Spektroskopisk betegnelse
I kvantemekanik repræsenterer det spektroskopiske udtryk for et atom eller en polyelektronisk mononuklear ion det sæt kvantetal, der er forbundet med vinkelmomenter ( orbital og spin ) til en elektronisk konfiguration .
Spektroskopisk notation
- Den samlede orbitalvinkelmoment for alle elektroner (størrelsen L, z-komponent ) er repræsenteret med et bogstav:ML=∑ml{\ displaystyle M_ {L} = \ sum m_ {l}}

L01234...lettreSPDFG...{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c | c | c | c |} \ hline L & 0 & 1 & 2 & 3 & 4 & ... \\\ hline \ mathrm {letter} & S & P & D & F & G & ... \\\ hline \ end {array}}}
- Den samlede centrifugering (størrelse S, komponent-z ) betegnes mere simpelt med værdien af . Mængden angivet med nummeret kaldes mangfoldigheden . Det er angivet ved at udsætte venstre: . Det repræsenterer antallet af mulige værdier for . For eksempel, hvis S = 3/2 derefter M S har 2 (3/2) + 1 = 4 mulige værdier, dvs. M S = +3/2, +1/2, -1/2 og -3/2.MS=∑ms{\ displaystyle M_ {S} = \ sum m_ {s}}
S{\ displaystyle S}
2S+1{\ displaystyle 2S + 1}
2S+1L{\ displaystyle ^ {2S + 1} L}
MS{\ displaystyle M_ {S}}
- Den totale impulsmoment ( , quantum række forbundet med fremspringet ) er indeks: .J {\ displaystyle J ~}
J→=S→+L→{\ displaystyle {\ vec {J}} = {\ vec {S}} + {\ vec {L}}}
2S+1LJ{\ displaystyle ^ {2S + 1} L_ {J}}
Bestemmelse af spektroskopiske udtryk
Grundlæggende spektroskopisk betegnelse
I henhold til Hunds regler svarer det fundamentale spektroskopiske udtryk til værdierne for og maksima, det kan bestemmes efter denne metode:
S {\ displaystyle S ~}
L {\ displaystyle L ~}
- De fyldte lag og underlag bidrager ikke til spin- og kredsløbsvinkelmomenter, så de tages ikke i betragtning. Hvis alle lag og underlag er fulde, er det fundamentale spektroskopiske udtryk ( og derfor ).1S0{\ displaystyle ^ {1} S_ {0}}
S=0 {\ displaystyle S = 0 ~}
L=0 {\ displaystyle L = 0 ~}
J=0 {\ displaystyle J = 0 ~}
- Hvis den sidst optagne subshell ikke er fuld, udfylder vi orbitalerne først med ( ) og i faldende rækkefølge af , så hvis alle cellerne har en elektron med ( ), altid i samme rækkefølge. For eksempel til (subshell ) og til 4 elektroner,ms=1/2 {\ displaystyle m_ {s} = 1/2 ~}
↑{\ displaystyle \ uparrow}
ml {\ displaystyle m_ {l} ~}
ms=-1/2 {\ displaystyle m_ {s} = - 1/2 ~}
↓{\ displaystyle \ downarrow}
l=1 {\ displaystyle l = 1 ~}
s {\ displaystyle p ~}
ml10-1ms↑ ↓↑↑{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c |} \ hline m_ {l} & 1 & 0 & -1 \\\ hline m_ {s} & \ uparrow \ downarrow & \ uparrow & \ uparrow \ \\ hline \ end {array}}}
- Vi beregner derefter og for denne konfiguration. I eksemplet ovenfor og .S {\ displaystyle S ~}
L {\ displaystyle L ~}
S=+1 {\ displaystyle S = + 1 ~}
L=+1 {\ displaystyle L = + 1 ~}
- Vi beregner derefter :
J {\ displaystyle J ~}

- Hvis underlaget er mindre end halvt fyldt, .J=|L-S|{\ displaystyle J = | LS |}

- Hvis underlaget er halvt fyldt, så .L=0 {\ displaystyle L = 0 ~}
J=S {\ displaystyle J = S ~}
- Hvis underlaget er mere end halvt fyldt, .J=L+S {\ displaystyle J = L + S ~}

