Martialis Stone

Martialis Stone Foto af det epigrafiske felt af Martialis-stenen

Type	Registrering

Egenskaber

Materiale	Kalksten
Bredde	74 cm
Højde	49 cm
Registrering	Martialis, søn af Dannotalos, jeg tilbyder Ucuetis denne bygning, og det sammen med smedene, der ærer / former Ucuétis i Alésia

Design

Dateret	I e -tallet

brug

Brug	Religiøst engagement

Bevarelse

Konservativ	MuséoParc Alésia
Beholdningsnummer	82

"  Martialisstenen  " er det navn, der almindeligvis gives til en stele indskrevet på det galliske sprog opdaget af arkæologen Charles Hippolyte Maillard de Chambure i 1839 under en udforskning af de gallo-romerske rester af Alésia-stedet i Alise-Sainte -Reine (Côte d'Or). Det fejrer finansieringen og opførelsen i Alésia af en bygning, der ejes af en gallisk guddom - Ucuétis - af en bestemt Martialis, hvorfra den tager sit navn. Først opbevaret på det arkæologiske museum i Dijon , blev stelen efterfølgende deponeret på det arkæologiske museum i Alise Sainte Reine, hvor den stadig står. Der er lavet mange rollebesætninger, nogle nu udstillet på det nationale arkæologiske museum i Saint Germain en Laye eller på MuséoParc Alésia .

Opdagelse

Martialis-stelen blev opdaget i 1839 under arkæologisk arbejde udført på Mont Auxois. Disse udgravninger er instrueret af Charles Hippolyte Maillard de Chambure, derefter kurator for Bourgognes arkiv. Udgravningerne finder sted i maj og giver anledning til en rapport, der blev offentliggjort i august 1839. Derefter gengives stelen, og opdagelsesstedet angives: 75 meter syd for bygningen, der senere blev opdaget i 1908, og udpeget af fortsættelsen som monumentet. af Ucuétis af den arkæologiske litteratur på grund af opdagelsen af ​​andre inskriptioner, der nævner denne guddommelighed i bygningen. Bygningen er sandsynligvis et handelssted, sæde for et selskab af smede og metallurger, der ærer der guddommeligheden af ​​metaller og ild, Ucuétis og hans gemalinde Bergusia. Den består især af en porticoed gårdhave på to niveauer og flere perifere værelser, i udkanten af ​​det monumentale distrikt, der yderligere består af et teater, en basilika og et forum-type firkant.

• Ucuétis-monumentet i Alésia

• Ucuétis-monumentet i Alésia

• Ucuétis-monumentet i Alésia - underjordisk rum, hvor hundreder af metaltilbud blev fundet

• Genopbygning af forhøjningen af ​​portikken til monumentet Ucuétis i Alésia

Support og tekst

Generel form

Stelen er sammensat af en indskrevet cartouche inden for en støbt ramme med to grader i bunden, hvoraf de 12 ord, der komponerer teksten. Den er lavet af kalksten og måler 49 cm høj, 74 cm bred og er 13 cm tyk. Objektets overordnede form tager den generiske type tabula ansata meget almindelig i romertiden. Teksten er opdelt i 6 linjer. Teksten er elegant udformet, dokumentet præsenteret pænt: skønt det viser en vis uregelmæssighed, vidner apices i enderne af brevene om den omhu, der er taget i indskriften. Linjerne har variabel højde: 45 mm for linje 1, 35 mm for linje 2. Rummet, der løber ud i markens ender, forsøgte lapicid sandsynligvis at reducere sine bogstaver, som undertiden kun er 15 mm i slutningen af ​​feltlinjen. . Graveren brugte også ligaturer, hvor der manglede plads i slutningen af ​​de første linjer. De perifere rum på hver side af tekstlinjerne er ens, og to store dekorative vedbendblade, hedera , er hugget ind i siderne af linierne 5-6.

