Kvælstofmonoxid | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Nitrogenoxidmolekyle |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Identifikation | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
IUPAC navn | Kvælstofmonoxid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o CAS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o ECHA | 100.030.233 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
N o EF | 233-271-0 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
ATC-kode | R07 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
PubChem | 145068 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SMILE |
N = O , |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
InChI |
InChI: InChI = 1 / HNO / c1-2 / h1H |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Udseende | farveløs komprimeret gas. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kemiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Brute formel |
N O [isomerer] |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Molar masse | 30,0061 ± 0,0005 g / mol N 46,68%, O 53,32%, |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dipolært øjeblik | 0,15872 D | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fysiske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T ° fusion | −163,6 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T ° kogning | −151,8 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Opløselighed | i vand ved 0 ° C : 7,4 ml / 100 ml | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Volumenmasse |
1,3 kg · l -1 (væske)
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mættende damptryk |
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kritisk punkt | 65,8 bar , -93,35 ° C | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lydens hastighed | 325 m · s -1 ( 10 ° C , 1 atm ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Termokemi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
S 0 gas, 1 bar | 211 J / Mol K | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Δ f H 0 gas | 90,29 kJ · mol -1 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Δ f H 0 væske | 87,7 kJ / mol | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Δ vap H ° | 13,83 kJ · mol -1 ( 1 atm , -151,74 ° C ) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
C s |
ligning:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektroniske egenskaber | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
1 re ioniseringsenergi | 9.26438 ± 0.00005 eV (gas) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forholdsregler | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
WHMIS | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
A, C, D1A, E, A : Komprimeret gas kritiske temperatur = -93 ° C C : oxiderende materiale i årsager eller fremmer forbrændingen af et andet materiale, som frigiver oxygen D1A : Meget giftigt materiale med alvorlige umiddelbare virkninger Transport af farligt gods: klasse 2.3 E : Ætsende materiale Transport af farligt gods : klasse 8 Oplysning ved 1,0% i henhold til ingrediensoplysningslisten |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Direktiv 67/548 / EØF | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T + VS O Symboler : T + : Meget giftig C : Ætsende O : Oxiderende R-sætninger : R8 : Kontakt med brændbart materiale kan forårsage brand . R26 : Meget giftig ved indånding. R34 : Forårsager forbrændinger. S-sætninger : S9 : Opbevar beholderen på et godt ventileret sted. S17 : Holdes væk fra brændbart materiale. S26 : I tilfælde af kontakt med øjnene, skylles straks med rigeligt vand og konsulteres en specialist. S28 : Efter kontakt med huden, vaskes straks og rigeligt med ... (egnede produkter angives af producenten). S45 : I tilfælde af et uheld eller hvis du føler dig utilpas, søg straks lægehjælp (vis etiketten, hvor det er muligt). S36 / 37/39 : Bær passende beskyttelsesdragt, handsker og øjen- / ansigtsbeskyttelse. R-sætninger : 8, 26, 34, S-sætninger : 9, 17, 26, 28, 36/37/39, 45, |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Transportere | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
265 : giftig og oxiderende gas (fremmer brand) UN-nummer : 1660 : NITROGEN MONOXIDE, COMPRESSED; eller NITRISK OXID, KOMPRIMERET Klasse: 2.3 Mærkater: 2.3 : Giftige gasser (svarer til grupper, der er betegnet med et stort T, dvs. T, TF, TC, TO, TFC og TOC). 5.1 : Oxiderende stoffer 8 : Ætsende stoffer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indånding | Farligt, kan føre til døden | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hud | Irriterende | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Øjne | Kan forårsage irritation | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Indtagelse | Anvendes til terapeutiske formål, men har bivirkninger og er farlig ved overdosering | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Økotoksikologi | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Lugtgrænse | lav: 0,29 ppm høj: 0,97 ppm |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Enheder af SI og STP, medmindre andet er angivet. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den nitrogenoxid , oxid salpetersyre , nitrogenoxid eller NO er en kemisk forbindelse dannet af et atom af oxygen og et atom af nitrogen . Det er en gas under normale temperatur- og trykforhold . Det er en vigtig neurotransmitter hos pattedyr ; opløst, krydser den let biologiske membraner og passerer fra en celle til en anden, hvilket udgør en "ideel parakrin messenger" .
Nitrogenoxid (NO) bør ikke forveksles med andre nitrogenoxider , såsom nitrogenoxid N 2 O, der kaldes "lattergas", og som er en generel bedøvelsesmiddel eller også nitrogendioxid NO 2 , en ekstremt irriterende og skadelig rød -brun gas, som dannes ved hurtig oxidation af NO med ilt i luften.
