De stivere er en dans langsom gård af XVI th århundrede , dansede til jorden af trioer arrangeret procession.
Dets navn fremkalder byen Padua, hvor den stammer fra, eller ifølge andre kilder stammer den fra den spanske pavo, der betyder "påfugl" eller fra verbet at stive, fordi denne handling udføres langsomt. Hvis dansen forsvandt med det XVI E århundrede, fortsætter den musikalske form indtil omkring 1660 . Associeret med saltarellen og især med gaillarde , beskrives den af Thoinot Arbeau i sin Orchésographie ( 1589 ) som en binær dans bestående af en lang og to raser. I det beskriver han Belle pavane, der holder mit liv og en spansk Pavane, som vi danser "mens vi går langsomt fremad til den første passage" og derefter sikkerhedskopierer.
Strut består af to singler og en dobbelt fremad (gang) efterfulgt af de samme tilbage (gang). Vi kan også fortsætte med at komme videre i anden del og dermed krydse rummet i parcession.
De mest slående pavans det XVI th århundrede er dem af William Byrd . De efterfølges af en hurtig dans, gaillarde .
I det XIX th århundrede, Camille Saint-Saëns sammensat to operaer pavans ekstraheret fra Proserpine og Etienne Marcel (fløjte og klaver).
Blandt de "moderne" pavaner er de mest berømte Fauré og Pavane for et afdøde spædbarn af Maurice Ravel .
"Gentleman kan danse hende med hætten og sværdet: Og du anden vestuz af dine lange kjoler, gå ærligt med en rolig tyngdekraft. Og de unge damer med et ydmygt ansigt, øjnene sænkede og stirrede undertiden på assistenterne med jomfruelig beskedenhed. Og med hensyn til pavanen bruges den af Roys, Princes & Serious Lords til at vise sig på en højtidelig festdag med deres store frakker og paradekjoler. Og så ledsager konger, prinsesser og damer dem på de store køer med deres sænkede og efterfølgende kjoler, undertiden iført damoiseller. Og er de nævnte pavaner spillet af haulbois & saquebouttes, der kalder det grand ball og får det til at vare, indtil de, der danser, er gået gennem hallen to eller tre sving, hvis de ikke betaler bedre for at danse det trin og trin. Vi gør også brug af diktatpavanerne, når vi ønsker at bringe en vogn triumferende maskerade af guder & gudinder, kejsere eller Roys majestætiske sletter. "
- Thoinot Arbeau, Orchésographie , 1589, kapitel 9 “Pavane”.
Ord taget fra den Orchésographie (1589) af Jehan Tabourot (1520-1595), kendt som Thoinot Arbeau . Disse ord tilskrives kong François I er , denne musik er oprindeligt et religiøst kor.
Skønhed, der holder mit liv
fanget i dine øjne,
der har glædet mig med
et elskværdigt smil,
kom og hjælp mig tidligt,
ellers bliver jeg nødt til at dø.
Hvorfor løber du sødt væk
Hvis jeg er i nærheden af dig,
når jeg ser dine øjne, går jeg
vild i mig,
fordi dine perfektioner
ændrer mine handlinger.
Din skønhed og din nåde
og dine guddommelige ord
har opvarmet isen,
der frøs mine ben
og fyldte mit hjerte
med kærlig ild.
Min sjæl ville være
fri for lidenskaber,
men kærligheden gjorde sig til herre
over min kærlighed
og lagde under dens lov
og mit hjerte og min tro.
Kom tættere på, min smukke
Kom tættere på, min gode,
Vær ikke mere oprør mod mig
Da mit hjerte er dit.
For at berolige min smerte,
Giv mig et kys.
Jeg dør min Angelette
Jeg dør kysser dig,
din mund er så sød
Er min dejlige god
På dette tidspunkt er mine sind
alle forelsket.
Tværtimod vil vi se bølgen
mod mont bevæge sig tilbage
Og snarere vil verdens øje
stoppe med at brænde,
at den kærlighed, som ansporer mig
Fald af et enkelt punkt.