Den Théâtre du Trillium er en forsknings- og skabelse center placeret i Ottawa , Ontario , grundlagt i 1975 af Jean-Marc Leclerc, Daniel Chartrand, Luc Thériault og André Legault. Virksomheden producerer, formidler og overvåger udøvelsen af fransktalende scenekunst i Canada .
Siden 1975 har seks kunstneriske retninger efterfulgt hinanden i spidsen for Trillium Theatre, tidligere Corvée Theatre (1975-1988). De vigtigste kunstneriske ledere er André Legault (1975-1988) Michel Marc Bouchard (1988-1990), Claire Faubert (1990-1998) og Sylvie Dufour (fra 1998). Truppen udvikler også samfundets animationsarbejde.
Fra 1988 overtog Michel Marc Bouchard den kunstneriske ledelse af organisationen. Til sin regelmæssige programmering tilføjer det aktiviteter, der er knyttet til teksten, såsom skriveværksteder eller offentlige læsninger.
Trillium Theatre vil have flere samarbejder med andre teaterselskaber: NAC French Theatre ( Eddy , 1996; Les champs de mud , 1999), Nouvel-Ontario Theatre i samproduktion med NAC French Theatre ( L'Homme slettet , 1998 ).
I slutningen Marts 1999forlader Théâtre du Trillium Cour des Arts for at flytte til La Nouvelle Scène.
La parole et la loi (1979), en kollektiv skabelse, et skuespil om kampen mod regel 17 , illustreres af dets store antal forestillinger (150 forestillinger) med deltagelse af Brigitte Haentjens . Haentjens deltager også i en tekst i samarbejde med Sylvie Trudel og Catherine Caron for Strip (1980) samt i stykket La Mesure humaine, hvor hun vil være instruktør.
Clément Cazelais instruerer adskillige skuespil, herunder Death utilsigtet af en anarkist (1984). Teksten er af Dario Fo . Han instruerer også stykket Les Déserteurs (1984) med en tekst af Marie-Renée Charest og Clément Cazelais.
Lise Roy samarbejder om to tekster i 1982: Med det pludselige ønske om en søvnløs nat , instrueret af Jasmine Dubé og Amour à vente , instrueret af Odette Gagnon .
Adskillige tilpasninger af Michel Tremblay er foretaget: C't'à ton tour Laura Cadieux (1984), Marcel forfulgt af hunde, Qui a fear de Virginia Woolf (1989), Mademoiselle Marguerite (1991).