Gisorer | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Våbenskjold |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Administration | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Land | Frankrig | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Område | Normandiet | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Afdeling | Eure | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Borough | Les Andelys | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Interkommunalitet |
Kommuner i Vexin Normand ( hovedkvarter ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
borgmester Mandat |
Alexandre Rassaërt 2020 -2026 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Postnummer | 27140 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Almindelig kode | 27284 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Demografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pæn | Gisorsien | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kommunal befolkning |
11.674 beboere. (2018 ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Massefylde | 700 beboere / km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geografi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontakt information | 49 ° 16 '52' nord, 1 ° 46 '38' øst | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Højde | Min. 47 m Maks. 142 m |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Areal | 16,67 km 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Byenhed | Gisors ( centrum ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Seværdighedsområde |
Paris (kronekommune) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Valg | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Departmental |
Canton of Gisors ( hovedkontor ) |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lovgivningsmæssig | Femte valgkreds | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Beliggenhed | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Geolokalisering på kortet: Normandiet
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forbindelser | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Internet side | ville-gisors.fr | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gisorer [ʒizɔʁ] er en fransk kommune placeret i afdelingen for Eure , i det Normandiet region .
Denne gamle by, der ligger i udkanten af den franske Vexin , vidner om den bitre kamp mellem kapetiske og Plantagenêt- herskere i en del af middelalderen gennem sin arkitektoniske arv . Et vigtigt element i bylandskabet, dets befæstede slot har siden stået på en bakke med udsigt over byen. Det vigtigste turiststed i byen er det også i centrum af forskellige legender, der vedrører tempelordenen .
De indbyggere i Gisors kaldes Gisorsiens og Gisorsiennes .
Kommunen Gisors ligger i den østlige del af departementet Eure , i umiddelbar nærhed af departementet Oise . Danner et sæt af 1.667 hektar inden for rammerne af den normanniske Vexin , det strækker sig over en kalksten plateau snit ved floden Epte .
Et skovklædt område, kendt under navnet Bois de Gisors , strækker sig i den nordlige del af det kommunale område. En mindre skov, kendt som Boisgeloup-skoven, strækker sig også syd for byen nær den eponyme landsby.
Gisors ligger (som kragen flyver) 28 km fra Beauvais , 53 km fra Rouen , 54 km fra Évreux og 62 km fra Paris . Gisors er centrum for en byenhed (eller bymæssighed i betydningen INSEE ), der strækker sig over Eure og Oise og samler kommunerne Trie-Château og Trie-la-Ville .
Saint-Denis-le-Ferment Bézu-Saint-Éloi |
Bazincourt-sur-Epte , Éragny-sur-Epte ( Oise ) | |
Neaufles-Saint-Martin Courcelles-lès-Gisors ( Oise ) |
Trie-Château ( Oise ) kamre ( Oise ) |
|
Boury-en-Vexin ( Oise ) | Lattainville ( Oise ) (med en vinkel) |
To mindre floder, Troesne og Réveillon , strømme ind i Epte efter en 27,1 km rute for de første, 11.2 km til den anden.
Flere damme , kendt som " Étangs des Ballastières ", ligger vest for byen i udkanten af Epte- dalen .
Den Gisors station er på spil Paris-Saint-Lazare i Dieppe i dag begrænset til Serqueux . Gisors er terminalen for Transilien J- pendeltogene, og mange indbyggere i de omkringliggende kommuner kommer for at tage toget i Gisors for at udføre deres pendling.
Byen har et oceanisk klima .