Dens store reaktivitet (især i den opløselige fase) overfor radikale forbindelser som molekylært ilt - som er en biradikal - eller superoxidanionen skyldes, at det i sig selv er en radikal forbindelse - dets samlede spin- elektronik er 1/2. I et biologisk miljø anslås dets halveringstid til at være mellem 1 og 5 sekunder eller endda 30 sekunder. De opnåede peroxynitritter er kraftige oxidations- og nitreringsmidler. Dette forklarer allestedsnærværende effekter, der stadig er dårligt forstået, lige fra immunrespons til mikrobielle angreb og inflammatoriske processer til septisk shock og neuronal død i iskæmifasen . Det er også involveret i de cellulære mekanismer til hukommelsesindlæring eller i fænomenet erektion .
Denne gas kan syntetiseres i små mængder af mange organismer, inklusive menneskekroppen.
I naturen reagerer nitrogen og ilt ved høje temperaturer for at give nitrogenoxid, for eksempel under effekt af lyn .
Menneskelig aktivitet har ændret produktionen af nitrogenoxid radikalt i biosfæren på grund af dannelsen af en stor mængde af denne gas i forbrændingskammeret i forbrændingsmotorer , i nogle kedler og industrielle motorer og i nogle processer i den kemiske industri . Et af målene med katalytiske udstødningsomformere er at vende denne reaktion og reducere emissionerne af denne gas.
De kemiske egenskaber af nitrogenoxid er meget talrige. Følgende er en kort oversigt over dets forberedelsesmetoder og lydhørhed.
Nitrogenoxid dannes af elementerne ved høj temperatur, som nævnt ovenfor.
Det kan syntetiseres i laboratoriet i henhold til følgende redoxreaktioner, hvor et nitrogenderivat med en oxidationsgrad større end + II (salpetersyre: + V; salpetersyre: + III) behandles med det passende reduktionsmiddel. Alle disse reaktioner skal udføres i fravær af ilt, da dette hurtigt oxiderer NO til nitrogendioxid. :
Således er reduktionen af salpetersyre fortyndet med kobber
8 HNO 3 + 3 Cu → 3 Cu (NO 3 ) 2 + 4 H 2 O + 2 NOeller den af salpetersyre (dannet in situ) af iodid eller jernholdige ioner
2 NaNO 2 + 2 Nal + 2 H 2 SO 4 → I 2 + 4 NaHSO 4 + 2 NO2 NaNO 2 + 2 FeSO 4 + 3 H 2 SO 4 → Fe 2 (SO 4 ) 3 + 2 NaHSO 4 + 2 H 2 O + 2 NODen tidligere reaktion er en enkel metode til at opnå NO i laboratoriet.
Nitrogenoxid kan også opnås i et vandfrit medium takket være reduktionen af nitrater og nitrit med krom (III):
3 KNO 2 (l) + KNO 3 (l) + Cr 2 O 3 (s) → 2 K 2 CrO 4 (s) + 4 NOIndustriel syntese af NO indebærer oxidation af ammoniak med oxygen i nærvær af platin-sort til 750 til 900 ° C .
The Frost diagram ved pH = 0 af kvælstof viser klart, at nitrogenmonooxid er ustabil og det skal uforholdsmæssig i nitrogen N 2.og salpetersyre HNO 3. Det oxideres faktisk meget let til nitrogendioxid NO 2, mere stabil, af ilt i luften. Dette er grunden til, at de rødlige dampe fra sidstnævnte gas observeres, når kobber oxideres af koncentreret salpetersyre.
En plausibel hypotese er, at biradikalet O 2 binder til to NO radikaler til opnåelse ON-OO-NO, som derefter undergår homolytisk afbrydelse fører til NO 2 .
Men i fravær af oxygen, det disproportionates ved omkring 50 ° C i lattergas N 2 O(lattergas) og nitrogendioxid NO 2(røde dampe). Ved 25 ° C er reaktionshastigheden praktisk talt nul, og NO er metastabilt der.
I vandig opløsning, til NO opløses opnåelse salpetersyrling HNO 2ifølge følgende mulige reaktionsskema:
4 NO + O 2 + 2 H 2 O → 4 HNO 2NO reagerer med fluor , chlor og brom for at give forbindelser af typen X-NO, kendt som nitrosylhalogenider. Jod oxiderer for svagt til at give anledning til dannelsen af nitrosyliodid.