Hver ende af linjen svarer til en slutning af et ord. Brevenes stil er beskrevet som "monumental", blottet for kursive former og "vulgarismer" ifølge Michel Lejeune. Linje 6 er præget af et stærkt hul mellem ordene IN og ALISIIA. Michel Lejeune konkluderer imidlertid, at mellemrummet mellem de to ord sandsynligvis var tomt, idet lapicidet havde forsøgt at optage det maksimale mellemrum mellem de to ord og sandsynligvis ikke havde nogen ny dekorativ hedera indført mellem de to. Ifølge Michel Lejeune “følte lapiciden, at han måtte skifte ALISIIA mærkbart til højre, hvis han ville bevare denne laterale symmetri, som han er knyttet til; der er intet, der beviser, at det resulterende tomrum mellem de to ord chokerede ham, og at han derefter ønskede, at det på nogen måde skulle levere ” .

Inskriptionen er katalogiseret under nummer 7 i sektionen af ​​keltiske inskriptioner, samlet af Archaeological Dictionary of Gallia  ; det beskrives som følger: ”Cartouche med lister og svalehaler, fundet på Alise-plateauet, først bragt til Dijon-museet og til sidst bragt tilbage til sit oprindelsessted i det lille museum, der blev bygget der på midler doneret af Napoleon III. " . Det havde to på hinanden følgende beholdningsnumre, altid malet på kalkstenen: 40 (givet til Dijon) og 82 (givet til Alise).

Tekst

Teksten til Martialis-sten transskriberes og læses som følger:

MARTIALIS.DANNOTALI IEURU.UCUETE.SOSIN CELICNON [hedera ] ETIC GOBEDBI.DUGIIONTIIO [ hedera ] UCUETIN [hedera ] [ hedera] I ALISIEN [hedera ]

Oversættelse

De enkleste elementer at identificere var - fra opdagelsen - de rigtige navne, hvis bøjningsegenskaber er de samme på latin og på gallisk, især dedikantens: "Martialis, søn af Dannotalos" ( Dannotali er derfor en genitiv, hvilket betyder at Martialis er " fra Dannotalos "), som ikke udgør noget fortolkningsproblem. Martialis er det eneste latinske ord i teksten, der låner fra repertoiret af romersk cognomina . Det andet udtryk, der ikke udgør et oversættelsesproblem, er den endelige lokalitet i Alisiia, også på gallisk, og som ifølge Michel Lejeune oversætter en vedvarende keltisme til stedets navn og ikke latinisme.

De øvrige udtryk i teksten kommer fra et lokalt, keltisk sprog, hvis leksikon debatteres, men flere elementer er konsensus:

