Russisk

Russisk
Русский язык
Land Abkhasien , Armenien , Aserbajdsjan , Hviderusland , Estland , De Forenede Stater ( Alaska ), Georgien , Israel , Kasakhstan , Kirgisistan , Letland , Litauen , Moldova , Mongoliet , Sydossetien , Usbekistan , Polen , Rusland , Tadsjikistan , Transnistrien , Turkmenistan , Ukraine
Område Europa , Asien , Amerika (via den amerikanske stat Alaska )
Antal højttalere L1  : 154 millioner
L2  : 100 millioner I
alt: 254 millioner
Navne på højttalere Russisk talende
Typologi SVO , bøjning , akkusativ , accentuel , accent intensitet
Skrivning Russisk alfabet
Klassificering efter familie
Officiel status
Officielle sprog Abkhasien Hviderusland Kasakhstan Kirgisistan Transnistrien Tadsjikistan Gagauzia Sydossetien Rusland Forenede Nationer Commonwealth of Independent States Shanghai-samarbejdsorganisationen
Styret af Det Russiske Videnskabsakademi
Sprogkoder
ISO 639-1 ru
ISO 639-2 rus
ISO 639-3 rus
IETF ru
Prøve
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder ( se teksten på fransk )

Stadion 1

Alt det, der er gjort, og det er blevet gjort, og det er der. Они наделены разумом og совестью og должны поступать in отношении друг друга в духе братства.
Kort
Den russisktalende verden.
Den russisktalende verden .

Den russiske (i russisk  : русский язык , Russkij âzýk ) er et sprog, der tilhører gruppen af østslaviske sprog familiemedlemmer til indoeuropæisk , som også hører til den ukrainske og hviderussiske . Det har mere end 280 millioner talere (som modersmål eller andetsprog). Det er det officielle sprog i Den Russiske Føderation og et af de officielle sprog i Republikkerne Hviderusland , Kasakhstan og Kirgisistan , kommunikationssprog inden for Commonwealth of Independent States (CIS), dominerende i dele af Ukraine (især Syd og det østlige Ukraine samt hovedstaden Kiev ). Det er også et af FNs officielle sprog .

Det styres af det russiske videnskabsakademi ( Росси́йская Акаде́мия Нау́к ).

Russisk sproghistorie

Det russiske sprog stammer fra gruppen af ​​slaviske sprog formaliseret på oldslavisk . Fra dette almindelige slaviske sprog kom et sprog, der var fælles for kirkelige, kirkeslaviske eller liturgiske gamle slaviske , og de mange folkesprog ved oprindelsen af ​​de forskellige slaviske sprog.

Den gamle russiske tales og X e den XIV th  århundrede i Østen slaviske sprog gruppe (Rusland, Hviderusland og Ukraine). Det moderne russiske sprog stammede fra det og undergik en stærk indflydelse fra kirkeslavonisk .

Den russiske sprog i begyndelsen af XXI th  århundrede

Russisk i det post-sovjetiske rum

I 2000'erne blev russisk talt af mere end 280 millioner mennesker, hvoraf omkring 145 millioner talte det som deres modersmål . Det bruges af langt størstedelen af russerne i Rusland . Som et resultat af intens russifikation udført i den sovjetiske periode , er dens anvendelse stadig meget vigtig i Ukraine , Hviderusland , Kasakhstan , Kirgisistan , Letland , Litauen , Estland eller i de separatistiske regioner Abkhasien , Sydossetien eller Transnistrien samt i den amerikanske stat i Alaska , ikke kun af det store russiske mindretal, der stadig er til stede, men også af en stor del af befolkningen i den dominerende etniske gruppe, især i store byer eller i regioner tæt på Rusland (øst for Ukraine, nord og vest for Kasakhstan osv. .). I Kaukasus og centralasiatiske republikker bruges russisk stadig som lingua franca mellem de forskellige etniske grupper. De ikke -russiske folk i det tidligere Sovjetunionen , især i de store byer, har ofte en bedre skriftlig beherskelse af det russiske sprog end deres eget sprog, hvilket gør det muligt for den russisk -talende presse at overleve. I de baltiske lande har tilbagevenden til uafhængighed fået russerne til at miste sin hegemoniske rolle, og det russiske mindretal er i dag tvunget til at kæmpe for at opretholde sit sprog i disse lande, ligesom ethvert sprogligt mindretal (selvom det i Letland tales russisk af 44% af befolkningen).

Russisk i Centraleuropa

I Centraleuropa henvender landene i østblokken , hvor det engang var obligatorisk at lære russisk, nu til engelsk . Det anslås, at den del af befolkningen, uanset hvilket land, der var over tyve år gammel, da Sovjetunionen kollapsede i 1991, bevarer en flydende og til tider meget grundig beherskelse af det russiske sprog. Dette er især tilfældet i det tidligere DDR ( Østtyskland ), hvor det blev undervist. Det blev også undervist i Jugoslavien i den kommunistiske periode. I Polen har russisk stort set været forudgået siden 1989 af engelsk og tysk . På den anden side er russisk ofte en lingua franca for folk, der var over 15 år gamle før 1989; i de tidligere folkerepublikker i Østeuropa og for eksempel kan en borger i Polen, der var over 15 år i 1989, oftest kommunikere med en bulgarsk statsborger , der som ham havde lært russisk i skolen. I Frankrig og Tyskland såvel som i Det Forenede Kongerige har russisk været en lingua franca for indvandrere eller flygtninge fra Østeuropa. I London er det således for eksempel ikke ualmindeligt at se en polsk immigrant tale på russisk, når han taler til en tjetjensk flygtning eller for at overraske en bulgarer, der kommunikerer på russisk med en rumæner .