By | Solskin (h / år) |
Regn (mm / år) |
Sne (d / år) |
Tordenvejr (d / år) |
Tåge (d / år) |
---|---|---|---|---|---|
National median | 1.852 | 835 | 16 | 25 | 50 |
Beauvais (Gisors) | 1650 | 657 | 17 | 18 | 54 |
Paris | 1.662 | 637 | 12 | 17 | 8 |
Pæn | 2.724 | 733 | 1 | 27 | 1 |
Strasbourg | 1.693 | 665 | 26 | 28 | 51 |
Brest | 1.530 | 1 210 | 7 | 12 | 76 |
Bordeaux | 2.035 | 944 | 3 | 31 | 69 |
Den gennemsnitlige laveste temperatur hele året er 6,0 ° C . Gennemsnittet af årets højeste temperaturer er 14,5 ° C (i perioden 1945 - 2007). De fire månederne juni, juli, august og september, oplever gennemsnitlige temperaturer over 20 ° C . Météo-France registrerede den højeste temperatur på 41,8 ° C den24. juli 2019og den laveste temperatur på -19,7 ° C den28. januar 1954.
Måned | Jan. | Feb. | marts | April | kan | juni | Jul. | august | Sep. | Okt. | Nov. | Dec. | år |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Gennemsnitlig minimumstemperatur ( ° C ) | 0,3 | 0,6 | 2.1 | 4.1 | 7.3 | 10.2 | 12.1 | 11.8 | 9.8 | 7 | 3.1 | 1.1 | 5.8 |
Gennemsnitstemperatur (° C) | 2.9 | 3.7 | 6 | 8.7 | 12.3 | 15.3 | 17.4 | 17.3 | 14.8 | 11.1 | 6.2 | 3.7 | 9.9 |
Gennemsnitlig maksimumtemperatur (° C) | 5.4 | 6.8 | 9.9 | 13.3 | 17.2 | 20.4 | 22.7 | 22.7 | 19.8 | 15.2 | 9.3 | 6.2 | 14.1 |
Registrering af kold (° C) dato for registrering |
−19,7 1954 |
−20.8 2009 |
−10.9 1971 |
−4.3 1956 |
−2.2 1957 |
1.2 1991 |
3.6 1954 |
3.9 1974 |
−0.5 1952 |
−4.4 1955 |
−10.9 1956 |
−10,9 1950 |
−19,7 1954 |
Optag varmedagen (° C) for optagelsen |
15 1991 |
20.4 1990 |
23.5 1955 |
28.4 1949 |
31.2 1953 |
35 2019 |
41,8 2019 |
36,6 1990 |
33.9 1949 |
26.6 1985 |
19.2 1955 |
16.4 1961 |
36,6 1990 |
Antal dage med frost | 13.2 | 12.1 | 9.8 | 4 | 0,5 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1.3 | 7.4 | 12.9 | 61.2 |
Solskin ( h ) | 54 | 81.2 | 122.1 | 164,9 | 195,7 | 209,2 | 221.1 | 208.4 | 160,5 | 114,9 | 70,7 | 47.2 | 1649.9 |
Vindrekord (km / t) dato for registrering |
115 1990 |
126 1990 |
104 1982 |
104 1994 |
101 1987 |
86 1990 |
79 1994 |
86 1986 |
83 1983 |
119 1987 |
122 1983 |
112 1993 |
126 1990 |
Nedbør ( mm ) | 57 | 46.4 | 54.2 | 46.6 | 58,5 | 57 | 50.1 | 51.4 | 51,5 | 60,5 | 63 | 60.4 | 656,8 |
Regnrekord i 24 timer (mm) datoen for registreringen |
22.4 1962 |
27.2 1990 |
30 1989 |
19.8 1989 |
25.5 1985 |
35.2 1987 |
43 1969 |
46,8 1987 |
35 1986 |
45.6 1979 |
36,9 1968 |
24 1979 |
46,8 1987 |
Antal dage med nedbør | 11.2 | 9.1 | 10.7 | 9.6 | 11 | 8.3 | 7.9 | 7.6 | 8.7 | 9 | 11.1 | 11 | 115,1 |
heraf antal dage med nedbør ≥ 5 mm | 4.2 | 3.2 | 4.1 | 3.3 | 4.1 | 4 | 3.2 | 3.1 | 3.3 | 3.7 | 4.4 | 4.5 | 45 |
Relativ luftfugtighed (%) | 89 | 85 | 82 | 81 | 76 | 74 | 74 | 72 | 81 | 86 | 88 | 90 | 81,5 |
