Den Normanton Incident (ノルマントン号事件, Norumanton-go jiken ) Er navnet på begivenhederne før og efter forliset af den britiske handelsskib Normanton off present- dag Wakayama præfekturet i Japan på24. oktober 1886. Skibet blev registreret hos Madamson & Bell, da det strandede og sank, mens alle japanske passagerer prøvede lykken ved svømning, til ingen nytte. Begivenheden udløste et stort oprør i den japanske opinion, da efterforskningen belyste uretfærdighederne i ulige traktater, der blev pålagt Japan af vestlige magter.
Aften af 24. oktober 1886, det britiske 240-tons fragtskib Normanton , lastet med varer og med 25 japanske passagerer, forlod havnen i Yokohama omkring kl. 20 og satte kursen mod Kobe. Under turen oplevede fartøjet dog stærke vindstød og regn fra Yokkaichi i Mie-præfekturet til Cape Kashinozaki i Wakayama-præfekturet, hvor skibet strandede på et rev og begyndte at synke. Kaptajnen John William Drake og alle europæiske besætningsmedlemmer (britiske og tyskere) går om bord på redningsbåde og efterlader de ikke-europæiske medlemmer (tolv indianere og kinesere) og de 25 japanske passagerer uden redningsbåde. Europæerne bliver derefter hentet af lokale fiskere, der byder dem varmt velkommen.
Af de 25 japanske passagerer ombord på Normanton overlevede ingen.
Det 28. oktober, Inoue Kaoru , udenrigsminister i Itō Hirobumis første regering , modtager et telegram fra Matsumoto Kanae, guvernør i Wakayama-præfekturet, der kort beskriver detaljerne om synkningen. Han er foruroliget over, at alle japanske passagerer er omkommet og beordrer en undersøgelse af situationen på stedet. Imidlertid er japanske embedsmænd forhindret i at verificere fakta ved ulige traktater . De var aldrig i stand til at afslutte deres efterforskning.
Nyheder om den maritime hændelse nåede det britiske konsulat i Kobe den følgende måned, og kaptajn Drake blev erklæret uskyldig for eventuelle anklager. James Troup, den britiske konsul, tilslutter sig den officielle erklæring fra5. november : ”Besætningen opfordrede de japanske passagerer til at komme ind i redningsbådene så hurtigt som muligt, men de forstod ikke instruktionerne på engelsk. Tværtimod søgte de tilflugt inde i skibet og forsøgte ikke engang at komme ud. Besætningen havde derefter intet andet valg end at efterlade japanerne og komme ind i bådene (da Normanton var et fragtskib, var intet besætningsmedlem i stand til at tale japansk) ”. Kaptajnen og besætningen bliver fundet uskyldige af efterforskningen.
Japansk offentlig mening er oprørt over, hvad den anser for at være et tilfælde af racefordomme. Et godt eksempel på tidens fremherskende stemning findes i Toyko Nichi Nichi Shinbun (forgængeren til Mainichi Shimbun , grundlagt i 1872). Avisen rapporterer, at ”hvis kaptajnen og de mere end 20 besætningsmedlemmer kunne reddes, ser det ud til, at mindst en eller to japanere kunne have været reddet med dem. Den afskyelige sandhed er dog, at alle er omkommet ”. I en anden artikel hævdes det, at ”hvis passagererne havde været vesterlændinge, ville de være blevet reddet med det samme. Vi lod disse mænd dø, fordi de var japanske ”.
Den japanske offentlighed er også oprørt over retsafgørelsens dom. I Toyko Nichi Nichi Shinbun hedder det, at ”du kun kan være uuddannet af japanernes natur at lade som om de er flygtet fra fare og nægte at anerkende situationens alvor, hvilket er absurd. Ideen om, at disse mennesker var for dumme til at vide, hvordan man redder sig selv eller endda får hjælp fra andre mennesker, er en stor fejl ”. Donationer ankommer også fra hele landet for at hjælpe ofrenes familier. Hele aviser offentliggjorde kun historier om hændelsen i flere dage, og førende juridiske eksperter beskylder åbent kaptajn Drake. Politikere over hele landet fordømmer offentligt britisk vold og krænkelse af menneskerettighederne, da de opfordrer til en tilbagevenden af politisk magt til det japanske folk.
