Udtrykket Rejsendes modtagelsesområde betegner i Frankrig placeringer beregnet specielt til modtagelse af rejsende .
I henhold til franske regler er et modtagelsesområde “public service-udstyr specielt designet til parkering af enlige familier, der strejfer rundt”. Disse områder er beregnet til rejsende, men i betragtning af at denne befolknings praksis varierer afhængigt af familien, defineres derfor flere områder. Der er seks typer områder i Frankrig:
Den ”Besson II” Lov af 5. juli, 2000 er den første lov udelukkende dedikeret til modtagelse og indkvartering af rejsende. Det betegner mennesker, hvis “traditionelle habitat består af et mobilhome”. Huset af rejsende er nu integreret i byen planlægning regler med mulighed for at mobilisere common law mekanismer ( PDALPD , PDI [afdelingsleder integrationsprogram], etc.). Denne lov ændrer ikke noget vedrørende kommuner med færre end 5.000 indbyggere, som skal stille jord til rådighed for kortvarige stop for omreisende befolkninger. Denne lov indeholder også bestemmelser om oprettelse af en rådgivende kommission, der består af de forskellige aktører i området, der er relateret til dette spørgsmål, og som også består af repræsentanter for rejsende. Formålet med denne kommission er at skabe udvekslinger for at lette etablering og styring af modtagelsesområder.
Denne lovgivning indeholder bestemmelser om, at der i hver afdeling skal udvikles en "afdelingsplan for modtagelse af rejsende". Denne plan er udarbejdet af departementets præfekt i samarbejde med præsidenten for afdelingsrådet. Dette dokument (kan revideres hvert sjette år) indeholder bestemmelser om de geografiske områder til etablering af "permanente modtagelsesområder" i afdelingen , hvilket forpligter alle kommuner, der opfylder kriterierne (mere end 5.000 indbyggere) til at oprette disse områder. De såkaldte "passage" midlertidige modtagelsesområder er også defineret i dette dokument.
Efter reformen af lokale myndigheder i 16. december 2010, er der foretaget en kompetenceoverførsel. Således er de særlige politimyndigheder vedrørende parkering af mobile hjem, som indtil da havde været borgmesterens ansvar, nu en kompetence for formanden for EPCI .
Selvom der findes en multiskalær tilgang (stat, afdeling , EPCI og kommune ), er det EPCI, der har (for øjeblikket) beslutningskompetence til at oprette modtagelsesområder. Interkommunaliteten har dog ikke myndighed over kommunen. Kommunen kan derfor modsætte sig afgørelsen fra EPCI, men når den er enig, er det op til rådhuset at iværksætte proceduren til finansiering af gennemførelse eller rehabilitering af sit område. Ledelse er nu EPCI's ejendom, der beslutter og styrer udviklingen af områder på dets område. Med hensyn til arbejde og udvikling af områder arbejder EPCI med partnere (sociale udlejere, byggeri osv.) Som med alt udstyr, som det er ansvarligt for.
Staten skal bære 70 % af udviklingsomkostningerne for modtagelsesområder og 100 % for områder med høj trafik. Resten af finansieringen suppleres af institutrådet og familietillægsfonden .