Artiklen opsummerer de fonetiske egenskaber ved standardtysk ( Hochdeutsch ), der udtrykkes der ved hjælp af det internationale fonetiske alfabet .
Det tyske vokalsystem er rig på 16 til 17 vokaler og 3 diftonger, hvortil der tilføjes et dusin fonemer af udenlandsk oprindelse.
Grundlæggende vokalsystemVokalerne går parvis bestående af en tæt vokal og en afslappet. Vi kan for eksempel overveje parene / iː / tid i Stil / ʃtiːl / 'stil' og af / ɪ / frigivet i still / ʃtɪl / 'rolig' eller af / oː / tid i Polen / ˈpoːlən / 'Polen 'og / ɔ / frigivet i pollen / ˈpɔlən /' pollen 'eller igen / øː / strakt i Höhle / ˈhøːlə /' hule 'og / œ / frigivet i Hölle / ˈhœlə /' helvede '. Den spændte form findes normalt i lange vokaler og i nogle korte vokaler med fremmede ord. Vokalen / ɛː / er ikke en del af et sådant par, fordi det er den eneste lange vokal, der er afslappet. Den virkelige eksistens af spændingsoppositionen i parret / ɑː / i Kahn 'barque' og / a / in kann 'can' afkræftes af mange lingvister, for hvem det kun er en opposition af mængde / aː / vs / a /.
Den schwa [ə] betragtes som en del af den tyske vokal system ved nogle sprogforskere, men som en allophone af / ɛ / i tryksvage stavelser af andre. Nogle tyskvarianter har ingen [ə] men kun [ɛ], især i standardtysk i Schweiz eller i klassisk vokal .
Postvocalic / r / er ofte vokaliseret, især efter lange vokaler og i slutningen / ər /, mindre ofte efter korte vokaler, for eksempel wir [ˈviːɐ̯] 'nous', Messer [ˈmɛsɐ] 'kniv', Wirt [ˈvɪɐ̯t] ' krovært '. Da nogle sorter ikke har denne vokalisering, såsom den receptpligtige standard ifølge Theodor Siebs eller standardtysken i Schweiz, betragtes [ɐ] normalt som en allofon af / r /.
Et morfofonetisk træk ved det tyske system er vekslingen af vokalparret a / aː - a / en ä / ɛː - ɛ /, o / oː - ɔ / en ö / øː - œ /, og u / uː - ʊ / i ü / yː - ʏ /. Denne veksling er hovedsageligt et resultat af morfologi, for eksempel preterite ich war 'je fus' / 'me' vs. tidligere konjunktiv ich wäre 'Jeg ville være' eller ental Mutter 'mor' vs. flertal Mütter 'mødre').
Næser [ɛ̃] (in), [ɑ̃] (an), [œ̃] (un) og [ɔ̃] (on) er importeret fra fransk og har tendens til at blive denaseret i afslappet udtale, for eksempel / ˈtɛŋ / au i stedet for / ˈTɛ̃ / for Teint .
DifthongsDe diftonger, der er en del af det tyske vokalsystem, lukker og tre i antal: / aɪ / ( ei og ai ), / aʊ / ( au ) og / ɔʏ / ( eu og äu ).
Et vist antal diftonger, åbning eller lukning, importeres fra engelsk (f.eks. Know-how, hjælpemidler).
Hvis / r / er vokaliseret, multipliceres antallet af diftonger.
artikulatorisk tilstand | artikulationspunkt | døv | lyd | ||
---|---|---|---|---|---|
okklusiv | bilabial | s | p læs = mere | b | B irne = pære |
tandlæge | t | T at = handling | d | d enken = at tænke | |
velar | k | K ohl = kål | g | G Arage = Garage | |
glottal | ʔ¹ | ||||
næse | bilabial | m | M fuldstændig = mor | ||
alveolær | ikke | n ein = nej | |||
velar | ikke | Ri ng = alliance | |||
frikativ | labiodental | f | F ehler = fejl | v | W ein = vin |
tandlæge | θ | Th riller | |||
alveolær | s | Stra ß e = gade | z | S ache = ting | |
post-alveolar | ʃ | Sch ule = skole | ʒ | J ournal | |
palatal | vs. | Ch ina = Kina | ʝ ² | J ahr = år | |
velar | x | Ra ch e = hævn | |||
uvular | ʁ ³ | R eise = rejse | |||
glottal | h | H ochzeit = ægteskab | |||
affrikat | bilabial | p͡f | Pf eife = fife | ||
alveolær | alle | Z oll = Told | |||
post-alveolar | t͡ʃ | tsch üss = hej (, farvel) | d͡ʒ | G entleman | |
tværgående | alveolær | l | l ecken = at slikke | ||
levende | alveolær | r³ | R ing | ||
uvular | ʀ ³ | R ing |
Bemærkninger:
Den tyske tonic accent er en accent af intensitet og kan være primær eller sekundær (af mindre intensitet). Dens holdning overholder følgende hovedregler (der er dog uregelmæssigheder):
Tysk udtale er en god tilnærmelse af det skrevne ord , med den bemærkelsesværdige undtagelse af Fremdwörter (ord af udenlandsk oprindelse).