Den japanske regering går meget langt i sine bestræbelser på at opnå en genforhandling af ulige traktater. Udenrigsminister Inoue er en stærk tilhænger af europæiseringen af landet ved at være vært for udførlige bolde på Rokumeikan , men han gør intet for at dæmpe den stigende nationale kontrovers. Det13. november, beordrer han guvernøren i Hyogos præfektur Utsumi Tadakatsu til at udvise kaptajn Drake og besætningen fra havnen i Kobe og anklager dem for mord for den britiske højesteret for Japan i Yokohama . Retssagen begynder den følgende dag. Briterne organiserer en indledende høring i Kobe, inden de vender tilbage til Yokohama. Det8. december, Anerkender dommer Nicholas John Hannen (in) Drake skyldig i kriminel uagtsomhed og idømt tre måneders fængsel. Den britiske konsulære domstol afviser dog enhver erstatning til ofrenes familier.
Normanton-hændelsen fremkalder en stigning i den anti-britiske og anti-udenlandske stemning i Japan og er et eksempel på det presserende behov for at genforhandle ulige traktater, især de vedrørende ekstraterritorialitetsprincippet . Hændelsen er afhentet af den nationale solidaritetsbevægelse, så i sine tidlige år. Han bringer nyheden om hændelsen til hele landet og kritiserer Inoue for hans håndtering af situationen betragtet som "flirtende" og "fej". Bevægelsen, der opfordrede til en reform af udenrigspolitikken samt afskaffelsen af ulige traktater, fremgår væsentligt styrket af hændelsen.
Efter hændelsen håbede flere gerningsmænd at bruge det i teaterdramaer, men regeringen frygtede yderligere offentlig uro udstedte et forbud.
Samtidig blev en bog med titlen Complete Guide to the Trial of the Events of the Sinking of the British Ship Normanton offentliggjort umiddelbart efter hændelsen. Domstolens optegnelser blev også offentliggjort det følgende år i 1887.
Normanton synker i bølgerneUmiddelbart efter hændelsen blev en sang kaldet Le Normanton sombre dans les flots (Normanton-go chimbotsu no uta) skrevet af en anonym person og blev hurtigt udført over hele landet. Der var oprindeligt kun 36 strofer, men da hændelsen sluttede, var antallet vokset til 59. Sangen betragtes som militærstandard i dag (original japansk version: battōtai .)
Sangen begynder med en pinefuld åbning:
"Bølgens brøl rammer kysten
Vågnede i en drøm af en storm om natten
Ser den store blå vidde
Spekulerer på, hvor mine landsmænd er
Forsøger at ringe, skrige, men jeg har ikke mere stemme,
jeg søger igen og igen uden at finde en skygge.
Hvis rygtet er sandt, går månen forbi
og femogtyve af vores kære brødre er sat ud
Må din rejse være så sød som kråkens flyvning
Vi ved lidt om udenlandske skibe,
og vi ved, at de britiske bygninger
er kendt for deres nautiske dygtighed
Som lam går vi ombord på skibet.
Vi passerer den 300 kilometer lange
afstand lavet af rev og vand til gamle Totomi
Bare for at nå Kumano i Kishuu (Kyushu)
Derefter omkring middag tager situationen en overraskende vending:
O, dette udenlandske skibs
umenneskelighed Den grusomme og hensynsløse kaptajn,
hvis navn fremkalder fejhed
Se deres triste skæbne langt væk
Glemmer alt om sit ansvar
Han skynder sig at trække sig feje tilbage.
At tage sine mænd med sig
De hopper i redningsbåde
De ser de andre skygger i det fjerne
Tårer af fortrydelse dukker hurtigt op
De tørrer dem væk og bekæmper dem.
Du er en hadefuld bastard, Drake
Uanset hvilke forskelle der kan være med dit løb
Uanset hvad du ved om barmhjertighed, bliver
du der og ser på, at
du forlod os for at dø, din fejge ”
Der er kun et uddrag, sangen fortsætter med at adressere andre ting.
Under indflydelse af episoden af Normanton-hændelsen blev en frivillig maritim redningsgruppe, der da blev kaldt "Det store imperium i Maritime redningsgruppe", dannet i 1889. Den er i dag kendt som "Japan Maritime Rescue".