Antal dage med sne | 4.7 | 4.1 | 3.3 | 1 | 0,1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1.6 | 3 | 17.9 |
Antal dage med hagl | 0,3 | 0,4 | 0,6 | 0,6 | 0,7 | 0,2 | 0,2 | 0,1 | 0 | 0,3 | 0,1 | 0,1 | 3.7 |
Antal tordenvejrsdage | 0,1 | 0,1 | 0,3 | 1.3 | 3.5 | 3.4 | 3.3 | 3 | 1.7 | 0,9 | 0,2 | 0,2 | 17.8 |
Antal dage med tåge | 6.7 | 5.1 | 3.8 | 2.1 | 2.5 | 1.9 | 1.7 | 3.1 | 5.1 | 8.7 | 6.2 | 6.7 | 53,7 |
Nedbørsmængde i 2006 ( mm ) | 17.6 | 16.4 | 61.4 | 23 | 83.4 | 76,6 | 36,8 | 103,4 | 35.8 | 47 | 50,6 | 69.4 | 621.4 |
Nedbørsmængde i 2007 ( mm ) | 41.4 | 49.2 | 50,6 | 7 | 59,8 | 95.2 | 112 | 70 | 41.4 | 60.2 | 35.8 | 53.2 | 675,8 |
Nedbørsangivelse i 2008 ( mm ) | 19.4 | 32.2 | 99.4 | 65.6 | 83.4 | 18.4 | 59.6 | 52.6 | 24.8 | 65.6 | 66.2 | 28.6 | 615,8 |
Nedbørsmængde i 2009 ( mm ) | 59.2 | 31.6 | 27.2 | 39 | 59.2 | 47.8 | 59 | 17.8 | 16.2 | 53.2 | 91.4 | 49,6 | 551.2 |
Gisors er en bykommune, fordi den er en del af kommunerne med tæt eller mellemliggende tæthed i betydningen af INSEEs kommunale densitetsnet . Det tilhører den bymæssige enhed Gisors, en interregional bymæssig sammenslutning af 3 kommuner og 13.790 indbyggere i 2017, hvoraf den er et centrum .
Derudover er kommunen en del af attraktionsområdet i Paris , hvoraf det er en kommune i kronen. Dette område omfatter 1.929 kommuner.
Kommunens zoneinddeling, som afspejlet i databasen Europæisk besættelse biofysisk jord Corine Land Cover (CLC), er præget af landbrugsjordens betydning (38% i 2018), ikke desto mindre ned sammenlignet med 1990 (43,3%). Den detaljerede opdeling i 2018 er som følger: skove (32,1%), agerjord (27,5%), urbaniserede områder (21,4%), enge (10,3%), industrielle eller kommercielle områder og kommunikationsnetværk (6,2%), indre farvande (1,9%), miner, lossepladser og byggepladser (0,4%), heterogene landbrugsområder (0,2%).
Den IGN også giver et online-værktøj til at sammenligne udviklingen over tid af arealanvendelsen i kommunen (eller i områder i forskellig målestok). Adskillige epoker er tilgængelige som luftfotos kort eller fotos: den Cassini kortet ( XVIII th århundrede), den kort over personale (1820-1866), og den nuværende periode (1950 til stede).
Navnet på lokaliteten attesteres i form af Gisortis i 968.
I gallo-romersk tid bærer byen sandsynligvis navnet * Gisoritum eller * Gesoritum . Vi anerkender to galliske elementer: den første Giso- hvor Albert Dauzat identificerer galliske anthroponym Gisus eller Geso- at François de Beaurepaire forklarer ved en gallisk appellative Geso betyder ”punkt” (bemærk, at der fra den galliske stadie passage af [e] til [i] er regelmæssig foran [s] jf. Alesia > Alisia eller Teutates > Toutatis ).
