En Unix-skal er en skal designet til operativsystemer Unix og Unix, der giver adgang til de interne operativsystemfunktioner. Det har form af en kommandolinjegrænseflade, der er tilgængelig fra konsollen eller en terminal . Brugeren udsteder kommandoer som en tekstindtastning, som derefter udføres af skallen. I forskellige Microsoft Windows- operativsystemer er det analoge program command.com eller cmd.exe .
Unix -operativsystemer har ofte en skal. Oprindeligt den kommando tolk standard var sh , som fødte mange variationer, herunder csh , udvidede i tcsh eller ksh , eller rc ... Men i dag bash , inspireret af sh , ksh og csh , er den mest populære skallen, selvom der er andre shell-tolke, såsom zsh eller aske .
Den første skal er Thompson-skal (i) dukkede op i 1971 med den første version af Unix og skrevet af Ken Thompson , en af skaberne af Unix . Det blev erstattet af Bourne-skallen , skrevet af Stephen Bourne , i 1977 til Unix version 7 .
I 1978 skabte Bill Joy , dengang studerende ved University of California i Berkeley , csh (C shell), en udvikling af skallen, hvis syntaks var inspireret af C-sproget. En mere moderne version af csh frigives derefter under navnet tcsh .
Den Korn shell (ksh) blev offentliggjort i 1983 af David Korn . Det er kompatibelt med Bourne-skallen , overtager nogle af funktionerne i csh og tilføjer avancerede scriptfunktioner, der er tilgængelige på mere avancerede sprog som Perl .
Den Bourne-Again Shell (bash) udkom i 1988. Den blev skrevet af Brian Fox for Free Software Foundation som en del af GNU -projektet . Det er skallen af mange gratis implementeringer af Unix , såsom GNU / Linux-systemer . Den er kompatibel med Bourne-skallen, som den er beregnet til at være en gratis implementering af.
Paul Falstad grundlagde zsh i 1990, mens han var studerende ved Princeton University . Denne skal overtager de mest praktiske funktioner i bash , csh , tcsh .
Skallene giver dig mulighed for at udføre omdirigeringer. En omdirigering omdirigerer input eller output fra en kommando til en anden kommando eller fil.
Syntaks:
commande > fichierResultatet af kommandosøgningen commandeskrives til filen fichierog overskriver det tidligere indhold.
Eksempel:
$: cat file Welcome $: echo "Hello world" > file $: cat file Hello worldSyntaks:
commande >> fichierResultatet af påkaldelsen af kommandoen commandeskrives til filen fichierefter de allerede tilstedeværende data.
Eksempel:
$: cat file Welcome $: echo "Hello world" >> file $: cat file Welcome Hello worldSyntaks:
commande < fichierKommandoen commandelæser indholdet af filen i fichierstedet for at læse på standardinput (tastatur).
Eksempel:
$: cat < file WelcomeSyntaks:
commande << ENDKommandoen commandelæses ved standardindgang, indtil ordet efter den dobbelte omdirigering er stødt.
Eksempel:
$: cat << TOTO ? foo ? bar ? moomoo ? TOTO foo bar moomooSyntaks:
commande_1 | commande_2Resultatet af kommandoen commande_1omdirigeres til indgangen til den anden kommando commande_2.
Eksempel:
$: echo "Hello world" | grep -o "Hello" Hellosh | ksh | csh | tcsh | bash | zsh | |
---|---|---|---|---|---|---|
/etc/.login | Log på | Log på | ||||
/etc/csh.cshrc | Ja | Ja | ||||
/etc/csh.login | Log på | Log på | ||||
~ / .tcshrc | Ja | |||||
~ / .cshrc | Ja | Ja | ||||
~ / etc / ksh.kshrc | int. | |||||
/etc/sh.shrc | int. | |||||
$ ENV (typisk ~ / .kshrc) | int. | int. | int. | |||
~ / .login | Log på | Log på | ||||
~ / .logout | Log på | Log på | ||||
/ etc / profil | Log på | Log på | Log på | Log på | ||
~ / .profil | Log på | Log på | Log på | Log på | ||
~ / .bash_profile | Log på | |||||
~ / .bash_login | Log på | |||||
~ / .bash_logout | Log på | |||||
~ / .bashrc | int. + n / login | |||||
/ etc / zshenv | Ja | |||||
/ etc / zprofile | Log på | |||||
/ etc / zshrc | int. | |||||
/ etc / zlogin | Log på | |||||
/ etc / zlogout | Log på | |||||
~ / .zshenv | Ja | |||||
~ / .zprofile | Log på | |||||
~ / .zshrc | int. | |||||
~ / .zlogin | Log på |