Gabriel Cañellas

Gabriel Cañellas
Tegning.
Funktioner
Præsident for de Baleariske Øer
9. juni 1983 - 1 st august 1995
( 12 år, 1 måned og 23 dage )
Lovgivende I re , II e , III e og IV e
Koalition AP-PDP-UL (1983-1987)
AP / PP -PL- UM (1987-1991)
PP - UM (1991-1995)
PP (1995)
Efterfølger Cristòfol Soler
Biografi
Fødselsnavn Gabriel Cañellas i Fons
Fødselsdato 15. marts 1941
Fødselssted Palma ( Spanien )
Politisk parti AP , derefter PP
Uddannet fra University of Valladolid
University of Deusto
Gabriel Cañellas
Præsidenter for de Baleariske Øer

Gabriel Cañellas i Fons , født den15. marts 1941i Palma , er en spansk politiker , medlem af Popular Party (PP).

Han blev i 1983 , formand for De Baleariske Øer . Han bevarede magten i 1987 , 1991 og 1995 og lykkedes hver gang at øge det konservative partis score. Han skal træde tilbage kort tid efter starten af ​​sin fjerde periode på grund af en ulovlig finansiering af hans uddannelse.

Biografi

Uddannelse

Efter at have opnået en licens i lov fra universitetet i Valladolid , får han en anden ved universitetet i Deusto , hvor han derefter med succes videregiver en licens for økonomi .

Begyndelser i politik

I 1978 sluttede han sig til Popular Alliance , et konservativt parti, der blev grundlagt to år tidligere af Manuel Fraga . Det følgende år løb han til kommunevalg i Palma øverst på listen over Democratic Coalition (CD), men afstemningen blev vundet af Union of the Democratic Center (UCD), CD'en opnåede ingen valgte repræsentanter. Med knap 2,9 % af stemmerne.

Præsident for de Baleariske Øer

I det regionale valg af 8. maj 1983, Popular Coalition (CP), hvor PA er det største parti, vinder 35,5% af stemmerne og 21 stedfortrædere ud af 54 i parlamentet på De Baleariske Øer . Den 7. juni , efter en kort præsentation af sit politiske program, blev han investeret præsident for De Baleariske Øer med 29 stemmer mod 25, efter at have modtaget støtte fra Mallorcan Union (UM), Liberal Democratic Party (PDL) og Independent of Menorca (CIM). Derefter dannede han en minoritetsregering for pc'en.

Efter et mandat markeret i 1985 af et aborteret forsøg på at vælte den Socialistiske Baleariske Føderation-PSOE (FSB-PSOE) ved hjælp af UM, hvis støtte han havde mistet, præsenterede han sig for sin arv. Under valget af10. juni 1987, han opnåede 36,9% af stemmerne og 25 pladser ud af 59. Han blev investeret den 17. juli , efter at have fejlet to dage tidligere, med 29 stemmer mod 25, hvor de fem valgte medlemmer af Det Demokratiske og Sociale Center (CDS) havde lavet valget af hverken for eller imod. To medlemmer af Mallorcan Union træder derefter ind i regeringen.

I op til det regionale valg af 26. maj 1991, Popular Party (PP), der efterfulgte PA, danner en valgkoalition med UM. Med 47,3% af stemmerne vandt alliancen 31 stedfortrædere, det første absolutte flertal i regional historie, mens FSB-PSOE var tilfreds med 21 pladser. Den 28. juni fik han det regionale parlaments investeringer for en tredje periode. Det fortsætter, den17. juni 1993, til en dyb regeringsomskiftning ved at ændre fem af sine ti rådgivere, hvor tre af deltagerne er under tredive, inklusive vicepræsidenten Rosa Estaràs , de to andre ikke har fyrre. IApril 1994, UM bryder sin alliance med PP, men sidstnævnte bevarer sit absolutte flertal takket være en socialistisk afhopper, der tillader den konservative gruppe at have 30 pladser i parlamentet.

Kandidat til fjerde valgperiode i det regionale valg den 28. maj 1995, han beskyldes for præarikation af United Left (IU) efter tilskrivningen af ​​en af ​​hans pårørende til koncessionen om at drive tunnelen i byen Sóller på Mallorca . Han bevarer sit absolutte flertal med 44,8% af stemmerne og 30 regionale stedfortrædere ud af 59. Han blev geninvesteret den 28. juni efter otte timers debat, hvor mistanke om korruption vedrørende Sóllertunnelen blev drøftet udførligt i bytte for finansiering fra Folkepartiet .

Resignation

Meget hurtigt kaster retfærdighed, beslaglagt af IU, lys over eksistensen af ​​en slush-fond, der blev oprettet i 1989 , leveret af tunnelkoncessionshaveren og udstyret med halvtreds millioner pesetas til valgomkostninger, hvilket fører José María Aznar , præsident for PP at indlede en intern efterforskning i øhavet. Den 11. juli , under et hemmeligt interview i Madrid , i nærværelse af partiets generalsekretær, Francisco Álvarez-Cascos , bad Aznar ham om at trække sig tilbage fra det regionale præsidentskab for PP og regeringen. Han viste derefter modvilje, selvom den nationale ledelse tillod ham at afvikle sin arv selv.