Hvis dette element er geso- , mener Xavier Delamarre , at det afspejler den regelmæssige udvikling af * gaiso- “lance” til gēso- (jf. Latinsk gaesum “spyd”, givet af gallisk oprindelse af romerske forfattere).
Det andet element er rito- " gué " (jf. Walisisk rhyd , tidligere rit samme betydning), som ofte findes i toponymi, og som har gennemgået forskellige fonetiske ændringer afhængigt af tilfældet og regionen. I Normandiet (og andre steder) forklarer han visse slutninger i -eller- af stednavne af gallisk oprindelse (jf. Jort < * Divoritum "ford on the Dives" og Lisors < * Lesoritum "ford i hældning, skråt" [?]) og som fortsætter indtil nyere tid i middelalderlige formationer i det nordlige Frankrig i form af slutninger -ray , -roi , -roy (i dag i toponymer: Gerberoy , Longroy , le Gude-Longroi osv.). I dette tilfælde vil betydningen af * Gisoritum være " spydens ford (materialiseret af)". Gisors besætter faktisk et sted ved bredden af Epte ved den sandsynlige passage af et ford.
Bemærk, at vi finder elementet giso- i de tre Gisacum i departementet Eure, sammensat med suffikset -acum , og elementet geso- i Gesoriacum ( Boulogne-sur-Mer ) og Gesocribate ( Le Conquet ).
Dannelse med samme navn Gisors (Manche), på den sandsynlige placering af en ford i bugten Mont-Saint-Michel .
Gisors blev sandsynligvis grundlagt i den gallo-romerske periode . Den romerske vej Beauvais - Chartres passerede ikke langt fra Gisors i Moiscourt.
Der underskrives mange aftaler der mellem hertugerne i Normandiet og kongerne i Frankrig, herunder 965, hvor fred Gisors anerkender autoritet Richard I St. i Normandiet om Normandiet og fortaler for at opgive sin suverænitet af Lothair , konge af frankerne.
Byen begyndte at udvikle sig omkring denne periode, fordi den da lå på grænsen til hertugdømmet Normandiet og det franske kongedomæne (en del af kongeriget direkte under myndighed af kongen af Frankrig). Den er udviklet omkring en kirke, som nu er forsvundet. Gisors blev i løbet af de følgende århundreder et mødested mellem kongerne i England og Frankrig .
I 1169 tog Thomas Becket fra Canterbury til Gisors et år før hans martyrium. Et kapel vil blive dedikeret til ham nær det store tårn, hvor en masse vil blive sagt indtil kapellet blev ødelagt i 1793.
Det 28. juni 1180er underskrevet Gisors-traktaten mellem Philippe Auguste og Henry II af England , som markerer afslutningen på rækken af kontinuerlige krige mellem kongen af Frankrig og hertugen af Normandiet.
Det 13. januar 1188 : ved starten af det tredje korstog i Gisors er Philippe Auguste, Henri II af England og Philippe af Alsace greven af Flandern enige om at skelne deres mænd efter farve. De krydsede kuler (rød) tilskrives franskmændene, sølv (hvide) til anglo-normannerne og vert (grønne) til flamingerne. På trods af deres løfte under interviewet gik de franske og engelske suveræner ikke straks og gik endda i krig i et år.
Det 21. januar 1189, Philippe Auguste, Henri II af England og Frederic Barberousse , mødes igen i Gisors, tager korset og samler tropperne til det tredje korstog. Henrik II døde den6. juli 1189, og Richard Løvehjerte efterfølger ham, tager sin fars løfte om et korstog op.
Endelig opfyldte de to suveræner først deres løfte et år senere, og 4. juli 1190, de to konger forlader Vézelay . Efter Issoudun-traktaten indgået mellem de to suveræner faldt Gisors til Philippe Auguste. Efter at have bygget Château-Gaillard formår Richard at frigøre Philippe fra byen. Broen, der spænder over Epte , belastet af flygtninge, brød under passage af kongen af Frankrig, som snævert undslap drukning.
