Innu-aimun

Innu-aimun
Land Canada
Område Quebec , Labrador
Antal højttalere 10 710
Typologi fri ordre , polysyntetisk
Skrivning Latinsk alfabet
Klassificering efter familie
Sprogkoder
ISO 639-2 alg
ISO 639-3 moe
IETF moe

Den Innu-aimun , også kendt Innu eller Montagnais , er et sprog der tales af den Innu , et oprindeligt folk i det østlige Canada . Det er et polysyntetisk sprog .

Innu bor i regionerne Côte-Nord , Nord-du-Québec og Saguenay - Lac-Saint-Jean , i Quebec og i Labrador .

Innu-aimun, Cree og Atikamekw danner et sprogligt kontinuum , der strækker sig fra St. Lawrence-bugten til Rocky Mountains .

Selvom det tales af omkring 11.000 mennesker, er sproget truet af udryddelse.

Innu-aimun undervises nu i institutioner som sprogcentret ved University of Montreal og ved Kiuna Institution i kunst, breve og kommunikationsprofil.

Standardisering

I slutningen af ​​1980'erne og begyndelsen af ​​1990'erne blev der gennemført en proces med standardisering af sproget af forskellige organisationer.

Denne standardisering vedrører kun skrivning og stavning. Det dikterer ikke, hvordan ord skal udtages i forskellige dialekter, og favoriserer ikke et ord fra en eller anden dialekt.

Således blev en Innu-fransk ordbog offentliggjort i 1991 af Lynn Drapeau .

Grammatik

Lingvist Danielle Cyr definerer Innu som et polysyntetisk sprog  : "Dette betyder, at dette sprog giver mulighed for at konstruere ord så komplekse, at de inkorporerer en betydning, der ofte svarer til den, der er indeholdt i en hel sætning. 'Et andet sprog, f.eks. Fransk . Ordet auass (udtalt "wass"), som betyder barn, får således forskellige betydninger, hvis vi tilføjer affikser (præfikser, medianer og / eller suffikser):

Ordordren er relativt gratis i Innu. De tre grundlæggende ordklasser er navneord, verber og partikler. Navne har to slægter, levende og livløse, og kan have anbringelser, der indikerer flertal, besiddelse, udslettelse og lokalisering. Verber er opdelt i fire klasser baseret på deres transitivitet  : animeret intransitiv, livløs intransitiv, livløs transitiv og animeret transitiv. Verb kan have affikser, der indikerer enighed (både med motivet eller med objektkomplementet), spændt, tilstand og inversion. To forskellige sæt af verbverbiks kan bruges afhængigt af verbets syntaktiske kontekst.

Alfabet

Innu-alfabetet består af 11 konsonanter: h, k, kᵘ, m, mᵘ, n, p, sh, ss, t og tsh. Det har syv vokaler: a, ā, e, i, ī, u og ū.

Konsonant
Brev h k kᵘ m ikke s sh ss t tsh
Udtale / h / / k / / kʷ / / m / /ikke/ / p / / ʃ / / s / / t / / tʃ /
Lange vokaler
Brev på e jeg û
Udtale /på/ / e ~ ɛ / / i / / o /
Korte vokaler
Brev på jeg u
Udtale / ʌ ~ ə / / ɪ ~ ə / / o ~ ʊ ~ u /

Dialekter

Innu er et sprog, der tales i ni samfund i forskellige dialekter .

Mashteuiatsh og Pessamit er to samfund, der udtaler "n" i "l"; Uin (lui) siger “uil” i disse to Innu-reserver. Så er der Essipit , et næsten helt fransktalende samfund .

Uashat mak og Mani-utenam ligger i Sept-Îles . I disse to landsbyer adskilt af 16  km kan vi allerede finde nogle mundtlige forskelle.

Så er der Ekuanitshit ( Mingan ), Nutashkuan , Unamen Shipu ( La Romaine ) og Pakuashipu ( Saint Augustine ), som alle taler med stærk intonation.

Endelig er der Matimekush ( Schefferville ), der svarer til dialekten Uashat mak Mani-utenam .

Der er i alt 16.412 Innu, inklusive de to Labrador-samfund Tshishe-shatshit og Natuashish .

I betragtning af de sproglige forskelle mellem Innu of the North Shore og Pekuakamilnuatsh (Ilnus af Lac-Saint-Jean ) vedtog samfundet Mashteuiatsh i 2004 et officielt sprog kaldet “  nehlueun  ”.