Russisk i verden

På grund af immigration har Israel , Tyskland , Canada , USA og et par andre lande også store russisktalende samfund . Især i Israel er mere end en million af de syv millioner israelere russisktalende fra det tidligere Sovjetunionen, der stadig taler russisk meget. I Syrien tales russisk af mindst 20.000 syrere som andetsprog og er et akademisk sprog. Mere end 10.000 syrere bor i Den Russiske Føderation.

På trods af et vist tab af indflydelse efter sammenbruddet af det sovjetiske regime er vigtigheden af ​​det russiske sprog ikke blevet benægtet, hverken fra et videnskabeligt synspunkt (fortsat et kommunikationssprog af primær betydning i erobringen af ​​rummet ), kulturelt eller geopolitisk ( Rusland forbliver en førsteklasses militærmagt). Dens tilstand af køretøjsform i Centralasien , i Kaukasus , selv i de slaviske marcher i det tidligere Sovjetunion forbliver, skønt den er formindsket, flerårig .

I landene i det tidligere Sovjet-Centralasien ( Tadsjikistan , Usbekistan osv.) Konkurrerer russisk nu frem for alt med engelsk og i mindre grad med mandarin-kinesisk om indlæring af et andet sprog, for de yngste og også med Persisk , Irans sprog , som er den centrale regionale og økonomiske magt i Centralasien. For at være i stand til at emigrere til USA, Australien eller Canada eller arbejde i turistsektoren er nogle af de yngste afhængige af engelsk. Kinesisk lider af ikke at være sprog for et indvandringsland og af de lave lønninger, der praktiseres i Kina. I USA eller Australien er lønningerne (lønningerne) tværtimod meget bedre end i Rusland. Imidlertid er Rusland stadig den første destination for emigranter fra Centralasien .

I Afghanistan, under den sovjetisk-afghanske krig, mellem 1979 og 1989, blev det russiske sprog brugt i administration og fra universitetet i uddannelse. I dag taler mange afghanere russisk som andetsprog, især i Kabul og i den nordlige del af landet. Russisk har været et universitetssprog igen i Afghanistan siden 2003.

I Kina er russisk hovedsageligt til stede i den nordlige del af landet, og andelen af ​​talere stiger langs den kinesisk-russiske grænse. Russerne er en af ​​de 56 etniske grupper i Kina med omkring 15.000 repræsentanter. Der er sandsynligvis 100.000 kinesere, der kan tale russisk som andetsprog, hovedsagelig koncentreret langs den russisk-kinesiske grænse. Undervisningen i russisk led meget under bruddet med Sovjetunionen mellem 1961 og 1989 og frem for alt på grund af en kort krig i 1969 mellem de to lande.

I Vietnam, et land, der tidligere lå i Sovjetunionens bane, blev russisk undervist i 1955 i Nordvietnam og udviklet efter genforeningen af ​​Vietnam i 1975 i Sydvietnam. Med Sovjetunionens fald i 1991 glemmes russisk af de mange vietnamesere, der talte det, fordi de ikke længere kommunikerer med russerne, og de diplomatiske forbindelser mellem de to lande har ikke været de samme siden 1991. For Cam Ranh var der en Den russiske militærbase og i dens omgivelser var antallet af vietnamesere, der talte russisk, derfor større end i resten af ​​landet. Siden 1991 har vietnameserne valgt overvældende at lære engelsk, hvilket er mere nyttigt, og kinesisk (mandarin) eller japansk.

Russiske dialekter

Der er tre grupper af dialekter i det europæiske Rusland: Nord-, Central- og Sydrusisk. Hver af disse grupper opdeles i flere dialekter. Han overvejer også, selvom det ikke vedrører dialektiske aspekter: det russiske sprog i sin slangform. Den "grønne tunge", måtten fra fanger og zek bruges dagligt. Dets leksikon er rig, bortset fra afhereser , apokoper og andre afledninger og omfattende polysemier .

Nordrussisk

Beliggende nordøst for en linje, der forbinder Ladoga-søen med Yoshkar-Ola via Novgorod og Yaroslavl . Denne gruppe er kendetegnet ved en ubelastet o- udtale som a / o /, g er svælget, og t af verbens slutninger udtages hårdt.

Central russisk

Den nordlige grænse går gennem Skt. Petersborg , Novgorod , Ivanovo og Nizhny Novgorod til Cheboksary . I syd omfatter denne region Velikie Louki , Moskva og Penza . Den lokale accent har funktioner lånt fra både nordrussiske og sydrussiske. Vi skelner mellem den nordlige del (udtaler / o /, selv uden accent) og den sydlige del (udtaler o, ikke forstærket, / a /).

Sydrussisk

Regionen strækker sig syd for Velikié Louki og passerer gennem Ryazan og Tambov. Vi udtaler den ustressede 'o' / a /, 'g' er frikativ og den våde 't' af verbavslutninger.