Gisors blev en økonomisk og Trade Center i XII th og XIII th århundreder. Philip Augustus erobrede byen i begyndelsen af XIII th århundrede og installerer et slot med retten og fængslet. På det tidspunkt erhvervede Gisors infrastruktur: vaskehus, hospital, ny kirke.
Det 11. september 1419Byen blev taget af den engelske hær ledet af John Cornwall, under erobringen af Normandiet af den engelske kong Henry V . Byens kaptajn, Lyonnet de Bournonville, kapitulerer og giver byen til englænderne. Overgivelsestraktaten blev underskrevet, selvom Gisors-slottet stadig modstod den engelske invasion.
Religiøse klostre flyttede i Gisors det XVIII th århundrede. Ifølge PFD Hersan er byen opdelt mellem tilhængere af præsten M. de l'Isle d'Ormeau og jansenister, der støtter generalløjtnant for bailiwick M e Pantin. Uenigheden ved hævderier , som gav anledning til slagsmål, sluttede ikke før i 1747 med udnævnelsen af en ny sognepræst.
Det 19. juli 1742, Gisors bliver et hertugdømme , rejst som et hertugdømme-peerage på9. juni 1748, til fordel for Charles Louis Auguste Fouquet de Belle-Isle , franskmarshal .
Sidstnævnte afstod Belle-Île-en-Mer til Louis XV iOktober 1718, I bytte for grevskabet Gisors og viscounties af Vernon , Andeli og Lions og marquisate af Bissi nær Vernon. Ved hans død i 1761 vendte marskalens domæner tilbage til kronen.
Det 28. marts 1762, Louis Charles de Bourbon (-Maine) , hertug af Aumale, udveksler fyrstedømmet Dombes med Louis XV mod marskalkens domæner (inklusive hertugdømmet Gisors) og landene Gretz-Armainvilliers og Pontcarré .
Hendes arv blev videregivet til sikkerhedsgrenen for Bourbon-Penthièvre i 1775. Derefter bragte Louise Marie de Bourbon-Penthièvre , Madame Égalité , arven til Orléans. Henri, "greve af Paris", "hertug af Frankrig" , leder af House of Orleans , var arving.
Louis Alexandre de La Rochefoucauld d'Enville , hertug af La Rochefoucauld dræbt den4. september 1792af frivillige fra Sarthe og Orne , på vej til at bekæmpe preusserne, der netop havde taget Verdun, og som var på jagt efter aristokrater. Han er det eneste offer for massakrene i september i byen på trods af kommunens og Dolomieus indsats, der ikke kan redde ham.
Napoleon Bonaparte besøger Gisors som første konsul iOktober 1802 og taler der med arbejderne i en spinderi.
Fabrikker bosatte sig i det XIX th århundrede, og jernbanen fra Paris til Dieppe (1868). Den Gisors station blev en jernbaneknudepunkt med idriftsættelse linjer Gisors Ark-le-Pont (1868), og fra Beauvais (1875).
Under den fransk-tyske krig i 1870 trådte preusserne ind på Gisors, en by næsten åben, om søndagen.9. oktober 1870. Den Hohenhole prins er velkommen af Louis Passy personligt.
Byen blev beskadiget under Anden Verdenskrig . Hun blev løsladt om morgenen den30. august 1944af en britisk pansret søjle, der bevæger sig mod Beauvais fra Vernon .
Byen har været placeret siden 1926 i bydelen Andelys i departementet Eure .
Siden 1793 var det hovedstaden i kantonen Gisors . Som en del af den kantonale omfordeling i 2014 i Frankrig er dette territoriale administrative distrikt forsvundet, og kantonen er ikke mere end et valgdistrikt.
ValgforbindelserTil afdelingsvalget har byen været en del af et nyt kanton Gisors siden 2014
Til valget af stedfortrædere er det en del af den femte valgkreds i Eure .