Iodotrifluormethan reagerer med NO for at give en af de få kendte blå gasser, nitrosotrifluormethan:
NO + CF 3 I → I 2 + CF 3 NODannelseshastigheden for peroxynitrition fra nitrogenoxid og superoxidion er 1,9 × 10 10 mol -1 s -1 , hvilket indebærer tilstedeværelsen af peroxynitrit in vitro og in vivo med mindre overskud af dets to forløbere.
DimeriseringI modsætning til nitrogendioxid har nitrogenmonoxid ikke en tendens til at dimere. Denne adfærd tilskrives fordelingen af den enkelte elektron over hele molekylet såvel som det faktum, at den mest sandsynlige struktur O = NN = O ville efterlade det samlede antal obligationer uændret (2 × 2,5).
I væskefasen forekommer delvis dimerisering. C 2v (cis) form er mere stabil end dens trans homolog, og C 2h formular (rektangulær molekyle med bindingen af et nitrogenatom af et molekyle med et oxygenatom i den anden, og omvendt) er ikke observeret.
Beregninger ab inito SCF viste, at cis-formen af dimeren (NO) 2 ville have afstandene d (NN) = 174 um og d (OO) = 116 um og en vinkel ONN = 107 °. Disse værdier er signifikant forskellige fra dem, der er udledt fra uordnede røntgendiffraktionsdata i fast fase (se figuren overfor). Denne forskel i værdier bekræfter vanskeligheden ved at studere en dimer, hvis dannelse er flygtig.
Kvælstofmonoxidmolekylet er relateret til kulstofmonoxid CO, med den forskel, at det har en ekstra elektron, som indtager en anti- bindende orbital . Sådan danner NO komplekser af samme type som dem, der er dannet med CO, hvor vinklen på MN = O-bindingen praktisk talt er lig med 180 ° - i virkeligheden varierer denne vinkel mellem 160 ° og 180 ° .
Disse komplekser betragtes derfor som lineære. I dette tilfælde griber kvælstof formelt ind i sin frie dublet i koordinationsbindingen. Imidlertid oxideres kvælstof, fordi det giver sin enkelt elektron til det metal, det koordinerer, og som derfor reduceres. Tetracarbonylonickel-, nitrosylotricarbonylocobalt- og dicarbonylodinitrosyloferkomplekserne er således isostrukturelle (tetraedriske), fordi de er isoelektroniske .
N O kan danne komplekser ved at donere kun én elektron til metallet. Dette fører til en MNO-gruppe, hvor bindingsvinklen er mellem 120 ° og 140 ° .
Det kan også fungere som en bro mellem to metalcentre gennem nitrogen.
Reaktioner af nitrosylkomplekserKemien af NO-koordinerende forbindelser er omfattende og vil kun blive diskuteret kort. F.eks. Indsættes NO mellem niob og en methylligand i følgende reaktion:
Karakterisering af koordineret NEJTerminal NO'er kan genkendes ved deres intense infrarøde absorption ved 1610 cm- 1 . IR-absorptionsbølgetalene for vinkelderivaterne er lavere.
Den mest klassiske kvantitative analyse af nitrogenoxid involverer en simpel kemiluminescerende reaktion med ozon.
En prøve indeholdende NO blandes med en overskydende mængde ozon. Nitrogenoxid reagerer til dannelse af oxygen og di oxid af nitrogen . Reaktionen frigiver også energi i form af elektromagnetiske bølger i det synlige: dette er kemiluminescens. Intensiteten af det producerede lys målt ved hjælp af en fotodetektor er proportional med mængden af nitrogenoxid. Et eksempel på den terapeutiske anvendelse af NO er dens måling i patientens udåndingsluft (for det meste astmatikere). Princippet består i at blæse ind i en kemiluninescensanordning og således måle det udåndede NO og derfor måle betændelsen i luftvejene.
Det er også muligt at analysere ved forskellige elektrokemiske metoder ( potentiometri med kaliumpermanganat , polarografi )
NO er et endogent molekyle frigivet af endotelceller , makrofager , leverceller og neuroner .
I kroppen udfører nitrogenoxid flere funktioner.
Det syntetiseres naturligt af kroppen fra L- arginin og ilt af flere enzymer kaldet NO- syntaser (NOS), som er hæmoproteiner tæt på cytochrom P450. Den katalysator for oxidation med oxygen af iminourea i arginin er derfor jern af hæm , som passerer fra oxidationsgraden + II til de grader + III og + IV og vice versa.