Sproglige data om russisk

Udtale og skrift

Russisk er et accent sprog  ; den tonic accent af ord er variabel (det kan bevæge sig fra én form til en anden) og betingelser udtalen af vokalerne ifølge et fænomen af accentmobilitet aflyd  : tryksvage vokaler er korte og reduceret (ubelastet stavelse forud accent er mindre reduceret end de andre ).

Russisk er skrevet med en version af det kyrilliske alfabet med 33 bogstaver. Den fonologi af russisk gøres der på en bestemt måde: de fleste af de bogstav-konsonanter faktisk repræsenterer to særskilte fonemer , en velarized ( "hård"), den anden mouillerede ( "bløde" eller "  våd  "); stavningen af ​​følgende vokalbogstav (f.eks. a / я for [a]) angiver hvilket konsonantfonem det er:

Tabel over det kyrilliske alfabet i sin nuværende russiske version
Store bogstaver Lille bitte Efternavn Udtale
( API )
Udtale
(omtrentlig fransk ækvivalent)
Translitteration
( ISO 9 -standard )
Transskription
( fransk brug )
А а Til [ a ] Til Til Til
Б б være [ b ] ~ [ b ʲ ] b b b
В в ve [ v ] ~ [ v ʲ ] v v v
Til г alder [ g ] ~ [ g ʲ ] g hårdt g g, gu
Д д af [ d ] ~ [ d ʲ ] d d d
Е е jeg [ ʲ e ] ~ [  j e ] dvs. e e, altså, jer
Ё ё jo [ ʲ o ] ~ [  j o ] Io ë e, io, yo
Ж ж že [ ʐ ] j ž j
З з ze [ z ] ~ [ z ʲ ] z z z
И и jeg [ i ] jeg jeg jeg
Й й i short
и краткое
[ j ] y j jeg
К к ka [ k ] ~ [ k ʲ ] k k k
Л л el [ ɫ ] ~ [ l ʲ ] Jeg er hård ~ l våd det det
М м em [ m ] ~ [ m ʲ ] m m m
Н н i [ n ] ~ [ n ʲ ] ikke ikke ikke
О о o [ o ] o o o
П п pe [ p ] ~ [ p ʲ ] s s s
Р р er [ r ] ~ [ r ʲ ] r rullet r r
С с es [ s ] ~ [ s ʲ ] s hårdt s s, ss
Т т du [ t ] ~ [ t ʲ ] t t t
У у u [ u ] Hvor u eller, u
Ф ф ef [ f ] ~ [ f ʲ ] f f f
Х х Ha [ x ] ~ [  x ʲ ] cʼh bretonsk, tysk ch , arabisk ﺥ , spansk j h kh, h
Ц ц dette [ t͡s ] ts vs. ts
Ч ч dette [ t͡ɕ ] tch vs. tch
Ш ш hende [ ʂ ] ch š ch
Щ щ šča [ ɕ ː ] lang våd ch ŝ chtch
- ъ hårdt tegn
твёрдый знак
velarisering stum " -
- ы y [ ɨ ] jeg bagud y y
- ь blødt skilt
мягкий знак
palatalisering vådhed '' ''
Э э è væltede
э оборотное
[ ɛ ] è è e
Ю ю ju [ ʲ u ] ~ [  j u ] ou û iou, du, dig
Я я ja [ ʲ a ] ~ [  j a ] jeg Til ja, ja, ja

Med nogle få undtagelser, at stavemåden er fonologisk (dog i stedet for den accent er normalt ikke noteret): Russisk skrives globalt som det udtales, såfremt der træffes visse forudsigelige fonetiske ændringer i betragtning.:

Den nuværende stavemåde er resultatet af den store reform i 1918 (som var blevet foreslået før den russiske revolution , men som blev gennemført af bolsjevikkerne ) og af kodificeringen i 1956. Tegnsætningen, der oprindeligt stammer fra det byzantinske græsk , blev ændret til XVII th og XVIII th  århundreder af analogi med det tyske system og fransk. De anførte anførselstegn er " og " uden mellemrum.

Vokal reduktion Resumé af vokalreduktion på russisk
Fonem Brev
(typisk)
Position Så fremhævet Hvis reduceret
/Til/ а (C) V Til ə , ɐ
я CʲVC Til ɪ
CʲVCʲ æ
/ e / э VC ɛ
е CʲVC ɛ̝
э, е † HVAC ɛ ɨ̞
HVACʲ e
/ i / и (Cʲ) V jeg ɪ
/ ɨ / ы , и (C) V ɨ ɨ̞
/ o / о (C) V [o ~ ɔ] ə , ɐ
ё * CʲV ɵ ɪ
/ u / у (C) V u ʊ
ю CʲV (C)
CʲVCʲ ʉ ʉ̞
* Den reducerede <ё> skrives <е>. † <е> bruges i de fleste lån (undtagen initialen) eller efter ц, ш, ж .