Gisors var hjemsted for kommunesamfundet Gisors-Epte-Lévrière , en offentlig etablering af interkommunalt samarbejde (EPCI) med sit eget skattesystem oprettet i 2004.
Dette smelter sammen med sin nabo til form, 1 st januar 2017, kommunen i Vexin Normand, hvor Gisors er den mest folkerige by.
I anden runde af kommunevalget i 2014 i Eure , efter en første runde præget af uenighed fra de venstre styrker, blev listen ledet af den kommunistiske Marcel Larmanou, afgående borgmester, slået af den unge UMP Alexandre Rassaërt, der opnåede 57,72% af de afgivne stemmer og 26 valgte, således foran den siddende, der opnåede 42,28% af de afgivne stemmer.
I anden runde af 2020-kommunalvalget på Eurela- listen ledet af den afgående borgmester (LR), Alexandre Rassaërt, vandt det absolutte flertal af de afgivne stemmer med 2.190 stemmer (56,07% af de afgivne stemmer) foran listen ledet af Anthony Auger, forskellige venstreorienterede kandidat og oppositions kommunalråd under kommunalmandatet 2014-2020, der fik 1.716 stemmer (43,93% af de afgivne stemmer), i en afstemning markeret med 50,37% af hverken for eller imod.
Periode | Identitet | Etiket | Kvalitet | |
---|---|---|---|---|
Før året XII | 1815 | Eustache Fourmont-Tournay | ||
1816 | 1819 | Eustache Fourmont de Boispréaux | Squire Count af Boispréaux Slot i Lisors . |
|
1819 | 1820 | Eustache Fourmont-Tournay | ||
1820 | 1826 | Nicolas René Potin fra rådhuset | Tidligere vice -distriktet byrådsmedlem historiker |
|
1826 | Pierre Narcisse Rossey | |||
1866 | Jean-Ambroise Rouget | |||
1866 | Joseph Achille Dufay | handler | ||
De manglende data skal udfyldes. | ||||
ca. 1870 | A. Faderen | |||
c. 1872 | Francois Lucien Renault | 1 st midlertidig assistent | ||
1908 | Mr. Binet | |||
c. 1943 | Raymond Marchandin | EPS-lærer ved Gisors øvre folkeskole Tidligere løjtnant ved infanterimobiliseringscentret Udnævntes afdelingsråd i 1943 af Vichy-regeringen Knight of the Legion of Honor |
||
De manglende data skal udfyldes. | ||||
1945 | Albert Forcinal | Rad. | Modstandsdygtig, lergodsindustriel General Councilor of Gisors (1945 → 1953) Næstformand for General Council of Eure (1945 →?) Medlem af parlamentet for Eure (1928 → 1942 og 1945 → 1955) Statssekretær (oktober-november 1947) Commander of the Legion of Honor |
|
1958 | Raymond Marchandin | Rad. | PE-lærer ved Gisors øvre grundskole Tidligere løjtnant ved infanterimobiliseringscentret Generalrådsmedlem i Gisors (1951 → 1958) Legion of Honor |
|
De manglende data skal udfyldes. | ||||
1971 | Emile Beyne | Tidligere ingeniørofficer Kommandør for brandmænd |
||
1971 | april 2014 | Marcel Larmanou | PCF |
Generalråd for Gisors (1976 → 2015) Præsident for CC Gisors-Epte-Lévrière (2004 → 2014) |
april 2014 | Igangværende (pr. 6. oktober 2020) |
Alexandre rassaert | LR | Medarbejder af valgt afdelingsråd for Gisors (2015 →) Næstformand for afdelingsrådet i Eure (2015 →) Præsident for CC i Vexin Normand (2020 →) Genvalgt til 2020-2026-periode |
Udviklingen i antallet af indbyggere er kendt gennem de folketællinger, der er udført i kommunen siden 1793. Fra 2006 offentliggøres kommunernes lovlige befolkning hvert år af Insee . Tællingen er nu baseret på en årlig indsamling af oplysninger, der successivt vedrører alle de kommunale territorier over en periode på fem år. For kommuner med mere end 10.000 indbyggere finder folketællinger sted hvert år efter en stikprøveundersøgelse af en stikprøve af adresser, der repræsenterer 8% af deres boliger, i modsætning til andre kommuner, der hvert år har en reel folketælling.
