Vestgermanske sprog | |
Område | oprindeligt mellem Rhinen , Alperne , Elben og Nordsøen ; verdensomspændende distribution i dag |
---|---|
Klassificering efter familie | |
|
|
Sprogkoder | |
ISO 639-5 | gmw |
IETF | gmw |
De vestgermanske sprog (eller vestlig gren) udgør den største af de tre grene af den germanske sprogfamilie , herunder især tysk , engelsk og hollandsk , men også afrikaans , frisiske sprog og jiddisch .
August Schleichers etnolingvistiske teori ( Stammbaumtheorie (de) ) opdeler germanske sprog i tre grupper: vest-, øst- og nordgermansk sprog . Deres nøjagtige forhold er vanskelige at bestemme blandt andet på grund af de spredte ledetråde fra runeindskrifterne ; Desuden er visse individuelle sorter ikke lette at klassificere , idet de forbliver gensidigt forståelige gennem de store invasioner . De dialekter hvis egenskaber definerer den vestlige gren sprang fra Proto-germansk til slutningen af kulturen Jastorf (til jeg st århundrede f.Kr.. ). Den vestgermanske gruppe er kendetegnet ved flere fonologiske og morfologiske innovationer fraværende fra andre grupper, såsom:
Imidlertid tvivler mange lingvister om eksistensen af en fælles forfader til vestgermanske sprog, der er nyere end proto-germansk, det vil sige om en "vestproto-germansk". Således tror nogle, at de adskilte germanske sprog efter adskillelsen af den østlige gruppe blev opdelt i fire hoveddialekter: nordgermansk og tre andre grupper, samlet betegnet som "vestgermansk":
Bevis for denne teori kommer fra flere sproglige innovationer, der findes på både nord- og vestgermanske sprog, herunder:
Fra dette synspunkt, ifølge teorien om bølger og i modstrid med den etnolingvistiske teori ( Stammbaumtheorie (de) ) fra August Schleicher , kommer de fælles egenskaber for vestgermanske sprog ikke fra en original "vestprotogermansk" , men opstod snarere fra de kontakter, som de germanske folk havde indbyrdes i Centraleuropa, og som de skandinaviske folk blev frataget. Ikke desto mindre er det blevet hævdet, at vestgermanske sprog, baseret på deres næsten identiske syntaks, i det mindste oprindeligt var tilstrækkeligt tæt på at være gensidigt forståelige.
I middelalderen befandt de vestgermanske sprog sig splittede på grund af den isolære udvikling af mellemengelsk på den ene side og det andet konsonantskift på kontinentet på den anden. Det andet konsonantskift adskilt højtysk fra andre vestgermanske sprog. I begyndelsen af moderne tid eksisterede en bred vifte af dialekter mellem øvre germansk i syd ( Øvre Valais er den sydligste levende germanske dialekt) og Nord- Niedersachsen i nord. Selvom disse to ekstremer betragtes som germanske dialekter, er de ikke indbyrdes forståelige. Faktisk, i modsætning til sydlige dialekter, blev nordlige dialekter ikke påvirket af den anden konsonantmutation.
Af varianterne af moderne tysk er lavtysk tættest på moderne engelsk. Distriktet Angeln , der gav sit navn til England , ligger langt nord i Tyskland nær den danske grænse og Østersøen . Syd for Angeln er regionen, hvor sakserne boede (i dag inkluderet i Slesvig-Holsten og Niedersachsen ). De Angelsakserne , to germanske stammer , var en blanding af mange folkeslag fra det nordlige Tyskland og jyske halvø .
Opdelingen mellem underfamilier af vestgermanske sprog er sjældent præcist defineret og danner snarere sproglig fortsættelse , idet de tilstødende dialekter er interforståelige i modsætning til de mere fjerne dialekter.
Følgende tabel viser forholdet mellem de vigtigste vestgermanske sprog (engelsk, hollandsk og højtysk) ved hjælp af ordene fra de proto-germanske rødder * se / * þe , * hwa og * he . (Disse rødder er faktisk forenklinger af tre sæt af lignende formede rødder, der deler den samme indledende konsonant eller skifter mellem to konsonanter i tilfælde af * se / * þe .)
Beskrivelse | engelsk | hollandsk | tysk | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | |||
Nominativ | Mask. | te | hvem | Hej | af | wie | hij, dvs. | der | wer | er | |
Neutral | at | hvad | det | dat | wat | het | das | var | es | ||
Fem. | hun | (hvem) | hoo | zij, ze | (wie) | sie, dø | (wer) | ||||
Flertal | de | (hvem) | zij, ze | (wie) | sie, dø | (wer) | |||||
Demonstrativt | det her | sagde, deze | dør- | ||||||||
Adverbial / Nominal | så således | mens | zo, pga | wijl | så | Weile | |||||
I forhold | sådan | hvilken | hver | zulk | hvilken | elg | solch- | welch- | elch- | ||
Duel | om | weder | |||||||||
Beskrivelse | engelsk | hollandsk | tysk | ||||||||
Dativ | Masc./neut. | hvem | Hej M | søm | dem | wem | ihm | ||||
Fem. | (hvem) | hende | haar | der | (wem) | ihr | |||||
Flertal | dem | (hvem) | dem | høne / hun | hule | (wem) | ihnen | ||||
Genitiv | Masc./neut. | hvis | hans | wiens | af (sen) | wessen | |||||
Fem./ plural | deres | hende | wier | haar | der | ihr- | |||||
Leje | der | hvor | her | der | waar | i går | da, skat- | wo, krig- | i går | ||
Allative | der | hvorhen | her | der | hende | hende | |||||
Ablativ | derfra | hvorfra | dermed | (von) dannen | |||||||
Medvirkende | hvorfor, hvordan | hakke | wie | ||||||||
Temporal / konjunktiv | jeg | derefter | hvornår | dan | når | dann | vil | ||||
II | end | (hvornår) | (dan) | (når) | denn | wenn | |||||
Beskrivelse | Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | Fra * Se / * þe | Fra * Hwa | Fra * Han | ||
engelsk | hollandsk | tysk |