Japansk udtale

Denne artikel handler om udtalen af ​​japansk . Husk, at japansk har tre skrivesystemer:

Udtale af de to pensum

Hiragana-pensum

Det siges ofte, at japansk bruger et såkaldt syllabary alphabet er et alfabet, hvor hvert bogstav ikke repræsenterer et fonem , men en stavelse , men her bruges udtrykket " syllabary " misbrugt, fordi det for at være nøjagtigt i det japanske alfabet , hvert bogstav, kaldet Kana , repræsenterer en mere , det vil sige en enhed finere end stavelsen, der ikke nødvendigvis udgør den alene

for eksempel i ordet: Ōsaka (oo.sa.ka お お さ か), der er kun tre stavelser, men fire moraer, vi vil derfor skrive det med fire kanaer

Desuden er det faktisk på japansk moraerne, der tegner sætningen og ikke stavelserne, så hver af kanaerne nedenfor tager den samme tid i talen.

あ[ a ] い[ ʲ i ] う[ ɯ ]
eller forlængelse 		え[ e ] お[ o ] や[  j a ] (eller [ ʲ a ] se

under)

ゆ[  j ɯ ] (eller [ ʲ ɯ ] se

under)

c [  j o ] (eller [ ʲ o ] se

under)

Kana uden diakritisk mærke
か[ k a ] き[ k ʲ i ] く[ k ɯ ] け[ k e ] こ[ k o ] き ゃ[ k ʲ a ] き ゅ[ k ʲ ɯ ] き ょ[ k ʲ o ]
さ[ s a ] し[ ɕ i ] す[ s ɯ ] せ[ s e ] そ[ s o ] し ゃ[ ɕ a ] し ゅ[ ɕ ɯ ] し ょ[ ɕ o ]
た[ t a ] ち[ t ɕ i ] つ[ t s ɯ ] て[ t e ] と[ t o ] ち ゃ[ t ɕ a ] ち ゅ[ t ɕ ɯ ] ち ょ[ t ɕ o ]
な[ n a ] に[ n ʲ i ] ぬ[ n ɯ ] ね[ n e ] の[ n o ] に ゃ[ n ʲ a ] に ゅ[ n ʲ ɯ ] に ょ[ n ʲ o ]
は[ h a ] ひ[ ç i ] ふ[ ɸ ɯ ] へ[ h e ] ほ[ h o ] ひ ゃ[ ç a ] ひ ゅ[ ç ɯ ] ひ ょ[ ç o ]
ま[ m a ] み[ m ʲ i ] む[ m ɯ ] め[ m e ] も[ m o ] み ゃ[ m ʲ a ] み ゅ[ m ʲ ɯ ] み ょ[ m ʲ o ]
や[  j a ]   ゆ[  j ɯ ]   よ[  j o ]
ら[ ɾ a ] り[ ɾ ʲ i ] る[ ɾ ɯ ] れ[ ɾ e ] ろ[ ɾ o ] り ゃ[ ɾ ʲ a ] り ゅ[ ɾ ʲ ɯ ] り ょ[ ɾ ʲ o ]
わ[ w͍ a ] ゐ [ i ]   ゑ [ e ] を[ o ]  
  ん[ n ]  
Kana med stemme diakritisk
が[ ɡ a ] ぎ[ ɡ ʲ i ] ぐ[ ɡ ɯ ] げ[ ɡ e ] ご[ ɡ o ] ぎ ゃ[ ɡ ʲ a ] ぎ ゅ[ ɡ ʲ ɯ ] ぎ ょ[ ɡ ʲ o ]
ざ[ d z a ] じ[ d ʑ i ] ず[ d z ɯ ] ぜ[ d z e ] ぞ[ d z o ] じ ゃ[ d ʑ a ] じ ゅ[ d ʑ ɯ ] じ ょ[ d ʑ o ]
だ[ d a ] ぢ[ d ʑ i ] づ[ d z ɯ ] で[ d e ] ど[ d o ] ぢ ゃ[ d ʑ a ] ぢ ゅ[ d ʑ ɯ ] ぢ ょ[ d ʑ o ]
ば[ b a ] び[ b ʲ i ] ぶ[ b ɯ ] べ[ b e ] ぼ[ b o ] び ゃ[ b ʲ a ] び ゅ[ b ʲ ɯ ] び ょ[ b ʲ o ]
Kana med diakritisk stemme
ぱ[ p a ] ぴ[ p ʲ i ] ぷ[ p ɯ ] ぺ[ p e ] ぽ[ p o ] ぴ ゃ[ p ʲ a ] ぴ ゅ[ p ʲ ɯ ] ぴ ょ[ p ʲ o ]

Kanaerne i rødt er nu forældede. Hvad を angår, har den mistet sin lydværdi til fordel for en grammatisk værdi.