• ”IEURU” , verbal form uden endelig “t”, derfor i første person. Udtrykket var allerede kendt i det 19. århundrede, især på en gallisk indskrift opdaget i Nevers og Auxey , derefter i 1840 i Vaison , i den gallo-græske form "ειωρου" + dativ + akkusativ i "-ov" forud for "σοσιν" , form, som vi finder i form af stenen af ​​Martialis, efter UCUETE . Denne verbale form svarer utvivlsomt til det latinske "  donavit" (tilbudt / givet) . I tosprogede inskriptioner bruger Gallic den første person ("Jeg giver"), mens latin oftere bruger den tredje person ("han gav"). Det er derfor verbet, som Martialis er genstand for: han tilbød noget.
• "UCUETE"  : dativ af Ucuetis ( [jeg] giver Ucuétis ) i "  ucuete  ", gentaget i akkusativet senere i indskriften som "  ucuetin  ". Navnet på guden Ucuetis vises på denne indskrift i 1839 for første gang. Andre omtaler af dette theonym vises senere: under udgravningerne af det monumentale distrikt Alise i 1908 i en porticoed bygning kaldet "Monument d'Ucuétis" opdagede vi en bronze vase uden håndtag, 46 cm høj., 86 cm i omkreds ved mave, der stammer fra det høje imperium og bærer følgende latinske indskrift på nakken: “DEO. UCUETE ET. BERGUSIAE REMU. PRIMI. FI DONAVIT VSLM ” . Hvilket betyder: "Til guden Ucuetis og til Bergusia, Remus, søn af Primus, lavede denne gave og opfyldte sit ønske med glæde og med rette" , hvor de sidste fire bogstaver er en forkortelse af en fælles formel i latinsk epigrafi  : "  VSLM  " betyder "  v (otum) s (olvit) l (ibens) m (erito)  ". Denne omtale af udbuddet til Ucuétis af en bygning gør det muligt at forbinde denne stele uden for meget tvivl med portikbygningen opdaget ved udgravningerne af V. Pernet i begyndelsen af ​​det 20. århundrede. og derefter genstuderet af P. Varène. Ucuétis er en af ​​metallurgernes beskyttende guder sammen med hans gemalinde Bergusia. De arkæologiske opdagelser i Gallien af ​​workshops, der praktiserer bronzemetallurgi, og især fremstillingen af ​​sølvfarvede bronsseler, ser ud til at bekræfte vidnesbyrd om Plinius den ældre, der skrev i 77 e.Kr. AD sin bog Natural History , XXXIV, 48 (17), 162-163, at opfindelsen af ​​plettering af bly på bronze går til gallerne, og han tilføjer: "I den stærke by Alesia sættes en s senere til også at gælde varmt sølv ved en lignende proces, især for seler af heste, byrdyr og seler, for resten var det en ære for Bituriges  ” .
• "SOSIN" er et demonstrativt tema, det peger på, hvad der er blevet tilbudt (her, en bygning, CELICNON).
• "  CELICNON  " er betegnelsen for tilbuddet, akkusativ: den tilbudte ting. Her er udtrykket relateret til det gotiske udtryk "  kelikn  " (roden * kel- "at være fremtrædende", hvilket ifølge Michel Lejeune antyder en nylig låntagning fra germansk til keltisk), som kan oversættes ifølge Michel Lejeune i "  πύργον  ", en bygning af ubestemt funktion snarere end et tårn i sammenhængen eller "orνάγαιον", et "rum placeret på gulvet". Udtrykket skal derfor betegne en bygning uden at være i stand til at specificere dens form eller funktion.
• "  ETIC  " er parallel med det latinske "  ATQUE  ", der betyder "såvel som", det betegner en gruppe mennesker, der deltager enten i tilbuddet eller i ærbødighed for den guddommelighed, som bygningen tilbydes til: her godedbi , smede.
• "DUGIIONTIIO" er en 3. person flertalsbetegnelse i * -ont (i) efterfulgt af en relativ partikel * -yo . Formålet med dette verb er ucuetin . Emnet, og på samme tid den pårørende for den pårørende, er den materielle GOBEDBI , flertalsdativ koordineret af ETIC med den entalige dativ UCUETE . Vi kan derfor sige, at det, der tilbydes, tilbydes Ucuétis "  og til [gobedbi], som [dugiiont] Ucuétis  ". Michel Lejeune demonstrerer, at betydningen af dugiiontiio sandsynligvis findes i det semantiske felt af religiøse holdninger, da genstanden for dette verb er navnet på en guddom. Derfor betegner det handlinger fra tilbedere eller tilbedere. Han tilføjer dog, at Martialis-inskriptionen betegner en vis logik af versificeret komposition, og at litterære figurer kan glide ind i den. Ligesom "Ηφαιστος på græsk, fra Homer og Volcanus på latin på Plautus, ifølge hamundertiden ikke kan betegne" ildguden "men" selve ilden ", ligeledes Ucuétis, navnet på guden metal kunne betegne selve metallet, så vi ville have en formulering, hvor dugiioniito ikke ville være et tilbedelsessprog, men knyttet til fremstilling: "... smedene, der former Ucuétis til Alise".
• "GOBEDBI" betyder smede, der kan sammenlignes med den bretonske "  gov  ", flertal "  goved  ", hvorfra familienavnet Le Goff kommer.
• "IN ALISIIA" er et lokativ, der betegner det sted, hvor udbuddet blev foretaget: i Alise / Alésia.

Vi opnår derfor følgende konstruktion:

L.1: Martialis (søn) af Dannotalos L.2: (Jeg) tilbyder Ucuetis dette L.3: bygning såvel som L.4: til smedene, der ærer / former Ucuétis L.5: til Alise / Alésia

Pierre-Yves Lambert oversætter denne inskription som følger: "Martialis, søn af Dannotalos, jeg tilbyder denne bygning til Ucuetis, og det med smederne, der ærer Ucuétis i Alésia" .