En serie af flere konsonanter kan bruges til at transkribe et enkelt fonem :
Hvis de pågældende bogstaver er en del af to forskellige ord i et Kompositum (sammensat ord), udtages de separat:
brev | hans | betingelser | eksempel |
---|---|---|---|
b | [b] ♫ eller [ b̥ ] | b rutal | |
[pʰ] | slutningen af stavelsen | tau b ) | |
vs. | [ts] | foran ä , e , i , ö , ü , y | C äsar |
[k] | hvis ikke | C amping | |
ch | [x] | efter a , o , u | den lm i |
[vs] | efter andre vokaler efter konsonanter i det nordtyske suffiks -chen : oprindeligt (undtagen vi) |
lä ch eln Mil ch Mäd ch en Ch ina |
|
[kʰ] | oprindeligt før a , o , u , r , l sydtysk: enhver indledende kap |
Ch rist Ch ina |
|
chs | [ks] | de CHS | |
d | [d] eller [ d̥ ] | D ürre | |
[tʰ] | slutningen af stavelsen | Ra d | |
dt | [tʰ] | san dt e | |
i | [ən] eller [ n̩ ] | afslutning | ess i |
em | [əm] eller [ m̩ ] | afslutning | På dem |
el | [əl] eller [ l̩ ] | afslutning | Neb el |
er | [ər], [ɐ] eller [ r̩ ] | afslutning | Räub er |
f | [f] | f alsch | |
g | [ ɡ ] eller [ ɡ̊ ] | G år | |
[kʰ] | slutningen af stavelsen | Pra g | |
[vs] | Nordtysk: i suffikset -ig | billi g | |
h | [h] | før en vokal med accent | H aar |
(stum) | hvis ikke | vi h e | |
j | [j] | J ahr | |
k | [kʰ] | K amm | |
l | [l] | L ied | |
m | [m] | M ond | |
ikke | [ikke] | N ase | |
s | [pʰ] | P o | |
ph | [f] | Ph ysik | |
ng | [ikke] | den ng | |
hvad | [kʰv] | At hun | |
r | [r], [ʀ] eller [ʁ] | R ing | |
[ ɐ̯ ] | ofte efter vokaler | wi r | |
s | [s] | slutningen af stavelsen | Gla s |
[z] eller [ z̥ ] | hvis ikke | Ha s e | |
[ʃ] | oprindeligt foran p og t | S trand | |
sch | [ʃ] | Sch uss | |
ss | [s] | Ku ss | |
St. | [ʃt] | Ofte i begyndelsen af et ord | St. Ehen |
ß | [s] | Bu ß en | |
t | [tʰ] | T kl | |
th | [tʰ] | Th ron | |
ti | [ tsi̯ ] | på latinske suffikser | Ak ti on |
[tʰi] | hvis ikke | Ti sch | |
tz | [ts] | Ka tz e | |
v | [f] | V ater | |
[v] | med mange fremmede ord | V ase | |
w | [v] | W elt | |
x | [ks] | Ni x e | |
z | [ts] | Z ahn |
Vokalerne er korte eller lange . De korte er afslappede, mens de lange er anspændte (sammenlign med vokal spænding ).
Konsonanter kan gentages skriftligt for at indikere, at den foregående vokal er kort, men der er ingen lang konsonant. Vokaler kan også følges af en diakritisk h ( Dehnungs-h ) for at indikere, at de er lange. I en stavelse er en vokal normalt lang, når den er
og altid længe når
I ord med en stavelse er vokalen oftest lang. Der er undtagelser.
Listen nedenfor giver udtalen af vokaler og diftonger.
brev | hans | |
---|---|---|
kort sagt | lang | |
på | [på] | [på] |
ai / ay / ei / ey | [aɪ] | |
på | [aʊ] | |
på | [ɛ] | [ɛː] |
äu / eu | [ɔʏ] | |
e | [ɛ] | [eː] |
[ə] (når han er træg) | ||
jeg | [ɪ] | [jeg] |
dvs. | [jeg] | |
o | [ɔ] | [hvor] |
ö | [œ] | [øː] |
u | [ʊ] | [uː] |
ü / y | [ʏ] | [yː] |
De låneord er normalt tales af deres udtale på originalsproget. De mest almindelige fonetiske træk vedrører følgende bogstaver eller grupper af bogstaver:
på[ɛə] på engelske ord ( Jobsharing )
ai, ais, ait, ei og[ɛ] eller [eː] i franske ord ( Portemonnaie )
år, i[ã] med ord af fransk oprindelse ( balancieren )
[ãː] med ord af fransk oprindelse ( Balance )
[ʃ] med ord af fransk oprindelse ( Chauvi )
[tʃ] med ord af spansk oprindelse ( macho )
[dʒ] i transskriptionen af arabiske, russiske osv. ord. ( Falludscha )
havde[øː] eller [œː] i ord med fransk oprindelse ( Friseur )
i, ain, ein[ɛ̋] med ord af fransk oprindelse ( Interieur )
[ɛ̋ː] med ord af fransk oprindelse ( Satin )
[ɔʏ] med ord af engelsk oprindelse ( Joint )
[wa] med ord af fransk oprindelse ( Loire )
[õ] med ord af fransk oprindelse ( Fondue )
[õː] med ord af fransk oprindelse ( Fonds )
[au] med ord af engelsk oprindelse ( Black-out )
[u] med ord af fransk oprindelse
[hvor] med ord af engelsk oprindelse ( Vis )
th[θ] med ord af engelsk oprindelse ( Thriller )
v[v] med ord af fremmed oprindelse ( Rive )
y[aɪ] med ord af engelsk oprindelse ( stil )
Bemærk: populær udtale har tendens til at undertrykke franske næser.
Bemærk følgende uklarheder:
Den traditionelle stavemåde skjuler således nogle faldgruber, herunder blandt ord fra den samme familie, hvis stamme kender flere stavemåder:
Den tyske stavereform fra 1996 fjernede mange af disse uklarheder.
Et glottal stroke begynder tyske ord, der begynder med en vokal, inklusive inden for et sammensat ord, undtagen på sydtysk.