Katakana-pensum

ア[ a ] イ[ ʲ i ] ウ[ ɯ ] エ[ e ] オ[ o ] ヤ[  j a ] (eller [ ʲ a ] se

under

ユ[  j ɯ ] (eller [ ʲ ɯ ] se

under)

ヨ[  j o ] (eller [ ʲ o ] se

under)

Kana uden diakritisk mærke
カ[ k a ] キ[ k ʲ i ] ク[ k ɯ ] ケ[ k e ] コ[ k o ] キ ャ[ k ʲ a ] キ ュ[ k ʲ ɯ ] キ ョ[ k ʲ o ]
サ[ s a ] シ[ ɕ i ] ス[ s ɯ ] セ[ s e ] ソ[ s o ] シ ャ[ ɕ a ] シ ュ[ ɕ ɯ ] シ ョ[ ɕ o ]
タ[ t a ] チ[ t ɕ i ] ツ[ t s ɯ ] テ[ t e ] ト[ t o ] チ ャ[ t ɕ a ] チ ュ[ t ɕ ɯ ] チ ョ[ t ɕ o ]
ナ[ n a ] ニ[ n ʲ i ] ヌ[ n ɯ ] ネ[ n e ] ノ[ n o ] ニ ャ[ n ʲ a ] ニ ュ[ n ʲ ɯ ] ニ ョ[ n ʲ o ]
ハ[ h a ] ヒ[ ç i ] フ[ ɸ ɯ ] ヘ[ h e ] ホ[ h o ] ヒ ャ[ ç a ] ヒ ュ[ ç ɯ ] ヒ ョ[ ç o ]
マ[ m a ] ミ[ m ʲ i ] ム[ m ɯ ] メ[ m e ] モ[ m o ] ミ ャ[ m ʲ a ] ミ ュ[ m ʲ ɯ ] ミ ョ[ m ʲ o ]
ヤ[  j a ]   ユ[  j ɯ ]   ヨ[  j o ]  
ラ[ ɾ a ] リ[ ɾ ʲ i ] ル[ ɾ ɯ ] レ[ ɾ e ] ロ[ ɾ o ] リ ャ[ ɾ ʲ a ] リ ュ[ ɾ ʲ ɯ ] リ ョ[ ɾ ʲ o ]
ワ[ w͍ a ] ヰ [ i ]   ヱ [ e ] ヲ[ o ]  
  ン[ n ]  
Kana med stemme diakritisk
ガ[ ɡ a ] ギ[ ɡ ʲ i ] グ[ ɡ ɯ ] ゲ[ ɡ e ] ゴ[ ɡ o ] ギ ャ[ ɡ ʲ a ] ギ ュ[ ɡ ʲ ɯ ] ギ ョ[ ɡ ʲ o ]
ザ[ d z a ] ジ[ d ʑ i ] ズ[ d z ɯ ] ゼ[ d z e ] ゾ[ d z o ] ジ ャ[ d ʑ a ] ジ ュ[ d ʑ ɯ ] ジ ョ[ d ʑ o ]
ダ[ d a ] ヂ[ d ʑ i ] ヅ[ d z ɯ ] デ[ d e ] ド[ d o ] ヂ ャ[ d ʑ a ] ヂ ュ[ d ʑ ɯ ] ヂ ョ[ d ʑ o ]
バ[ b a ] ビ[ b ʲ i ] ブ[ b ɯ ] ベ[ b e ] ボ[ b o ] ビ ャ[ b ʲ a ] ビ ュ[ b ʲ ɯ ] ビ ョ[ b ʲ o ]
Kana med diakritisk stemme
パ[ p a ] ピ[ p ʲ i ] プ[ p ɯ ] ペ[ p e ] ポ[ p o ] ピ ャ[ p ʲ a ] ピ ュ[ p ʲ ɯ ] ピ ョ[ p ʲ o ]
Udvidet Katakana Syllabary

Disse katakana-grafer bruges til at notere fremmede ord ved hjælp af lyde, der ikke findes direkte på det japanske sprog.

ア[ a ] イ[ i ] ウ[ ɯ ] エ[ e ] (eller [ ʲ e ] se

under)

オ[ o ] ヤ[  j a ] (eller [ ʲ a ] se

under

ユ[  j ɯ ] (eller [ ʲ ɯ ] se

under)

ヨ[  j o ] (eller [ ʲ o ] se

under)