Ordforråd

Oversættelse Ord Etymologisk forhold til græsk, latin eller fransk Til engelsk og / eller tysk Indoeuropæisk
jorden земля humus - * dʰéǵʰōm
himmel небо nimbus; Franske nimbuser, sky, sne, tåget Nebel * neboer
vand вода unda; Fransk bølge vand / vand * wódr̥
ild огонь ignis; Fransk tænding - * h₁ngʷni-
en person человек - stim * (s) kʷel-
mand мужчина - mand / mand * mand-
Kvinder женщина stamfader , græsk γυνὴ dronning * gʷḗn
spise есть edere spise / essen * hede-
at drikke пить potare, drikke fransk , potion, gift - * peh₃-
stor большой de-bilis (første betydning: syg person) "dum" - * bel-
lille мalенький malus, ondartet fransk lille / schmal * (s) forkert
nat ночь nox; fransk nat, midnat nat / Nacht * bemærkninger
dag день dør; Fransk middag, mandag osv. dag * dyeu-
Hus дом domus; Fransk hjem hjem / Heim * dṓm
bror bryde at bratte; Fransk bror, broderskab bror / Bruder * bʰréh₂tēr
mor мать at se; fransk mor, barsel mor / Mutter * meh₂tēr

Deklination

Deklination

Russisk er et bøjningssprog . Den russiske deklination har nu kun seks tilfælde  :

  1. Nominativ (Именительный Imenitel'nyï )
  2. Genitiv (Родительный Roditel'nyï ), der ofte oversætter præpositionen 'af' (oprindelse, partitiv artikel, genstand for bestemte verb, substantivkomplement osv.);
  3. Dative (Дательный Datel'nyï ) destination, tilskrivning;
  4. Akkusativ (Винительный Vinitel'nyï ) destination, direkte objekt;
  5. Instrumentalt (Творительный Tvoritelnyi ) gennemsnit, varighed;
  6. Leje (Предложный Predlojnyï ) (eller præpositionel ) placering eller plads.

I ental har akkusativet for navneord kun sin egen form i bøjningen af ​​maskuline eller feminine substantiver, der ender på -а eller -я i nominativet. Det med kvindelige navne, der ender på ь i det nominative, er identisk med det nominative, selvom det er et levende væsen (f.eks. Лошадь hest ). I ental i alle de andre bøjninger og i flertal i det hele fusionerer det med genitivet, hvis navnet betegner et animeret væsen, med nominativet, hvis det betegner et livløst væsen.

Adjektivens beskyldning har kun sin egen form i det feminine ental. I den maskuline og den neutrale ental og i flertallet fusionerer den med genitivet, hvis navnet, der er kvalificeret af adjektivet, betegner et animeret væsen; med nominativet, hvis det betegner et livløst væsen.

Den vokativ (Звательный Zvatel'nyï ), som engang var den syvende tilfælde af den russiske deklination, kun en kapitalandel i det religiøse påkaldelse (молитва ”Отче наш” ”den Fadervor  ”), i et par faste udtryk (Боже мой "Min Gud ", Госпоже" Herre ", батько" lille far ") og (meget sjældent) i litteraturen (i Alexander Pushkin , for eksempel:" старче "for" старец " -" gammel mand "). Den korte form for populære fornavne ("Тань ' Tan' for" Таня " Tania ) og ordene" мам "og" пап "( mor , far ) kan betragtes som en vokativ.

Der forbliver også for nogle navne to andre vestigial tilfælde: en partitiv genitiv, der adskiller sig fra den generiske genitiv (стака́н ча́ю et glas te , стака́н для ча́я et teglas) og en præpositionsmæssig locativ betydning, ofte i -у og altid accentueret på den endelige , adskilt fra den generiske præpositionelle i -е eller undertiden i -и, hvis accentuering følger den i de andre tilfælde: на лбу på panden , на полу́ på jorden , на двери́ på døren osv. modsatte: о лбе omkring panden , о по́ле omkring gulvet , о две́ри om døren osv.

Navne

Der er tre køn (maskulin, feminin, neutral) og to tal (ental, flertal). Generelt er de tre slægter udifferentierede i flertal (bortset fra deklination af substantiver i genitiv). Slutningen af ​​nominativ ental indikerer generelt køn: konsonant, й eller -ь for det maskuline; -а, -я eller -ь for det feminine; -о eller -е for neutral. Der er nogle få undtagelser (især maskuline ord af udenlandsk oprindelse som fx), og især personlige navne i -а afvises som feminine, men tager kønnet i overensstemmelse med deres betydning (папа papa maskulin, коллега mandlig kollega eller feminin).

Russeren mistede duellen . Imidlertid holder det et komplekst system med navneordsaftale forud for kardinal adjektiver:

  • nominativ ental for tal, der ender på один one  : двадцать один этаж 21 etager (dvs. tyve etager), men: одиннадцать этажей elleve niveauer  ;
  • genitiv ental til numre, der ender i два to три tre четыре fire  : два этажа to niveauer (i dette tilfælde vi kan mødes nominativ pluralis for feminine substantiver);
  • genitiv flertal for andre tal og udefinerede mængder: много этажей mange etager  ;
  • nominativ flertal i mangel af kvantificeringsmiddel: этажи des stages .

Når kvantificeringen er i et skråt tilfælde (dvs. når den ikke har form af nominativ), tager substantivet samme sag og flertal: около трëх часов "omkring klokken tre".