Dating

Der er på cartouche navnet på en Gallien, der bærer et romersk navn, Martialis, søn af et tegn, der bærer et gallisk navn kaldet Dannotalos, som kan oversættes som "en dommers ansigt".

Epigrafi, blanding af latinske tegn og galliske navne betyder, at indskriften skal fortolkes som tilhørende den gallo-romerske æra. Den første offentliggjorte oversættelse af inskriptionen er desuden fejlagtig, hvilket gør stelen til en moderne rest af belejringen, hvis tekst ville være ”O kriger, vær ufølsom over for en sådan katastrofe, forsvar dig mod den sejrende kejsere. Tag dit mod, og overgiv dig ikke. Og nu, O øverste leder, glæd dig over den gode nyhed. Mod den sejrende Cæsar skal du forsvare dig selv her i Alésia ”. Jacques HARMAND i sin afhandling viser som "nok den II th  århundrede e.Kr." . Joel Le Gall går indskriften på stenen af slutningen af det jeg st  århundrede. Joël Le Gall er baseret på teksten i indskriften, der fremhæver Alésias metallurgiske aktivitet, nævnt af Plinius den yngre og knyttet til kulten af ​​Ucuétis. Ifølge gravemaskinerne R. Martin og P. Varène har det nærliggende Ucuétis-monument, hvor indskriften utvivlsomt kommer fra, gennemgået 3 faser: en "tilstand I", fra midten af ​​det 1. århundrede f.Kr. til midten af ​​det 1. århundrede efter; en “stat II”, der dækker anden halvdel af det 1. århundrede e.Kr. E.Kr. og det meste af det andet århundrede; en ”stat III”, derefter fra det 3. århundrede, præget af genbrug og transformation af adskillige områder af portikken, huk og genudviklet opportunistisk. Det er derfor sandsynligvis nødvendigt at datere indskriften af ​​stat I eller II af monumentet og dets forskydning af tilstand III eller en senere periode.

Referencer

1. Michel Lejeune , "  Martialisens dedikation til Alise  ", Revue des Études Anciennes , bind.  81, nr .  3,1979, s.  251–260 ( DOI  10.3406 / rea.1979.4062 , læst online , adgang 20. februar 2021 )
2. Georges Dottin " Det galliske sprog: grammatik, tekster og ordliste ", forord af François Falc'hun, C. Klincksieck, Paris, 1920; rør. Genève, 1985 side 118
3. Joël Le Gall, " Alésia. Arkæologi og historie ", Fayard, Paris, 1963. fotoside 204
4. Meget komplet liste over latinske epigrafiske forkortelser
5. Wenceslas Kruta , Celts historie og ordbog , Laffont, 2000
6. ALÉSIA Ancient Literary Texts, Joël Le Gall, Société Les Belles Lettres, s. 63.
7. Alise Museopark-websted.
8. Michel Mangin og Philippe Fluzin, "Organiseringen af ​​metallurgisk produktion i en gallo-romersk by: jernarbejde i Alésia", Revue archeologique de l'Est , 55, 2006, s.  129-150. Læs online .
9. Germaine Depierre, Antoine Mamie, Romuald Pinguet og Arnaud Coutelas, "Alésia: et nyt bronzeværksted i Champs de l'Eglise-distriktet", Revue archeologique de l'Est , 55, 2006, s.  151-172. Læs online .
10. Pierre-Yves Lambert "Det galliske sprog" 2003
11. Pierre-Yves Lambert , La langue Gauloise , Errance-udgaver, 2003.
12. Keltisk epigrafi. Vores første nationale dokument. Løsningen på et historisk problem. Oprindelse og oversættelse. Den keltiske indskrift af Alise Sainte Reine. Amédée Beretta. Lyon. Henri Georg Boghandel. Passage af Hôtel-Dieu. 1904
13. Jacques HARMAND Den romerske hær 107-50 f.Kr.
14. Joël Le Gall, "Alésia. Arkæologi og historie", Fayard, Paris, 1963