Bindingen af NO til thioler med lav molekylvægt - såsom glutathion - fører til dannelsen af S-nitrosothioler, som ville være en vigtig determinant for aktiviteten og transporten af NO. Disse forbindelser kan efterfølgende fungere som NO-donorer og således øge halveringstiden væsentligt.
Nitrogenoxids cellulære aktivitet passerer gennem to væsentlige veje, den, der består i produktionen af intracellulær cyklisk guanosinmonophosphat (cGMP) fra guanosintrifosfat (GTP) og dannelsen af cytotoksiske peroxynitritter. Forøgelsen i koncentrationen af cyklisk GMP involverer aktivering af en cytoplasmatisk (ikke-membran) guanylatcyclase .
Den endotel af blodkar bruger NO til aftrækkeren relaksation af sin glatte muskulatur tunika , forårsager vasodilatation og øget blodgennemstrømning og nedsat aggregation af blodplader (trombocytter) . Det er den vigtigste af de "ikke-adrenerge ikke-kolinerge" neurotransmittere ; det er på arbejde i erektionen (penis, klitoris, brystvorter) og synes også at spille en vigtig rolle i bevarelsen af endotelet . Hos en stor del af mennesker har denne NO-syntese vist sig at være utilstrækkelig, hvilket øger deres risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme . Denne mekanisme forklarer brugen af nitrater som trinitrin til behandling af de samme hjertesygdomme: Disse lægemidler omdannes til NO på en måde, der endnu ikke er fuldt belyst, hvilket igen udvider kranspulsårerne , blodkar irrigerer hjertet øge blodtilførslen.
EDRF (endotelafledt afslappende faktor) er det gamle navn for NO. Tidligere læger havde bemærket dets vasodilaterende rolle, men havde endnu ikke kemisk identificeret den.
De makrofager , celler i immunsystemet , producerer NO for at fjerne bakterielle patogener, NO, som under visse omstændigheder kan forårsage skadelige bivirkninger er tilfældet i såkaldt fulminant infektion sepsis , hvor produktionen Overdreven NO ved makrofager fører til massiv vasodilatation , hovedårsagen til arteriel hypotension, der opstår i septisk chok .
NO fungerer som en neurotransmitter mellem nerveceller . I modsætning til de fleste andre neurotransmittere, hvis virkning i den synaptiske kløft kun er målrettet mod den postsynaptiske neuron, diffunderer det lille NO-molekyle bredt og kan nå flere omgivende neuroner, herunder neuroner, der ikke er sammenkoblet af synapser. Det menes, at denne proces er involveret i memorisering ved at sikre langsigtet memorisering . De endocannabinoids , lipid neurotransmittere, har lignende diffusionsegenskaber.
NO er til stede i mange organer i fordøjelseskanalen som neurotransmitter ikke-adrenerge, ikke-kolinerge. Det er ansvarligt for afslapning af glatte muskler i mave-tarmkanalen. Især forøger kapaciteten af maven at opbevare fødevarer væsker.
Nitrogenoxid er en essentiel regulator af celle- apoptose . Det kan have en antiapoptotisk virkning eller omvendt en apoptotisk virkning. Denne switch er tæt forbundet med tilstedeværelsen eller fraværet af cellulære reduktionsmidler såsom glutathion .
I nærvær af et højt niveau af superoxid O 2 - ion , nitrogenmonooxid tillader dannelsen af peroxynitrit ion , sandsynligvis ansvarlig for ændringen af den mitokondrielle membranpotentiale som samt mange fænomener cellulær apoptose , navnlig af cellerne af. immunsystemet.
Dette er stoffer med en eller flere nitrogen - ilt, nitrogen - nitrogenbindinger eller hæmmer destruktion af NO ( viagra ). Der er nitrater , nitritter , nitrater, azider ...
Terapeutiske anvendelser:
Opdagelsen af de biologiske egenskaber ved NO i 1980'erne var fuldstændig uventet og forårsagede noget uro. Science- tidsskriftet kaldte NO "Molecule of the Year" i 1992 , et NO Learned Society blev oprettet, og et videnskabeligt tidsskrift, der var helt afsat til NO, dukkede op. Den Nobelprisen i medicin og fysiologi blev tildelt i 1998 til Ferid Murad , Robert F. Furchgott , og Louis J. ignarro for deres arbejde på neurotransmission funktioner NO. Dette arbejde er oprindelsen til grundlæggelsen af det franske medicinalfirma Nicox . Det anslås, at 3.000 om året offentliggørelse af videnskabelige artikler om rollen i nitrogenoxidens biologi .
FN-reference til transport af farligt gods :