Bøjning af maskulin i -∅-, -ь, -й, -ий
og neutrale (undtagen dem i -мя)
Han Neutral
Svært Blød Svært Blød Svært Blød
Synge Plur. Synge Plur. Synge Plur. Synge Plur. Synge Plur. Synge Plur.
Nominativ -∅- -ы (1) -ий -ии -о (5)
Akkusativ N / G (4) N / G (4) N / G (4) N / G (4) -Til -e
Genitiv -ов (2) -ja -Eй -ja -ев (3) -ия -иев -∅- -ja -eй (7)
Dativ -am -ям -ям -ию -иям -am -ям
Medvirkende -ом -ами -em (3) -ями -em (3) -ями -ием -иями -om (5) -ами -em (3) -ями
Leje -ах -ях -ях -ии -иях -ах -e (6) -ях
  • 1: Vi skriver и efter en hvæsende lyd, г , к eller х .
  • 2: Vi skriver hver efter en hvæsende lyd .
  • 3: Efter en blød konsonant skriver vi ё under accenten, ellers e .
  • 4: Akkusativet er identisk med genitiv for animerede substantiver, med nominativ for livløs.
  • 5: Efter et hvæsning skriver du о under accenten, ellers e.
  • 6: For substantiver, der ender på ие i nominativ ental, skriver vi ии.
  • 7: For substantiver, der ender på ие i nominativ ental, skriver vi ий.
Bøjning af feminin eller maskulin i -a, -я eller -ия
Svært Blød i -я Mous in -ия
  • 1: Disse navne er næsten alle kvinder, nogle
    få er mænd, ingen er neutrale.
  • 2: Vi skriver и efter en hvæsende lyd, г, к eller х.
  • 3: Efter et hvæs skriver vi о under accenten, ellers e.
  • 4: Efter en blød konsonant skriver vi ё under accenten, ellers e.
  • 5: Det akkusative flertal er identisk
    • i genitivet til animerede substantiver,
    • registreret til den livløse
Synge. Plur. Synge. Plur. Synge. Plur.
Nominativ -Til -ы (2) -ja -ия -ии
Akkusativ Ikke relevant (5) Ikke relevant (5) -ию N / G (5)
Genitiv -ы (2) -∅- -ии -ий
Dativ -am -е - ям -ии -иям
Medvirkende -ой (3) -ами -Eй (4) ями -ией -иями
Leje -ах -ях -ии -иях
Deklination af feminine substantiver i -ь
Enkel Flertal
  • 1: Substantiverne i denne gruppe i -ь er alle feminine
  • 2: Det maskuline substantiv путь (sti), afvises på denne måde undtagen i den instrumentale sang. hvor det tager -ём.
  • 3: I ental er akkusativet identisk med nominativet, uanset om substantivet er livligt eller livløst.
  • 4: I flertal er akkusativet identisk med genitiv for animerede substantiver, og nominativ for livløs.
Nominativ
Akkusativ -ь (3) N / G (4)
Genitiv -Eй
Dativ -ям (-ам efter et hvæs)
Medvirkende -ью -ями (-ами efter et sus)
Leje -ях (-ах efter en hvæsende lyd)
Neutrale i -мя
Synge. Plur. Disse er uden undtagelse alle substantiver, der ender på det nominative ental med -мя.
Nominativ -ja -ена
Akkusativ -ja -ена
Genitiv -ени -ён
Dativ -ени -енам
Medvirkende -енем -енами
Leje -ени -енах
Bøjning og udenlandske navne
Uudslettelig Kan afvises
Flere ord af fremmed oprindelse, der ender med en vokal, har i alle tilfælde den samme form. Disse ord tilhører normalt det neutrale: шоссе (vejbane), метро (metro), кино (biograf), men kan også være maskulin - шимпанзе (chimpanse), кенгуру (kænguru), кофе (kaffe) eller feminin - кольраби (kohl) ), etc. Animerede udenlandske navneord, der slutter med а, er: я Фатиму встретил (а) (Jeg mødte Fatima)
Adjektiver

Det russiske adjektivsystem har, ligesom fortidens verbale system, tre genrer  :

  • i nominativ ental adskiller sig det maskuline, det feminine og det neutrale;
  • i genitiv-, dativ-, instrumental- og lokativ ental skelnes det feminine fra det maskuline og det neutrale, som er forvirrede;
  • i flertal er der kun én form for alle tre køn.

En specificitet af russisk sammenlignet med andre slaviske sprog er eksistensen ved siden af ​​den såkaldte lange (afviste) form af en kort form. Den korte form bruges kun, når adjektivet er en attribut for emnet og derfor kun findes i nominativet.

Synge. Plur.
Mask. Neut. Fem.
Kort form ø
Nominativ -ый -ое -ая -ые
Akkusativ Ikke relevant (1) -ое -ую Ikke relevant (1)
Genitiv -ого -ого -ой -ых
Dativ -ому -ому -ой -ым
Medvirkende -ым -ым -ой -ыми
Leje -ом -ом -ой -ых
  • 1: Akkusativet er identisk med genitiv for animerede substantiver, og nominativ for livløs.
  • 2: Alle neutrale er livløse (undtagen дитя - barn) (derfor har accusativ formen af ​​det nominative).

Maskuline adjektiver slutter med о med accenten (f.eks. Большой - large). For adjektiver i hvæsende og ж, som ikke har accenten i slutningen (dvs. alle undtagen большой og чужой) erstattes o efter hvæsningen med e . (For eksempel: хороший giver хорошего, хорошему osv.) Efter hvæsende bogstaver eller bogstaverne г , к og х skriver vi и i stedet for ы . I de samme tilfælde skriver vi aldrig я men a , og heller aldrig ю men у .

En bevægelig vokal (о eller е) forekommer ofte i det korte maskuline ental: краткий / крат о к.

