Udtrykket cockney henviser til arbejderklasser i London, der bor i den østlige ende af byen , såvel som deres slang . Ifølge traditionen kvalificerer dette ord i streng forstand dem, der kunne høre ringingen af Bow's klokker, det vil sige St. Mary-le-Bow Churchs klokker . Disse var tavse fra 2. verdenskrig indtil 1961 .
Den tidligste forekomst af udtrykket cockney dateres tilbage til 1362 i det mellemengelske digt Peter the Plowman ( Piers Plowman ) af William Langland, hvor cockney betegner et skamfuldt, misdannet æg (fra coken + ey , bogstaveligt talt " haneæg "), derefter billedligt set en person, der er uvidende om lokale skikke (1521).
Ifølge Websters New Universal Unabridged Dictionary kunne ordet cockney stamme fra det franske udtryk " Pays de Cocagne ", et udtryk, som normannerne brugte til at betegne London, et sted for ledighed og luksus.
Ordet cockney bruges i begyndelsen af det XVII th århundrede af Samuel Rowlands i sin satire udlejning af temperamenter Blod i Head-Vain , hvor der henvises til en "Cockney Bow Bell" (en Cockney af St. Mary-Le- Sløjfe ).
Regionen, der er dækket af udtrykket cockney , har i den forstand, der er angivet i indledningen, varieret over tid.
Cockney betegner også måden at tale om Cockneys på. Først tales kun af Cockneys, hvilket betegner en lav social klasse, i dag tales det af flertallet af mennesker i Greater London , hvor det er hoveddialekten. Kendetegnene ved cockney-tale er som følger:
Først og fremmest er der regionale komponenter, der betegner syd og sydøst:
Med hensyn til konsonanter finder vi visse ligheder med den franske accent:
Disse præstationer findes i andre regionale accenter.
Der er dog to detaljer, der ufejlbarligt indikerer en snak om London:
De afsluttende diftoner har også en særlig distribution på engelsk på London, endnu mere markeret på Cockney:
Dette kaldes diftongskift . Således vil bee bay buy boy blive udtalt [biː beɪ baɪ bɔɪ] på standard engelsk, og [beɪ baɪ bɑɪ boɪ] på Cockney. Dette skift i diftonger findes også i andre accenter, især Brummie (Birmingham).
London vil blive udtalt [ˈlandn̩].
Døren vil blive gjort tættere på [doː] end til standard [dɔː].
Det kan høres med nogle ord, som klud [kloːf] og stop [stoːp].
Denne konsonant [ʔ] svarende til angrebet af en vokal erstatter t i den midterste eller endelige position. Smør vil blive udtalt [ˈbaʔə], kompis [maɪʔ¨]. Dette er ikke typisk for London, men betegner en tale om arbejderklassen. Tony Blair er blevet kritiseret for at forsøge at peber sin tale med glottis til rent demagogiske formål.
Cockney-talende mennesker kan lide at bruge Cockney Rhyming Slang , som er slang med farverige udtryk. Som navnet antyder, er denne slang baseret på rim, men disse rim antydes i praksis: den oprindelige idé er at matche ethvert ord med et par ord, det rimer med, og derefter slette parets andet ord på det talte sprog. For eksempel rimer trapper med æbler og pærer , og vi vil derfor sige, at æbler betyder "trapper". På samme måde vil telefonen rime med hund og ben, og hund vil betyde "telefon".
I praksis bruger cockney ikke rimende slang i overflod. Også dets overforbrug indikerer ofte en forfalskning af accenten, hvad der undertiden kaldes mockney , vedtaget af mange skuespillere, sangere osv.
Cockney accent og rim slang er også meget almindelige i Australien , med mange engelsktalende australiere, der kommer direkte ned fra Cockneys.
I sin selvbiografiske bog My Education - A Dream Book drømmer forfatter William S. Burroughs om "en fræk ung Cockney . "