Orbe - Chavornay normal sporvidde sekundær linje | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Linje fra Orbe til Chavornay | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Land | Schweizisk | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Byer serveret | Orbe , Chavornay | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Historisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Idriftsættelse | 1894 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrificering | 1894 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Tekniske egenskaber | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Længde | 3.898 km | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mellemrum | standard (1.435 m ) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Elektrificering | 750 V kontinuerlig | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Maksimal hældning | 30 ‰ | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Antal måder | Enkelt bane |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Skiltning | lysende | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Trafik | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ejer |
UO (1894-1992) OC (1993-2006) Travys (siden 2007) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Operatør (er) |
OC (1894-2002) Travys (siden 2002) |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Trafik | Varer, rejsende | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Den linje Orbe - Chavornay (OC) er en linje af jernbanen lang 3,9 km , ensporet standard sporvidde, der forbinder stationen til Orbe i Chavornay ( Schweiz ). Det har det særlige at være den første normale jernbanelinje, der elektrificeres i Schweiz .
Det 1 st januar 2007, fusionerer virksomheden i TRAVYS- selskabet .
I 1855 , den Morges - Yverdon-les-Bains linje passerede 3 km fra Orbe. I 1870 , den Daillens - Vallorbe linje passerede også 3 km fra Orbe. Ønsket om at knytte byen Orbe til det store jernbanenet gjorde sin idé og7. december 1888der blev dannet et initiativudvalg for at oprette et firma, der driver en jernbanelinje, der forbinder Orbe til Chavornay. Det10. oktober 1890, udstedelse af en indrømmelse til at drive Orbe - Chavornay- sektionen , og det begrænsede selskab med Orbe-fabrikker , der vil drive linjen, er baseret på26. april 1891. Arbejdet begynder derefter29. maj 1892 og 17. april 1894linjen tages i brug. Dette kaldes den en st standard gauge jernbanelinje til at blive elektrificeret i Schweiz .
Byggeprojektet blev overdraget af firmaet fra Orbe-fabrikkerne til ingeniøren Louis Deluz, der alene sørger for hele projektet, der består både af etablering af en jernbanelinje og vandkraftværker for at levere elektricitet til byen og linjen. Det blev faktisk besluttet, at linjen fra starten ville være fuldt elektrificeret for at reducere driftsomkostningerne sammenlignet med brugen af damplokomotiver.
Den tredje revision af Louis Deluzs projekt blev godkendt den 27. januar 1891 og når selskabets kapital er fuldtegnet 1 st juni 1891kan værkerne begynde. I løbet af året 1892 blev de forskellige mandater tildelt. Reserver og vejspærringer tildeles Ulysse Perrin for et beløb på 58.025,00 CHF . De hydrauliske installationer, der består af to møller, hvoraf den ene er Kaplan, går til Jakob Rieters firma for 28.820,00 CHF . De generatorer så vel som den køreledning er overladt til den industrielle elektriske selskab af Geneve til 59,630.00 CHF . Metaldækene til de fem broer på linjen tildeles Louis Fatio for CHF 19,131,60, mens ingeniørstrukturer , murværk og jordarbejde går til Mm. Chatelet og Meunier for CHF 74.465,50 . De numre leveres af Fritz Marti for CHF 72,806.00 og lægges af Francis Imhof som også forsyner ballast , alle for CHF 23,765.00 . Den industrivirksomhed i Neuhausen , i mellemtiden, er at give to biler og en generel formål van for CHF 18,895.00 . Opførelsen af Orbe station tildeles flere lokale virksomheder til CHF 16.279,91 .
Værkerne sluttede i 1894, og efter at have modtaget 16. april 1894fra Bern en tilladelse til at cirkulere på linjen, den næste dag sættes banen i drift uden indvielse. I alle anlægsarbejderne på kraftværkerne og linjen koster 791 952,54 CHF fordelt som følger:
Objekt | Omkostninger i franc |
---|---|
Køb af jord | 44.306,60 |
Jordarbejde, murværk | 137.489,57 |
Metalbroer | 40.371,05 |
Spore | 115,689,90 |
Bygninger (undtagen turbinerne) | 22 746,65 |
Elektrisk installation | 113.416,30 |
Rullende materiel | 27 331,55 |
Alle vandkraftanlæg | 127 957,31 |
I 1994 blev der bygget et husly for rejsende ved Chavornay station samt et værelse på Les Granges station til fremtidige sikkerhedsinstallationer. To år senere, i 1996, blev platformen, der blev brugt til lastning og losning af varer på Orbe station, revet ned for at give en bedre servicekvalitet med busnetværket. Derudover blev der i 1997 opført en stand på den nordlige facade af stationen for rejsende, der tager busser.
