Sibille (2002) (red.) Kodifikation af sprogene i Frankrig , Paris: L'Harmattan, procedure af konferencen ”Fransk sprog og deres kodifikation”, Paris, Inalco, 29.-31. maj 2000: 63-76]
• Karl-Heinz Reichel, Studier og forskning om Arverno-Bourbonnais-dialekterne ved grænserne til Auvergne, Bourbonnais, Marche og Forez , 2012 Chamalières, Cercle Terre d'Auvergne.
• Jules Ronjat, Grammaire historique [sic] af moderne provencalske dialekter , 1930-1941, 4 bind. [reed. 1980, Marseille: Laffitte Genoptryk, 2 bind.]
• Charles de Tourtoulon & Octavien Bringuier, Undersøgelse af de geografiske grænser for langue d'oc og langue d'oïl (med et kort) , 1876, Paris, Imprimerie nationale [reed. 2004, Masseret-Meuzac: Institut d'Estudis Occitans de Lemosin / Lo Chamin de Sent Jaume].

eksterne links

• Les parlers du Croissant: en tværfaglig tilgang til oc-oïl-kontakt (CNRS-projekt)
• Occitanske markeder pr. Començar (markedsleksikon Lourdoueix-Saint-Michel)
• Edith e Serge Yvernault, Little illustrated Yvernault (dialekt af Archignat) 2 i udgave, november 2008
• "Le Patois Creusois à Fresselines" af Maurice Roy, Fresselines i går .
• Lo Parler marchois fra Saint-Priest-la-feuille, af N. Quint
• Dokumentar filmet i Saint-Priest-la-Plaine, af IEO lemosin, i Marchois
• Samling (contes en marchois) filmet i 2007 i Anzême
• CNRS dokumentarfilm om Parlers du Croissant