Vi skelner også mellem hard-rootede adjektiver (se ovenfor) og soft-root-adjektiver. For disse sidste:

  • Den korte form er i ø , е , я , и .
  • For maskuline adjektiver, der ender på nominativ med ий og neutrale adjektiver i ее, afviser vi som følger его , ему , им og eм .
  • De feminine tillægsord i яя afvises юю og ей .
  • Adjektiver flertal i ие afvises их , им , ими og их .

Det er :

Synge. Plur.
Mask. Neut. Fem.
Kort form ø -ja
Nominativ -ий -de -яя -iе
Akkusativ Ikke relevant (1) -de -юю Ikke relevant (1)
Genitiv -ego -ego -Eй -их
Dativ -em -em -Eй -им
Medvirkende -им -им -Eй -ими
Leje -eм -ем -Eй -их
Personlige stedord Personlige stedord
Enkel Flertal Refleksiv
1 omgang 2. og 3. rd 1 omgang 2. og 3. rd
Mask. Fem. Neut.
Nominativ я ты он она on мы вы они
Akkusativ меня тебя (н) его (н) ё (н) его нас вас (н) их себя
Genitiv меня тебя (н) его (н) ё (н) его нас вас (н) их себя
Dativ min тебе (н) hver (н) ей (н) hver нам вам (н) им себе
Medvirkende мной
(мною)
тобой
(тобою)
(н) им (н) ей (н) им нами вами (н) ими собой
(собою)
Leje min тебе нём ikke нём наc вас них себе
  • Når tredjepersons pronomen styres af en preposition, er det præfikseret med en н- : у него , с неё osv. Hvis det simpelthen forud for et præposition der ikke styrer det (f.eks. Når det bruges som en oversættelse til en fransk besiddende), bevarer det sin vokalinitial : у его брата , i sin bror .
  • Personlige pronomen kender ikke forskellen mellem livlig og livløs. Akkusativet er altid identisk med genitivet.
Demonstrativt Variation af demonstrationer
этот , dette, dette, dette det , det, det, det
Enkel Flertal Enkel Flertal
Mask. Neut. Fem. Mask. Neut. Fem.
Nominativ этот .то эта эти тот то та те
Akkusativ Ikke relevant (1) .то эту Ikke relevant (1) Ikke relevant (1) то ту Ikke relevant (1)
Genitiv этого этого этой этих того того той тех
Dativ этому этому этой этим тому тому той тем
Medvirkende этим этим этой этими тем тем той теми
Præpositionel об этом об этом об этой об этих af том af том о той о тех
* 1: Akkusativet er identisk med genitiv for animerede substantiver, og nominativ for livløs.
Besiddende

Russisk har fem possessives, мой , твой , наш , ваш og свой som hver både adjektiv og stedord. Ligesom ethvert pronomen eller tillægsord, afvises det i henhold til køn, nummer og tilfælde af navnet, som de erstatter eller bestemmer (derfor af den besatte ting). Der er to varianter af det, en for мой , твой og свой , den anden for наш og ваш .

Bøjning af besiddende
Мой (1), твой (2) og свой (3) Наш (4) og ваш (5)
Enkel Flertal Enkel Flertal
Mask. Neut. Fem. Mask. Neut. Fem.
Nominativ мой моё моя мои наш наше наша наши
Akkusativ Ikke relevant (6) моё мою Ikke relevant (6) Ikke relevant (6) наше нашу Ikke relevant (6)
Genitiv моего моего моей моих нашего нашего нашей наших
Dativ моему моему моей моим нашему нашему нашей нашим
Medvirkende моим моим моей моими нашим нашим нашей нашими
Leje о моём о моём о моей о моих о нашем о нашем о нашей о наших
  • 1: мой henviser til en førstepersons entalbesidder;
  • 2: твой henviser til en anden person, der besidder ental;
  • 3: свой henviser til en emnebesidder (af den pågældende klausul ) uanset køn , antal og person ;
  • 4: наш henviser til en førstepersons flertalsbesidder;
  • 5: ваш henviser til en anden persons flertalsbesidder;
  • 6: Akkusativet er identisk med genitiv for animerede substantiver, og nominativ for livløse.

For at henvise til en tredjepersonsbesidder, der ikke er genstand for den relevante klausul, bruger russisk genitiv for tredjepersons ureflekterende personlige pronomen, nemlig

  • его for en ental maskulin eller neutral mandlig ejer
  • ё for en enestående kvindelig besidder;
  • их for en flertalsbesidder.

Eksempel på brug af den reflekterende свой  :

  • Я люблю свою жену = Jeg elsker min kone;
  • Ëþáëþ ß его жену = Jeg elsker hans kone.
Forhør Bøjning af forhør
кто что чей
Enkel Plur.
Mask. Fem. Neut.
Nominativ кто что чей чья чьё чьи
Akkusativ кого что Ikke relevant (1) чью чьё Ikke relevant (1)
Genitiv кого чего чьего чьей чьего чьих
Dativ кому чему чьему чьей чьему чьим
Medvirkende кем чем чьим чьей чьим чьими
Leje о ком о чём о чьём о чьей о чьём о чьих
  • 1: Det anklagende er identisk:
    • i genitivet til animerede substantiver;
    • registreret til den livløse.

