Den Masonic kalender er den særlige måde frimurerne bruge det til nummer år og udpege måneder.
År 1 i frimurerkalenderen er "True Light-året" - Anno Lucis på latin . Det markerer begyndelsen på "Era of True Light (VL)". Før Anno Lucis fremgår af XVIII th århundrede engelsk dokument vilkårene Anno Murværk og Anno Latomorum , Anno Lithotomorum eller Anno Laotomiae (Alder af Stonecutters). Dateringen af "Det sande lyses år" ville være baseret på beregningerne af James Ussher , anglikansk prælat født i 1580 i Dublin . Han havde udarbejdet en kronologi, der begyndte med skabelsen af verden ifølge Genesis , som han anslog til 4.004 f.Kr. AD, baseret på den masoretiske tekst snarere end Septuaginta .
Den Anderson præst har slået til lyd i sine forfatninger fra 1723 til symbolsk bekræfte universalitet Murværk ved at vedtage en angiveligt uafhængig kronologi af religiøse særegenheder, i det mindste i den britiske kontekst af tiden. Den valgte dato for starten på frimurerietiden er 4000 f.Kr. AD Frimurer år har den samme længde som gregorianske år , men starter den 1. st marts . Den julianske kalender var stadig i kraft på tidspunktet for skrivelsen af Anderson-forfatningerne i England. Det tager årgangen for det nuværende gregorianske år, øget med 4000; månederne er kun angivet med deres ordinære nummer .
Frimureråret har to fester: Saint-Jean d'Été ( Johannes Døberen , fejret den 24. juni ) og Saint-Jean d'Hiver ( Johannes evangelisten , fejret den 27. december ), symbolsk sammenfaldende med solstice .
Kaldes " vulgær æra ", udtrykket for datoen i henhold til den sædvanlige kalender. En hel dag vil blive udtrykt på denne måde " 1 st dag i 1 st måned i året 6004 af det sande lys, en st marts 2004 fælles æra" .
Denne frimurerisk kalender, der tilføjer 4000 år og begynder den 1. marts, er dog kun den enkleste og hyppigst anvendte. I løbet af århundrederne og i de forskellige grene af frimureriet er flere andre blevet brugt, hvilket gør datering af frimureredokumenter undertiden vanskelig.