Andel af højttalere

Folketællingerne foretaget af den canadiske regering giver en idé om udviklingen i procentdelen af ​​Innu, der fortsætter med at bruge sproget.

Tallene viser en god transmission af sproget med undtagelse af samfundet Essipit , lille i antal og fransk i lang tid, og Mashteuiatsh, hvor sproget er i færd med at forsvinde til fordel for fransk.


Canadiske provins		 regionalt
administrativt
Tilsvarende indisk reserve		 % Aboriginal befolkning med aboriginal
modersmål 		% Aboriginal befolkning,
der oftest bruger
aboriginal sprog derhjemme
i 2006 i 2011 i 2016 i 2006 i 2011 i 2016
Quebec Saguenay-Lac Saint Jean Mashteuiatsh (Pointe-Bleue) 19 15.9 13.3 7.7 5.4 14.2
nordkyst Essipit (Les Escoumins) - - - - - -
Pessamit (Betsiamites) 97.2 96.2 97.1 94.9 94.4 97,6
Uashat og Maliotenam 88,7
88,6 		85,3
90 		75.2

86,8

77,2
76,7 		67,3
75,8 		80.3

88,5

Ekuantshit ( Mingan ) 98,8 97,8 95.4 93.9 98,9 99.1
Nutukuan ( Natashquan ) 98,8 99.4 99.4 94.4 98,3 99.4
Unamen Shipu ( La Romaine ) 99,5 100 99,5 98,9 99 99,5
Pakuashipi (St. Augustin) 96,5 - 97,7 96,5 - 97,7
Matimekosh og Lac-John 97 98.1 92.2 93.9 97.1 99.1
Nordlige Quebec Kawawachikamach - 96,6 91,6 - 94.9 97,5
Newfoundland og Labrador Labrador Sheshatshiu - 89,5 82 - 83.2 81,6
Natuashish 91,7 97.2 92.7 91,7 90.4 93.3

Fraværet af data for Essipit- og Pakuashipi- reserven forklares ved, at de havde mindre end 250 indbyggere på tidspunktet for folketællingen. 

Eksempler

Uddrag fra en Innu-aimun-tekst

Almindelige udtryk

Bøjning

Se

Animeret Livløs Oversættelse
Nuapamau Nuapaten jeg ser ham
Tshuapamau Tshuapaten Du ser det
Uapameu Uapatamᵘ Han ser det
Nuapamanan Nuapatenan Vi ser det ( eksklusivt )
Tshuapamanan Tshuapatenan Vi ser det ( inklusive )
Tshuapamanau Tshuapetenau Kan du se det
Uapameuat Uapatamuat De ser det

Noter og referencer

  1. "  Sprog - Højdepunkter, 2016-folketælling  " på statcan.gc.ca , Statistics Canada (adgang til 10. august 2020 ) .
  2. generisk kode, der svarer til Algonquian sprog
  3. Yvette Mollen, “  Transmitting a heritage: the Innu language  ”, Cap-aux-Diaments , nr .  85,2006, s.  21-25 ( ISSN  1923-0923 ).
  4. (in) "  Montagnais  " om Ethnologue (adgang til 17. juli 2017 ) .
  5. FAS - http://www.fas.umontreal.ca , “  Innu - Language Centre - University of Montreal  ” , på centre-de-langues.umontreal.ca (adgang 21. november 2018 )
  6. (en-US) «  DEC Arts, Letters and Communication | Kiuna College  ” , på kiuna-college.com (åbnet 21. november 2018 )
  7. Yvette Mollen, "  Transmitting a heritage: the Innu language  ", Cap-aux-Diamants: review of Quebec history, n ° 85 ,forår 2006, s.  21-25 ( læs online )
  8. "  Montagnais (Innu-Aimun)  " , om Omniglot (adgang til 18. juli 2017 ) .
  9. "  2006 Aboriginal Befolkning Profile  " på statcan.gc.ca (adgang 1 st maj 2017 ) .
  10. "  Profil af den indfødte befolkning af ENM 2011  " , på statcan.gc.ca (adgang 1 st maj 2017 ) .
  11. Statistics Canada canadiske regering , ”  Profil af Aboriginal Befolkning, 2016 Census ,  ” på statcan.gc.ca ,21. juni 2018(adgang til 6. marts 2019 ) .

Se også

Bibliografi

Arbejder  :

Artikler  :

Relaterede artikler

eksterne links