Nippon-shiki

Denne artikel kan indeholde upubliceret arbejde eller ubekræftede udsagn (september 2014).

Du kan hjælpe ved at tilføje referencer eller fjerne ikke-offentliggjort indhold. Se diskussionssiden for flere detaljer.

The Nippon-Shiki eller Nihon-Shiki (日本式 ) Metode er en metode til Romanisering af japansk introduceret i 1885 af Tanakadate Aikitsu (田中舘愛橘 ) . Det er baseret på en logisk struktur ( kartesisk produkt af indledende konsonanter og endelige vokaler), som muliggør en naturlig konstruktion af verbale suffikser .

Syllabary transskriptionstabel

Nippon-shiki

あa	いi	うu	えe	おo
かka	きki	くku	けke	こkb		き ゃkya	き ゅkyu	き ょkyo
さhans	しhvis	すsu	せse	そså		し ゃsya	し ゅsyu	し ょsyo
たdin	ちti	つdig	てdig	とtil		ち ゃtya	ち ゅtyu	ょ ょtyo
なna	にni	ぬnøgen	ねgør	のnej		に ゃnya	に ゅnyu	に ょnyo
はha	ひhi	ふhu	へhan	ほho		ひ ゃhya	ひ ゅhyu	ひ ょhyo
まmin	みmi	むmu	めmig	もmo		み ゃmya	み ゅmyu	み ょmyo
やja		ゆyu		よyo
らra	りri	るru	れre	ろro		り ゃrya	り ゅryu	り ょryo
わwa	ゐwi		ゑvi	をwo
				んn
がga	ぎgi	ぐgu	げge	ごgå		ぎ ゃgya	ぎ ゅgyu	ぎ ょgyo
ざza	じzi	ずzu	ぜze	ぞzo		じ ゃzya	じ ゅzyu	じ ょzyo
だda	ぢdi	づfra	でaf	どgør
ばba	びbi	ぶdrak	べvære	ぼbo		び ゃbya	び ゅbyu	び ょbyo
ぱpa	ぴpi	ぷpu	ぺpe	ぽpo		ぴ ゃpya	ぴ ゅpyu	ぴ ょpyo

Tegnene i rødt er nu forældede.

Tegn i blå er stavelser, hvis transkriptioner adskiller sig fra Hepburn- transkriptionen .

Bemærkninger

• Lange vokaler kan markeres i hiragana på flere måder:
  • あ + あ = aa  ;
  • い + い = ii  ;
  • う + う = û  ;
  • え + い = ei  ;
  • お + う = ô , men お + お = oo .
  • For eksempel: Tôkyô (東京, と う き ょ う ) Og Oosaka (大阪, お お さ か )
• Twin konsonanter angivet i hiragana med etっfordobles.
  • For eksempel: Sapporo (札幌, さ っ ぽ ろ )
• Den n (ん ) Er en endelig konsonant. For at skelne det fra det oprindelige "n" af tegnene (な, に, ぬ, ね og の) efterfølges det om nødvendigt af en apostrof.
  • For eksempel: kan'i (簡易, か ん い , "Let" ) og kani (蟹, か に , "Krabbe" )
• Tanakadate introducerede sit transkriptionssystem i 1885. Siden da har sproget udviklet sig. Især lydene kwa (く ゎ ) Og gwa (ぐ ゎ ) Blev henholdsvis assimileret med ka (か ) Og ga (が ) . Ligeledes er lydene wi (ゐ ) Og vi (ゑ ) Er forsvundet. På den anden side ignorerer transkriptionen udvidede stavelser.

Sammenligning med andre transskriptionssystemer

• Den Hepburn transskription er mere tro mod fonetik i japansk . Blandt andet er transskriptionerne af alle tegnene tegnet med blåt i den foregående tabel forskellige.
• Kunrei- transkriptionen kan betragtes som en moderne version af Nippon-shiki- transkriptionen . Nippon-shiki er endda assimileret med en begrænset version af ISO 3602- standarden, der beskriver Kunrei-shiki.

Forskelle mellem de vigtigste japanske transkriptionsmetoder

Hiragana	Nippon-shiki	Kunrei	Hepburn
し	hvis	hvis	shi
ち	ti	ti	chi
じ	zi	zi	ji
ぢ	di	zi	ji
し ゃ	sya	sya	sha
ち ゃ	tya	tya	cha
じ ゃ	zya	zya	ja