Mesoderm

Den mesoderm (eller mesoblast), i modsætning til endoderm og ektodermen , er den mellemliggende celle lag af triploblastic metazoan embryo at sæt op på tidspunktet for gastrulation . Kun bilaterianere har det, porifera (svampe) og cnidarians (vandmænd, koraller, hydraer, havanemoner  osv. ) Har det ikke. På den anden side har de en mesoglea , som ikke er et embryonisk lag, men et væv, der er fattigt i celler med en stor ekstracellulær matrix .

Cellerne, der stammer fra mesodermet, danner hele eller en del af de indre organer med undtagelse af nervesystemet (stammer fra ektoderm ) og organer i fordøjelses- og åndedrætssystemerne (stammer fra endoderm ). Således giver mesoderm i Cordates anledning til:

  1. Somatopleure, blad i kontakt med ektopariden , der giver knogler og sener i lemmerne (afledt af mesenkymale celler og binyrebarken .
  2. Splanchnopleure , blad i kontakt med endoderm , giver blodkar og blodlegemer samt viscerale muskler, perikardium , pleura , myokardium og endotel (som udgør kredsløbssystemet).

Mesoderm begrænser også de serøse hulrum (eller coelomiske hulrum) af mesoblastisk oprindelse.

Mesoderm er således det embryonale lag, der producerer en stor del af bindevævet (størstedelen af knogler , dermis osv.), Muskelvæv såvel som akkord.

Noter og referencer

http://www.futura-sciences.com/sante/definitions/biologie-mesoderme-6106/

https://www.vulgaris-medical.com/encyclopedie-medicale/mesoderme

http://www.embryology.ch/francais/hdisqueembry/triderm06.html

http://www.cnrtl.fr/definition/m%C3%A9sodermique

Se også

Relaterede artikler

Bibliografi