I 2018 havde byen 11.674 indbyggere, en stigning på 4,22% sammenlignet med 2013 ( Eure : + 0,83%, Frankrig eksklusive Mayotte : + 2,36%).
1793 | 1800 | 1806 | 1821 | 1831 | 1836 | 1841 | 1846 | 1851 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
3.021 | 3.650 | 3 277 | 3.339 | 3.533 | 3 364 | 3.624 | 3.616 | 3 653 |
1856 | 1861 | 1866 | 1872 | 1876 | 1881 | 1886 | 1891 | 1896 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
3.694 | 3.654 | 3.573 | 3.834 | 4.047 | 4 362 | 4 359 | 4.462 | 4,681 |
1901 | 1906 | 1911 | 1921 | 1926 | 1931 | 1936 | 1946 | 1954 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
4.861 | 4 888 | 5,508 | 5.494 | 5 564 | 5.868 | 5.867 | 5.078 | 5670 |
1962 | 1968 | 1975 | 1982 | 1990 | 1999 | 2006 | 2011 | 2016 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
6.398 | 7.329 | 8.069 | 8.732 | 9 481 | 10 882 | 11.532 | 11.474 | 11 918 |
2018 | - | - | - | - | - | - | - | - |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
11 674 | - | - | - | - | - | - | - | - |
Byens befolkning er relativt gammel. Andelen af personer over 60 år (22,9%) er faktisk højere end den nationale sats (21,6%) og afdelingssatsen (19,8%). Ligesom de nationale distributioner og afdelinger er den kvindelige befolkning i byen større end den mandlige befolkning. Satsen (52,6%) er af samme størrelsesorden som den nationale sats (51,6%).
Fordelingen af kommunens befolkning efter aldersgrupper er i 2007 som følger:
Mænd | Aldersklasse | Kvinder |
---|---|---|
0,3 | 1.3 | |
6.0 | 11.4 | |
12.0 | 14.3 | |
18.6 | 17.4 | |
20.8 | 18.9 | |
21.8 | 18.7 | |
20.6 | 18.1 |
Mænd | Aldersklasse | Kvinder |
---|---|---|
0,3 | 1.0 | |
5.2 | 8.1 | |
12.1 | 12.8 | |
21.5 | 20.7 | |
21.5 | 20.9 | |
18.4 | 17.1 | |
21.1 | 19.5 |
Kommunen udgiver regelmæssigt det kommunale magasin À la une .
Den lokale presse er til stede med den ugentlige L'Impartial og en specialudgave til det gisorsiske område.
Gisors tilhører det katolske bispedømme Évreux, selv en del af den kirkelige provins Rouen . Byen har et katolsk sogn : sognet Saint-Gervais-Saint-Protais .
Gisors har også en evangelisk kirke såvel som et samfund af Jehovas Vidner .
Gisors er et økonomisk centrum, der drager fordel af tilstedeværelsen af flere kommercielle zoner og aktivitetszoner. Byen tilbyder et heldagsmarked søndag og hver fredag morgen.
Gisors Slot blev bygget i det XI th århundrede ( 1096 ) besluttet af William II af England og overdraget til Robert af Bellême hvis fangehul besidder en voldsted . Det er berømt af den populære legende om Templar-skatten, der ville være skjult der, men templerne var kun ansvarlige for den mellem 1158 og 1160 (30 år efter oprettelsen af ordenen), derefter var fire dignitarier af ordenen. Du Temple kort fanger der i 1314, da ordren faldt. I 1950'erne , målmanden fra slottet, Roger Lhomoy , påtog gravning af mange underjordiske gange, der endte med at destabilisere motte og forårsager revner i holde . Manden hævdede at have opdaget underjordiske rum samt et kapel indeholdende den fantastiske skat. Borgmesteren såvel som flere indbyggere gik til stedet, men undergrunden var så dyb, at ingen ønskede at gå ned. Vagten blev beordret til at udfylde hulrummet, og ingen kunne bekræfte hans ord.