Han sendte endelig sin fratræden den 15. juli , som derefter blev accepteret af Madrid, men afvist enstemmigt af den regionale føderation. Den 19. juli valgte sidstnævnte med 24 stemmer, inklusive Cañellas, imod 7, parlamentets præsident, Cristòfol Soler , som regeringschef og Joan Huguet, tidligere vicepræsident for den udøvende magt , som præsident for PP af de Baleariske Øer . Soler officielt erstatter en st  August . Men den28. maj 1996, det vil sige ti måneder senere, organiserede han faldet for sin efterfølger til fordel for Jaume Matas under en intern afstemning i parlamentsgruppen.

Dommer for korruption

Anklaget for korruption af den anklager, der var ansvarlig for efterforskningen den 30. maj , blev han tvunget til at indgive i månedenMarts 1997, en forpligtelsesobligation på 134 millioner pesetas. Den 24. juli anerkender den højere domstol eksistensen af korruptionsforseelsen , selvom tunnelkoncessionen var fuldstændig lovlig, men anser den foreskrevet og fordømmer derfor ikke Cañellas. Beslaglagt i kassation bekræfter højesteret dommen den15. december 1998.

Slutningen af ​​det politiske liv

I stigende grad imod den politik for turisme og byplanlægning ledet af Jaume Matas trak han sig tilbage fra sit mandat som regional stedfortræder den23. februar 1999og afstår fra at stille op til det regionale valg den følgende 13. juni . Et par uger senere øgede han sin kritik af ledelsen på grund af PP's tab af regional magt og forsøgte at genvinde kontrollen med den regionale føderation. Men den 3. oktober vandt listen over den eksekutive komité ledet af Matas 80% af stemmerne på en ekstraordinær regional kongres mod knap 14% til den, der hævdede Cañellas.

Noter og referencer

  1. (Es) "  Sólo el PSOE ha entrado en campña  ", El País , den14. marts 1979
  2. (es) "  Las capitales más significant tendrán alcaldes de izquierda  ", El País ,5. april 1979
  3. (Es) "  El candidato de AP, investido presidente de la comunidad autónoma de Baleares  ", El País ,8. juni 1983
  4. (Es) "  Socialistas y reformistas negocian para formar Gobierno en Baleares  ", El País , le29. oktober 1985
  5. (Es) "  Unión Mallorquina no efectuará pactos de gobierno con Coalición Popular ni con los socialistas  ", El País , le8. november 1985
  6. (Es) "  El aliancista Gabriel Cañellas ha sido elegido presidente del Gobierno balear  ", El País ,17. juli 1987
  7. (Es) "  El PP se coliga con Unión Mallorquina  ", El País , le10. maj 1991
  8. (Es) "  PP-UM estrena mayoría absoluta  ", El País , den28. maj 1991
  9. (Es) "  Cañellas sustituye a cinco de los diez consejeros del Gobierno balear  ", El País , den18. juni 1993
  10. (Es) "  El PP mantiene la mayoría en el Gobierno balear gracias a un tránsfuga del PSOE  ", El País , le20. april 1994
  11. (Es) "  IU denuncia por prevaricación al presidente del Gobierno balear, Gabriel Cañellas  ", El País , le8. april 1995
  12. (Es) "  Cañellas, investido presidente de Baleares por cuarto mandato consecutivo  ", El País ,29. juni 1995
  13. (Es) "  Undersøgelsen af ​​'caso Sóller' tiene indicios e una 'caja b' en las cuentas del PP de Baleares  ", El País , le11. juli 1995
  14. (Es) "  Aznar kræver af Gabriel Cañellas, at han præsenterer dimisión como-præsident de Baleares y del PP  ", El País ,13. juli 1995
  15. (es) "  Cañellas advierte at beslutningen om at mindske debe fra él y ser aceptada por el PP de Baleares  ", El País , le14. juli 1995
  16. (Es) "  Cañellas dimite, pero desafía a Aznar  ", El País , den16. juli 1995
  17. (Es) "  Cristóbal Soler, el candidato continuista, presidirá el nuevo Gobierno balear  ", El País , den20. juli 1995
  18. (es) "  Cañellas da un golpe de mano der har derroca Soler, kendt sucesor al frente del Gobierno balear  ", El País , den29. maj 1996
  19. (Es) "  El fiscal imputa a Gabriel Cañellas por presunto cohecho en el 'caso Sóller'  ", El País , le31. maj 1996
  20. (es) "  Gabriel Cañellas se sentará en el banquillo acusado de corruption en el" caso Soller "  ", El País , le19. marts 1997
  21. (Es) "  Los jueces sentencian que Cañellas cometió cohecho, pero lo absuelven por haber prescribed  ", El País , le25. juli 1997
  22. (r) "  El Supremo bekræftet, at Cañellas cometió cohecho, pero el delito ha ordineret  ", El País , den15. december 1998
  23. (Es) "  Cañellas dimite como diputado balear por desacuerdos con el PP  ", El País , le24. februar 1999
  24. (Es) "  Cañellas reorganiza a sus seguidores para encabezar el PP balear y desbancar a Matas  ", El País , le13. august 1999
  25. (r) "  Matas vil komme sig i Baleares au n imputado en el 'caso Sóller'  ", El País , den3. oktober 1999

Se også

Relaterede artikler