Den Bergman ringslutning eller ringslutning af Bergman , opkaldt efter kemikeren US Robert Bergman (de) er en omlejringsreaktion i organisk kemi af enediyn et derivat radikal af benzen .
Reaktionen fortsætter ved pyrolyse (over 200 ° C ), hvorved der dannes en 1,4-benzendyl- diradisk forbindelse , en meget reaktiv art. Sidstnævnte reagerer med donorer af hydrogenradikaler, såsom cyclohexa-1,4-dien, hvilket giver den tilsvarende arene . Ved behandling med tetrachlormethan opnås 1,4-dichlorbenzen og med methanol , benzylalkohol .
Når enyn er del af en 10 carbonring (fx cyclodeca-3-en-1,5-diyn i figuren nedenfor), kan reaktionen finde sted ved meget lavere temperaturer ( 37 ° C her) takket være cyklus spænding .
Naturlige forbindelser, såsom calicheamicin, indeholder den samme 10-carbon ringenhed og er cytotoksiske . De genererer den mellemliggende diradical beskrevet ovenfor, som kan skære DNA -enkeltstrenget og dobbeltstrenget. Der er nye lægemidler baseret på denne egenskab, herunder monoklonale antistoffer som mylotarg .
En diradisk mekanisme foreslås også til dannelse af visse biomolekyler af marine oprindelse, sporoliderne , som indeholder en cholorbenzen i deres struktur.
I denne mekanisme er halogenidsalt kilden til halogenet. En modelreaktion med cyclodeca-1,5-diyn-3-en , lithiumbromid som kilde til halogen, eddikesyre som kilde til hydrogen i DMSO ved 37 ° C gør denne teori levedygtig:
Reaktionen er af første orden i dannelse af p- benzzyne A som et begrænsende trin . Halogenidionen giver derefter to elektroner under dannelsen af den nye binding Br-C, og de radikale elektron transitter via en C1-C4-bindende flygtig til dannelse af mellemproduktet anion B . Denne anion er en stærk base, der er i stand til at strippe protoner selv fra DMSO for at give det endelige produkt. Der observeres ingen dannelse af dibrom- eller dihydrogenforbindelserne.