| Generalsekretær for Europarådet | |
|---|---|
| 17. september 1974 -17. september 1979 | |
| Franz Karasek | |
| Repræsentant for Europarådets parlamentariske forsamling ( d ) Tyskland | |
| 19. januar 1972 -24. september 1974 | |
|
Stedfortræder for den parlamentariske forsamling for Europarådet Tyskland | |
| 20. januar 1971 -19. januar 1972 | |
| Repræsentant for Europarådets parlamentariske forsamling ( d ) Tyskland | |
| 24. januar 1966 -20. januar 1970 | |
|
Stedfortræder for den parlamentariske forsamling for Europarådet Tyskland | |
| 6. maj 1963 -1 st januar 1966 | |
| Medlem af Forbundsdagen | |
| 6. oktober 1953 -6. oktober 1957 |
| Fødsel |
4. januar 1918 Charlottenburg |
|---|---|
| Død |
6. september 2008(ved 90) Ammerland ( d ) |
| Nationalitet | tysk |
| Aktivitet | Politiker |
| Politisk parti | Tysklands socialdemokratiske parti |
|---|---|
| Medlem af | Europarådets parlamentariske forsamling |
| Priser |
Grand Officer for Order of Merit of the Federal Republic of Germany Bavarian Merit Order |
Georg Kahn-Ackermann (født den4. januar 1918i Charlottenburg , døde den6. september 2008 i Münsing-Ammerland am Starnberger See), tidligere generalsekretær for Europarådet, var en tysk journalist og politikermedlem i SPD.
Kahn-Ackermann var fra 1953 til 1957 og derefter fra 10. Januar 1962 så længe 18. september 1974, medlem af den tyske bunderstag.
Kahn-Ackermann var også medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, hvoraf han var næstformand forOktober 1973 på Oktober 1974. Fra 1967 til 1969 og fra 1973 til 1974 var han også formand for Udvalget om Kultur og Uddannelse. Derudover var Kahn-Ackermann næstformand for WEU-forsamlingen fra 1966 til 1970 og fra 1972 til 1973 for "Local Policy Committee".
På forslag af kansler Willy Brandt blev Kahn-Ackermanns kandidatur præsenteret for Europarådet. Han var således den første tyske generalsekretær for Europarådet. Han havde denne stilling i fem år fra 1974 til 1979. I sin periode skabte Kahn-Ackermann rådgivende status for ikke-statslige organisationer (NGO'er) og fremmede disse organisationers demokratiske deltagelse.
Han var i mange år en trofast forsvarer af ophavsretten. Han var ikke kun medstifter af den bayerske journalistforening, men i 1958 blev han valgt til ærespræsident for Collecting Society. Som parlamentsmedlem var han medvirkende til udviklingen af 1965 Copyright Act.