Bøjning

Den russiske bøjning kender kun to enkle former - nutiden og fortiden - og fire tilstande - vejledende, imperativ, gerund og participium. Fremtidens enkle eksisterer kun for perfekte verb (se næste §). Der er seks personer i nutid (tre i ental og tre i flertal), og de verbale former er tilstrækkeligt forskellige fra hinanden til, at russere bruger personlige pronomen ganske sjældent i nutidens tid ( я, ты, он [она, ono], мы, вы, они ). Verber i fortiden har kun fire former: maskulin, feminin, neutral og flertal, de er ikke enige personligt. Andre tider er sammensat: fremtiden imperfective er konstrueret med den ekstra væsen ( быть ) til fremtidig + infinitiv; den betingede er konstrueret med datid + partiklen бы , imperativet, undtagen anden person, er konstrueret med пусть ( enten ) eller давай (fra давать, som i andre anvendelser betyder at give eller stadig kan tjene som en faktisk hjælp, det vil sige at spille rollen som gør i udtrykket faire faire ). Eksempler:

  • Пусть всегда будет солнце! "Må solen altid være (der)!" "
  • Давайте петь! "Lad os synge! »Давай убежим! ”Lad os redde os selv! "

Som på de andre slaviske sprog, med undtagelse af makedonsk og bulgarsk, forekommer aspektet ved det russiske verbum, perfektive eller imperfektive, ikke i bøjningen, men i leksikonet. I et meget stort flertal af sager, russiske verber gå i par: for hver imperfective verbum sin perfective verbum, som ordbøgerne angiver (eksempler: se видеть / увидеть; åben открывать / открыть; spørg класть / положить положить / сказать) . Denne ejendommelighed er en af ​​de russiske vanskeligheder for studerende fra vesteuropæiske lande. Det ufuldkomne aspekt bruges til at angive en nuværende handling, en ufærdig tidligere handling eller en handling, der gentages over tid. Det perfekte bruger derimod til at beskrive en tidligere handling, der er fuldstændig færdig, en fremtidig handling, der endnu ikke eksisterer, eller en enkelt handling. Verber bevægelighed har også en tredje form kaldet ubestemt , til at beskrive bevægelser, der ikke har gjort i en bestemt retning (eksempler: gå til fods идти / пойти - ходить; går med et køretøj ехать / поехать - ездить) .

Specielt tilfælde af verbet at være ( быть ). Hvis hele resten af kombinationen overlevede, anvender denne ( я есмь , ты еси , он [она, оно] есть , мы есмы , вы есте , они суть ) kun moderne russisk, undtagen formen есть , der kun bruges sjældent tilfælde (for eksempel i det frosne udtryk то есть "det vil sige", bogstaveligt talt "det vil sige") eller at betyde "der er" på russisk (se nedenfor) nedenfor ).

Hvad angår verbet at have ( иметь ), bruges det sjældent. For at oversætte besiddelse bruger russerne en bestemt form: у меня есть ... (for at sige: Jeg har ...), bogstaveligt talt hos mig er der ...

Syntaks

Artikel og ordfølge

Som de fleste slaviske sprog har russisk ingen artikler. Et bestemt substantivs bestemte eller ubestemte karakter er indirekte angivet ved dets position i forhold til verbet.

Eksempler:

  • "Девушка пришла" (bogstaveligt: ​​"Ung pige er ankommet"), sætningen understreger verbet (dette er standardformularen); hvis agenten "ung pige" allerede er blevet introduceret, antyder ordrækkefølgen, at det er den samme person. Sætningen vil blive oversat på fransk som: "  Den unge pige er ankommet".
  • "Пришла девушка" (bogstaveligt: ​​"Er ankommet ung pige"), sætningen understreger emnet; normalt er "ung pige" -agenten endnu ikke blevet introduceret i diskussionen. Sætningen vil blive oversat på fransk som: "  En ung pige er ankommet", "det er en ung pige, der er ankommet".
Udeladelse af ord

Især takket være dets mange bøjninger kan russisk udelade visse ord, der ville være vigtige på fransk, såsom personlige pronomen eller endda verbet:

  • - Откуда вы? " - Hvor er du fra ? »(Bogstaveligt talt: hvorfra kommer du? )
  • У нас не курят "Her ryger vi ikke" (bogstaveligt talt: ryger ikke hos os )
  • Мне во Францию ​​"Jeg skal til Frankrig" (bogstaveligt talt: for mig i Frankrig (retning) )
  • - Пришёл? - Пришёл. " - Det kom ? - Ja. " Eller henvender sig til en mand " - Du kom? - Ja. (Bogstaveligt talt: Venu? Venu. )

Negation

Svar ja, nej, hvis

På russisk, til at svare på ét ord nogen påstand eller spørgsmål, vi har to adverbier, да og нет  :

  • да bruges til at angive sin aftale med samtalepartneren om den form, hvori han udtrykte sin påstand;
  • vi bruger intet til at betegne hans uenighed med samtalepartneren om den form, hvori han udtrykte sin påstand.

I tilfælde af en påstand eller spørgsmål bekræftende form да vil derfor oversætte den franske "oui" og нет det franske "non". Eksempler:

  • SPØRGSMÅL Идёт дождь? " det regner ? ";
  • AFFIRMATIVT ANSVAR Да, идёт. "Ja det regner)";
  • NEGATIVT ANSVAR Нет, не идёт. "nej det regner ikke)".

