Bernardino de Sahagún

Biografi

Fødsel	1499 eller mod 1500 Sahagún
Død	5. februar 1590 eller 23. oktober 1590 Mexico eller New Spain
Uddannelse	University of Salamanca
Aktiviteter	Antropolog , forfatter , missionær , historiker

Andre oplysninger

Religion	katolsk kirke
Religiøs orden	Order of Friars Minor

Primære værker

Florence Codex

Underskrift

Bernardino de Sahagún , rigtigt navn Bernardino de Ribera, Rivera eller Ribeira, født i provinsen Leon omkring 1499- 1500 og døde i New Spain eller Mexico den5. februar hvor er 23. oktober 1590, er en spansk franciskan missionær , berømt for sit arbejde med kompilering forløber for aztekernes etnologi : kodekset i Firenze , hvis Nahuatl- tekst er blevet oversat under navnet General History of Things of New Spain .

Biografi

Bernardino de Sahagún studerer ved Salamanca- klostret, hvor han aflægger løfter. I 1529 blev han sendt til Mexico . Der fulgte han de første missionærer, der blev tildelt dette land, hvor han arbejdede indtil sin død mere end tres år senere. Han blev tildelt Franciscan College i Santa Cruz i Tlatelolco , nær Mexico City. Han deltog i arbejdet med at forkynde, konvertere og instruere børn af den oprindelige adel på latin og Nahuatl , udført af franciskanerne, med støtte fra vicekonge Antonio de Mendoza . Gennem mange års dybtgående undersøgelse og daglig praksis fik han selv beherskelse af aztekernes sprog .

Denne forløber for etnografi begyndte med at skrive i 1547 en samling af Nahua moralske diskurser ("Huehuetlatolli"). Fra 1550 til 1555 arbejdede han på en historie om den spanske erobring, baseret på regnskabet for indfødte overlevende. I 1558 tiltrak hans arbejde opmærksomheden fra provinsen for den franciskanske orden, Franscisco de Toral , som bestilte ham på det aztekske sprog at samle en forkortelse af elementer i den mexicanske kultur, som kunne vise sig nyttig i kristningens arbejde . Dette arbejde, som han udfører ved hjælp af sine studerende, varer syv år. Sahagún udarbejder spørgeskemaer, som han sender til " Informanter ", det vil sige gamle mænd, der havde kendt det oprindelige samfund inden den spanske erobring, hvortil sidstnævnte gav svar i form af pinturas (piktografiske manuskripter) og kommentarer i Nahuatl. Fra 1558 til 1560 blev han i Tepepulco. Fra 1561 til 1565 vendte han tilbage til Tlatelolco, hvor han fortsatte sin undersøgelse. I 1565 blev Sahagún overført til klosteret St. Francis i Mexico City. Han fortsætter med at rette sit manuskript, som han beslutter at opdele i tolv bøger.

Efter konflikter inden for den franciskanske orden, mødte Sahagún fjendtlighed fra sin overordnede. Frataget hjælp, når han nærmer sig alderdommen, lider han også af en rysten i hånden. Hans manuskripter konfiskeres endelig. Det var først i 1573, at de blev returneret til ham. En ny generalkommissær, Rodrigo de Sequera , henleder Juan de Ovandos , præsident for Indiens Råd , opmærksomhed på Sahagúns arbejde og giver ham mulighed for at foretage en komplet spansk oversættelse af det og giver ham al den nødvendige hjælp. Så snart manuskriptet til General History of Things of New Spain er færdigt, har Sequera det leveret.

På samme tid ( 1577 ) tog Philip II beslutningen om at forbyde studiet af de indfødtes ”hedenske fortid:“ Gennem visse breve, vi modtog fra disse provinser, lærte vi, at bror Bernardino de Sahagún af ordenen af St. Francis har komponeret en universel historie om de mest bemærkelsesværdige ting i det nye Spanien , som er en meget generøs samling af alle de ritualer, ceremonier og afgudsdyrkelser, som indianerne brugte på tidspunktet for deres utroskab; den er opdelt i tolv bøger og komponeret på det mexicanske sprog. Og skønt det er tydeligt, at nævnte bror Bernardinos nidkærhed var god og inspireret af ønsket om at udføre nyttigt arbejde, så det ud til, at det ikke var hensigtsmæssigt, at denne bog på nogen måde blev trykt eller udsendt. antal grunde. ". Sahagúns udkast konfiskeres også. Han vil aldrig se sit arbejde igen. I slutningen af sit liv skrev han et par flere bøger, herunder en undersøgelse om spådomskunsten blandt aztekerne og en tresproget Nahuatl-Latin-spansk ordbog.