I eksemplet er underlaget derfor mere end halvt fyldt .
J=2 {\ displaystyle J = 2 ~}
Endelig er det fundamentale spektroskopiske udtryk i det undersøgte eksempel 3P2 {\ displaystyle ^ {3} P_ {2} ~}
For en given elektronisk konfiguration
Vi kan også bestemme alle de spektroskopiske termer, der er tilgængelige ved en given elektronkonfiguration:
- Vi repræsenterer i en tabel alle mulige tilstande, for eksempel for og for 2 elektroner:l=1 {\ displaystyle l = 1 ~}

ml10-1ms↑↑ms↑↑ms↑↑ms↓↑...{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c |} \ hline m_ {l} & 1 & 0 & -1 \\\ hline m_ {s} & \ uparrow & \ uparrow & \ \\ hline m_ {s} & \ uparrow && \ uparrow \\\ hline m_ {s} && \ uparrow & \ uparrow \\\ hline m_ {s} & \ downarrow & \ uparrow & \\\ hline ... &&& \\\ hline \ end {array}}}
Vi kan kontrollere, at alle mulige tilstande er trukket, faktisk er der nogle i alt , hvor er antallet af elektroner, der skal placeres.
(2(2l+1)e){\ displaystyle {2 (2l + 1) \ vælg e}}
e {\ displaystyle e ~}
- Vi beregner og for hver af de mulige tilstande:MS {\ displaystyle M_ {S} ~}
ML {\ displaystyle M_ {L} ~}
ml10-1MSMLms↑↑11ms↑↑10ms↑↑1-1ms↓↑01...{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c || c | c |} \ hline m_ {l} & 1 & 0 & -1 & M_ {S} & M_ {L} \ \\ hline m_ {s} & \ uparrow & \ uparrow && 1 & 1 \\\ hline m_ {s} & \ uparrow && \ uparrow & 1 & 0 \\\ hline m_ {s} && \ uparrow & \ uparrow & 1 & -1 \\\ hline m_ {s} & \ downarrow & \ uparrow && 0 & 1 \\\ hline ... &&&&& \\\ hline \ end {array}}}
- Vi tæller antallet af stater for hver værdi af , for eksempel i en matrix:ML-MS {\ displaystyle M_ {L} -M_ {S} ~}

MS=1MS=0MS=-1ML=2010ML=1121ML=0131ML=-1121ML=-2010{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c |} \ hline & M_ {S} = 1 & M_ {S} = 0 & M_ {S} = - 1 \\\ hline M_ {L} = 2 & 0 & 1 & 0 \\\ hline M_ {L} = 1 & 1 & 2 & 1 \\\ hline M_ {L} = 0 & 1 & 3 & 1 \\\ hline M_ {L } = - 1 & 1 & 2 & 1 \\\ hline M_ {L} = - 2 & 0 & 1 & 0 \\\ hline \ end {array}}}
- Endelig udtrækker vi fra denne tabelstørrelse undertabeller, der kun indeholder 1'er, og vi udleder for hver tabel det eller de tilsvarende spektroskopiske udtryk:(2L+1)×(2S+1){\ displaystyle (2L + 1) \ times (2S + 1)}

MS=1MS=0MS=-1ML=1111ML=0111ML=-1111{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c | c | c |} \ hline & M_ {S} = 1 & M_ {S} = 0 & M_ {S} = - 1 \\\ hline M_ {L} = 1 & 1 & 1 & 1 \\\ hline M_ {L} = 0 & 1 & 1 & 1 \\\ hline M_ {L} = - 1 & 1 & 1 & 1 \\\ hline \ end {matrix}}}
L=1 {\ displaystyle L = 1 ~}
og derfor : vilkår .
S=1 {\ displaystyle S = 1 ~}
J=0,1,2 {\ displaystyle J = 0,1,2 ~}
3P0,1,2{\ displaystyle ^ {3} P_ {0,1,2}}
MS=0ML=21ML=11ML=01ML=-11ML=-21{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c |} \ hline & M_ {S} = 0 \\\ hline M_ {L} = 2 & 1 \\\ hline M_ {L} = 1 & 1 \\\ hline M_ {L} = 0 & 1 \\\ hline M_ {L} = - 1 & 1 \\\ hline M_ {L} = - 2 & 1 \\\ hline \ end {array}}}
L=2 {\ displaystyle L = 2 ~}
og derfor : udtryk .
S=0 {\ displaystyle S = 0 ~}
J=2 {\ displaystyle J = 2 ~}
1D2{\ displaystyle ^ {1} D_ {2}}
MS=0ML=01{\ displaystyle {\ begin {array} {| c || c |} \ hline & M_ {S} = 0 \\\ hline M_ {L} = 0 & 1 \\\ hline \ end {array}}}
L=0 {\ displaystyle L = 0 ~}
og derfor : udtryk .
S=0 {\ displaystyle S = 0 ~}
J=0 {\ displaystyle J = 0 ~}
1S0{\ displaystyle ^ {1} S_ {0}}
<img src="https://fr.wikipedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" title="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;">