I tilfælde af en påstand eller et spørgsmål i negativ form vil det franske "ikke" resultere i да og det franske "si" ved ikke, dog efterfulgt af et bekræftende ord eller en sætning. Eksempler:

  • NEGATIV VURDERING Дождь не идёт. "det regner ikke";
  • AFTALE MED KONTAKTPERSONEN Да, не идёт. "nej det regner ikke)";
  • UENIG MED QUESTIONER Да Нет, идёт. " hvis det regner) ".

Men i modsætning til fransk grammatik, foretrækker russisk mere kompliceret svar, ved at bruge нет "nej" i alle efterfulgt af bekræftelse eller benægtelse. I dette tilfælde ordene нет "nej" og да "hvis" bærer ikke reel betydning og er ikke tilstrækkelig til at bestemme intentionerne i den person, der besvarer spørgsmålet, og man skal have yderligere oplysninger. Eksempler:

  • NEGATIV ASSERTION Вы не профессор? "Er du ikke lærer?" ";
  • AFTALE MED KONTAKTPERSONEN 1. Нет, я не профессор. 2. Да, я не профессор “nej, jeg er ikke lærer”;
  • UENIG MED SPØRGSMÅL 1. 1.ет, я профессор. 2. Да нет, я профессор “hvis jeg er lærer”.

I tilfælde af uenighed har vi en tendens til at bruge et specielt ord (som "Да нет" i eksemplet) i stedet for et simpelt "Нет".

Der er, det er der ikke
  • Der siges есть og er konstrueret med nominativ .
EX: - Есть суп? - Есть. "Er der nogen suppe?" - Ja. »(Lit.: - Er suppe? - Er.)
  • Der er ingen nævnte нет (sammentrækning af не есть) og er konstrueret med genitiv .
EX: - Есть суп? - Супа ikke. "Er der nogen suppe?" - Der er ingen suppe. »(Lit.: - Er suppe? - Suppe ikke.)

Russiske videnstest

De russiske færdigheder hos udlændinge er certificeret af ТРКИ ("test af russisk som fremmed sprog", ofte omtalt uden for Rusland ved dets engelske akronym TORFL) fra niveau I til IV svarende til niveau B1 til C2. Niveauer A1 til A2 testes også, men har ikke ret til et certifikat.

  • Niveau I -certifikat er påkrævet for tilmelding til et russisk universitet. Kendskab til ca. 2300 ord kræves for at opnå det.
  • Niveau II-certifikatet kræver kendskab til næsten 6000 ord, inklusive 4000 ord med aktiv ordforråd (liste offentliggjort af Ruslands ministerium for uddannelse og forskning).
  • Niveau III-certifikatet kan være påkrævet for handler relateret til sproget, såsom journalistik, udgivelse, oversættelse eller tolkning. Det kan også være nødvendigt for at opnå en kandidatgrad.
  • Niveau IV -certifikat kan give mulighed for at undervise i russisk, udføre litterær og sproglig forskning i Rusland osv.

De seks niveauer af TORFL er meget tæt på de seks niveauer af DELF eller CILS.

Noter og referencer

  1. (ru) Статья 6. Конституция Республики Абхазия
  2. (ru) Статья 17. Конституция Республики Беларусь
  3. (ru) Статья 7. Конституция Республики Казахста
  4. (ru) Статья 10. Конституция Кыргызской Республики
  5. (ru)
  6. (ru) Статья 16. Уложение Гагаузии (Гагауз Ери)
  7. (ru) Статья 4. Конституция Республики Южная Осетия
  8. Artikel 68. Den Russiske Føderations forfatning
  9. Translitteration forstærket i henhold til ISO 9- standarden , den franske transkription er rousski iazyk (accenter på [eller] og [y]).
  10. (in) "  Ninilchik -sprog: Hvordan en russisk dialekt sjældent forbliver i Alaska  "rbth.com (adgang 27. juli 2021 ) .
  11. (ru) "  Статус русского языка × ЕС как зеркало гражданской зрелости российской диаспоры Европы  " [ "Status for det russiske sprog i EU som et spejl af det civile modenhed af den russiske diaspora i Europa"], på bfro.be (adgang 27. juli 2021 ) .
  12. Zalizniak 1961 , s.  490
  13. Zalizniak 1961 , s.  488-489
  14. Zalizniak 1961 , s.  489
  15. Zalizniak 1961 , s.  486-490
  16. Zalizniak 1961 , s.  485-486
  17. Ѣсть i russisk stavemåde før 1918 .
  18. Встретил hvis højttaleren er mand, встретила hvis højttaleren er kvinde.
  19. Verbet "быть" i Great Raised Dictionary of Russian
  20. N. Stepanoff-Kontchalocski; Grundlæggende russisk grammatik, genforenede redaktører, Paris, 1974, ( ISBN  2-85065-081-1 )  ; §270, side 164 i 1988-udgaven.
  21. (in) "  Besvare negative problemer med et ord (да / нет) - er der regler?  "

Se også

Bibliografi

  • Andrei Zalizniak , lille russisk-fransk praktisk ordbog: efterfulgt af en "præcis russisk deklination og konjugering" og "elementer af russisk fonetik" , Moskva, statsudgaver af udenlandske og nationale ordbøger,1961, 632  s.
  • Charles-Jacque Veyrenc , russisk grammatik , Paris, Presses Universitaires de France,1973, 12 th  ed. , 127  s.
  • Charles-Jacque Veyrenc , Historie af det russiske sprog , Paris, Presses Universitaires de France,1970

Relaterede artikler

eksterne links