Udvidede vokaldiagrammer
  イ ェ[  j e ]  
  ウ ィ[ w͍ i ]   ウ ェ[ w͍ e ] ウ ォ[ w͍ o ]  
Udvidede digrafier uden diakritik
  シ ェ[ ɕ e ]  
ツ ァ[ t s a ] ツ ィ[ t s i ]   ツ ェ[ t s e ] ツ ォ[ t s o ]  
  チ ェ[ t ɕ e ]  
  テ ィ[ t i ] ト ゥ[ t ɯ ]   テ ュ[ t ʲ ɯ ]  
フ ァ[ ɸ a ] フ ィ[ ɸ i ]   フ ェ[ ɸ e ] フ ォ[ ɸ o ]   フュ[ ɸ ʲ ɯ ]  
Udvidede grafer med stemme diakritisk
ヴ ァ[ v a ] * ヴ ィ[ v i ] * ヴ [ v ɯ ] * ヴ ェ[ v e ] * ヴ ォ[ v o ] *  
  ジ ェ[ d ʑ e ]  
  デ ィ[ d i ] ド ゥ[ d ɯ ]   デ ュ[ d ʲ ɯ ]  

*ヴbruges til at transskribe v og udtages som sådan, medmindre det er vedtaget. Men det meste af denne notation kan udskiftes med b (for eksempel: ヴ ェ ル サ イus verusaiyu , "Versailles", kan også skrives og siges som ベ ル サ イ ユberusaiyu ), bortset fra ord, hvis stavning ikke er tilladt, sådan som registrerede navne (for eksempel: det franske mærke Louis Vuitton , registreret i Japan under navnet ル イ ・ ヴ ィ ト ンrui viton , er ikke skrevet som * ビ ト ン eller udtalt som * biton ).

Fonetisk

Konsonant

  alveolær bilabial læbe-velar palatal alveolær-palatal velar uvular glottal
okklusiv [ t ] [ d ] [ p ] [ b ]     [ k ] [ ɡ ]    
affrikat ([ t͡s ]) ([ d͡z ]) ([ t̠͡ɕ ]) ([ d͡ʑ ])    
frikativ [ s̻ ] [ z̻ ] ([ ɸ ]) ([ β ]) ([ ç ]) ([ ɕ ]) ([ ʑ ])  ([ ɣ ]) [ h ]
voldsramte [ ɺ ]            
næse [ n ] [ m ]   ([ ȵ ]) ([ ŋ ]) [ ɴ̩ ]  
spændende     [ w͍ ] [ j ]      

Bemærk:

  • [ t, d, n, ɺ ] er apikale konsonanter  ;
  • [s̻, z2] er laminale konsonanter  ;
  • [ ɺ ] repræsenterer en alveolær beatkonsonant, som kan variere mellem en central konsonant og en lateral konsonant. Men det kan også identificeres med [ ɾ ] før / o /, som i kokoro心 [ kokoɾo ], eller igen med [ ɽ ] før / a / eller / e /;
  • [ w͍ ] repræsenterer en komprimeret labial-velar spiral , som kunne skrives [ ɰ͡β̞ ];
  • [ɴ̩] kan variere i artikulationspunkt afhængigt af konsonanten, der følger;
  • [t̠͡ɕ, d͡ʑ, ç, ɕ, ʑ, ȵ] er specielle tilfælde eller allofoner af palataliserede konsonanter  ;
  • [t͡s, ɸ] findes kun i de respektive kana [つ, ツ] og [ふ, フ] (tsɯ og ɸɯ), men nogle udvidede grafer tillader at ændre vokalen [ ɯ ];
  • [d͡z og d͡ʑ] er de respektive allophoner af [z̻] og [ʑ];
  • [β] og [ɣ] er de respektive allofoner i [b] og [g] mellem vokalerne;
  • [ŋ] er en allofon af [g] midt i et ord
Arkifoneme / Q /

Den archiphoneme / Q / vil blive skrevetっellerッ.

  • / niQpoɴ / → [ ȵipːpõɴ ] Japansk日本 (に っ ぽ ん)
  • / KaQta / → [ KATTA ] katta買った
  • / iQtjoo / → [ itːtɕo ] itchō一 丁 (い っ ち ょ う)

det bruges til at notere en tvillingkonsonant eller i forlængelse heraf et glottis-strejke, der slutter et ord med en fast (det er ikke et fonem )

Konsonant palatalisering

vokalen [ i ] har en palataliserende virkning på konsonanten, der tjener som et angreb på stavelsen

vi kan derfor betegne det [ ʲi ]

der er andre vokaler, der har en palataliserende virkning på konsonanten, der tjener som angreb , nemlig [ ʲa ], [ ʲɯ ] eller [ ʲo ] (og for nylig [ ʲe ]) disse er imod [ a ], [ ɯ ] eller [ o ] (som er de samme, men uden denne effekt)

for at bemærke dem, bruger vi ゅ, ゅ eller ょ (や, ゆ, よ i lille) efter en kana i [ i ], hvilket vil skabe en digraf, hvis vokal mere derfor vil være henholdsvis [ ʲa ], [ ʲɯ ] eller [ ʲo ]

når man skriver i katakana , skrives [ ʲe ] med a ェ efter kana i [ i ]

  • み ょ vil blive stavet myo i rōmaji og vil blive udtalt [mʲo], lidt som i myo sotis  ;
  • み よ vil blive skrevet lui miyo i rōmaji og vil blive udtalt [mʲijo], dvs. mi + yo

Denne sammenlægning findes på samme måde for kana き, ひ, に, み, り, び, ギ, ​​ぴ efterfulgt af en ゃ, ゅ eller ょ

Vær forsigtig, nogle konsonanter ændrer deres artikuleringspunkt, når de palataliserer, snarere end at vedtage en dobbelt.

