Omega European Masters | |
Turneringsinfo | |
---|---|
Beliggenhed | Crans-Montana , Schweiz |
Fundament | 1923 |
Rute | Golfklub Crans-sur-Sierre |
igennem | 71 |
Længde | 6341 m |
Tårn | Europaturné |
Format | Slagspil |
Begavelse | Budget: 10.000.000 CHF -præmiepenge: 2.200.000 CHF |
Omstridt måned | september |
Turneringsresultatrekord | |
Formaliseret | 260 (-24), Colin Montgomerie, 1996 |
At-by | 261 (-27), Jerry Andersen, 1984 |
Nuværende mester | |
Matthew fitzpatrick | |
Den Omega europæiske Masters er en professionel golf turnering for mænd, der er en del af European Tour , som spilles i Schweiz i Crans-Montana (hvert år i begyndelsen af september).
Det foregår på et kursus med storslåede spilleforhold midt i de schweiziske alper . Banen tilbyder spillere brede fairways og greener, der er særligt vanskelige at forhandle, redesignet i 1997 af den spanske mester Severiano Ballesteros . Sidstnævnte har også flere gange indtastet sit navn på begivenhedens prisliste, som også inkluderer andre store navne i golf som Colin Montgomerie, Ernie Els, Luke Donald, Sergio García eller Nick Faldo.
Fremtiden for turneringen er sikret ved fornyelsen af kontrakten med hovedsponsoren for Omega- turneringen, som forlængede sit samarbejde i 2012 i 5 år med organisationsudvalget. Inden den schweiziske urmager overtog Canon- mærkerne og endnu tidligere Ebel rollen som hovedsponsor.
Alle udgaverne af Omega European Masters har bragt deres andel af nyheder, følelser og fornemmelser. Visse datoer markerer imidlertid vendepunkter i turneringens udvikling. Her er en ikke-udtømmende liste over disse nøgledatoer:
Turneringen finder sted for første gang i Engadine under navnet "Swiss Open".
For første gang finder turneringen sted i Crans-Montana.
Efter en 8-årig pause på grund af krigen genoptager Crans-Montana denne turnering, som fremover vil finde sted hvert år på golfbanen i Crans-sur-Sierre.
Ebel bliver titelsponsor for turneringen.
Turneringen får en ny, mere international dimension og bliver European Masters.
Canon erstatter Ebel som titelsponsor for turneringen.
Kurset er blevet fuldstændig redesignet af Severiano Ballesteros.
Omega bliver igen titelsponsor for turneringen. Det berømte schweiziske urmærke giver stadig sit navn til begivenheden i dag.
For første gang opfordres en kvinde til at deltage i turneringen. Det er Michelle Wie, der udfordrer mænd. men hun klarer ikke at passere snittet.
Der er etableret et partnerskab med Asian Tour. De 30 bedste spillere på Asian Tour vil være i stand til at komme og konkurrere mod deres europæiske kolleger.
År | Vinder | Land | Score | Gap med 2 nd | ||
---|---|---|---|---|---|---|
Swiss Open | ||||||
1923 | Alec Ross | Skotland | ||||
1924 | Percy Boomer | England | ||||
1925 | Alec Ross | Skotland | ||||
1926 | Alec Ross | Skotland | ||||
1927 - 28 | Ingen turnering | |||||
1929 | Alex Wilson | England | ||||
1930 | Auguste Boyer | Frankrig | ||||
1931 | Marcel Dallemagne | Frankrig | ||||
1932 - 33 | Ingen turnering | |||||
1934 | Auguste Boyer | Frankrig | ||||
1935 | Auguste Boyer | Frankrig | ||||
1936 | Francis Francis | England | ||||
1937 | Marcel Dallemagne | Frankrig | ||||
1938 | Jean Saubaber | Frankrig | ||||
1939 | Firmin Cavalo Jr. | Frankrig | ||||
1940 - 47 | Ingen turnering | |||||
1948 | Ugo Grappasonni | Italien | ||||
1949 | Marcel Dallemagne | Frankrig | ||||
1950 | Aldo casera | Italien | ||||
