Den internationalisme er et begreb af internationale relationer teori , der peger på en overnational nationalisme , der går ind for udviklingen af institutionelt samarbejde mellem nationalstater .
Det sigter mod en organisering af verden baseret på udvikling af aftaler og udvekslinger mellem nationalstater og institutioner til høring og samarbejde mellem dem, især i form af internationale organisationer .
Internationalisme, der er baseret på mellemstatslige forbindelser, hviler på nationalstaternes og deres leders vilje. Det bør ikke forveksles med globalisme, der sigter mod demokratisk globalisering eller verdens politiske enhed med overnationale og demokratiske institutioner, muligvis føderale .
Den XX th århundrede har set både overdrevet nationalisme og fødslen og udviklingen af en større internationale organisationer netværk globalt som FN og dets satellit organisationer. På regionalt plan er europæisk integration en innovativ formel for overnational union , Den Europæiske Union kombinerer mellemstatslighed med en dosis føderalisme og ser ud til at undervise i andre regioner i verden (som f.eks. Vist i erklæringen fra Cuzco ).
Den globalisering er en faktor, der bør logisk øge nationer tilgang bevægelse. Imidlertid afslører det ved reaktion suverænistiske, nationalistiske, kommunitære, fundamentalistiske og protektionistiske holdninger, der truer denne udvikling ved at skubbe på splittelse. Stillet over for disse to fænomener (stigning af nationalismer og stigning i globalisering, fortaler den internationalistiske holdning multikulturalisme : at få verdens forskellige nationer, kulturer, sprog osv. Til at samarbejde i total gensidig respekt og med henblik på internationalt samarbejde.
Woodrow Wilson holdt i 1918 en tale i Kongressen, hvor de 14 punkter var nødvendige for at opnå fred: "Verden skal gøres sikker for demokrati", opfordrer især til oprettelsen af en "Folkeforbundet" (SDN).
Nelson Rockefeller påtog sig ansvar inden for den amerikanske regering inden for rammerne af interamerikanske samarbejde og som havde en afgørende rolle sammen med udenrigsminister Stettinius under grundlæggelsen af De Forenede Nationer.
Edward Stettinius var udenrigsminister under Roosevelt og Truman-formandskabet og spillede en vigtig rolle i oprettelsen af De Forenede Nationer.