I 1998 blev en del af linjens sikkerhedsinstallationer taget i brug.
I 2002 blev en ny forbindelse fabrik Nespresso af Nestlé er bestilt.
I 2003 blev Théleyres metalbro placeret i den store kurve mellem Saint-Éloi mellemlanding og Granges station erstattet af en betonbro for at udvide den kantonale vej, der fører til Orny .
Med hensyn til installationer til godstrafik blev sporene, der førte til PESA I, genopbygget i 2004, og i samme år byggede virksomheden filialer til PESA II såvel som til TERCO. Også den15. april 2005forbindelsen til TERCO officielt indviet i nærværelse af forbundsrådsmedlem Moritz Leuenberger .
Fra 2007 til 2009 blev Orbes depotværksted renoveret og udvidet.
I slutningen af 2000'erne blev der for første gang formuleret en mulighed for at få Orbe-Chavornay-linjen ankomme direkte på spor 1 på Chavornay-stationen for at fjerne blokering af sporet, der krydser rue de l'Industrie, som også gennemgår en masse bevægelse. både jernbane og vej. Derudover er den ubeskyttede planovergang ofte ulykkesstedet, og det er planlagt at blive fjernet. Dette projekt blev i sidste ende ikke udført, og planovergangen var udstyret med barrierer og advarselssignaler. Dens indvielse finder sted den8. februar 2012. Men som en del af det schweiziske projekt til finansiering og udvikling af jernbaneinfrastrukturen er det planlagt at foretage disse ændringer for at muliggøre direkte forbindelser mellem Lausanne station og Orbe station . AC-ledningen skal dog genelektrificeres under en enfaset spænding på 15 kV ved 16,7 Hz .
I 2014 transporterede linjen gennemsnitligt 1.200 passagerer dagligt og 400.000 ton gods.
På søndag 8. september 2019, finder en stor fest sted på Orbe station for at fejre linjens 125 år.
3.898 m lang , med en maksimal gradient på 30 ‰ , inkluderer linjen med normal sporvidde også 2227 m sekundære koblingsspor samt 5.133 m private industrielle forbindelsesspor. Linjen har 5 broer i en samlet længde på 86 m , hvoraf den længste er 36,8 m . Det tilføres fra en DC-kilde med en spænding på 600 V til oprindelsen som efterfølgende blev hævet til 750 V .
Linjen afgår fra Orbe station beliggende i en højde af 470 m . Derfra følger den en 450 m bane, der let skråner til Saint-Éloi stop , som ligger i en højde af 461,2 m . Linjen følger en kort 9 m tunnel, der passerer under Grand Pont, før den krydser Orbe på en 36,8 m lang bro , den længste af linjen. Derfra krydser linjen vejen til Saint-Éloi og begynder derefter en stor skrånende kurve på 30 ‰, der fører den 1 km videre til Les Granges (Orbe) station, der ligger i en højde af 445 m . Midt i denne kurve passerer linjen over en 8 m lang bro over kantonvejen. Flere grene forlader stationen Les Granges, herunder Nestlé-fabrikken. Med hensyn til linjen fortsætter den sin forløb næsten fladt i bunden af Orbe-sletten med en maksimal gradient på 5 ‰. Efter at have forladt Orbe passerer linjen successivt over tre broer, der spænder over henholdsvis Nozon- , Talent- og Entreroches-kanalen . Længderne er 11 m , 21 m og 7 m . Linjen passerer foran TERCO og PESA og krydser rue de l'Industrie en bevogtet planovergang, som kun blev indviet den8. februar 2012inden ankomst til Chavornay station, hvor elektrificering af linjen er afsluttet, men sporet er forbundet til CFF-linjen i Pied-du-Jura .
Locotractor Ee 2/2 2 (Ee 927 602) i Orbe station
Selvkørende Be 2/2 14 (Be 557614) på Les Granges (Orbe) , 2003
Spisevogn Br 26 i Orbe, 2003
Halte de Saint-Éloi , 2003
Fe 2/2 32 på Orbe station, 2009
Selvkørende BDE 4/4 og 15 bil-chauffør Bt 51 i livery Travys i Chavornay station .
: dokument brugt som kilde til denne artikel.