1951 | Eric Brown | Skotland | ||||
1952 | Ugo Grappasonni | Italien | ||||
1953 | Flory Van Donck | Belgien | ||||
1954 | Bobby locke | Sydafrika | ||||
1955 | Flory Van Donck | Belgien | ||||
1956 | Dai rees | Wales | ||||
1957 | Alfonso Angelini | Italien | ||||
1958 | Ken bousfield | England | ||||
1959 | Dai rees | Wales | ||||
1960 | Harold Henning | Sydafrika | ||||
1961 | Kel Nagle | Australien | ||||
1962 | Bob Charles | New Zealand | ||||
1963 | Dai rees | Wales | ||||
1964 | Harold Henning | Sydafrika | ||||
1965 | Harold Henning | Sydafrika | ||||
1966 | Alfonso Angelini | Italien | ||||
1967 | Randall Vines | Australien | ||||
1968 | Roberto Bernardini | Italien | ||||
1969 | Roberto Bernardini | Italien | ||||
1970 | Graham Marsh | Australien | ||||
1971 | Peter Townsend | England | ||||
1972 | Graham Marsh | Australien | ||||
1973 | Hugh baiocchi | Sydafrika | ||||
1974 | Bob Charles | New Zealand | ||||
1975 | Dale hø | Sydafrika | ||||
1976 | Manuel Piñero | Spanien | ||||
1977 | Severiano Ballesteros | Spanien | ||||
1978 | Severiano Ballesteros | Spanien | ||||
1979 | Hugh baiocchi | Sydafrika | ||||
1980 | Nick pris | Zimbabwe | ||||
nitten og firs | Manuel Piñero | Spanien | ||||
Swiss Open | ||||||
1982 | Ian woosnam | Wales | ||||
Ebel European Masters Swiss Open | ||||||
1983 | Nick faldo | England | ||||
1984 | Jerry Anderson | Canada | ||||
1985 | Craig stadler | Forenede Stater | ||||
1986 | José Maria Olazábal | Spanien | ||||
1987 | Anders Forsbrand | Sverige | ||||
1988 | Chris lunefuld | England | ||||
1989 | Severiano Ballesteros | Spanien | ||||
1990 | Ronan Rafferty | Irland | -21 | 2 | ||
Canon European Masters Swiss Open | ||||||
1991 | Jaffes Hawkes | Sydafrika | -20 | 1 | ||
Canon europæiske mestre | ||||||
1992 | Jamie Spence | England | -17 | Slutspil (2) | ||
1993 | Barry bane | England | -18 | 1 | ||
1994 | Eduardo Romero | Argentina | -22 | 1 | ||
1995 | Mathias Grönberg | Sverige | -18 | 2 | ||
1996 | Colin Montgomerie | Skotland | -24 | 4 | ||
1997 | Constantino rocca | Italien | -18 | 1 | ||
1998 | Sven Strüver | Tyskland | -21 | Slutspil (2) | ||
1999 | Lee Westwood | England | -14 | 2 | ||
2000 | Eduardo Romero | Argentina | -23 | 10 | ||
Omega European Masters | ||||||
2001 | Ricardo Gonzales | Argentina | -16 | 3 | ||
2002 | Robert Karlsson | Sverige | -14 | 4 | ||
2003 | Ernie Els | Sydafrika | -17 | 6 | ||
2004 | Luke Donald | England | -19 | 5 | ||
2005 | Sergio Garcia | Spanien | -14 | 1 | ||
2006 | Bradley Dredge | Wales | -17 | 8 | ||
2007 | Brett Rumford | Australien | -16 | Slutspil (1) | ||
2008 | Jean-Francois Lucquin | Frankrig | -13 | Slutspil (2) | ||
2009 | Alex Noren | Sverige | -20 | 2 | ||
2010 | Miguel Ángel Jiménez | Spanien | -21 | 3 | ||
2011 | Thomas Bjørn | Danmark | -20 | 4 | ||
2012 | Richie ramsay | Skotland | -16 | 4 | ||
2013 | Thomas Bjørn | Danmark | -20 | Slutspil (1) | ||
2014 | David Lipsky (en) | Forenede Stater | -18 | Slutspil (1) | ||
2015 | Danny Willett | England | -17 | 1 | ||
2016 | Alex Noren | Sverige | -17 | Slutspil (1) | ||
2017 | Matthew fitzpatrick | England | -14 | Slutspil (1) | ||
2018 | Matthew fitzpatrick | England | -17 | Slutspil (1) | ||
2019 | Sebastian Söderberg | Sverige | -14 | Slutspil (1) | ||
2020 | Annulleret på grund af Covid-19 pandemi |
Nummeret i parentes efter "playoff" angiver antallet af spillere, vinder ikke inkluderet.