Arbejder

Hans største værk blev aldrig udgivet i løbet af sin levetid og havde en underlig formue. Der er fundet flere manuskripter i Europa:

forberedende arbejder i Nahuatl skrevet mellem 1558 og 1565 , kendt under navnet "Codices Matritenses", opbevaret i bibliotekerne på det kongelige palads og Royal Academy of History of Madrid: på den ene side dem, der stammer fra hans ophold i Tepepulco, kendt under navnet Primeros Memoriales , og på den anden side de af Tlatelolco, som inkluderer Segundos Memoriales , Memoriales en tres columnas og Memoriales con escolios . Disse skrifter blev brugt af Francisco del Paso y Troncoso i 1905
et tosproget manuskript af Sequera opdaget af Bandini på Laurentian Library i Firenze i 1793; det er kendt som Codex of Florence . Det vides ikke nøjagtigt, hvordan han endte i Firenze. Hver side består af to kolonner, Nahuatl-teksten til højre og den spanske tekst og billeder til venstre. Mellem 1950 og 1982 offentliggjorde to amerikanske forskere, Charles E. Diblle og Arthur JO Anderson, Nahuatl-teksten med en engelsk oversættelse.
en spansk tekst fra Sequera-manuskriptet, der blev opdaget i 1730 ved Tolosa-klosteret i Navarra , transporteret til Madrid i 1783 , udgivet af Lord Kingsborough i London i 1830 og af Carlos Maria Bustamente i Mexico samme år.

Et andet manuskript af Sahagún, Colloquies , led en skæbne, der lignede den generelle historie . Skrevet i 1564 er dette arbejde optegnelsen over møderne, der fandt sted i Mexico City i 1524 mellem de tidligere aztekerhøvdinge og præster på den ene side og de tolv franciskanere, der blev sendt til New Spain af pave Adrian VI . Disse møder resulterede i den officielle omvendelse af aztekerne. Manuskriptet blev glemt i flere århundreder. En kopi blev fundet i Vatikanets hemmelige arkiver og først offentliggjort i 1924.

Bibliografi

Arbejder

General History of the Things of New Spain, af Fray Bernardino de Sahagun: The Florentine Codex (1558-1577), trad. Charles E. Diblie og Arthur J. Anderson, Salt Lake City, University of Utah Press og School of American Research, 1950-1982, 12 bind. Bog I (del II): Guderne , 1950. Bog II (del III): Ceremonierne , 1951. Bog III (del IV): Guds oprindelse , 1952. Bog IV (del V og VI): Spåmandene , 1957. Bog V: Omenerne , 1957. Bog VI: Retoruisk og moralsk filosofi , 1969. Bog VII (del VIII): Solen, månen og stjernerne og bindingen af årene , 1953. Bog VIII (del IX) : Kings and Lords , 1954. Bog IX: The Merchants , 1959, 97 s. Bog X (del XI): Folket , 1974, 197 s. Bog XII (del XIII): Erobringen af Mexico , 1957.
Generel historie om ting i New Spain , oversat fra spansk af D. Jourdanet og R. Siméon, Paris, G. Masson, 1880, LXXIX-898 s. ; Maspero-udgaver, koll. "Opdagelsen", Paris, 1981, 299 s. (uddrag)
On the Gods Origin , en af bøgerne om General History of Things i New Spain , fransk af Michel Butor , Fata Morgana, 1981.
Tonalamatl, eller de gamle mexicaners spådomskalender. Bog IV af 'The General History of Things in New Spain' , Le Mail, 1989, 208 s.

Undersøgelser

Georges Baudot & Tzvetan Todorov , Récits aztèques de la conquête , Seuil, Paris, 1983 ("dette værk indeholder oversættelsen af Nahuatl-teksten til Book XII of General History , som vedrører den spanske erobring")
Serge Gruzinski, America of the Conquest malet af indianerne i Mexico , Unesco / Flammarion, Paris, 1991 (indeholder et stort antal billeder fra Codex of Florence ledsaget af en tekst)
Tzvetan Todorov , erobringen af Amerika. Spørgsmålet om den anden , Seuil, koll. "Points Essais", Paris, 1982 ("et kapitel afsat til Sahagún")

Myndighedsposter :

Noter og referencer

citeret i: Christian Duverger, Omvendelsen af indianerne i det nye Spanien , Seuil, 1987, s. 47

Tillæg

Relaterede artikler

eksterne links

Biografi om Bernardino de Sahagún på stedet for den nye adventskatolske encyklopædi
Online kopi om Gallica af General History of Things of New Spain (fransk oversættelse af Denis Jourdanet og Rémi Siméon, redigeret af G. Masson i 1880).