  • [ s ] er palataliseret til: [ ɕ ] (ikke ligesom et fransk ch , se nedenfor)
  • [ z ] i [ ʑ ] eller [ d͡ʑ ]
  • [ d ] i [ ʑ ] eller [ d͡ʑ ] (derfor allofon i z)
  • [ t ] i [ t̠͡ɕ ]
  • [ n ] i [ ȵ ]
  • [ h ] i [ ç ]
De sh japansk:

Den alveolo-palatale konsonant [ ɕ ] af shi (し / シ) og dens derivater sha (し ゃ / シ ャ), shu (し ゅ / シ ュ), sho (し ょ / シ ョ) og den nyere hun (シ ェ) er tæt på post-alveolær [ ʃ ] (af ch at), som kan betragtes som en allofon . Men dets artikulation er tættere på slottet.

Sagen om ん

Transkription n er et kunstværk. ん har flere udtaler, men bemærker generelt en næse . Det kan kun findes efter et mere og begynder aldrig et ord.

  • I den endelige position er ん udtalt [ ɴ̩ ] (uvular lyd).
  • Foran bilabialerne [ p ], [ b ], [ m ] udtales pronomen [ m̩ ].
  • Foran dentalerne [ t ], [ d ], [ z ], [ n ], [ ɺ ] og [ ʑ ] udtages pron [ n̩ ] (dens alveolære).
  • Foran velarerne [ k ], [ g ], udtages ん [ ŋ̩ ] (dens vellar).
  • Før vokaler og før konsonanter [ h ], [ ɸ ], [ s ], [ ɕ ], [ j ], [ w͍ ] udtales le ved at nasalisere vokalen, der går forud for den.
  • Der er et tilfælde, hvor ん kan eksistere alene, men det er så mere en onomatopoeia:ん! svarer til brummen! .

Foran / z / udtaler nogle højttalere ん ved at nasalisere vokalen, der går forud, mens andre udtaler den [ n̩ ] og udtale / z / som [dz].

Vokalen forud for ん gennemgår en mere eller mindre stor nasalisering

Den japanske f

Den bilabiale konsonant [ ɸ ], der er til stede i fu (ふ / フ) og i dets moderne derivater fa (フ ァ), fi (フ ィ), fe (フ ェ) og fo (フ ォ), adskiller sig fra labio-dental [ f ] (de f aute ). Faktisk fremstilles det ikke ved at presse læberne mod tænderne, men ved at lukke læberne lidt og ved at blæse let.

Vokaler

  Tidligere central bageste
lukket [ i ] [ ɯ ]
medium [ e ] [ o ]
åbnet [ ä ]

Bemærk:

Lange vokaler

Forlængelsen svarer til en fuldgyldig mere

Således er den lange o af あ り が と う ( arigatō , "tak") fonetisk en [oː].

Døve vokaler

de lukkede vokaler [ i ] og [ ɯ ] dæmpes mellem to stemmeløse konsonanter

således [ i ] af 人 / ひ と / (hito "person"), der ligger mellem en [ ç ] og en [ t ] (døve konsonanter), vil blive udtalt døv [ i̥ ], [ çi̥to ]

Udvikling af udtale

Rester af den gamle stavemåde

Partiklen, der markerer temaet, er stadig skrevet i dag は men udtales wa og ikke ha . Ligeledes er partiklen pron udtalt é og ikke hej . Derudover er de sjældne kana を, ぢ og づ, som forbliver i et par ord, perfekt homofoner med henholdsvis お, じ og ず.

Accent

Højdeaccent

Japansk er et tonehøjdesprog . På japansk består denne tonehøjde accent af stejl stigning og nedstigning af tonehøjde samt relativt kontinuerlige stigninger inden for et ord. Disse højdevariationer er klassificeret i seks grundlæggende kategorier, hvis variation kan ændre sig over de første seks morer .

Den JSL transskription metode tillader disse beg accenter der skal transkriberes til Romaji .

Vægt efter region

Noter og referencer

  1. (zh) “多 国语 入门” ， af Chen Guoting (陈国亭), 外语 教学 与 研究 出版社 udgaver ( ISBN  978-7-5135-2097-3 ) .