Kabupaten fra Blora

Kabupaten af ​​Blora
Kabupaten Blora
Kabupaten fra Blora
Placeringskort over kabupaten i provinsen Central Java .
Administration
Land Indonesien
Provins Central java
Hovedby Blora
Præfekt Djoko nugroho
Demografi
Befolkning 832.620  beboere (1999)
Massefylde 457  beboere / km 2
Sprog) Javanesisk
Etniske grupper Javanesisk
Geografi
Areal 182 059  ha  = 1 820,59  km 2

Den regency af Blora i Indonesien Kabupaten Blora , er en regentskab i provinsen Indonesien af Central Java . Dens hovedstad er Blora .

Geografi

Den Blora Kabupaten grænser:

Blora består af sletter og bakker fra 20 til 280  m over havets overflade. Norden består af bakker, der er en del af Kapur Utara-området. Syden består også af bakker, som er en del af Kendeng-området.

Halvdelen af kabupaten består af skove.

Lusi er hovedfloden. Det tager sin kilde i Kapur Utara, flyder vest og tømmes ud i Serang.

Historie

XVI th  århundrede, var en del af Blora Kadipaten af Jipang, vasal af rige Demak . Jipangs adipati var dengang Aryo Penangsang, bedre kendt som Aria Jipang. Den kadipaten så også dækket område nuværende Kabupaten af Pati de Lasem .

Når prins Hadiwijaya af Pajang (bedre kendt under sit populære navn Jaka Tingkir) arver tronen fra Demak, overføres hovedstaden til Pajang.

Når kongeriget Mataram underkaster Pajang, finder Blora sig integreret i sidstnævnte.

Under kong Paku Buwana Is regeringstid (regeringstid 1704-1719) blev Blora givet i prærogativ til sin søn, prins Blitar. Under kong Amangkurat IV (regerede 1719-1727) vendte Blora tilbage til Matarams direkte styre.

Under oprøret fra prins Mangkubumi (1727 - 1755), onkel til kong Paku Buwana II (regeringstid 1727-1749), kom Blora under kontrol af oprørsstyrker. Mangkubumi udpeger chefen for sine tropper, Wilotikto, bupati af Blora, ved et charter dateret torsdag kliwon , 2 nd  dag i den måned, Sura i javanesisk år 1675, det vil sige den11. december 1749.

Med undertegnelsen af Giyanti-traktaten i 1755, som sluttede oprøret, blev Mataram opdelt i to kongeriger, Surakarta med Paku Buwana III som suveræn, og Yogyakarta med Mangkubumi som suveræn, der tog titlen Sultan Hamengku Buwana I. Blora er inkluderet i Surakarta.

I 1882 sang pajak kepala yang diterapkan oleh Pemerintah Penjajah sangat memberatkan bagi pemilik tanah (petani). Di daerah-daerah lain di Jawa, kenaikan pajak telah menimbulkan pemberontakan petani, seperti peristiwa Cilegon pada tahun 1888. Selang dua tahun kemudian seorang petani dari Blora mengawali perlawanan terhadap pemerKelop yENTIOHINASPANJAJA DANI

Befolkning

Saminerne

Den tumenggung af tiden for Mataram og regenten af kolonitiden

  1. Tumenggung Wilotikto (1749-1762)
  2. Raden Tumenggung Djajeng Tirtonoto (1762 - 1782)
  3. RT Tirtokoesoemo (1782 - 1812)
  4. RT Prawirojoedo (1812 - 1823)
  5. RT Tirtonagoro III (1823 - 1842)
  6. Raden Tumenggung Ario Tjokronagoro I (1842)
  7. RA Tirtonagoro IV (1843 - 1847)
  8. RT Notowidjojo (1847 - 1857)
  9. RT Tjokronagoro II (1857 - 1885)
  10. RMTA Tjokronagoro III (1886 - 1908)
  11. RTA Said Abdulkadir Djaelani (1908 - 1925)
  12. RMA Tjakraningrat (1926 - 1939)
  13. RT Moerjono Djojodigdo (1939 - 1943)
  14. RM Soedjono (1943, 1949)

Kilde

Noter og referencer

Bemærkninger

Referencer

  1. Nuværende Indische, 22. december 1926
  2. Nuværende Indische, 11. december 1939
  3. Fra Locomotief : Samarangsch handels- en advertentie-blad, 23. aug. 1949.