Udgravninger organiseret i 1964 af kulturministeriet på Gisors-slottet for at finde templernes skat efter rapporten fra dets gartner og vicevært, Roger Lhomoy, kom til intet. Grunden til slottet blev meget destabiliseret af denne forskning. En metro ville forbinde slottet med Tour de la Reine Blanche i Neaufles-Saint-Martin , 3 km fra slottet.
Den kollegiale kirke Saint-Gervais-Saint-Protais er et monument til arkitektur, der stammer fra stilarter fra forskellige epoker: gotisk middelalder og renæssance . Denne kirke er opført som et historisk monument .
Indviet af Calixte II ser denne kirke sit skib ødelagt af en ild. Det blev genopbygget i 1160 . Takket være finansiering fra dronning Blanche af Castilla blev et gotisk kor indviet i 1249 . Det er designet i henhold til Chartrain-modellen med en højde på tre niveauer: store buer, triforium og høje vinduer gennemboret af oculi . Ved hjælp af midler fra velgørende broderskaber og laug, kirken kender mange transformationer siden slutningen af det XV th århundrede, med tilføjelse af kapeller og en ambulant i koret. Grapple derefter overdraget til en familie af arkitekter Vexin , fortsatte arbejde i XVI th århundrede med genopbygningen af skibet og kapeller gangene i stil gotisk og facaden dekoreret med motiver renæssance .
Nogle farvede ruder er af mesterglasmageren Romain Buron .
Inde er en karakteristisk renæssance- trappe . Udenfor veksler Grosse Tour ( 1542 - 1590 ) doriske og ioniske gulve.
Det er hovedkirken i sognet Gisors-Vallée d'Epte.
Efter at have lidt omfattende ødelæggelse den 8. juni 1940, det er blevet tålmodigt gendannet.
Saint-Luc kapelDette monument er en af de vigtigste rester af Saint-Lazare spedalskekoloni , grundlagt i 1210 af Jean de Gisors . Meget enkel i plan, den består af en rektangulær kalksten skib , komplet med et bindingsværk apsis . Hele, fuldt struktureret XVI th århundrede, er cirka 110 m 2 . Omdannet til et velgørende hus til de trængende i det XVIII th århundrede blev det omdannet til laden på tidspunktet for revolutionen. Efter at være blevet privat ejendom blev det endelig solgt til byen Gisors i 1967 .
Dens klassificering som historiske monumenter fandt sted i 1992 ; det gendannes i øjeblikket. Fra 1998 arbejdede den moderne maler Dado med oprettelsen af et maleri, der repræsenterede den sidste dom, beregnet til at pryde bygningens apsis.
Oprindelsen af denne vasketøj tilbage til XV th århundrede. Beliggende ved bredden af floden Epte , indeholder denne konstruktion kalksten og bindingsværkssektioner, mens taget er helt dækket af skifer .
I 1887 tjente byen som ramme om en novelle af Guy de Maupassant : Le Rosier af Madame Husson .
Flere forfattere hævder, at det var i Gisors, at oprettelsen af strømpebåndsordenen fandt sted med det formål at belønne krigslignende tapperhed. Edward III , konge af England, i 1346, dansede ved Gisors efter en turnering, med grevinden Alix af Salisbury , der fulgte ham til krig, efter at hans strømpebånd var løsnet, knyttet det til ham og sagde til grevinden, der tøvede at acceptere, " Honi være den, der tænker dårligt om det ".
Blazon af traditionelle våben i byen Gisors: " Gules, til korset indlejret Or, en chef Azure, anklaget for tre fleur-de-lis Or " som rapporteret af Malte-Brun i Frankrig Illustrée ( 1882 ).
|
---|